Kampen om Sandheden
Artikler

BIBELEN ER SANDHEDENS BOG!


af Willy Griis

Bibelen er på 66 bøger, som er skrevet af 40 forskellige forfattere over ca. 1500 år og dog er der en linie i den, som ikke modsiger sig selv.

Bibelen taler ikke om nogen skriftelig optegnelse forud for Moses, som han var inspireret af. Gud kaldte Moses op til sig på Sinai bjerg og Herren talte til Moses.

2. Mos. 24:4: "Da skrev Moses alle Herrens ord op og tidlig næste morgen rejste han ved foden af bjerget et alter og tolv stenstøtter svarende til Israels tolv stammer."

Her ved Sinaibjerget fik han inspiration til at skrive Mosebøgerne lige fra skabelsen og frem til Israels indvandring i landet Kanaan.

Før Moses tid talte Gud mundtlig til enkelte mennesker, de bragte så budskabet videre.

• Adam (1. Mos. 2:16)
• Kain (1. Mos. 4:6)
• Noa (1. Mos. 6:13)
• Abram (1. Mos. 12:1)
• Abimelech (1. Mos. 20:3)
• Isak (1. Mos. 26:2)
• Jakob (1. Mos. 28:13).

Der var også en mundtlig overlevering helt fra Adams tid.

Da Adam døde var Metusalem 243 år og Lemek 56 år. Lemek er far til Noa (1. Mos. 5:25-30). Noas far kunne altså have talt med Adam om Paradisets have og syndefaldet. Noa fortalte det så til sine 3 sønner, Sem, Kam og Jafet, så det blev bevaret efter syndfloden.

Vi kan holde lidt fast ved Noas far Lemek. - Da Enok blev bortrykket var Lemek 113 år. - Da Adams tredje søn Set døde var Lemek 168 år. - Da Kain døde var Lemek 266 år og Noa 84 år. - Da Lemek døde 777 år var Noa 595 år. Syndfloden kom da Noa var 600 år, så hans far Lemek døde altså 5 år før syndfloden!

Da Noas søn Sem døde var Abraham 150 år og Isak 50 år. Sem kunne altså sidde med Isak og Rebekka i teltet og fortælle om livet før syndfloden. Han kunne fortælle, da jeg var 93 år døde min bedstefar Lemek, som havde talt med Adam. - Så der var en mundtlig overlevering helt frem til Isak og videre i Jakobs tolvstammefolk helt til Moses, som skrev Guds ord ned. Så når Moses skriver om skabelsen kan han have overleveringen helt fra Adam, som Gud har fortalt det og op gennem slægterne ved mundtlig overlevering.


BIBELEN ER PROFETISK FREMADRETTET

Jesus Kristus er forudsagt i Bibelen:

Mika 5:1: "Og du, Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas tusinder! Af dig skal udgå mig en til at være hersker i Israel. Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage."

Mikas bog skrevet ca. 725 år før Kristus (Jesus er født i Betlehem).

Luk. 2:15-16: "Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os. De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben." Zak. 9:9: "Fryd dig såre, Zions datter, råb med glæde, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig. Retfærdig og sejrrig er han, ydmyg, ridende på et æsel, på en asenindes føl."

Jesus red ind i Jerusalem på et æsel og de strøede palmegrene foran ham og tiljublede ham. Zakarias er skrevet ca. 520 f. Kr.

Joh. 12:13-16: "De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være ham, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet: Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl. Det forstod hans disciple ikke straks, men da Jesus var herliggjort, kom de i tanke om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham."

Zak. 11:12: "Og jeg sagde til dem: Om i synes, så giv mig min løn, hvis ikke, så lad være! Så afvejede de min løn, tredive sekel sølv." - Judas solgte Jesus for 30 sølvpenge.

Mat. 26:14-15: "Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer? De talte tredive sølvpenge op til ham."

Sal. 22:17: "Thi hunde står omkring mig, onde i flok omringer mig, de har gennemboret mine hænder og fødder." - Henviser til Jesu korsfæstelse. David, som skrev denne salme levede ca. 1000 år f. Kr.

Es. 53:5: "Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld, os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår." Esajas skrev dette ca. 750 f. Kr.

Sal. 22:19: "Mine klæder deler de mellem sig, om kjortelen kaster de lod." Skrevet af samme David.

Joh. 19:23-24: "Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, en del til hver soldat. Også kjortlen tog de, men den var uden sammensyninger, et vævet stykke fra øverst til nederst, derfor sagde de til hinanden: "Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den." For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse: De delte mine klæder imellem sig, og de kastede lod om min klædning."

