Kampen om Sandheden
Vidnesbyrd
FRELSE

Jeremias 5:25: Eders misgerninger bragte dem i ulave, eders synder unddrog eder det gode.

Jeg tror at grunden til at jeg kom ud i synden var at jeg var ulydig mod mine forældre. Det startede egentlig meget tidligt, men tog først ordentlig fat, da jeg blev 14-15 år. Det var da jeg flyttede hjemme fra, at problemerne stormede ind. Jeg begyndte at gå til fester, drikke, tage piller og alt andet skrammel og jeg fik hurtig problemer med en bande i Randers, men det var også godt nok, for så kunne jeg jo ikke komme rigtig ind i "varmen".

Det blev værre og værre for hver dag og jeg indså, at jeg havde et stofmisbrug, som var for stort til, at jeg selv bare kunne gå ud af det. Der gik et års tid, og jeg havde fået arbejde ved min onkel. Min far arbejdede der også, og han vidnede for mig om Jesus og det var som om, at der blev tændt noget inde i mig, en længsel og et håb. Kunne Ham Jesus virkelig sætte mig fri, men jeg var meget ked af, at blive en kristen igen, for jeg vidste, at jeg ville miste alle mine venner, og de ville sikkert også grine af mig.

Da jeg havde gået og tænkt over det et stykke tid, kom min far og spurgte om jeg ikke havde lyst til at komme til møde. Det sagde jeg straks ja til. Jeg og en af mine kammerater, som jeg plejede at ryge hash med, tog så med. Det var Willy, der skulle prædike, og da han var færdig foreslog han, at vi skulle tage et manna korn, hvilket er et lille stykke papir med et ord fra bibelen på. Til mig stod der; Johannes 14:23 Jesus svarede og sagde til ham: Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

Da Willy havde læst det højt, var der noget, der smeltede i mit hjerte, nu kunne jeg ikke stå imod længere, jeg måtte bare sige ja. Jeg kunne kende, at der var noget, der kaldte i mig og jeg vidste, det var Gud. Det blev så stort for mig, at jeg gav mit liv til ham. Lysten til at ryge forsvandt øjeblikkeligt og jeg havde kun lyst til at være sammen med Ham og gøre hans vilje. Det var skønt. Der var begyndt et nyt liv i mig. Mit sind var blevet fornyet jeg var blevet født på ny.

Læs: 1 Tess. 5:23

Jeg tror, det er meget vigtigt i disse tider at holde sig nær til Herren, for det er meget nemt at falde. Det er meget svært som ung, fordi der er så mange ting, der trækker, men vi må hjælpe hinanden og holde os nær til Herren, så skal det nok gå.

Amen.


Daniel Olstrøm, Randers
LYKKELIG FRELST

Jeg er glad og lykkelig, fordi jeg er blevet frelst! En helt ny og vidundelig verden er åbnet for mig igen. Nu ved jeg, at det vil være for evigt.

Jeg kommer fra en, for mig, ganske almindelig familie, hvor der ikke blev talt om kristendom. Det halve af min barndom voksede jeg op hos min mormor og morfar. Min mormor har altid været optaget af det okkulte, både min mormor og morfar gik som yngre til spiritistmøder og clairvoyante personer, så det har jeg hørt en del om.

I de mindste klasser i skolen havde jeg en skolefrøken i kristendomsundervisning - ugens højdepunkt! Det var dér, jeg første gang hørte om Jesus. Jeg havde en skoleveninde, som havde en dejlig børnebibel. En sådan bibel blev mit højeste ønske en jul - og ønsket gik i opfyldelse.

Jeg begyndte at komme i en børneklub, hvor jeg holdt utrolig meget af at komme. Der sagde jeg JA til Jesus første gang. Jeg kan endnu mindes den følelse, jeg fik dengang af glæde, renhed, kærlighed, lys og varme.

Som ung kom jeg nogle enkelte gange til møde i Indre Mission, men efterhånden som årene gik, kom jeg af mange forskellige årsager længere væk fra Herren.

