Kampen om Sandheden
Klik på billederne for at se stor version

Missionsrejse i Kenya, Afrika

Afrika mission og hjælpearbejde


af Mads G. Pedersen

INDLEDNING:

FULL GOSPEL MISSION var igen på missionsrejse i Kenya for at tilse arbejdet med de 24 kirker, samt det nye arbejde, som evangelist Joseph er blevet sendt ud til i Kuria-stammens område i det nordlige Tanzania. Med på missionen var missionær Gerd Hansen fra Norge, som er hovedansvarlig for FULL GOSPEL MISSION, derudover var ældstebror Mads G. Pedersen fra Den Apostoliske Pinsekirke i Randers, som er en støttekirke til missionen. Mads havde som opgave at lave en videofilm om arbejdet og turen, som er lykkes over al forventning. Der er flotte naturbilleder som også viser store oversvømmelser og derved medfølgende nød og fattigdom for befolkningen. Derudover er der optagelser fra møder og dåb i menighederne. Ægteparret Thoril og Leif Åge Iversen fra en fri menighed i Mosjøen i Norge, som også er støttemenighed, var desuden med på turen.

DVD-film fra missionsrejsen kan købes hos Mads G. Pedersen tlf. 8641 9701.


1.
På dette billede nr 1, ses missionens bil med alle kasserne med nødhjælp som vi har med på denne tur, det er Biskop Wilfred Wamatuba, som har ansvaret for missionens arbejde i Kenya, der står på taget af bilen og Leif Åge langer kasserne op til ham.

Der er over 190 kg materialer såsom tøj, vitaminpiller, skriveredskaber til børn og unge osv, det kom med flyet uden at koste en krone, som svar på bøn - Gud er god. Skulle vi have betalt normal luftfragt var vi kommet af med 100 danske kroner pr. ekstra kilo.

2.
På billede nr 2 ses Biskop Wilfred og Leif Åge gående på gårdspladsen foran det Hotel vi boede på i Nairobi, bemærk den svære jernport og det altid bemandende vagthus. Det er desværre nødvendigt at opholde sig bag murer og vagtværn efter mørkets frembrud, pga. den høje kriminalitet, især hvis man er hvid, de kriminelle ved godt at "hvid farve" er lig med penge.

3.
Her er vi så kommet frem til vores første besøg i kirken i slummen Dandora udenfor Nairobi. Vi er ikke kommet ud af bilen før vi bliver omringet af børn, der synes at hvide mennesker er meget spændende, der er børn overalt i Kenya, mange af dem må klare sig selv og de lever en kummerlig tilværelse med alle former for nedværdigelse. (Billede 3).

4.
Før man kan se kirken i slummen, kan man hører den, for menigheden har investeret i en stor udvendig højtaler og sat den højt op på gavlen. Det er for at evangeliet glade budskab og den begejstrede sang kan høres over det meste af området.

Strømmen bliver leveret af en lille larmende benzingenerator som de også selv har betalt for. Det er imponerende, for de mennesker herude har så lidt og mangler stort set alt, men på trods af det, er der et giversind når det drejer sig om Evangeliets sag, så man bliver noget skamfuld første gang man oplever det på sin egen krop. (Billede 4).

5.
Missionen har taget et helt nyt elektrisk Keyboard fra Norge med til kirken og det skal indvies i dag, det er Biskop Wilfreds søn i den røde trøje, Edwin, der får æren. (Billede 5).

6.
Da vi ankommer til kirken mangler Pastor Michael, som er slumkirkens Pastor, han er ude for at skaffe noget vand til madlavningen, det findes ikke lige i nærheden og der skal være fællesspisning efter mødet, som missionen betaler.

Vi bliver budt velkommen af en helt ny ældstebror og pastor Samuel fra Kuriastammen der også er kommet på besøg. (Billede 6).

7.
Efter en rigtig varm velkomst får nogle af de unge lov til at synge på det nye anlæg og de nyder det.

Pigerne her skal døbes idag sammen med 13 andre, de er alle blevet frelst indenfor det sidste år, så det er en rigtig festdag for missionen idag.

Det er godt at se frugterne af Michael og Elisabeths Muthokas arbejde i slummen, det er bestemt ikke et behageligt sted at tjene Herren Jesus på, men der er velsignelse over det. (Billede 7).

8.
Efter et par timers møde kommer Michael tilbage med vand og en stor bus, der skal fragte menigheden ud til en flod, hvor vi kan døbe.

