Modtag Kristi positive karakter!

af Willy Griis

Jer. 15:19: "Derfor, så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så du står for mit åsyn, giver du det ædle, ej det uædle, vækst, skal du være som min mund."

Ud af Guds mund kommer kun KÆRLIGHED, fordi hans sindelag er kærlighed. Sammen med kærligheden hører TILGIVELSEN. At kunne tilgive, har noget med sindelaget at gøre. At tilgive er at GLEMME, hvad andre har gjort imod os af uretfærdighed. Ikke mere at ihukomme!

Paulus kendte til dette sindelag. I Fil. 3:13-14 skriver han: Idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.

Når vi forlader det negative, som er hændt os, når vi forlader det i vort sind og tanke, må vi fyldes med noget andet og det bedste vi kan lade os fylde med er HÅBET om det kommende, nemlig vor indgang i Guds rige og samværet med Jesus for evigt.

Peter skriver om Jesu karakter, ham som vi skal være sammen med for evigt i 1. Pet. 2:21-23:

"Thi dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor, han som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig, han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt."

Hvordan kan vi være sammen med ham i evigheden, hvis vort sind er fuld af uretfærdighed, urenhed, fjendskab, mistænkelighed, misundelse, hidsighed, utugtige tanker, egennytte og dermed splittelse osv.

Derfor taler Gud om omvendelse, altså en villighed hos os til forandring, så vil Gud omvende os! Det er i dette liv her på jorden vi får nådens tilbud om ligedannelse med Kristus. Der findes ingen ligedannelse efter døden! Hvis der gjorde det, så ville alle syndere, mordere, utugtige, drankere osv. jo kunne gå lige ind i himlen og der få et forandret sind. Men sådan spiller klaveret ikke, om jeg må sige det sådan.

Åb. 21:8: "Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl, det er den anden død."

Den første død er døden i gamle Adam. Gud kunne på grund af Adams synd have kastet hele menneskeheden i ildsøen, men han lod nåde gå for ret! Vi fik en ny chance. På grund af hans store kærlighed lod han sin søn Jesus dø i vort sted.

Joh. 3:16: "Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."

Skillelinien på frelse eller fortabelse går på om vi tror på Jesu forsonende død på Golgata eller ikke!

Denne tro er ikke kun en "tanketro", som ikke forandre noget hos os, men en forståelse af Guds måde, at dømme verden på.

Derfor er det magtpåliggende for Paulus, at undervise os om Guds handlemåde med os I Kristus! Paulus vil vise os, hvad der skete i Guds retssal, med ham selv som dommer.

I 2. Kor. 5:14 skriver Paulus: "Vi er nemlig overbevist om dette: èn er død i alles sted, altså er alle døde."

Sådan dømte Gud i sin nåde og kærlighed, han regner os alle som døde i Kristus på korset. Han sendte os ikke i ildsøen til evig fortabelse. Gud lod som om vi aldrig havde eksisteret. Han begyndte med os forfra. Gav os en ny chance.

Rom. 5:10: "Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv."

Her står ikke: Frelses ved hans død, men frelses ved hans liv! Det er vigtigt, at vi forstår dette. Mange påberåber sig frelsen ved hans død på korset. Men på korset døde vi med ham! Da Jesus opstod fra de døde opstod vi med ham til et helt nyt liv og det er et frelsende liv, et livsforvandlende liv. Paulus skriver i Rom. 6:5: "Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans."

Her tales ikke kun om en kommende opstandelse fra de døde, men også om en "opvækkelse" til et helt nyt liv her og nu!

Ef. 2:6 og 10: "Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus - Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem."

Vi kan ikke vandre i gode gerninger uden at vi har et godt sind! Et Kristusforvandlet sind.

Rom. 6:11-13: "Således skal også I regne (tro) jer selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus. Lad derfor ikke synden have herredømmet i jeres dødelige legeme, så I lyder dets lyster, stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som uretfærdighedsredskaber, men stil jer selv til rådighed for Gud som dem, der fra døde er blevet levende, og jeres lemmer til rådighed for Gud som retfærdigheds redskaber."

