Det Gamle Evangelium

Kan menigheden lykkes uden apostel- og profettjeneste?
(Del 2)


af Willy Griis

Ef. 3:3: "Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig, sådan som jeg kort skrev om det før."

Apostlen Paulus fik ved en åbenbaring kendskab til hemmeligheden om menigheden, som havde været skjult fra før verdens grundlæggelse. Han fik kendskab til menigheden, Guds åndelige Tempels opbygning, indretning og formål. Gud havde besluttet sig for Paulus, som sin apostel allerede fra moders liv. Deraf ser vi, at vi ikke skal "søge" en stilling i menigheden, Guds tempel, men modtage et forudbestemt kald.

Gal.1:15-16: "Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig (King James: åbenbare sin søn I mig), for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne."

Hele menigheden, Guds åndelige tempel er ifølge Guds forudviden, forudbestemt til, som levende stene, at indgå i templet på hver af Gud os tildelte pladser. 1 Pet. 2:4-5 og vers 9-10: "Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, MEN ER UDSØGT OG KOSTBAR FOR GUD, og lad jer selv som levende sten BYGGES OP til et ÅNDELIGT HUS, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud.---Men I er en UDVALGT slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed."

Lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, skriver Peter. Vi har selv et medansvar for at nå det resultat, som Gud har sat for os. Fil.2:12-13: "Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var tilstede, men endnu mere nu i mit fravær. For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje." Mange "kristne" tror, at de kan nå målet, selvom de ikke tilhører nogen menighed, de mener, at de kan komme til møde i forskellige menigheder uden at være aktiv. Men vi må tage medansvar og sammen med de andre "stene" lade os opbygge. De får en slem overraskelse på " den anden side." HEB. 10 24-25 " Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til KÆRLIGHED og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor EGEN FORSAMLING, som nogle har for skik, men FORMANE hinanden så meget mere, som i ser, at dagen nærmer sig."

Gud arbejder med UDVÆLGELSE af nåde. Joh.1:12-13: "Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn, de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud." De som tager imod Jesus bliver indlemmet i Guds frelsesplan på den af Gud forudbestemt plads. Det foregår på samme måde hos englene. Apostlen Paulus skriver til Apostlen Timotheus: 1. Tim. 5:21: "Jeg indskærper dig for Gud og for Kristus Jesus og de UDVALGTE ENGLE, at du overholder dette uden fordomme og uden at være partisk." Vi ser her, at hos englene, er der også rangforskelle, de har forskellige opgaver alt eftersom Gud har bestemt det.

Apostlen Peter skriver: 1. Pet. 5:1: "Jeres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den HERLIGHED, som skal åbenbares." Es.11:10: "På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene, til ham skal folkene søge, og hans BOLIG skal være HERLIGHED." På den dag, betyder når Jesus, som er Isajs rodskud, sætter foden på Oliebjerget og med ham er hans HERLIGHED, som er hans hus, det åndelige tempel, som er menigheden.

Zak.14:4-5: "På den dag skal han stå på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem. Oliebjerget skal spaltes i to dele fra øst til vest, så der dannes en meget stor dal. Den ene halvdel af bjerget skal rykke mod nord, den anden mod syd, og i skal flygte ind i min bjergdal (Jøderne, min kommentar) dalen når indtil Asal- ja, flygte, som I flygtede for jordskælvet, dengang Uzzija var konge i Juda. Da kommer Herren min Gud og ALLE DE HELLIGE med ham." Alle de hellige er menigheden, Herrens bolig, som også er hans HERLIGHED.

Der er bibellærer, som påstår, at Gud ikke har omtalt menigheden i gamle testamente, men at Paulus har fået åbenbaringen direkte fra Ånden udenom Ordet. Men det er ikke rigtig. Gud åbenbarede for Paulus, hvad der var skjult i gamle testamente. Kun Ånden vidste, hvor det stod.

Ap.17:10-13: "Straks samme nat sendte brødrene Paulus og Silas til Berøa, og da de var ankommet, gik de hen i jødernes synagoge. Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og GRANSKEDE dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan."

Apostlen Paulus og profeten Silas lagde grundvold i Berøa, om den åbenbaring angående menighedens kaldelse, som var skjult fra evighed af. På det tidspunkt var der ikke nogen breve, som hed det nye testamente, så når der står at de granskede skrifterne, så var det, det gamle testamente. De modtog Paulus og Silas "nye" lys over ordet.

Guds bolig, Herrens HERLIGHED er udvalgt til en speciel opgave i evigheden, når tusindårsriget er forbi og evigheden begyndt. Åb.21:1-3: "Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom (på grundsproget står rede for sin mand, min kommentar.) Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds BOLIG hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem."

Tanken her er ikke at Jerusalem er hans bolig, den er den store konges by, men i byen er der en bolig, et åndeligt tempel, som er menigheden. I studiebiblens grundsprogsforklaring er ordet BOLIG på dette sted omtalt som TABERNAKLET (skenè).

Det samme ord som er brugt i Heb.8:1-3: "Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlene og gør tjeneste ved helligdommen (skenè) , det sande åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst."

Altså Jesus gør tjeneste ved og igennem menigheden, som er hans hus, eller tempel og som også i brevene fra Paulus betegnes som hans legeme. Menigheden er udvalgt til denne opgave i evigheden, nemlig at være et lys for folkeslagene om Guds herlighed.

Heb.13:17: "Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle, da de ved, at de skal stå til regnskab, lad dem kunne gøre det med glæde og ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer."

2. Tim.2:5: "Ingen idrætsmand vinder sejrskransen, hvis han ikke følger reglerne." Hvordan vinder vi sejrskransen? Hvordan lykkes menigheden, som et Guds tempel ?

Der var en mand, som dagligt gik forbi en byggeplads og hver dag så han en håndværker slå på en stor sten. En dag standsede han op og spurgte håndværkeren: Hvor i bygningsværket skal denne sten placeres? Håndværkeren så på manden og svarede: Det ved jeg ikke, jeg har ikke set bygmesterens tegning.

Mangen en Herrens tjener arbejder på samme måde, i blinde, for han har ikke set tegningen og hvordan kan han så få stenen til at passe i byggeriet.? Vi må have fat i bygmesteren.


APOSTLEN

1. Kor. 3:10: "Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den."

En Apostel er først og fremmest en mand med åbenbarelsesånd. Han "skuer" i Helligånden Guds tegning over menigheden. Gal.1:11-12: "For jeg gør jer bekendt med, brødre, at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk. Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus."

1. Kor.2:9: "Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden."

Hvis en mand kalder sig apostel, men ikke har åbenbaringsånd og ikke har "tegningen", så er han ikke en apostel. Mange tror, at om tegnene følger en mand og han "planter" en menighed, så er han en apostel. Men til hvad nytte er det at samle nogle mennesker i en gruppe og indsætte en leder, hvis man ikke kan lægge grundvold efter tegningen.

Ef. 4:11-12: "Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lære, for at udruste de hellige til at gøre tjeneste."

Hvis du tænker dig, at de fem tjenester er Guds hånd til menigheden, så er apostlen tommelfingeren der kan betjene de andre fire fingre. Pegefingeren er profeten, som har budskab fra Gud. Langefingeren er den som på hånden rækker længst frem, det er evangelisten. Ringfingeren, som er kærlighedens finger med gifteringen er hyrden og lillefingeren er læren.

Apostlen har i sin tjeneste fået en særlig nåde fra gud. Han indeholder Profettjeneste - Evangelisttjeneste - Hyrdetjeneste og Læretjeneste. Han er derfor i stand til at opfostre de fire tjenester og han er Guds universalredskab, som er i stand til at opbygge en menighed eller komme til en menighed og indgå i samarbejdet på den plads, hvor der mangler en tjeneste.

Vi skal se lidt på Paulus fire tjeneste sider.

Profettjenesten: Rom.16:25-27: "Ham som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem PROFETISKE SKRIFTER på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed - ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen."

Åbenbaringen af hemmeligheden kom profetisk til apostlen Paulus og han nedskrev den i sine breve, ligesom han mundtlig underviste om den i menighederne. Det fortæller os også lidt om, hvad sand profettjeneste er, nemlig at få åbenbarelse til menighedens opbyggelse efter tegningen.

Evangelisttjenesten hos Paulus: Ap.14:21: "De forkyndte også evangeliet i denne by og fik mange gjort til disciple."

Hyrdetjenesten hos Paulus: Ap.14:22: "De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige."

Læretjenesten hos Paulus: 2. Tim.1:11: "For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og LÆRER."

Hvis vi studerer det nye testamente ud fra dette billede, da vil vi finde mange flere eksempler på Paulus firefoldige tjeneste. Det var denne firefoldige tjeneste der beviste, at Paulus var apostel og han er prototypen på en sand apostel.

Apostlen er altså udrustet til at "føde" en menighed med alt hvad det indebærer efter tegningen, ikke bare føre mennesker til Jesus, som enkeltindivider, så de bliver født på ny.

1. Kor. 4:14-15: "Jeg skriver ikke dette for at gøre jer skamfulde, men for at vejlede jer som mine kære børn. For om i så har tusindvis af opdragere i Kristus, har i dog ikke mange fædre. For i Kristus Jesus var det mig, der ved evangeliet blev far til jer." (King James: Har født jer.)

Ap.18:1-8: "Derpå forlod Paulus Athen og kom til Korinth. Der mødte han en jøde, som hed Akvila, og som stammede fra Pontus. Sammen med sin hustru Priskilla var han for nylig kommet fra Italien på grund af Claudius påbud om, at alle jøder skulle forlade Rom. (Det skete i år 49 og de menes ikke at være frelste da Paulus mødte dem, min kommentar.) De to sluttede Paulus sig til, og da de havde samme håndværk, blev han hos dem og arbejdede, de var nemlig teltmagere af fag. Og hver eneste sabbat førte Paulus samtaler i synagogen og søgte at overbevise både jøder og grækere.

Da Silas ( profeten, min kommentar) og Timotheus (apostel, min kommentar) kom oppe fra Makedonien, var Paulus fuldt optaget af forkyndelsen og vidnede for jøderne, at Jesus er Kristus. Men de stillede sig afvisende og spottede. Da rystede Paulus støvet af sin kappe og sagde: Jeres blod kommer over jeres eget hoved. Jeg er uden skyld. Fra nu af går jeg til hedningerne. Så forlod han synagogen og gik ind til Titius Justus, en gudfrygtig mand, hvis hus stødte op til synagogen. Men synagogeforstanderen Krispus og alle i hans hus kom til tro på Herren. Også mange af korintherne hørte og troede og blev døbt. Og Herren sagde til Paulus i et syn om natten: Frygt ikke! Men tal, og ti ikke, for jeg er med dig, og ingen skal lægge hånd på dig og gøre dig fortræd, for jeg har et talstærkt folk i denne by. Så boede Paulus der i halvandet år og underviste om Guds ord iblandt dem."

Det var vækkelsen i Korinth, hvor apostlen Paulus "fødte" en menighed og blev far .Denne menighed var blevet godt undervist og apostlen Paulus åndsfyldte liv og tjeneste satte sit spor.

1. Kor.1: 4-9: "Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. For i ham er i blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab, eftersom vidnespyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, så i ikke mangler nogen nådegave, mens i venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares. Han vil også grundfæste jer til det sidste, så i ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag. Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre."

De var blevet rige på alt, på al tale og al kundskab og de manglede ikke nogen nådegave, de havde også fået undervisning om Herrens komme, som de levende forventede. Paulus bøn til Jesus var, at han ville grundfæste dem til det sidste, så de ikke kunne anklages, som menighed på Herrens dag.

Må Herren oprejse sådanne apostle i dag, så menighederne må opbygges efter tegningen, og må menighederne tage imod sådanne apostles tjeneste iblandt sig.

(Forsættelse følger)