Kampen om Sandheden
Artikler

BRØDRE, GUDS TJENERE, ER VI BLINDE FOR FORFØRELSEN OG FRAFALDET?

v/ Willy Griis

Ap.17:30-31: ”Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil, og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.”

Uvidenhed er ikke længere nogen undskyldning for Guds tjenere eller hans folk. Vi bliver dømt af den opstandne Jesus efter vore gerninger i troen. De vildførte til evig fortabelse og de sande troende ved Kristi domstol.

1. Tim. 4:1-6: ”Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed. De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden. For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak, for det helliges ved Guds ord og ved bøn. LÆGGER DU BRØDRENE DETTE PÅ SINDE, VIL DU BLIVE EN GOD TJENER FOR KRISTUS JESUS, NÆRET AF TROENS OG DEN GODE LÆRES ORD, SOM DU HAR FULGT.”

1. Kor. 3:10-15: ”Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkeltes arbejde er. Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.”

1. Pet. 5: 8-9: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge, stå ham imod, faste i troen.”

Ef. 6:11-12: ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.”

Vi er i krig imod Satan, som kaldes Guds modstander og brødres anklager og han har mange hjælpere, både åndemagter og vildførte mennesker. Denne krig begyndte før tidernes morgen ved Satans oprør imod Gud og han blev nedstyrtet fra himlen, Luk.10:18, hvor han var en højt rangerende engel ved navn Lucifer, som betyder "lysbringer" eller strålende morgenstjerne, Es.14:12-14, den samme titel, som Jesus bærer. Åb. 22:16.

Det var denne djævel der fremstillede sig i en slanges skikkelse og forførte de første mennesker, Adam og Eva i Paradisets have, så Gud måtte kaste dem ud. 1. Mos. 3:1-7 og 23-24.

Her begyndte kampen om menneskenes sjæle, om evig frelse eller fortabelse. Denne kamp er stadig i fuld gang og har bølget frem og tilbage i Israels historie og nu i menighedens tidshusholdning. Paulus var sig bevidst denne kamp midt i menigheden.

2. Kor. 11:3-4: ”Men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.”

Efter syndefaldet erklærede Gud Satan krig. 1. Mos. 3:14-15: ”Da sagde Gud Herren til slangen: Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. – Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom (Antikrist, min kommentar) og hendes (Kristus, min kommentar). Hendes afkom skal knuse dit hoved og du skal bide hendes afkom i hælen.”

Fra denne Guds krigserklærings dag har kampen stået om kvindens afkom, Kristus Jesus, som skulle fødes i Abrahams slægt, Israel.

Gal. 3:16: ”Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: og til dine afkom i flertal, men i ental: og til dit afkom, og det er Kristus.”

Satan har gennem alle tider kæmpet for, at forhindre, denne fødsel skulle ske, og hans taktik var afgudsdyrkelse og tilbedelse af ham selv gennem onde ånders virksomhed.

1. Kor. 10:19-20: ”Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne.”

Kampen er i fuld gang:

1. Mos. 6:1-8: ”Da menneskene begyndte at blive talrige på jorden og fik døtre, så gudssønnerne, at menneskedøtrene var smukke. Blandt dem tog de sig alle de koner, de havde lyst til. Da sagde Herren: Min livsånde skal ikke forblive i mennesket for evigt. De er dødelige, deres levetid skal være 120 år. Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem – men også siden hen – var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage. Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt. Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden. Han var bedrøvet og sagde: Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle, for jeg fortryder, at jeg skabte dem. – Men Noa fandt nåde for Herrens øjne.”

Satan var lige ved at vinde slaget om menneskeslægten og da ville Jesus Messias ikke blive født og Israel og tusindårsriget, samt menigheden aldrig have fremstået.

Job.1:6: ”En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren, blandt dem var også Satan. Herren spurgte Satan: Hvor kommer du fra?”

Vi ser her, at Satan havde adgang iblandt gudssønnerne også når de trådte frem for Herrens åsyn. Denne omgang med Guds engle under navnet gudssønnerne var muligvis årsag til et nyt englefald og de tog parti for Satan og indgik i en plan om at forhindre menneskene i at blive herskere på jorden og senere i den himmelske verden. De blev enige om at skabe en ny menneskerace imellem gudssønnerne og menneskedøtrene, en superskabning, som skulle afløse adamsslægten. Når ondskaben tog til på jorden var den inspireret af de faldne gudssønner og deres afkom, kæmperne, på hebræisk hedder denne nye skabning Nephilim. Dette navn er kun brugt to gange i Bibelen, nemlig her og de kæmper, som spejderne så i Kaanan, da Moses sendte dem ind i landet. Det var dem de ti spejdere var bange for.

Menneskene blev gen inficeret af gudssønnerne, og deres afkom, kæmperne, som også tog sig menneskedøtre, som hustruer. Noa og hans familie havde holdt sig rene i troen på den eneste sande Gud og fandt derved nåde for Guds øjne, dem kunne Gud føre adamsslægten videre på.

Det var det første store slag imellem Gud og Satan, om menneskeslægten, som Gud vandt med nød og næppe.

Noa havde tre sønner, Sem, Kam og Jafet. Sem var den udvalgte til at frembringe den slægt, som skulle føde kvindens afkom Messias. Derfor hedder jøder semitter efter navnet Sem. Menneskeslægten voksede igen til et stort antal.

Satan satte et nyt angreb ind:

1. Mos. 11:1-4: ”Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned.. De sagde til hinanden: Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde! De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.”

Gud sagde til Noa: Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden. Satan inspirerer menneskene til i stedet, at samle sig i en by og bygge et tårn. Satan er altid imod Guds vilje og får menneskene med på dette. Denne by fik navnet Babel, det er første gang vi mødet dette navn, men ikke sidste gang. Navnet betyder forvirring ifølge Jødernes udlægning, men Gudsporten ifølge Satans inspiration til Nimrod, som byggede byen og tårnet.

1. Mos. 10:8-10: ”Kush fik sønnen Nimrod. Han var den første, der blev hersker på jorden, og han var en vældig jæger for Herren, derfor hedder det: Så vældig en jæger for Herren som Nimrod. Udgangspunkt for hans kongedømme var Babylon, Erek, Akkad og Kalne i landet Sinear.”

Her har vi jordens første konge, en Antikrist, som ville oprette et tusindårsrige, fordi han kendte Guds planer om sin konge Kristus, der skulle regere over hele jorden gennem Israel. Landet Sinear var valgt med omhu for her var det Paradisets have havde lagt, det er det nuværende Irak. Historikeren Josephus fra 37 til 100 e. Kr. siger: Nimrods budskab var hævn over Gud, som lod syndfloden komme.

Her lagde Satan en strategi, som er virksom helt op til vor tid. Når der står, at de ville bygge et tårn helt op til himlen, skal det ikke forstås bogstavelig, så dumme var de ikke. Nej, tårnet var til stjernetydning og okkult tilbedelse. Alt det okkulte kommer fra Djævelen og er hans religion. Den Babylonske afgudsdyrkelse blev grundstenen til alle jordens falske religioner, som er Satan og dæmontilbedelse, og han går tæt på sandheden for at bedrage menneskene og gøre dem til sine medarbejdere, hvad det også ofte lykkes for ham.

2. Kor. 11:13-14: ”De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel.”

Og så tænker de kristne: fred, fred og ingen fare i vore menigheder!!

Gamle beretninger fortæller, at Nimrod giftede sig med Semiramis. Hun var ham utro med en anden og blev frugtsommelig. Hun dræbte Nimrod og da hun fødte sin søn, sagde hun, at det var Nimrods genfødsel. Det var kvindens sæd eller afkom, som var forjættet, altså jomfrufødslen. Nu var Messias kommet, den kommende jordens konge. Nimrod betragtedes som Gud og Gud skulle fødes, som et menneskebarn og denne søn fik navnet Tammuz.

Semiramis afbilledes igennem tiderne, som en kvinde med et barn på armen. Hun kaldes for himlens dronning, på latin: Mea Domina, som betyder Madonna.

Nimrod blev til afguden Mollok, som gang på gang førte Israel til afgudsdyrkelse, og sønnen Tammus tilbad de i Templet.

Ez. 8:14: ”Så førte han mig til nordporten til Herrens tempel, og der sad kvinderne og græd over Tammuz.”

Han blev også kaldt Baal, en afgud som Elias kæmpede imod på Karmels bjerg.

Vi læser videre fra vers 16: ”Da førte han mig ind i den indre forgård til Herrens tempel. Og der, ved indgangen til Herrens tempel, mellem forhallen og alteret, befandt sig hen ved femogtyve mænd med ryggen mod Herrens tempel og ansigtet mod øst. Vendt mod øst tilbad de solen.”

Kejseren i Rom var indsat af solguden Apollos og skulle selv tilbedes, som Gud.

3. Mos. 18:21: ”Du må ikke give nogen af dine børn som offer til Molok, du må ikke vanhellige din Guds navn. Jeg er Herren.”

Både kong Akab og kong Manasse lod en af sine sønner blive et offer til Molok. De ofrede til Molok i Hinnoms dal, som fik navnet Gehenna, derfra har vi navnet Helvede.

Semiramis, Himlens Dronning, afbilledet med et barn på armen under navnet Madonna. Dette afgudsbillede spredte sig over hele verden under Satans tilskyndelse.