Jeg blev også interesseret i det alternative, meditation, clairvoyance, healing osv. uden jeg dog for alvor gik i gang med det, men jeg fandt det spændende og læste og hørte en del om det.

Jeg var nu kommet så langt væk fra Herren, at jeg var holdt op med at bede, kunne end ikke huske Fader Vor.

Jeg har altid været søgende og de kolleger, jeg har haft fra Jehova´s Vidner, Indre Mission og Pinsekirken har jeg altid været meget interesseret i at tale med, om deres tro.

For ca. 2 år siden kom jeg til at arbejde med Morten, som så også måtte stå for skud. Han ville hellere end gerne tale om tro. Der blev min interesse vakt igen. På det tidspunkt kunne jeg sige: "Jeg tror, jeg tror".

Jeg begyndte at gå i folkekirke, for i nogen frikirke skulle jeg bestemt ikke komme. Jeg ville ikke ud i noget religiøst snavs, eller komme ud i noget, jeg ikke kunne styre.

Efter at være kommet i kirken et stykke tid, kunne jeg se, at det var i denne retning jeg skulle. Jeg ville tage imod Jesus.

Jeg har aldrig nogensinde før gået til alters, så at tage imod Jesus, ville jeg gøre ved at gå til alters - til nadveren. Jeg er lidt genert, og den dag, det skulle være, var jeg lidt beklemt ved situationen. Der er temmelig langt op til alteret for en, der er genert, men pludselig stod Jesus ved min side, han gav mig ro, mod og styrke og sagde: "Gå bare" og ligesom vinkede mig ømt og kærligt afsted.

Sikke en oplevelse! Aldrig har jeg haft så stærk en oplevelse. Jeg blev fyldt, helt ud til fingerspidserne, hårspidserne og tå-spidserne af en mægtig glæde, ro, varme og kærlighed.Jeg kan fortælle, at før den oplevelse så jeg altid sorte skygger, når jeg sad i kirken, men efter denne oplevelse har jeg ikke set skyggerne.

Jeg syntes efterhånden ikke, at folkekirken var det rette sted for mig. Jeg følte mig tom, når jeg gik til kirke, men også når jeg gik derfra. Jeg manglede noget og da jeg efterhånden også fik en enorm trang til at kunne råbe "Halleluja!" under gudstjenesten og da det kun var bekendtskaberne i kirken, der holdt mig tilbage fra at prøve steder, hvor man åbenlyst kunne takke og prise Herren, indså jeg, at jeg måtte finde et andet sted at komme.

Jeg startede i en bedegruppe, prøvede en frikirke og talte med en frikirkepræst. Jeg måtte prøve forskellige muligheder for at finde det rigtige sted for mig, selvom jeg egentlig havde en klar fornemmelse af, at jeg ville ende i Evangeliesalen - halleluja! Det var som at komme hjem. I dag kan jeg sige : "Jeg tror" - også selvom jeg har meget at lære endnu. Det har senere vist sig, at den børneklub jeg kom i som barn, hørte under menighedens børnearbejde i 70´erne.

Efter at være kommet i Evangeliesalen i nogle måneder og havde hørt folk fra menigheden tale i tunger, som var noget rimeligt nyt for mig, fik jeg også en usigelig trang til at tale i tunger. Jeg syntes til tider ikke at jeg havde danske ord nok.

En dag jeg var til møde, bad jeg om at blive døbt med Helligånden. Jeg må sige jeg blev overrasket, for jeg troede egentlig bare lige det var noget, der blev bedt om og så var det det, men nej, musikken blev stoppet og menigheden fik at vide, hvad der skulle ske, alle begyndte at synge om Helligåndsdåben, hele salen kogte og Willy bad for mig. Jeg var fuldstændig tør i halsen, kunne knapt rokke mig ud af stedet, selvom jeg havde en stor lyst til det, og jeg blev fyldt med en stor glæde og fryd. Så kom de, ganske få... ordene... jeg kunne tale i tunger, jeg kunne takke og prise Gud i et sprog, jeg ikke selv kunne forstå og som jeg havde savnet. En helt igennem vidunderlig oplevelse.