Sal. 34:21 (King James): "Han bevarer alle hans ben, ikke et af dem skal blive brudt." Eller ny dansk oversættelse: "Han beskytter alle hans knogler, ingen af dem bliver knust."

Soldaterne knuste benene på de to andre, men Jesus jagede de et spyd i siden på og knuste ikke hans ben.

Joh. 19:33: "Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben."

2. Mos. 12:43-46: "Herren sagde til Moses og Aron: Dette er forordningen om påskelammet: Ingen fremmed må spise af det. Enhver træl, der er købt, og som du har ladet omskære, må spise af det. Ingen tilflytter eller daglejer må spise af det. Det skal spises i et og samme hus, du må ikke bringe noget af kødet ud af huset. I må ikke knuse nogen af dets knogler."

Det handler om lammet, som skulle spises før udvandringen af Ægypten og hvis blod skulle stryges på dørstolperne så dødsenglen gik forbi, og det var et forbillede på Guds offer af sin søn Jesus Kristus, som blev ofret for verdens synd!

Zak.12:10: "Og så udgyder jeg over Davids hus og Jerusalems indbyggere nåden og bønnens Ånd, så de ser hen til ham, de har gennemstunget, og sørger over ham, som man sørger over en enbåren søn, og holder klage over ham, som man holder klage over den førstefødte."

Joh.19:34: "Men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud." Når Jesus kommer igen til Israel, skal de se hen til ham, som de har gennemstungen! Bibelen har forudsagt Jesu fødsel i Betlehem og hans død og opstandelse og hans tilbagekomst til Israel, som vi venter på snarest vil ske. Det er forudsagt mange hundrede år før det skete og Israel kunne ikke se det og tro det. Og menneskene i dag vil heller ikke tro det, selvom det står skrevet!


PROFETIEN TALER OM FREMTIDEN

Es. 46:9-10: "Kom i hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, - der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje."

Ez. 26:1-5 og 14 (skrevet ca. 600 f. Kr.; læs dette). Ezekiel blev bortført af Nebukadnezer til Babylon 597 f. Kr. Byen Tyrus historie går tilbage til 2800 år f. Kr. Imellem 9. og 5. århundrede f. Kr. var det en sømagt der dominerede Fønisk søfart og anlagde mange handelskolonier langs Middelhavet. På Cypern - i Lilleasien - i det græske område - Kartago og Spanien. Israel kaldte dem for kræmmerfolket. Tyrus blev verdens handelscentrum.

Men Gud forudsagde, at Tyrus skulle blive til nøgen klippe, en tørreplads for fiskernes net, ja selv støvet skulle fjernes!

Nedbukadneser omringede byen og belejrede den i 13 år før han kunne indtage den og ødelægge den, så kun ruiner stod tilbage. Nu kan bibelkritikere jo sige, at det kunne Ezekiel sagtens skrive, da det jo skete på hans samtid, men Gud sagde mere, nemlig, at det skulle blive nøgen klippe. Og ikke en ruindynge. De byggede et nyt Tyrus 800 m ude i havet på en ø stærkt befæstet.

Alexander den store indtog byen på øen i år 322 f. Kr. efter 7 måneders belejring. Det lykkedes ham at komme ud til øen ved at skrabe fastlandet ren for ruiner fra det første Tyrus, så han kunne bygge en vej derud. Her opfyldtes profetien fuldt ud, at det gamle Tyrus skulle blive et øde sted hvor fiskerne kunne tørre deres garn, en nøgen klippe! - På stedet i nærheden af det gamle Tyrus ligger der i dag en lille by ved navn Sur med 6000 indbyggere.

Zak. 9:3-5 (skrevet ca. 520 f. Kr.; læs dette). I Askalon skal ingen bo!

Denne by blev grundlagt 1800 år f. Kr. ca. 20 km nord for Gaza, det var en filisterby, en af de fem hovedbyer som filisterne havde. 1. Sam. 6:17.

Denne by blomstrede på Jesu tid og var Herodes den stores fødested, han byggede prægtige bygninger i byen. I 636 e. Kr. overgik den til araberne. Da var profetien stadig ikke opfyldt!

I 1270 ødelagde Sultan Beibars den fæstningsværker og lukkede dens havn med sten. Kun ruinerne var tilbage i de næste 650 år. I 1920 begyndte de første arkæologiske udgravninger af byen. Profetien ventede 1400 år på sin opfyldelse, men den kom!

