Kampen om Sandheden
Bedeemne

Om Sabbatsbudet

(Aktuel)


Hej,

Hvor er det godt at læse, hvordan I kæmper for at nå sandheden. Jeg har selv studeret bibelen gennem mange år, både år i Indre Mission og med folk fra Jehovas Vidner og adventisterne, og har lyst til at høre din mening om det fjerde bud i Tibudsloven.

Er Guds sabbat gældende for os i dag?

Intet i bibelen tyder jo på, at den skulle være ophævet!?


Med venlig hilsen

M. H.


SVAR:

Hej M. H.,

Det glæder mig, at du kender vi her kæmper for sandheden, så langt vi er kommet. Denne vores kamp har sat mange på prøve og valg i deres liv. Mere kan vi ikke gøre, vi kan jo ikke vælge for folk! Enhver må selv stå til ansvar for Gud med deres liv. Nogle ønsker slet ikke sandheden når de ser den, andre tager imod den og slår den fast. Men så er der den slags religiøse som er stadig søgende og ikke vil komme til sandhedserkendelse, som Paulus omtaler i 2. Tim. 3:7: "…og stadig vil lære uden nogensinde at nå til erkendelse af sandheden." De tager ingen stilling, det er dem som Gud kalder lunkne, og vil udspy af sin mund! (Åb. 3:16).

Det er et stort spørgsmål du stiller mig, ikke at det er umuligt at få svar på. Men det er et helt bibelstudie der skal til og det er umuligt at gøre her. Men jeg kan lige ridse noget op til dig, som kan kaste lys over det. Nogle konkrete sandheder.

Det største problem for de kristne i dette spørgsmål er, at de ikke skelner imellem Israel og menigheden. Gud arbejder med tre slags folk: Israel, menigheden og hedningerne.

Israel er udvalgt ved eller efter verdens grundvold er lagt.

Mat. 25:34: "Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden VERDEN BLEV GRUNDLAGT."

Her tales om tusindårsriget, hvor Jesus skal vende tilbage og regere som fredsfyrsten igennem Israel, som igen er kommet på plads i husholdningen. Dette rige gælder alle nationer som lever på dette tidspunkt. Israel er lovens folk, Gud gav dem loven for at udskille dem fra alle andre folk, som dyrkede afguderne og for at de ved loven skulle nå til syndserkendelse, så de kunne tage imod Messias som frelser når han kom. Men loven blev dem til farisærisme eller selvgodhed!

Rom. 3:19-22: "Vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til DEM, der er under loven, for at hver mund skal stoppes og hele verden stå strafskyldig for Gud" (osv., du kan selv læse resten).

Paulus skriver: Loven taler til DEM, altså er han selv undtaget. Han tilhører nemlig et andet folk, menigheden! Menigheden er udvalgt FØR verdens grundvold, altså i Guds tanke i evigheden, før han tænkte på Israel.

Ef. 1:4: "For FØR verden blev grundlagt, har Gud I ham udvalgt OS til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed."

Denne udvælgelse som skete FØR loven blev åbenbaret for Israel og før Israel blev et folk, er en udvælgelse af et folk, nemlig menigheden UDEN LOV! Vi er udvalgt I Kristus, som er lovens ende!

Rom. 10:1-4: "Brødre, af hele mit hjerte ønsker jeg og beder til Gud om, at de (Israel, red.) må frelses. For det vidnesbyrd må jeg give dem, at de har nidkærhed for Gud, men uden forstand (ell. forståelse, red.). De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen (ved loven, red.) og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed. FOR KRISTUS ER ENDEN PÅ LOVEN TIL RETFÆRDIGHED FOR ENHVER, SOM TROR."

De som har øre hører hvad Ånden siger til menigheden!! Ja, men siger de religiøse, hvordan kan vi så vide hvad der er rigtig og forkert? Det kan de heller ikke FØR de er født af Ånden! Det er forskellen for Israel, som er lovens folk og menigheden, som er Åndens folk! Paulus taler til Israel i Rom. 2:17-29, og giver svaret på lovens mulighed til frelse i Rom. 3:1-20. Hvordan bliver menigheden så frelst? Ved at tage imod Guds offer, Jesus på korset og lade sig indregne i hans korsdød! (Rom. 6:3-7).

Rom. 6:15: "HVAD DA? SKAL VI SYNDE, FORDI VI IKKE ER UNDER LOVEN, MEN UNDER NÅDEN?"

Paulus præciserer her klart, at menigheden IKKE er under loven, men er under NÅDEN! Igen, hvordan skal vi så kende vejen?

Tit. 2:11-14: "For Guds NÅDE er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og OPDRAGER os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden." (Læs selv resten).

Det er altså ikke loven, som skal opdrage os, men Guds nåde! Vi er udenfor lovens mulighed til frelse,og derfor gav Gud os nåde, men kun til menigheden. Ikke til verden udenfor og ikke til Israel, som forblev ved egen fri vilje under loven ligesom Syvende dags adventisterne og Jehovas vidner!!

Rom. 4:14: "Thi hvis de, der bygger på loven, er arvinger, så er troen uden betydning og forjættelsen sat ud af kraft."

Hvorfor skriver jeg så meget om loven? Fordi vi ikke kan dele loven op. Den som synder imod bare ET bud, har syndet imod alle.

Sabbats-budet hører under tibudsloven og er loven afskaffet i Kristus, så er sabbats-budet det også!!

Herefter er der frit valg på alle hylder: Rom. 14:1-6: "Den som er skrøbelig i troen, skal I tage jer af uden at sætte jer til doms over hans meninger. En er i troen overbevist om, at han kan spise hvad som helst, men den skrøbelige spiser kun grønsager. Den, der spiser, må ikke se ned på den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke sætte sig til doms over den, der spiser. Gud har jo taget imod ham. Hvem er så du, som dømmer en andens tjener? For sin egen herre står eller falder han, og han skal blive stående, thi Herren har magt til at holde ham oprejst. En regner den ene dag bedre end den anden, andre regner alle dage lige, enhver skal blot være fuldt forvisset i sit eget sind! Den der lægger vægt på bestemte dage, gør det for Herren, thi han siger Gud tak, og den, der afholder sig fra at spise, gør det for Herren og siger Gud tak."

Vi ser altså at vi har fuld frihed til at vælge, men vi skal gøre det FULD FORVISSEDE i vort sind. Men problemet er om vi lægger FRELSE eller FORTABELS ind i disse spørgsmål, Jøderne lagde frelse i lovens krav og går fortabt. De som gør dette går fortabt!! Der er kun frelse i NÅDEN I KRISTUS !

Vi har nu set, at det ikke kommer an på lørdag eller søndag.Men hvordan kom menigheden så til at holde søndag, som sin helligdag eller rettelig " mindedag"!

Første gang "Sabbatten" eller rettere sagt hviledagen nævnes er i 1. Mos. 2:1-3. Men her er ikke sagt et ord om at Gud befalede menneskene at overholde den! Første gang Gud førte Sabbatten ind var ved lovgivningen på Sinai, indtil da kender vi intet til at Sabbatten blev holdt (2. Mos. kap. 20).

Loven og Sabbatten er et og det samme. Indtil da findes der ikke et ord om at Adam, Abel, Enok, Set eller Noah blev omskåret og holdt Sabbatten, ja end ikke om Abraham, de troendes far holdt Sabbatten. Heller ikke Isak, Jakob og Josef er omtalt angående overholdelse af Sabbatten. Så Sabbatten eller hviledagen var Guds alene indtil lovgivningen på Sinai.

Det var et tegn imellem Gud og Israel alene! 2. Mos. 31:12-17 og 5. Mos. 5:15: "Kom i hu, at du selv var træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm, DET ER DERFOR,HERREN DIN GUD HAR PÅLAGT DIG AT FEJRE HVILEDAGEN."

Det var altså en mindedag for Israel om udvandringen af Ægypten! Derfor er det ikke noget andet folk, at loven og Sabbatten er givet til. Sal. 147:19-20: "Han kundgør sit ord for Jakob, sine vedtægter og lovbud for Israel. Så gjorde han ikke mod andre folk, dem kundgør han ingen lovbud. HALLELUJA!!

Hvorfor valgte så menigheden søndagen, som sin "mindedag"? Ap. 20:7: "På den første dag i ugen (søndag), da vi var samlede for at bryde brødet (mindedag for Jesu opstandelse), samtalede Paulus med dem, da han næste dag ville rejse derfra, og han blev ved med at tale lige til midnat." Menigheden begyndte tidlig at holde mindedag om søndagen, som er Jesu opstandelsesdag. Der var meget at mindes for menigheden når de tænkte tilbage på den første dag i ugen:

• Kristi opstandelse (Luk. 24:1)
• Kristi åbenbarelse for Peter (Luk. 24:34)
• Kristi åbenbarelse for Maria (Joh. 20:1 og 21:16)
• Åbenbaringen for de to på vej til Emmaus (Luk. 24:12-15)
• Jesus åbenbarede sig for de ti disciple (Joh. 20:19)
• Jesus åbenbarede sig for de elleve en uge senere (Joh. 20:26)
• Ånds-udgydelsen på Pinsedagen (Ap. 2:1)

Det er vældig, som Jesus vælger den første dag i ugen, hvorfor ikke en onsdag? Og Jesus forsatte med den første dag i ugen (Åb. 1:10).

Så det er forståelig, at menighedens mindedag blev den første dag i ugen, søndag!

Jesus mødtes ALDRIG med sine disciple efter sin opstandelse på en sabbat.

Nu vil Adventisterne gerne fortælle os at det var paven eller Konstantin der indførte søndagen, men det er en tilsnigelse, som skal tjene deres egen formål og ikke en sandhed. Tertullian omvendt til Gud år 190 udgav et skrift under navnet "Apologeticus" for at forsvare søndagen, som de kristnes helligdag. Han skrev: Når vi fejrer søndagen er det ikke for at tilbede solen, men af ganske andre årsager. Med vor fejring er vi langt fra dem, som henlægger sin uvirksomhed og nydelsesfest til Saturn-dagen (lørdagen), ja, vi afviger til og med fra den jødiske brug af denne dag.

Barnabas som levede år 74 skriver: Vi helligholder den ottende dag med glæde, den dag på hvilken esus stod op fra de døde.

Ignatius, en discipel af Johannes, skriver: De som befatter sig med gamle ting, har forandret tro idet de ikke længere helligholder sabbatten, men indretter sit liv efter Herrens dag, den dag på hvilken vort liv i ham ligesom genopstod og er afhængig af ham.

Jeg kunne henvise til Justin Martyr m.fl. Den anerkendte historiker Euscebius skrev i år 315, altså 6 år før Konstantins dekret i år 321 følgende: Forsamlingerne ud over den øvrige del af verden iagttager den skik som har været rådende helt fra apostlenes dage og til vor tid, så det ikke vil være rigtigt at afslutte vor faste på nogen anden dag end vor frelsers opstandelsesdag. Derfor blev der holdt synodemøder og sammenkaldelse af vore biskopper angående dette spørgsmål, og enstemmigt affattet et gejstligt dekret, som blev meddelt forsamlingerne på et hvert sted, at mysteriet: Herrens opstandelse ikke skulle fejres på nogen anden dag end Herrens dag.

Jeg holder her, men vi kunne blive med længe endnu med en sådan bibelundervisning. Håber du får noget ud af det og får svar på dit spørgsmål.

Kærlig hilsen i Kristus

Din broder i Herren Willy Griis


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2006 Willy Griis