Da jeg kom hjem var jeg bare så glad, at jeg talte i tunger, lo, græd og nynnede til langt ud på natten.

Der gik nogle dage inden det rigtigt gik op for mig, hvad der var sket og jeg kan endnu være helt forundret over det, men jeg føler mig bare så rig. Det er simpelt hen en gave til stor gavn og glæde!

Jette Schönning, Randers
ALT AF NÅDE VED TRO

Jeg hedder Lotte og er 24 år. Jeg besluttede at leve mit liv med Jesus for ca. 6 måneder siden. Jeg vil ikke kede dig med hele min livshistorie, men fra jeg var i mine teenage år har mit liv været fest, arbejde og lidt sport. Jeg har altid søgt efter noget mere. Man finder måske en kæreste eller et nyt arbejde og har det godt nok et øjeblik. Jeg prøvede tit, at udfordre mig selv. Men tingene gik sjældent, som jeg planlagde og jeg stod altid tilbage med længslen.

Jeg havde en forestilling om, at græsset jo nok var grønnere på den anden side.

Så år 2000 besluttede jeg at rejse til England, for at arbejde i et år. Som det jo sjældent er, så var græsset ikke spor grønnere her. Før var der da nogle veninder, nu var jeg helt alene. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg kunne være så svag. Der var ingen steder, at flygte hen. Nogle gange var jeg tvunget til at være alene på et lille værelse. Man tænker meget. Jeg tænkte bl.a. meget over livet og jeg syntes bestemt ikke om mit eget. Så forfærdeligt intetsigende.

En dag var jeg, med hende jeg arbejdede hos inde ved naboen. Vi kom i en samtale ind på tro og naboen spurgte mig direkte: tror du på Jesus? Øm ø nøm, det kunne, jeg ikke sige, at jeg gjorde. Men det fik tankerne i gang, det måtte jeg finde ud af. Bibelen havde i mine øjne altid været frygtelig kedelig, så det var ikke noget jeg havde taget stilling til.

En anden gang var jeg på vej hjem fra en friuge i skotland. Toget var godt fyldt, men der sad ingen ved siden af mig. Folk gik forbi, men til sidst satte der sig en ung mand. Han lånte mig aviser og alting. Det ene førte til det andet og han endte med at fortælle mig om kristendommen. Igen blev jeg stillet overfor spørgsmålet: Hvad tror du? Igen blev jeg tvunget til at tænke. Nu var min nysgerrighed og min trang til at finde ud af det her for alvor stor. Nu er jeg så heldig, at jeg har en bror og en søster, der er kristne. Dem har jeg også talt lidt med. Min bror havde forsynet mig med nogle foldere og hæfter. Jeg begyndte, at læse i et hæfte kaldet "Alt af nåde ved tro" (af Willy Griis, kan købes her på siden; red.). Jeg læste denne flere gange også med dage imellem eller flere gange på én dag. Det blev mere virkeligt hver gang. Det var dog svært at forholde sig til. Hvordan kunne jeg vide, at det var det rigtige? Hele verden er jo fuld af meninger om hvem Gud er. Noget jeg tænkte meget over var, at alle er imod de kristne. På museér læste jeg om religioner der godtog alle slags religioner, undtagen kristendommen. Det samme gælder jo new age. Ordet om Jesus blev i min bevidsthed. Det hele blev fuldstændig håbløst for mig på min fødselsdag. Jeg troede ikke den havde nogen særlig betydning for mig. Men jeg skulle blive klogere. Om aftenen da jeg lå i min seng, brød jeg sammen. Jeg bad Jesus om, at tage den forfærdelige smerte. Med ét løsnede hver en muskel sig i hele ryggen. Det var som om jeg svævede 10 cm over sengen et øjeblik. Jeg blev fyldt med en utrolig fred og lykke. Da besluttede jeg at leve mit liv med Jesus, for der er for mig ingen tvivl om hvem der er den eneste virkelige Gud.