Som dem der fra døde er blevet levende. Vi døde i gamle Adam, men lever nu i Kristus, det nye menneske! Gud har indregnet os i hans opstandelse og det medfører et helliggørelsens liv! Det er sand frelse, det er sand nåde, at vi fik lov, at blive Kristus lig. Ikke ved vort gamle menneskelige livs forbedring, men ved Kristi liv i os! Gud glemte gamle Adam og begyndte forfra med et nyt menneske.

Joh. 1:12-13: "Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, men af Gud."

Alle dem, som tog imod ham. Her er skillelinnien. De andre er stadig i døden i den gamle Adam. Kun fortabelse venter dem, fordi de ikke tog imod ham! Paulus forstod dette fuldt ud.

Gal. 2:19-20: "Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig (det gamle menneske, red.) , der lever, men Kristus lever i mig, og det liv, jeg nu lever i kødet ( legemet) det lever jeg i troen på Guds søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig."

Kristus lever sit helliggørende liv i Paulus. Men har Paulus ( det nye menneske) så ingen ansvar for sin egen frelse? (Det helliggørende liv?)

Jo, den samme Paulus skriver:

Fil. 2:12-13: "Derfor, mine elskede! Ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven, thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke ( gøre ) for at hans gode vilje kan ske."

Vi skal samarbejde med Gud, så at helliggørelsen i vort liv lykkes. Mister vi helliggørelsens vækst, da kommer frafaldet i vort liv og vi kan miste frelsen. Når helliggørelsens liv standser, så går vi tilbage til kødets gerninger.

Gal. 5:16: "I skal vandre i Ånden, siger jeg, så vil ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer."

At vandre i Ånden er at lade Ånden leve sit liv igennem os. Han er helligheds Ånden! Men vi skal give ham tilladelse, han voldtager ingen mod deres vilje. Vi skal ville, så virker Ånden at ville og gøre i os.

At falde fra Helliggørelsens Ånd i os er at gå tilbage til kødet.

Gal. 5:19-21: "Og kødets gerninger er åbenbare, såsom: utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir, og deslige, og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige."

Det lå Paulus stærkt på sinde, at undervise om dette i menigheden. Han påpeger: Som jeg før har sagt. Mange kristne forføres af Satan til at dække sig under en falsk nåde, som dækker over syndens liv. Men Paulus afslører Satans list og kødets liv, som fører til fortabelse. Gud giver ikke nåde for synden, men tilbyder i sin nåde frelse fra synden!

Rom. 8:12-13: "Altså, brødre, står vi ikke i gæld til kødet, så vi skulle leve efter kødet, thi lever I efter kødet, skal I dø, men døder I ved Ånden legemets gerninger, skal I leve."

Det helliggørende liv, som hører frelsen til er det samme som Kristi sindelag i os! Han levede et helligt liv og kødets gerninger havde ingen magt over ham!

Fil. 2:1-5: "Hvis da formaning i Kristus betyder noget, hvis opmuntring i kærlighed, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig kærlighed og barmhjertighed betyder noget, så gør min glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have den samme kærlighed, samme sjæl, samme sind. Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på de andres. Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus."

Det er et helliggørelsens liv, som her fremstilles og det har noget med vort sindelag at gøre! I et sådant sind er kødets gerninger korsfæstet.

Har vi taget imod Jesus som vor personlige frelser, da må vi også tage imod hans personlige liv i os! Vi må tage imod hele pakken! Vi kan ikke sortere noget fra og så regne med, at blive lukket ind i himlen.

2. Kor. 3:18: "Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre."

Det billede der her er tale om er Kristus Guds søn, den opstandne! Han er Guds billede. Han er den sidste Adam og det første menneske. Gud begyndte forfra, at danne sit menneske og alle der vil være med ligedannes med hans søn.

2. Kor. 4:3-4: "Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede."

Frelsen er at ligedannes med Jesus Kristus og det er nåde over nåde, at vi har fået dette tilbud fra Gud fader. Denne frelse skal modtages her i livet og ikke på den anden side af døden.

Amen

Willy Griis (c) 2010