Det Gamle Evangelium

Kan menigheden lykkes uden apostel- og profettjeneste? (Del 5)

af Willy Griis

Profeten

Grundsprogsordet for profet er 'nabi', som betyder: At vælde frem, som en kilde. 2. Pet.1:21: "For ingen profeti har nogensinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesket sagt det, der kom fra Gud." Profeten kan ikke bedømme sig selv og forstår ikke til fulde hvad han selv profeterer, men han kender Ånden, hvorfra profetien kommer. 1. Pet. 1:10-12: "Det var denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få, de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge. Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med profetierne om alt det, som nu er forkyndt for jer af dem, der ved Helligånden, sendt fra himlen, har bragt jer evangeliet - alt det, som englene begærer at få indblik i."

Es. 55:8-9: "For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren, for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer." Det er en katastrofe når menigheden mener, at de kan undvære den profetiske tjeneste, så bliver alt mennesketanker og menneskegerninger.

2. Sam. 7:1-17: "Engang kongen sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham fred for hans fjender på alle sider, sagde han til profeten Natan: Se, her bor jeg i et cedertræshus, men Guds ark bor i et telt. Natan svarede kongen: Gør blot alt det, du har i sinde, for Herren er med dig. (Profeten Natan var "menneskelig" enig med kongen om at bygge et flot hus til arken. De havde begge to den Hellige Ånd, men det som de fremkom med var mennesketanker.) Samme nat kom Herrens ord til Natan: Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i? Jeg har jo ikke boet i hus, fra den dag jeg førte israelitterne op fra Ægypten indtil i dag, men jeg har været på vandring med et telt som bolig. Har jeg i al den tid, jeg vandrede omkring med israelitterne, nogensinde spurgt en af Israels dommere, som jeg indsatte til at vogte mit folk Israel: Hvorfor har i ikke bygget mig et cedertræshus? Sig derfor til min tjener David: Dette siger Hærskares Herre: Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn så stort som de største på jorden. Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde, dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus.(Et evigt kongerige, min kommentar). Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag, men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid. Alle disse ord og hele dette syn fortalte Natan David."

Profeten Natan sagde noget forkert, da han sagde til kongen, gør hvad der falder dig for. Disse tanker, som kongen havde var ikke fra Gud, men fra ham selv. Vi mennesker vil gerne "herliggøre" Gud, gøre noget stort for ham.

Indianermissionæren David Brainerd skrev i sin dagbog. Jeg er nu flyttet ind i den træhytte, jeg har bygget mig for vinteren. Her har jeg mere ro til at tilbringe tiden i bøn for mine stakkels indianere. Trods alle mine advarsler gik de fleste af dem til en hedensk fest, hvor de tilbeder djævle. Det så ud for mig, som om jeg intet godt kunne udrette på jorden. Dog var jeg ofte plaget af hovmodige tanker, så jeg spekulerede på at udrette et eller andet stort, enten i skrift eller tale, hvorved mit navn kunne leve, når jeg var død. (Dec. 1744).

Malakias 3:6: "Jeg, Herren, er ikke blevet en anden, men I er ikke holdt op med at være Jakobs sønner!"

Det at være født på ny og døbt med Helligånden giver ingen garanti for at vi kender Guds vilje, derfor har vi brug for tjenesten. Både Natan og David havde Helligåndens dåb, men Guds vilje gav sig først til kende da Ånden talte igennem den udvalgte profet. Vi ser at det ikke var profeten i sig selv der kendte Guds tanker, men kun Helligånden og vi ser at Helligånden ikke henvendte sig direkte til kongen, som også var døbt i ånden, men til sin udvalgte profet. Gud holder sig til den tjenesteordning, som han selv har indsat.

Profeten står i sin tjeneste for Guds ansigt og meget "alene" i ånden, hans liv bærer præg af ensomhed med Gud og et indviet liv klar til tjeneste for Ånden. Jer.15:19: "Derfor siger Herren: Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om, så du kan stå i min tjeneste. Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak, skal du være min mund. De vil vende sig til dig, men du må ikke vende dig til dem."

Profeten er en Åndens kanal og må med sit liv ikke bedrøve Helligånden. Profeten skal vende sig om fra verden og ikke tale tom snak, men dyrebare ord. Denne omvendelse er ikke nok til at blive profet, men Gud må selv derefter omvende ham, så han kan stå i tjenesten for hans ansigt og være hans mund.