Det er noget der skaber opløb i slummen, en bus er luksus og menigheden myldrer op i bussen, der er mindst dobbelt så mange som der er sæder til, men alle er glade og synger lovsange. Efter en temlig kaotisk tur i Nairobis trafik når vi ud til floden og samles der. (Billede 8).

9.
Her er brødrene ved at lave et omklædningsrum til pigerne. (Billede 9).

10.
På billedet ses nogle af dåbskandidaterne, de er alle over 14 år, selv om de ser meget unge ud, man kan ikke blive døbt før man er fyldt 14 år.

Det er et hårdt liv, de har levet før de er blevet frelst, men for dem der lever i slummen, er livet en daglig kamp for overlevelse. (Billede 10).

11.
Her ses David, en herlig gut på 17 år. Han var på vej ind i en af de værste bander i slummen, men så blev han frelst pga en dør til dør mission i slummen sidste efterår. Idag ernærer han sig selv, men den historie kan i hører hvis i køber den nye DVD film fra Kenya missionen. (Billede 11).

12.
Den første der skal døbes, er den lokale politimand, der blev frelste som et resultat af Willys forkyndelse. Han er nu klar til at gå dåbens vej, selv om det vil koste han mange problemer fremover i hans daglige virke som politimand i slummen. (Billede 12).

13.
Her ser i Peter blive døbt, han arbejder sammen med Shadrak, som inviterede ham til møde i kirken og der blev han frelst. (Billede 13).

14.
Dickson her er 19 år og "står" for ungdomsarbejdet, han er blevet hjulpet i gang med en lille forretning af Michael og John, ved at de har givet ham 500 shillings af 10ende kassen. (50 kr.) For de 500 shillings har han købt håndkøbsmedicin i Nairobi og vandrer så rundt i lokalområdet og sælger det videre. Dickson bor hos ældstebror John, de har valgt at åbne deres hjem for flere af slummens børn, selv om de 4 børn selv.

Hvor der er hjerterum er der åbenbart også husrum. (Billede 14).

15.
David blevet som sagt frelst på grund af en dør til dør kampagne. Mads ( missionær Gerds svigersøn )og Leif Åge fra Norge var med på missionsturen i Marts 2006, det var her, de blev truet på livet efter et par dage og var nød til at blive inde i kirken mens menighedens medlemmer selv gik rundt og inviterede til møde.

Problemet med sådan en ung gut som David, er at han ikke har gået mange dage i skole og nu er det for sent, for det koster penge at komme i skole og han er ikke gammel nok til at få et arbejde, der er slet ikke arbejde at få, arbejdsløsheden er enorm.

John og Michael har derfor vurderet Davids frelse og har lige koblet ham på Dicksons lille forretning, så nu er der to der lever af det. Man må sige at Gud velsigner "enkens skærv" - husk på det var 50 kroner de investerede i Dickson og nu kan det forsøger to unge mænd. (Billede 15).

16.
Her hjælpes Shadrak op af floden efter dåben. Shadrak kom til Michael i kirken for at få forbøn for et job, Michael talte til ham om frelse efter bønnen og han tog imod Jesus, som sin personlige frelser.

Shadrak fik senere et lille beløb så han kunne købe drikkevand og sælge det, det gik godt og nu er han blevet ansat som skraldemand i Nairobi.

Det var Shadrak, der arbejder sammen med Peter, vidnede for ham og tog ham med i kirken, der blev han frelst og de to bor nu sammen i et lillebitte lejet rum i Dandora slummen. De betaler selv husleje, mad og 10ende, noget de er meget stolte af, der er en glæde ved at kunne give til fælleskassen, når man selv er blevet hjulpet i gang på grund af den.

Shadraks søster - Christine er også blevet frelst og trofast i kirken, og sådan kunne man blive ved, det er fantastisk som Jesus kan tage det, der intet er og forvandle et liv fra kriminalitet til velsignelse. (Billede 16).

17.
Dåben slutter med en spontan bøn, det er en festdag, 16 mennesker blev døbt og føjet ind i kirkebogen som føres af Biskop Wilfred Wamatuba. Det er yderst vigtigt at blive skrevet ind i kirkebogen her i Kenya, for så kan man senere, hos myndighederne, købe rigtige legetimationspapirer. Kirken i Kenya nyder ikke kun respekt fra de åndelige, men også fra de lokale myndigheder. (Billede 17).

Til top

Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002-07 Willy Griis