Da jeg kom hjem til Danmark ca. 3 uger senere. Bad jeg en bøn med min søster og svoger. Jeg gav mit hele liv til Jesus. Det har jeg bestemt aldrig fortrudt. Aldrig mere skal jeg længes, udover efter mere af ham. Og bibelen betyder i dag alt og er alt andet end kedelig.

TÆNK EN GANG HVAD JESUS HAR GJORT FOR VORES SKYLD!

Charlotte Dalsti, Randers
Til top
FRA DØD TIL LIV

Som 14-årig kom jeg ud at sejle. Min barndoms Jesus, som jeg havde troet på og gennem hvem jeg havde oplevet, at Gud hører bøn, forlod jeg og kom ud i synden. Jeg havde en troende mor, og hun bad meget for mig, så jeg kunne mærke hendes bønner - der var noget, der talte til mig. Mor fortalte senere, at hun to gange om natten havde oplevet først at hele værelset blev lyst, noget guddommeligt oplyste værelset, hvorefter en røst forkyndte: "Der skal blive lys for dig." En anden nat fyldtes hele soveværelset med en himmelsk atmosfære. Gud havde hørt hendes inderlige, indtrængende bønner for mig. Men desværre var mit sind blevet hårdt, og jeg fremturede i synden med druk og udskejelser, og kom ind på at tage narkotiske stoffer. Kunne ofte sige: "Godt nok en glad aften - men en efterfølgende dårlig samvittighed!" Alting blev mere og mere tomt for mig.

Så en dag, da vi var på vej til New York og var nået til Newfoundlands-bankerne, kom der pludselig en sø, skibet krængede stærkt over, og jeg greb for mig og reddede mig i sidste øjeblik. Men herefter lød det i mit indre: "Kvor vil du tilbringe evigheden?" Derefter kom jeg ind i Østens forskellige religioner, yoga, meditation, læste om buddhisme osv. Men opfyldelsen af den indre længsel jeg havde fået, efter at komme ud af det liv jeg førte og komme ind til sandheden, udeblev. Tværtimod fyldtes jeg mere og mere med tomhed - nerverne begyndte at tage skade, jeg blev rastløs. Det værste af det hele var, at den Jesus, jeg før havde troet på, fornægtede jeg totalt og troede virkelig, at Jesus ikke var Guds søn, men et almindeligt menneske, dog med større evner end andre.

Så kom jeg ud for et uheld, hvor jeg fik et slag i hovedet, og fra lægelig side blev der sagt, at et eller andet sad i klemme i hovedet, hvorefter jeg led af kronisk hovedpine. På det tidspunkt var jeg hjemme hos mine forældre i København, hvor jeg er født og opvokset, og min mor sendte mig ud til en hellig mand. Det første, jeg så, da jeg trådte ind hos ham, var et skriftsted på væggen, hvor der stod:

"Og Troens bøn skal frelse den syge. Jakob 5,15."

Han gav mig en salvedug, det var en dug han havde bedt over, og sagde til mig: »Læg blot denne på dig.« Lige så stærkt som jeg i dag tror, at Jesus er Guds søn, lige så overbevist var jeg på det tidspunkt om, at Jesus ikke var Guds søn. Men jeg gjorde som han sagde og lagde salvedugen på mig, da jeg kom hjem.

Jeg havde ikke mere end lige fået den lagt på mig, da en kraft gik gennem mit legeme, ja, kraften gik fra kroppen helt op i hovedet, hvor der lød et kraftigt smæld, der var noget, der blev, sat på plads, kraften var som en højspænding, der jog igennem mig, jeg var rask på stedet, hovedpinen forsvandt med det samme og er aldrig siden vendt tilbage igen! Under værnepligten havde jeg en nat en oplevelse, mens vi på vagtstuen sad med kort og øl. På en gang lagde vi kort og flasker væk og begyndte at tale om et højere væsen - for der måtte være noget bag alt dette. Flere kammerater fortalte om oplevelser, de havde haft, hvor de ligesom havde mærket noget fra en anden verden; der var en kraft i vagtstuen, noget guddommeligt, der ikke kunne forklares, men noget vidunderligt, som jeg mindes den dag i dag. Jeg gik ud i naturen og sagde: »Gud, er alt dét jeg tror ikke rigtigt, da er jeg villig til at forlade alle mine hidtidige tanker, meninger og synspunkter, ja alt, bare jeg må nå ind til sandheden.«