Es. 6:1-8: "I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger, med de to skjulte de ansigtet. Med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden: Hellig, hellig, hellig er Hærskares Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed! Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg. Da sagde jeg: Ve mig, det er uden med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskares Herre. Men en af seraferne fløj hen til mig, i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde: Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet. Da hørte jeg Herren sige: Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os? Jeg svarede: Her er jeg, send mig."

Esajas fik et "kaldsmøde" med Hærskarers Herren og så sin synd. Han så Guds hellighed og derved sin egen fordærvelse. Han så sine urene læber, som aldrig kunne blive Guds mund. Profeten må se sit eget fordærv og derved vide, at fra ham selv kommer intet godt. Efter denne oplevelse greb Gud ind og "omvendte" Esajas. En af seraferne kom med et stykke kul fra alteret og berørte han læber og budskabet lød: Din skyld er fjernet og din synd er sonet. Det var ikke tankegods men livsforvandling. Esajas var nu klar til tjeneste, som profet for Herren. Hvis ikke Gud havde givet Esajas denne livsforvandling, men bare havde talt sit ord igennem ham, igennem de urene læber, så ville Esajas være blevet en kanal for Djævelen i stedet, selvom det var Guds sandhed han havde profeteret. Åb. 12:10: "Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes, for vor brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud." Esajas så sin og folkets synd og kendte ikke til hovmod og fordømmelse i sin ånd efter denne oplevelse, derfor kunne han profetere Guds fordømmelse over folkets ulydighed samtidig med han havde stor nød i sit hjerte for deres frelse, den samme nød som altid er på Guds hjerte.

Profeten Samuel havde dette "profethjerte".. 1. Sam.12:23-25: "Jeg vil da heller aldrig begå den synd mod Herren at holde op med at gå i forbøn for jer. Jeg vil vise jer den gode og rette vej. Frygt Herren og tjen ham i trofasthed af hele jeres hjerte. Se, hvor store ting han har gjort imod jer. Men hvis I handler ondt, skal både I og jeres konge miste livet." Samuel havde ikke en hævnens ånd, men et blødende bedende hjerte, selvom han ved Helligånden skulle udtale både velsignelse og forbandelse.

Ja, men der er da ingen profetisk forbandelse i den nye pagts tid efter Jesu død på korset, sådan er mange blevet undervist, men det er ikke rigtig. 1. Tim. 4:1-2: "Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogen falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed." Når der står Ånden siger, da betyder det at profeten har talt om fremtiden, men det betyder ikke at profeten er holdt op at tale når disse ting opfyldes, for Helligånden er i krig med dæmonerne, som bringer frafald i menigheden, og profeten er stadig sammen med de andre tjenester en kanal for Ånden, så der kan lyde et, så siger herren. Åb. 2:4-5: "Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde, ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig." Det var den nytestamentlige apostel og profet Johannes budskab ved Ånden til menigheden.

Amos 3:7: "Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne." Derfor søgte kongerne i Israel og folket profeterne for at høre, hvad Herren havde sagt. Lige fra de små ting til de store ting. Saul kunne ikke finde sine bortløbne æsler og spurgte profeten Samuel. 1. Sam. 9:3-10, vers 9: "Før i tiden sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: Kom lad os gå til seeren! For det man i dag kalder en profet, kaldte man før i tiden en seer."

1. Krøn.14:10 og 14: "David spurgte Gud: Skal jeg drage op mod filistrene? Vil du give dem i min hånd? Herren svarede: Drag op! Jeg vil give dem i din hånd." - David spurgte igen Gud, og han svarede: Drag ikke op efter dem, men gå bag om dem, og angrib dem ud for baka-buskene. Så snart du hører lyden af trin i baka-buskenes top, skal du rykke ud til kamp, for Gud er draget ud foran dig for at slå filistrenes hær."

Her var det ikke tankeudveksling imellem Gud og David, men David spurgte profeten Gad, som Gud havde givet ham som medhjælp.

1. Krøn. 21:18-19: "Da sagde Herrens engel til Gad, at han skulle sige til David, at han skulle gå op og rejse et alter for Herren på jebusitten Ornans tærskeplads. David gik derop efter den befaling, som Gad havde givet ham i Herrens navn." Gad var profet for David.

