Det Gamle Evangelium

Er der en præst i hjemmet?

af E. L. Cole

Gud har bestemt enhver mand til at være præst i sit hjem. Hvad enten du er kendt med din bibel eller ej: som mand er du bestemt til denne tjeneste. Du er præst, hvad enten du tror det eller ej, hvad enten du erkender det og lever efter det, eller du ignorerer det. En mand og fader må tjene som sådan i sin familie.

Præstens gerning er at tjene - ikke alene Herren, men også alle, han har ansvar for. Det betyder, at han må værne om sin hustru og sine børn og tjene dem til deres bedste.



En dag ringede telefonen på mit kontor. Det var en kvinde, som ønskede at vide, om jeg var den dr. Cole, som holdt seminar for mænd. Da jeg bekræftede dette, spurgte hun, om hun måtte optage nogle få øjeblikke af min tid, hvad hun naturligvis fik lov til. Hendes stemme var præget af uro og bekymring, idet hun sagde: "Jeg ønsker ikke, min mand skal vide, at jeg har talt med Dem, men jeg vil så gerne, at De skal fortælle de mænd, De kommer i kontakt med, hvordan vi kvinder virkelig føler det."

Med dette havde hun hele min opmærksomhed.

"Jeg kan ikke tale med min præst eller nogen anden her i byen og fortælle det, jeg nu betror Dem," fortsatte hun, "de ville ikke forstå det. Min mand er en god mand, og han svigter aldrig en gudstjeneste. Vi arbejder begge i menigheden, jeg som søndagsskolelærer, han på anden måde. Vi er begge kristne og elsker Herren, men i alle de år, vi har været gift, har min mand aldrig her i vort hjem talt til mig om det, der hører Guds rige til," sagde hun bedrøvet. "Vi taler om alt muligt andet. Vi havde været gift i 15 år, før han bad sammen med mig, og da var det kun, fordi jeg var syg og bad ham gøre det."

"Så vil jeg da, at mændene alle vegne fromt skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed." 1. Tim. 2:8.

Jeg kunne høre på hende, hvor svært det var.
"Min mand gør alt for mig, og jeg føler det forfærdeligt at tale om ham bag hans ryg, men jeg føler mig så ene og ved ikke, hvad andet jeg kan gøre netop nu. Det er, som en del af mit liv går tabt, fordi han aldrig har overtaget ledelsen med hensyn til at bede og samtale om Herren. Sig til alle de mænd, De får med at gøre, at vi kvinder netop ønsker, at vore mænd skal påtage sig ledelsen i hjemmet i enhver henseende, og særlig når det gælder bøn og bibellæsning samt samtale om Guds ord. Om blot min mand ville gøre dette, kunne jeg elske ham endnu mere.

Forstå mig ret, jeg elsker min mand, men jeg længes sådan efter, at han skal indtage sin rette plads. Jeg ønsker ikke at tage den plads, det ville ikke være rigtigt. Jeg ved, at mange kvinder gør det, men jeg tror, det er forkert.

Tak, fordi De har lyttet til mig. Sig nu til mændene, at vi kvinder ønsker, de skal blive mænd."


Manden skal bede

Præsten i huset skal bede for sin hustru. Du bliver fortrolig med den, du beder til, og med den, du beder for og beder sammen med. Moses steg op på Sinaj bjerg - bønnens sted. Han blev der så længe, at Gud til sidst var i stand til at tale med ham, som ven taler med ven. Hvorfor? Fordi bøn skaber en særlig fortrolighed.

Da Jesus var i bøn på forklarelsens bjerg, blev Han så et med sin Fader, at Faderens herlighed strålede igennem Ham.

På den første pinsedag blev disciplene iført kraft, fordi de var forenet i bøn. Bønnen skabte et så fortroligt forhold mellem dem, at de var som "et hjerte og en sjæl," og deres enighed i bønnen havde kraften til følge.


Sand enhed

Når en hustru beder for sin mand, skabes der en fortrolighed med ham i ånden, som drager hende nærmere ham. Hun gør sig til et med ham i, hvad han behøver, og bliver således en hjælp for ham.

Hvis en mand svigter i at bede for sin hustru, vil det medføre, at åndens fortrolighed, som skaber sand enhed, ikke udvikles, selv om der kan være et intimt fysisk forhold imellem dem. Seksuel forbindelse er en ting, åndelig enhed noget andet. Dersom du virkelig ønsker at blive et med din hustru, så må du bede for hende og sammen med hende.

Hvis du, som læser dette, ikke beder for din hustru, så stands et øjeblik og bed Gud tilgive dig denne forsømmelse. Begynd straks at ændre på dette, idet du ikke læser et ord videre, før du har været i bøn for hende.

Måske skulle jeg nu henvende mig til kvinderne angående noget meget vigtigt. Nogle kvinder forsøger at spille Gud. De stiler efter at danne deres mænd efter deres eget billede, sådan som de mener, de skulle være, i stedet for at lade Gud danne dem i sit billede.

Dette problem forekommer endog før brylluppet. Kvinder synes at være mest tilbøjelige til at ville se det bedste i deres tilkommende, så deres betænkeligheder og tvivl - måske på grund af et karakterbrist hos ham - som regel ender i hans favør. Mange kvinder har mødt en alkoholiker og har giftet sig med ham, fordi de troede, at de gennem deres kærlighed kunne forandre ham. Den almindelige begrundelse for et sådant forhold er: Jeg troede, at alt, hvad han behøvede, var en god kvindes kærlighed.

