Kampen om Sandheden
Bedeemne

"Jeg mangler Gud i min hverdag"
(Aktuel)

Kære Willy,

Jeg er en 17-årig pige, som er vokset op i en kristen familie. Nu hvor jeg er kommet på gymnasie, slået op med min kristne x-kæreste, og kommet langt væk fra mine kristne efterskolevenner, er det svært at holde ved...

Jeg kan tydeligt mærke, at jeg mangler Gud i min hverdag. Jeg er søgende... næsten ved at være desperat og det skræmmer mig. Jeg har svært ved at bede om Guds ånd, jeg har svært ved at overgive mig til ham, svært ed at lade lovsangene fylde mig, og sidst men ikke mindst - svært ved at føle mig som kristen.

Jeg kan tydelig se, at min hverdag er bliver mere grå uden Gud. Jeg savner ham. Jeg kan ikke være seriøst i skolen, engagementet mangles. Jeg kan ikke være positiv og glad, tingene står stille, mit liv føles som på standby...

Det er svært at forklare hele den situation og følelse, men jeg håber at du ud fra denne mail kan forstå mig?!

Min bøn til dig, er om du vil bede for mig. Bede for at Herren vil vilse mig vejen, at han vil lade sin ånd komm over mig, og lade mig mærke det. Lade mit hjerte åbne sig for hans ord og virke, og ikke bare lukke i af fortvivlelse og utålmodighed...

Hjælp...

L. F.


SVAR:

Kære søster i Herren, L. F.

Tak for dit brev. Ja, jeg forstår dig og hele din situation. Jeg har talt med mange i samme situation gennem årene. Når vi er i en sådan situation, er vi sat på prøve af Gud, om vi vil ham af hele vort hjerte. Det vi vælger i sådanne situationer vil præge hele vort fremtidige liv, både åndeligt og timeligt.

Ord. 17:3: "Digel til sølv og ovn til guld, men den, der prøver hjerter, er Herren."

David ønskede at blive prøvet af Gud, så han kunne kende sig selv og omvende sig:
Sal. 139:23-24: "Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker! Se, om jeg er på smertens vej, og led mig på evigheds vej!"

Du skriver at du har svært ved at bede om Guds ånd, svært ved at overgive dig, svært ved at lade lovsangen fylde dig, svært ved at føle dig som kristen. Jesus mødte en mand som havde været syg i 38 år. Han havde ligget ved Betesda Dam i al den tid og ventet på helbredelse. Jesus spurgte ham: "VIL DU VÆRE RASK?" Vi kan ikke fortænke manden i at tænke, det var dog et idiotisk spørgsmål, hvad tror du jeg ligger her for? Men Jesus spurgte ikke til hans følelser, men til hans vilje. Joh. 5:2 osv.

Det er ved vor vilje vi viser vor tro, følelser virker ikke i længden, de kan "føles" meget gode i opgangstider, men holder ikke i " prøvelser"! Heb. 11:6: "MEN UDEN TRO ER DET UMULIGT... at have hans velbehag, thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham." Jamen jeg kan jo ikke tro, det føler jeg klart! Troen er ikke forbundet med følelseslivet, men med viljeslivet, vi har valgt at tro ud fra Guds ord, på hans forjættelser om syndstilgivelse, frelse, helbredelse og det evige liv, som vi har fået af bare nåde. Troen skal ikke "mærke," det er netop troens væsen, at den kan stå alene.

Rom. 10:9-10: "Thi når du med din mund bekender Jesus som herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelsr. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse."

Jeg sad for nogle år siden i en samtale med en ung pige, som kom fra et kristent hjem. Hun fortalte mig, at hun ikke kunne tro og derfor ikke var frelst. Hun havde mistet forbindelsen med Gud, sagde hun. Jeg så lidt på hende og sagde så: "Der er noget jeg må bekende for dig. Jeg har løjet i mine prædikener når jeg har påstået at Jesus er opstået fra de døde, det er han ikke!" Hun blev helt forkert i ansigtet og råbte: "Jo, han er!" Jamen så tror du jo, og er dermed frelst. Nu har du endog bekendt det. "Er det så let at komme tilbage til ham," spurgte hun. "Ja," svarede jeg.

Sal. 9:1-3: "Jeg VIL takke herren af hele mit hjerte, kundgøre alle dine undere, glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit navn, du højeste." David siger: "JEG VIL," ikke jeg føler. Følelserne kan komme under processen, men troen må komme først og den samarbejder med viljen. Troen grunder sig på, at Guds Ord er sandhed for den enkelte, som tager imod denne sandhed. Sal. 146:2: "Jeg VIL prise Herren hele mit liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever."

Det var en viljesbeslutning, David kendte jo ikke sin følelsessituation for fremtiden, men han havde bestemt sig for, at tjene Gud og prise hans navn i hele sin levetid.

Helligånden har vi modtaget ved den nye fødsel, den bor i os og kan "komme over os," men det er ikke følelserne og "bruset" der afgør om Ånden er kommet over os, men TROEN på Ordet. Rom. 8:16: "Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn." Helligånden vidner ud fra Guds Ord og ikke ud fra følelserne. Det er Ånden som gør Guds Ord levende for os, derfor må vi læse i Ordet, så Ånden kan gøre det levende for os. Det er på den måde at Ånden vidner, at vi er Guds børn. De som ikke "spiser" af Ordet, kan ikke få Åndens vidnesbyrd. Gal. 4:6: "Og fordi i er sønner (døtre, red.), har Gud i jeres hjerter sendt sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!" Har Gud sendt sin Ånd ind i dit hjerte? Nu ser du efter følelserne, det må du ikke, men tag imod i tro og sig: "JA HAN HAR!" Du skal bestemme dig for at VILLE TRO DET, SOM STÅR SKREVET OG DET VIL ÅNDEN HJÆLPE DIG MED, NÅR FØRST DU BESTEMMER DIG FOR DET.

Fylden af Ånden begynder ikke med følelser, men med troshandling. Jeg lovpriser Gud i sang, dans og med opløftede hænder midt i forsamlingen. Men jeg venter ikke på, at Ånden skal komme over mig. Jeg går ud i det for at ære Herren, med ånd, sjæl og legeme, som er hans tempel.

Jeg slutter her, og håber og beder til at Gud vil velsigne dig igennem din tro, som du bestemmer dig til at ville leve igennem. Må Gud velsigne dig, vi beder for dig.

Vil du sende din adresse, så vil jeg sende dig noget materiale uden beregning. Men jeg opfordre dig ikke til det - kun hvis du ønsker det selv


Hilsen din broder i Herren,

Willy Griis


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis