Det Gamle Evangelium

Kan menigheden lykkes uden apostel- og profettjeneste?
(Del 1)


af Willy Griis

Rom. 16:25-27: "Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, MED ÅBENBARINGEN AF DEN HEMMELIGHED, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed - i ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen."

Paulus kalder det MIT EVANGELIUM, fordi det er en hemmelighed der er betroet ham ved Helligånden og han har formidlet den videre ved profetiske skrifter, på Guds befaling for at folkeslagene skal få del i åbenbarelsen. Paulus taler her om at det er gjort kendt på hans samtid for hele verden.

Kol. 1:3-6: "Vi takker altid Gud, vor herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer, for vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus og om jeres kærlighed til alle de hellige, UDSPRUNGET AF DET HÅB, SOM VENTER JER I HIMLENE. Det har i hørt om i sandhedens ord, evangeliet, som nu er hos jer, sådan som det i HELE VERDEN bærer frugt og vokser, ligesom også hos jer, fra den dag i hørte det og lærte Guds nåde at kende i sandhed."

Israels håb var opstandelsen fra de døde og et jordisk tusind års rige på jorden. Men åbenbarelsen for menigheden var et himmelsk håb, som blev kundgjort for Paulus. Mat. 25:34: "Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: kom, i som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, SIDEN VERDEN BLEV GRUNDLAGT."

Israel er et jordisk folk med en jordisk kaldelse og jordiske forjættelser. Da verden blev grundlagt fik Israel sine forjættelser, de skulle blive en nation til velsignelse for alle verdens jordiske nationer. Denne forståelse var også givet til kende i deres Gudstjeneste former.

Joh. 7:3-4: "Jødernes fest, løvhyttefesten, var nær. Hans brødre sagde da til ham: Tag herfra og gå til Judæa, for at dine disciple også kan se de gerninger, du gør. Der er jo ingen, der gør noget i hemmelighed, når han vil frem i offentligheden."

Der står videre i Joh. Evangeliet kp. 7 , at hans brødre ikke troede på ham. Men Jesus drog senere op til Løvhyttefesten. Joh.7:37: "På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: Den, der tørster, skal komme til mig og drikke."

I Løvhyttefestens dage blev der slagtet og ofret 70 ungtyre, en for hver nation. Israel havde den forståelse, at verden bestod af 70 nationer. Hver aften gik en præst i optog under tempeltrompeters klang til Siloams dam og øste vand op for at bære det op i Templet, som et billede på åndelig tørst. Det viser at Israels håb var, at Gud skulle gøre dem til en velsignelse for alle nationer i tusind års riget, hvor deres konge Messias skulle regere igennem dem over alle verdens nationer. Deres håb var et Gudsrige, et fredsrige for hele Jorden. Efter Jesu opstandelse var det stadig dette Israelske fredsrige, som Apostlene beskæftigede sig med i deres forståelse af Jesu første komme. Ap.G. 1:6-7: "Mens de nu var sammen, spurgte de ham: Herre, er det nu, du vil genoprette riget for Israel? Han svarede: Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt." Jesus vidste sammen med Faderen og Ånden, at der foreløbig ville gå yderligere 2000 år, hvor Israel skulle føres bort fra deres land ud blandt alle hedningenationer, som flygtninge, før deres kaldelse og forjættelser skulle opfyldes.

HEMMELIGHEDEN MENIGHEDEN
Ef. 1:3-4: "Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For FØR verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed."

Ved verdens grundlæggelse fik Israel deres kaldelse, men FØR verdens grundlæggelse, altså tilbage i evigheden, fik menigheden sin kaldelse i Kristus!

2. Tim.1:9-10: "Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som er givet os i Kristus Jesus for EVIGE TIDER SIDEN, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

Denne åbenbarelse fik Apostlen Peter også efter, at Paulus havde modtaget den. 1. Pet. 1:18-21: "I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde, dertil var han bestemt FØR verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud."

Jesus er forudbestemt FØR verdens grundvold til at lide korsdøden og menigheden er forudbestemt FØR verdens grundvold til herliggørelse. Kol. 3-4: "Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed."

Menigheden er forudvalgt til Guds herliggørelse i evigheden overfor magterne og myndighederne i den himmelske verden. Det vil sige, Ærkeengle og andre slags engle skal igennem menigheden se Guds herlighed.

Ef. 3:8-11: "Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne og at oplyse alle om, hvad frelseplanen er med den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber, så at Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet ( King James: i den himmelske verden ) efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre.

Der er intet at sige til, at Englene ønsker at få indblik i Guds frelsesplan, som igennem alle tider har været skjult i Gud. Her åbenbares for englene en skjult side ved Gud.

1. Pet. 1:10-12: "Det er denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få, de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi Ånd i dem pegede på , når den forud vidnede om Kristi lidelser og den HERLIGHED, der skulle følge. Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med profetierne om alt det, som nu er forkyndt jer af dem, der ved Helligånden, sendt fra himlen, har bragt jer evangeliet - alt det, SOM ENGLENE BEGÆRER AT FÅ INDSIGT I."

Det er ikke et jordisk tusind års rige, som englene ønsker indsigt i, men noget som i deres egen himmelske verden åbenbarer sig, som værende Guds herlighed og visdom. Det er ikke alle mennesker, som kommer med ind i Guds menigheds udvælgelse, menigheden udvælges i nådens tidshusholdning, som har sin begyndelse fra Paulus hemmelige åbenbarelse og indtil Jesu bortrykkelse af menigheden i skyen. Det betyder ikke, at de andre, som har troet på Gud Jahve går fortabt, men at de også har en plads i Guds frelsesplan, både de, som har troet i gl. testamentes tid og de, som har troet i tusind års riget.

Åb. 22:1-5: "Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og lammets trone. I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, OG TRÆETS BLADE TJENER TIL LÆGEDOM FOR FOLKESLAGENE. Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder."

Vi ser her, at der er folkeslag, som må hente sundhed fra bladene fra livets træ. Kongerne der her er tale om er konger i himlen. Og hans tjenere skal tilbede ham, OG DE SKAL SE HANS ANSIGT, og bære hans navn på deres pande. Der står ikke, at folkeslagene skal se hans ansigt, altså er der i evigheden en rangforskel, ligesom her på jorden.

Åb. 21:22-24: "Men et TEMPEL så jeg ikke i den ( den evige stad Jerusalem, min kommentar ) for Herren, Gud den almægtige, er dens tempel, og Lammet. Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder."

Her tales ikke om fysisk lys, men om lammets lys. Joh. 8:12: "Atter talte Jesus til dem og sagde: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys."

Ef. 5:8-11: "For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren, lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed, lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtsløse gerninger, men afslør dem."

TEMPLET I DET HIMMELSKE JERUSALEM
Men nu er I lys i Herren. Det er menigheden, som Paulus hentyder til. Men menigheden i en bestemt form. Nemlig, som et tempel.

Ef. 2:19-22: "Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på APOSTLENES og PROFETERNES grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt TEMPEL i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden."

Menigheden er forudbestemt og forud kaldt før verdens grundlæggelse til at være et Guds tempel og en Guds bolig i Ånden. Igennem menigheden, som et Guds tempel vil Herren åbenbare sin herlighed for magterne og myndighederne i den himmelske verden. Derfor ønsker englene at få indsigt i menighedens lys. Ordet Tempel, som her er brugt er Naon der betyder: Det Aller helligste, der hvor pagtens ark stod og der hvor kun ypperstepræsten måtte komme en gang om året. Jesus er vor ypperstepræst.

Heb. 2:17-18: "Derfor måtte han i èt og alt blive som sine brødre for overfor Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes."

2. Mos. 25:8-9: "De skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem. I skal lave den NØJAGTIG efter det forbillede af boligen og dens udstyr, jeg viser dig." Det var altafgørende, at Moses lavede boligen, helligdommen, efter det forbillede Gud viste ham. Det kan ikke være mindre altafgørende, at menigheden, Guds åndelige tempel, bygges NØJAGTIG efter de anvisninger Paulus har modtaget fra Guds Ånd. Det er Jesus der har tegningerne over det åndelige tempel, han er den egentlige bygmester.

Mat.16:15-19: "Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds søn. Og Jesus sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil JEG bygge MIN kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den."

Heb.3:1-6: "Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald: Se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, som var tro mod Gud, der havde indsat ham, ligesom Moses var det i hele hans hus. For Jesus er blevet kendt værdig til så meget større herlighed end Moses, som den, der bygger et hus, nyder større ære end huset selv. Ethvert hus har en BYGMESTER, men den, der har bygget alle ting, er Gud. Og vel var Moses tro som tjener i hele hans hus for at vidne om det, som engang skulle forkyndes, men Kristus er det som søn over HANS hus. HANS HUS ER VI, dersom vi holder fast ved den frimodighed og den stolthed, vort håb giver os."

Vi, menigheden er Jesu hus, altså hans tempel, den kirke han selv ville bygge. Jesus har udvalgt bygmestre til at forestå byggeriet, han har givet bygmestrene tegningerne over det åndelige hus, så de kan se, hvordan huset skal bygges og indrettes. Denne tegning er en åndsåbenbarelse af en hemmelighed, som har været skjult fra evige tider siden, og som specielt blev givet til Paulus.

1. Kor. 3:7-17: "Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. Den, der planter, og den, der vander, er èt, og enhver skal få løn efter sit arbejde. For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, GUDS BYGNING. ( Her ser vi at der gøres skel imellem Guds medarbejdere og menigheden, Guds bygning, vi ser også, at der her er et samarbejde imellem Apollos og Paulus. Apollos bliver som regel betragtet som lærer i ordet og Paulus er Apostel, min kommentar ) vers 10. Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig BYGMESTER lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. ( Enhver, henviser til tjenerne, min kommentar) For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkeltes arbejde er. ( Det drejer sig stadig om tjenerne, der betjener menighederne, min kommentar) Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild. Ved I ikke, at I er GUDS TEMPEL, og at Guds ånd bor i jer? ( Vi må huske, at Paulus henvender sig til Korinter menigheden, min kommentar.) Hvis nogen ødelægger Guds tempel, ( Ved et anderledes evangelium og en anden ånd, som ikke udspringer af "tegningen", min kommentar.) skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I."

Paulus kommer her som Apostel med en stærk formaning til tjenerne om at bygge på grundvolden med stor nøjagtighed. Paulus har lagt grundvolden, som den af Gud udvalgte bygmester, han har fået betroet tegningerne for templets bygning og indrettelse. Han underviste og formanede altid sine medarbejdere til at vogte hjorden ret. Ap.G. 20:28-31: "Tag vare på jer selv og på hele hjorden, i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal i være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, har vejledt hver enkelt under tårer."