Kan vi også i dag spørge profeterne? Ja, hvorfor ikke? Verdens mennesker spørger stjernetyderne og spåkonerne og de klarevante og de døde gennem spiritistmedierne osv. Har Gud intet at tilbyde ? Er det kun de okkulte der kan give svar på livets gåder og problemer, nej også Gud. Vi må ikke gå til de okkulte og rådspørge dem, det dør vi af. 1. Krøn. 10:13: "Således døde Saul, fordi han havde vist troløshed mod Herren og ikke havde fulgt Herrens befaling,(gennem profeten Samuel, min kommentar), men endda havde spurgt en dødemaner til råds. Derfor lod han ham dø og overdrog kongedømmet til David, Isajs søn."

5. Mos. 18:9-14: "Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene der gør. Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig, udadelig skal du være overfor Herren din Gud. De folk, du skal fordrive, lytter til dem, der driver trolddom og spådomskunst, men det har Herren din Gud ikke givet dig lov til."

Israel skulle drive den slags folk ud af landet og vi skal drive dem ud af menighederne, hvis de ikke vil bekende synden og omvende sig. Ap. 19:18-20: "Mange af de troende kom og bekendte og fortalte, hvad de havde gjort. En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn. Man regnede den samlede værdi ud og kom til 50.000 sølvpenge. Således fik ordet ved Herrens kraft stadig fremgang og styrke."

Der hvor præstens vejledning og de ældstes råd ikke slår til, der må man spørge profeten. Men profeten må aldrig blive et orakel.

Jer. 23:33-37: "Når dette folk eller en profet eller præst spørger mig: Hvad er Herrens orakel? Skal du svare dem: I er byrden, og jeg kaster jer fra mig, siger Herren. Hvis en profet, en præst eller en af folket siger: "Herrens orakel", vil jeg straffe den mand og hans hus. Sådan skal i spørge hinanden, mand og mand imellem: Hvad har Herren svaret, hvad har Herren talt? Men ordene "Herrens orakel" må I aldrig mere nævne, for et orakel er et menneskes eget ord, og I fordrejer ordene fra den levende Gud, Hærskares Herre, vor Gud. Sådan skal du spørge profeten: Hvad har Herren svaret dig, hvad har Herren talt."

Profeten er ikke et orakel og han er ikke alvidende, hvis det ikke behager Herren at svare, så gør han det ikke.

Profeten Elisa mødte engang en kvinde, som ikke kunne få børn og ved profetens bøn blev hun frugtsommelig og fødte en søn, men senere døde drengen. Kvinden opsøgte nu profeten i sin nød og bebrejdede ham, at han ved Guds hjælp havde ladet hende få sønnen, når han så ikke fik lov at leve. 2. Kong. 4:27-28: "Da hun var kommet hen til gudsmanden på bjerget, greb hun om hans fødder, og da Gehazi nærmede sig for at skubbe hende væk, sagde gudsmanden: Lad hende være! Hun er fortvivlet, og det har Herren holdt skjult for mig og ikke fortalt mig. Og hun sagde: Har jeg bedt min herre om en søn? Sagde jeg ikke: Lad være med at give mig falske forhåbninger."

Saul var efter mødet med profeten Samuel på vej hjem, og havde fået nogle tegn, som skulle indtræffe undervejs, som tegn på, at Herren havde udvalgt ham til konge. 1. Sam. 10:5-6: "Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor filistrenes guvernør bor . Når du går ind i byen, vil du støde på en flok profeter, der er på vej ned fra offerhøjen, i spidsen for dem går folk, der spiller på harpe, pauke, fløjte og citar, og selv er de i profetisk henrykkelse. Herrens ånd vil gribe dig, så du kommer i profetisk henrykkelse sammen med dem og bliver forvandlet til et andet menneske."

Der var stor forløsning, musikken spillede til ophøjelse af Herren og profeterne var i henrykkelse. Jeg forestiller mig at de dansede i ånden med opløftede hænder og så syner og profeterede til opbyggelse, trøst og formaning. Midt ind i det kom Saul og blev selv grebet af Ånden og kom i profetisk henrykkelse. Sådanne møder elsker Helligånden, men ofte standser vi Ånden på møderne, vi er bange for at miste kontrollen over mødet og over os selv Tænk hvis forsamlingen begyndte at danse "planløst" omkring og profetere og hvad hvis Ånden greb musikerne så de spillede, så der ikke var til at få ørenlyd.

Men det vi skal se her, er at profeterne rejste sammen i flok og at det var en naturlig ting for dem. Det var det også på Jesu tid også efter hans død og opstandelse i menighedens tid.

Ap. 11:27-28: "På den tid kom der nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia. En af dem som hed Agabos, rejste sig og varslede ved Ånden, at der ville blive stor hungersnød i hele verden, og det blev der under Claudius."