En dag, da jeg hjemme hos mine forældre var på vej ud til køkkenet, siger pludselig en indre røst i mig: "Jesus er Guds søn!" Da blev det klart for mig, at Jesus virkelig var og er Guds søn, og jeg sagde til mig selv - så er intet umuligt. Så viste Herren mig, at jeg måtte gøre op med mit hidtidige liv. Jeg havde smuglet og bedraget. Når folk var ærlige, opgav og betalte deres skattepligtige indtægt, anså jeg dem for mentalt forstyrrede. Men nu måtte alt dette ordnes. Jeg gik ydmyghedens vej, gik hen til de mennesker, jeg enten havde forudrettet eller snydt, gik til toldvæsenet og gjorde rent bord, og hver gang jeg havde fået bekendt min synd, oplevede jeg, at tavlen blev visket ren lige som i skolen. Ja, jeg oplevede, at hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al urefærdighed (Joh. 1. brev 1, 9). Og - Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd (Joh. i. brev 1, 7).

En fred og en glæde, som jeg umuligt kan beskrive, var nu kommet over mig. Jesus havde frelst min sjæl. Mange unge kom med på den tid, og vi bad ofte i timer. Først den stille time om morgenen, vi skulle ind for Guds åsyn inden vi så verden. Og jeg vidnede og uddelte blade og traktater rundt omkring mig, således at andre måtte opleve det, jeg selv havde oplevet, nemlig at Jesus udfriede og løste mennesker fra laster og bånd og tilgav synderne og frelste os ud af helvedet og ind til det himmelske Rige. Således oplevede jeg igennem bøn og faste (Markus 9, 29), at en dame, der havde befattet sig med okkulte ting, blev udfriet.

Jeg oplevede mange herlige bønnesvar. Bl.a da jeg engang boede hos en sindsyg mand og aldrig anede, hvornår han ville gøre mig fortræd. Især om natten var jeg foruroliget. En dag, da jeg gik nede i gården og bad (jeg var netop kommet fra et møde), sagde jeg: »Herre, jeg kan ikke holde det ud mere. Du må hjælpe mig.« Da jeg kom op i stuen, kom der pludselig en engel ind, tog mærkbart på mig og trykkede min ene skulder ned. Jeg kunne lige skimte engelen, og væk var den. Al min angst og frygt forsvandt. Jeg oplevede igen Guds under nøjagtig som dengang med den hellige mand. Om så den sindssyge var kommet med alle mulige våben, intet rørte mig. En himmelsk duft fyldte rummet.

En anden gang, som sømand oppe i Nordrusland, blev jeg overfaldet. Jeg var gået langt uden for havneområdet, hvad jeg først bagefter hørte var forbudt, og en beruset mand troede, at jeg var amerikansk spion, og han ville angribe mig. Jeg sagde: »Jesus, hjælp mig !« og da manden hørte Jesu navn, stivnede hans ansigt, hans slag blev som af en barnehånd. Jeg, som var tidligere slagsbroder, havde fået lammets natur, jeg påkaldte Jesunavnet, det navn, på hvilket onde ånder må fare ud og som har besejret djævelens og al mørkets magter på Golgata med sit dyrebare blod. Og der er ikke frelse i nogen anden, thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses; Ap. G. 4:12.

Arne Jensen, Kastrup
FRA KØBENHAVN HAR VI MODTAGET DETTE DEJLIGE VIDNESBYRD OM HELBREDELSE

Tusind tak for sidst. Åh, jeg håber ikke, at det var sidste gang vi så jer her på jorden. Det var nogle vidunderlige stærke og klare møder med det sande budskab fra Gud.

Jeg har kendt Herren Jesus igennem 23 år. Siden jeg første gang mødte Jesus i 1964, har jeg haft mange oplevelser med Ham. Men siden min mands død i 1985 har jeg lidt af stærke hoved- og nakkesmerter. Jeg har gennem tiden mange gange gået til forbøn og bedt meget derhjemme. Men lige lidt syntes det at hjælpe. Her på det sidste har jeg talt med min søn om tro. Hvor stod jeg i troen på, at al sygdom blev korsfæstet med Jesus på korset? Så begyndte Herren at tale til mig om større tro.

Da var det, at vi kom til et hjemmemøde hos nogle venner, hvor Willy Griis talte om tro. HALLELUJA: Hvilket møde i Jesu navn.

Så skete der noget. Herrens tale gennem Willy var så stærk, at jeg modtog helbredelse på stedet. En varme strømmede igennem hele min krop, her hvor jeg sad på stolen. HALLELUJA.

Hebræerne 13.8: "Jesus Kristus er den samme igår og idag, ja til evig tid."
Mattæus 28.12:" Da trådte Jesus frem, talte til dem og sagde:"MIG ER GIVET AL MAGT I HIMMELEN OG PÅ JORDEN!"

Jeg gik så frem på mødet for, at herliggøre Jesus Kristus og vidne om Hans helbredelse. Jesus bruger dem, der har tro til at herliggøre Hans navn, Halleluja. AMEN.

Helene Schmidt, Valby v/ København
HELBREDT FOR SUKKERSYGE

Guds nådegaver er givet til dem, der i sandhed tjener. Ja, Hans kraft er den samme nu, som før. Ikke mange har fundet den kostbare perle, men Guds menighed består. Det kan jeg bevidne.

Jeg har haft sukkersyge i 40 år og måtte dagligt tage tabletter og kun spise ganske bestemt mad, grønsager og magert kød. For ca. 2 år siden kom jeg tilfældigvis til møde hos Fri Evangelisk Forsamling (det nuværende Evangeliesalen, red.) i Randers. Willy Griis og brødrene bad for mig. Jeg kendte mig øjeblikkeligt bedre og opsøgte min læge, som forundret sagde: "Jamen, du er jo helbredt for din sukkersyge.” Siden da har jeg ikke taget tabletter og ikke taget hensyn til, hvad jeg spiser.

Senere ringede jeg til Willy og bad om forbøn for min nervebetændelse, som jeg har lidt af igennem længere tid. Jeg havde stærke smerter fra hovedet og ned i kroppen, og jeg fik stærke smertestillende tabletter for det. Jeg begyndte selv at bede meget for min helbredelse samtidig med, at der blev bedt for mig, og i løbet af få dage forsvandt det gradvist. Jeg takker Gud for forbønnens magt gennem Hans tjener og menighed.

Jørgen Hansen, Randers
JEG HAVDE EN LAMMET PLET PÅ HAGEN

Jeg vil med glæde give mit vidnespyrd om Jesu indgreb i mit legeme. Jeg har været syg i to måneder. Det ytrede sig som angreb i øjnene, bihuler, pandehuler, den tregrenede ansigtsnerve. Jeg havde en lammet plet på venstre side af hagen. Der var smerter ubehag og træthed. Til sidst viste der sig hævelser af leddene fra venstre skulder ud i armen og hånden.

Min læge sagde han var skakmat og ville indlægge mig - det var om torsdagen. Fredag den 30/3 01 talte vi med Willy Griis i telefonen, jeg fortalte hvor syg jeg var, så tilbød Willy at bede for mig med det samme igennem telefonen. Da han bad for mig mærkede jeg det helt ud i tæerne. Næste morgen havde jeg det fint og endog en meget bullent finger var helt i orden. Den lammede plet i ansigtet er ikke følelsesløs mere. Tak og pris til Jesus Kristus. Der er lægedom ved hans sår.