Ægypten: Da Esajas, Jeremias og Ezekiel levede havde Ægypten været en stormagt i 2000 år, ligeså længe, som vi har kendt kristendommen. I Ezekiel 29:15 skriver profeten om Ægypten: "Det skal blive mindre end de andre riger og ikke mere svinge sig op over folkene, jeg gør dem få i tal, for at de ikke mere skal råde over folkene." Det er det Ægypten vi ser i dag, men som på Jesu tid var en stormagt.

Vi kunne blive ved med bibelske eksempler, byen Babel Jer. 51:37: "Babel skal blive en grushob, sjakalers bolig, til rædsel og spot, så ingen bor der."

En verdenshovedstad på Jeremias tid, og dog profeterede han dens undergang. I dag er der kun ørken hvor byen Babel lå. Saddam Hussein har prøvet at bygge den op igen, ved at grave de gamle ruiner frem og bygge på dem. Han ønskede at blive en ny Nebukadneser i området, men det har Gud sat en stopper for med krigen mod Irak og hans tilfangetagelse. (Gud tillader ikke Babels genopbyggelse!) Det fortælles at Saddam Hussein i 1986 underskrev en blankocheck til projektet, som inkluderede opførelsen af de gamle bygninger.

Restaureringen af det sydlige palads, en af de seks større bygninger som på nuværende tidspunkt er genrejst, blev færdig i 1988. Mange af de teglsten, der er blevet brugt til at rejse paladserne fra deres antikke fundamenter, bærer Saddam Husseins navn.

Jerusalem - Jer. 33:14-16: "Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg opfylder den forjættelse, jeg udtalte om Israels og Judas hus. I hine dage og til hin tid lader jeg en retfærds spire ( Jesus ) fremspire for David, og han skal øve ret og retfærd i landet. I hine dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal kalde det: Herren vor retfærdighed."

Alle folkeslag gennem tiderne har kæmpet om Jerusalem, men aldrig udslettet byen fra jordens overflade, for Gud havde bestemt noget andet for byen.

Men Jesus kom med en profeti om Templet, som skulle nedbrydes.

Luk.21:5-6: "Da nogle talte om, at Templet var smykket med smukke sten og tempelgaver, sagde han: Det, I der ser, - der skal komme dage, da der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned."

Det gik i opfyldelse da den romerske general Titus indtog byen i år 70. Der gik ild i templet og soldaterne skilte hver sten fra hinanden for at få fat i det smeltede guld.

De kristne bar dette vidnesbyrd rundt i det romerske rige om Jesu profeti. Det blev for meget for Roms kejser Julian, som levede i år 300, han ønskede at modbevise Jesu profeti og bevise at Jesus var en løgner og ødelægge kristendommen, ved at genopbygge Templet i Jerusalem. Skribenten Edward Gibbon skriver om dette i sin berømte historie i det 23. kapitel. Kejseren overgav arbejdet til sin minister Alypius. Medens arbejdet pågik brød frygtelige ildkugler frem nær ved grundvoldene og gjorde gang på gang stedet utilgængelig for de forbrændte arbejdere og foretagendet blev opgivet, så langt Edward Gibbon.

I dag står den muhammedanske Moske på Templets plads der.

Zak.12:3: "På hin dag gør jeg Jerusalem til løftesten for alle folkeslag - enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle jordens folk skal samle sig imod det."

Det sker under Antikrist, som snart fremstår som hersker i det genopståede romerrige, EU.

Zak. 2:14-17: "Jubl og glæd dig, Zions datter! Thi se, jeg kommer og fæster bo i din midte, lyder det fra Herren. Og mange folk skal på hin dag slutte sig til Herren og være hans folk og bo i din midte, og du skal kende, at hærskares Herre har sendt mig til dig. Og Herren tager Juda til arvelod på den hellige jord og udvælger atter Jerusalem." I 1000 års riget (min bemærkning).

Jesus kommer og fæster bo i Jerusalems midte og genopretter riget for Israel. De "levende" i menighederne lever i forventningen om hans komme for at tage os op til mødet med ham i sky og derefter drage med ham til det jordiske Jerusalem, hvor han vil bosætte sig, som konge over verden.

Zak.14:4-5: "På hin dag står hans fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra øst til vest og danne en vældig dal, idet bjergets ene halvdel viger mod nord, den anden mod syd. I skal flygte til mine bjerges dal, thi bjergdalen når til Azal. I skal fly, som I flyede for jordskælvet i kong Uzzija af Judas dage. Og Herren min Gud kommer og alle de hellige med ham." Menigheden (min kommentar).

Vi skal være beredt, for som profetierne i Guds bog bliver opfyldt til punkt og prikke, således opfyldes profetierne om Jesu genkomst også.

Herren kommer snart!!

Amen.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2005 Willy Griis