Der var altså mange profeter i menigheden i Jerusalem og de rejste sammen i flok. Hvorfor skulle det være holdt op i menighedens tidshusholdning, når det skete i begyndelsen efter Åndens udgydelse på pinsedag. Vi ser her at mønsteret er det samme i ny testamente, som i gamle testamente.

1. Kong. 17:1: "Tishbitten Elias fra Tishbe i Gilead sagde til Akab: Så sandt Herren, Israels Gud, lever, som jeg er i tjeneste hos: Der skal i disse år hverken falde dug eller regn, før jeg befaler det."

1. Kon.18:3-4: "Men hungersnøden var hård i Samaria, og Akab tilkaldte hofchefen Obadja. Obadja nærede stor frygt for Herren. Dengang Jezabel udryddede Herrens profeter, havde Obadja taget hundrede profeter og gemt dem i to huler, halvtreds i hver, og han havde sørget for dem med mad og drikke."

Profeten Agabos varslede ved Ånden en verdensomspændene hungersnød og profeten Elias varslede ved Ånden, at regnen ikke skulle falde, så der kom en stor hungersnød. Vi ser også her at der var mange profeter i Israel.

Hvorfor er profeterne ikke mere fremtrædende i det nye testamente? Fordi Apostlenes gerninger ønsker at fremstille apostlenes arbejde med menighedsplantning, som de var hoved for.

Ap.15:32: "Judas og Silas, der selv var profeter, talte mange formanende ord til brødrene og styrkede dem."

Paulus og Barnabas var Apostle og tjente sammen, men på et tidspunkt blev de uenige og forlod hverandre. Ap. 15:39-40: "Barnabas tog Markus med og sejlede til Cypern, men Paulus valgte Silas (profeten, min kommentar), og efter at brødrene havde overgivet ham til Herrens nåde, tog han af sted."

Apostlen Paulus og profeten tog af sted, men hvor meget hørte du til profeten? Der tales her som om det kun var Paulus der skulle rejse og det var kun Paulus brødrene overgav til Herrens nåde. Profeten var usynlig, hvorfor? Han er kun en røst, som råber i ørkenen. Han er Herrens mund, som ikke tager opmærksomheden fra budskabet.

Mat. 3:1-3: "I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær! Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!"

Hvordan var Johannes sind? Det var ydmygt. Mat. 3:13-14: "Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig." Joh. 3:28-30: "I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. Den, der har bruden, er brudgom, men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre."

Jeg skal blive mindre, denne ydmyghedens ånd må være i profettjenesten, da profetordet skal være det centrale. Se ikke mig, men hør budskabet. Vi du gerne være profet må du bede Gud om ydmyghedens ånd.

Paulus med ledsagere var på rejsen indlogeret hos evangelisten Filip, som havde fire døtre med profetisk gave og de advarede om, sammen med evangelisten Filip og de andre i huset Paulus mod at rejse til Jerusalem som han var på vej til. De rådede ham til at opgive rejsen af sikkerhedsmæssige grunde.

Ap. 21:10-14: "Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa (Jerusalem, min kommentar), som hed Agabos. Han kom hen til os og tog Paulus bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: Dette siger Helligånden: Sådan skal Jøderne i Jerusalem binde denne mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder. Da vi hørte dette, bad både vi og folk der på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. Men Paulus svarede: Hvorfor græder I og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld. Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: Herrens vilje ske."

Agabos kom med et budskab, men han var ikke med i det kor, som advarede Paulus. Profeten skal ikke selv udlægge profetien, da han ofte ikke kender, hvad Gud har sagt i hjerterne på forhånd og til Paulus havde Gud talt om forfølgelsen i Jerusalem. Ap. 20:22-23: "Og se, nu drager jeg til Jerusalem, bundet af Ånden. Hvad der vil møde mig der, ved jeg ikke, jeg ved kun, at Helligånden i by efter by forkynder mig (ved profeter, min kommentar), at der venter mig lænker og trængsel."

Nu har vi set lidt på profettjenesten og set, hvad det indebærer at være en profet både i gamle og ny testamente. Vi har set, at i ny testamente var der profeter i menigheden og uden dem kan vi ikke kende Guds tanker og vilje.

Har vi sådanne profeter i dag? Kan vi kende, hvad der er Guds vilje, hvis ikke vi har? Nej, det kan vi ikke. Vi må bede om sådanne profeter til menighedens opbyggelse i dag!!