Kærlig hilsen
Anne Ystrøm
Kære Willy,

Guds fred!

Det er meget vigtigt for mig at du ved, hvor meget Jesus har hjulpet mig igennem dig. Det var på afstand, men det var igennem Hellig Ånden. Jeg ved at den Hellig Ånd arbejder igennem dig for at hjælpe andre. Det jeg har fået fra dig, har rejst mig op.

Jeg var kommet i den vanskelighed som du ved, på grund af uvidenhed og fordi ingen har tid til nogen. Jeg har gået med det i fem år. Og nu da jeg fik en lille chance til at fortælle til en kvinde, hvad det var det drejer sig om, så gik det hele galt! Så kom det frem alle de onde ånder, som har været gemt i mig. Og det gør/gjorde ondt. I fem år har de fået chance og tid til at blive stærkere og stærkere og bandt totalt min sjæl. Derfor takker jeg Gud for alt, selvom det gør ondt, men jeg beder: Kære Gud, far i himlen, vis mig sandheden. Jeg vil have din sandhed i mig. Jeg vil at alt det, som gør mig forvirret og tvivlsom og som ikke er fra dig, skal komme i lyset. Tak Far.

Og det er det, der netop er sket med mig. Kære broder, her er et lille bidrag til at hjælpe med at støtte din tjeneste fordi, alt koster penge. Ikke fordi jeg vil betale for de gode ting som jeg har fået fra dig, nej, det er en gave af hele mit hjerte fra Jesus til dit arbejde. Jeg har købt to af dine bånd og sendt dem til en søster. Jeg føler mig hjemme i Brasilien. Vores kirke er en sådan, der er liv i, det er ligesom, der kommer ild ned fra himlen.

Kære broder Willy, må Gud velsigne dig mere og mere, samt din familie og din tjeneste.

Den 12/4-01

Lucia
FRELST FRA MIGRÆNE

Da jeg var omkring 14 år, blev det en dag helt tåget for mine øjne. Svimmelhed, kvalme, hovedpine med påfølgende opkastninger blev derefter ugentlige oplevelser. Når jeg havde disse frygtelige oplevelser ønskede jeg mig ofte død.

Efter ca. 16 års forløb, hvor hverken piller eller andet havde hjulpet, hørte jeg en dag Willy Griis forkynde ordet om Kristus, der havde båret, ikke bare mine synder, men også min sygdom op på Golgata kors og at jeg derfor kunne sige Gud tak for både syndens tilgivelse og min helbredelse. Det begyndte jeg at gøre og i dag er jeg fuldkommen fri.

H. J., København
FRELST FRA DEPRESSION OG DRIKKERI

Jeg var blevet døbt med Helligånden for ca. ti år siden, men da jeg efter dette ikke mere kunne falde til i min sædvanlige menighed og efter mange forsøg i andre trosretninger, holdt jeg helt op med at gå i Kirke. Dog har jeg hele tiden bedt meget og var også med i en bønnekreds.

Efter en rum tid begyndte jeg at smådrikke. Desuden fik jeg oftere og oftere depressioner, trøstespiste og havde det elendigt. Lige meget hvor meget jeg henvendte mig til Gud, syntes jeg ikke det hjalp.

En dag læste jeg en artikel, som Willy Griis havde skrevet og efter lidt korrespondance imellem os og forbøn for mig vidste jeg lige med et, hvad Willy Griis havde skrevet til mig: Du er en ny skabning i Kristus og som den nye skabning du er, står du Djævelen imod og han skal fly fra dig, og det skete.

I dag er jeg ca. 5 kg. tyndere, løst fra spiritustrangen og humøret er perlende. Oven i dette vidunderlige vågner jeg som regel ved fire tiden om morgenen, så der bliver rigelig tid til tak og lovprisning til Jesus.

Jørgensen, Sjælland
FLERE VIDNESBYRD

>> Læs mere
Til top

Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002-12 Willy Griis