Noget lignende sker blandt kristne kvinder med vantro mænd. De ønsker at kunne dele evangeliets budskab med deres ufrelste mand, og de ønsker det så stærkt, at de ofte fejler. Det er, som om de tror, der står, at "ingen kan komme til Faderen, uden hans hustru drager ham." Men husk, ingen kvinde kan drage en mand til Gud, det kan kun Helligånden.


Skubbet og draget

Det er sandt, at manden skal være præsten, men kun Gud kan føre ham frem til dette. En hustru kan ikke skubbe sin mand frem til den stilling. En hustrus "skubben" er kun en hjælp der, hvor manden allerede ved Guds Ånd har set, hvad Gud ønsker, han skal være. En mand kan ændre sine vaner, men kun Gud kan forvandle hans natur. Kvinder skulle ikke spille Gud.

Den kvinde, som har en ikke troende ægtemand eller måske en kristen mand, som ikke fuldt ud har indtaget sin plads som mand, har ifølge Skriften to vigtige anvisninger at følge:

1. Vær sikker på, at du har tilgivet din mand al hans synd. Mange hustruer tilgiver ikke deres mænd. Men uden denne tilgivelse vil du være tilbøjelig til stadig at minde ham om hans synd, og derved hindrer du ham i at blive løst fra den. Tilgivelse bringer forløsning, ikke at tilgive binder.

2. Du må elske ham. Dette lyder ganske enkelt, og dog er det Guds forskrift for ægteskabelig lykke.

En engelsk bibeloversættelse (The Amplified Bibel) udtrykker det på denne måde: "I gifte kvinder må underordne jer under jeres egne mænd og indrette jer efter dem, så at de, selv om de ikke adlyder Guds ord, må blive vundne - ikke ved diskussioner - men ved deres hustruers gudfrygtige færd, når de ser den rene og sømmelige måde, som I opfører jer på, tillige med den ærbødighed I viser jeres mænd, at I viser respekt, underordner jer og ser op til ham og er ham hengiven i dyb kærlighed og glæde. " 1. Pet. 3:1-2.

Det er det guddommelige mønster, som kan fremkalde ønsket i en mand om en sådan ændring af hans liv, at han kan blive i stand til at tjene sin hustru ret. At et ægteskab skulle fungere på denne måde har været Guds hensigt, siden Han førte Eva til Adam og gav ham hende som en medhjælp.


Men nu I mænd, den tungeste byrde hviler stadig på jer

Gud holder manden ansvarlig for, at han virker som præst i sit hjem, idet han lærer at tjene sin hustru.

En mand tjener sin hustru ved at give hende tryghed. Enhver hustru har behov for at vide, at hun er noget ganske særligt for sin mand. Du må forvisse din hustru om din kærlighed og fortælle hende, at hun er netop den, Gud ønskede at give dig. Vi er forpligtede over for det, vi bekender.

Ægteskabsløftet er en bekendelse med forpligtelse, men mangel på erkendelse af denne forpligtelse præger mange ægteskaber i dag. Mange mænd føler, at de under påvirkning af omstændighederne eller ved manipulation er tvunget ind i ægteskabet. Som et resultat af dette drømmer de om, hvordan det egentlig kunne have været.

Enhver ægtemand må forstå, at ukrænkelighed i den ægteskabelige forening er Guds højeste gode i et hvilket som helst ægteskab. At "hun er den eneste ene" må han nødvendigvis gøre helt klar for sig selv, og derefter må han bekende det både over for sig selv og over for sin hustru. En sådan bekendelse er afgørende.

En mand ophører aldrig med sin tjeneste. Den er hans liv. Han er tjener, når han sælger en bil, køber et hus, bygger en computer, påtager sig fælles anliggender. Enhver ting i livet er tjeneste. Men der er mange mænd, som efter dagens arbejde ikke er indstillet på at tjene i hjemmet om aftenen. Den almindelige beklagelse blandt hustruer - måske specielt mellem præstekoner - er denne: "Min mand kan betjene den hele verden, men han kan ikke tjene mig herhjemme."


Hjemmet først

Manden forsvarer sig selv med undskyldninger som: forretninger, træthed, arbejdsbyrder, økonomisk pres o.s.v. Han tjener virkelig den hele verden, det må indrømmes, og det er krævende.

Når han så kommer hjem, ønsker han, at andre tjener ham, så han ikke skal stå til tjeneste. Dog - sandheden er denne, at i tjenesten må hjemmet komme i første række.

Jeg har set det samme gang på gang, i utallige tilfælde. Unge par forelsker sig og bliver gift. Men efterhånden som pligterne vokser, børnene kommer, og menigheden også kræver opmærksomhed, bliver det disse ting, der kommer i første række.

Det, ethvert ægtepar bør indse, er, at de forelskede sig i hinanden, og efter at alt andet måske er borte, har de dog stadig hinanden.

Et ægtepar har ind imellem behov for nogle "hvedebrødsdage". Uden en sådan særlig tid sammen, vil I måske efter 25 års ægteskab, og efter at børnene er taget hjemmefra, opdage, at I har mistet den nære fortrolighed og har vanskeligt ved at tale sammen. Måske står I foran en separation.

Du mand, tjen din hustru. Bed for hende og sammen med hende. Sørg for, at det fortrolige forhold imellem jer udvikles. Bekend hun er din hustru. Elsk hende ved at give hende tryghed. Tag hende med ud og vis hende hele din opmærksomhed. Bliv atter og atter forelsket i hende.

I mænd, I har intet valg. Det er Gud, der har kaldet jer til at være præst i hjemmet.