I Kina er navnet Shing Mo, som betyder: Hellig moder. – Indien er navnet: Devika, som betyder: Gudinde, med Krishna, som hendes barn. – I Efesus er navnet Diana eller Artemis, som betyder: Gudernes moder, afbilledet med et tårn på hovedet, Babelstårnet. Ap. 19:26-27 – Egypten er navnet, Isis, som betyder: Gudsmoder – Grækenland er navnet, Afroditte, som betyder: Mellemmand, ligesom den katolske Jomfru Maria. – I Israel og Asyrien er navnet, Astarte, som betyder: Himlens dronning med Baal som hendes barn, stående på en løve kronet med et tårn. Det er et stærkt billede, når vi tager i betragtning, at Jesus Messias er løven af Juda stamme. Det betyder, at Astarte har trådt løven af Juda under fode.

Altid forfølger Satan Guds folk, det er en krig der foregår på det åndelige plan og giver sig til kende på det fysiske plan iblandt mennesker. Satan fristede Israel til at kræve en konge og Gud lod profeten Samuel salve Saul til konge. Saul var ulydig mod Gud, han fristedes af Satan til at påtage sig offertjenesten ved alteret, som kun præsterne måtte. Gud tog sin Helligånd fra ham og tillod en ond ånd, at besætte ham. Denne onde ånd søgte at slå David ihjel flere gange igennem Saul, som redskab. Messias skulle fødes ud af Davids slægt og det ville Satan hindre. Saul endte som spiritist og okkultist, altså en Satan tilbeder.

1. Sam. 28:6-7: ”Saul rådspurgte da Herren, men Herren svarede ham ikke, hverken ved drømme eller ved Urim eller ved profeter. Derfor sagde Saul til sine folk: Find mig en kvinde, som kan mane døde frem, så vil jeg gå til hende og søge svar hos hende. Hans folk svarede, at der i En-Dor var en kvinde, der kunne mane døde.”

Saul begik senere selvmord og Filisterne fandt ham og huggede hovedet af ham.

1. Sam. 31:10: ”Hans våben anbragte de i Astartes tempel og hans lig naglede de til Bet- Shans mur.” (Det var bymuren). - Husk: Astarte, stående på en løve kronet med et tårn. Her var der sejr for Satan og afguderne, de onde ånder.

Kampen forsatte imellem Gud og Satan på det åndelige plan, men synliggjort iblandt mennesker.

2. Sam. 12:29-30: ”David samlede hele hæren og drog mod Rabba, angreb den og indtog den. Fra Milkoms hoved ( en afgud) fjernede han guldkronen, der vejede en talent (30 kg) og en ædelsten. Den blev anbragt på Davids hoved.”

Her var sejr over Satan og afguderne, de onde ånder. Men Satan glemmer ikke så let, han tog senere en stor hævn.

1. Kong.11:4-5: ”Da Salomo blev gammel, havde hans hustruer vendt hans hjerte til andre guder, så han ikke var helhjertet med Herren sin Gud, som hans far David havde været. Salomo fulgte Astarte, Sidoniernes gud, og Milkom, Amonitternes ækle gud.”

Salomo blev en frafalden og tilbad Astarte, som besejrede kong Saul og Milkom, afguden som hans fader David havde besejret og frataget kronen, som han satte på sit eget hoved. Salomo blev et billede på Antikrist.

Israel holdt sig ikke fri af afgudsdyrkelsen og Satan vandt næsten denne omgang. Gud måtte drive sit folk ud af landet, så det lå øde hen og det så ud til at den nation, som skulle føde Guds søn Messias ikke kunne gennemføre. Nationen splittedes op i indbyrdes strid, dette er Satans taktik og tistammefolket blev underlagt Asyrien og Juda, Benjamin og Levitterne blev underlagt Babylon. De ti stammer kom aldrig hjem igen, men forblev i adspredelsen, men Juda, Benjamin og Levitterne kom hjem efter 70 år for Jesus Messias skulle fødes i landet igennem Juda stamme. Gal. 4:4: ”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.”

Es.7:14: (King James) ”Derfor skal Herren selv give jer et tegn: Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.”

Her kom kvindens sæd og afkom, som var forjættet til Adam og Eva og oplyst overfor Satan, og som skulle knuse slangens hoved.

Men Satan var klar til at forsætte kampen, han havde fået Israels kongerække fjernet og fået indsat ved Romernes hjælp, en konge ved navn Herodes den store. Han var idumæer, søn af en idumæisk fyrste ved navn Antipater og en arabisk prinsesse ved navn Kypros.

Stamfar til edomitterne er Esau, Jakobs broder, som Gud fravalgte til at være stamfar til Jesus, selvom han var den førstefødte.

Edomitterne er i dag Saudi Arabien, så kan vi selv gøre os vore tanker om den forsatte krig i åndsverden. Saudi Arabien er hovedsentret for muslimerne.

Esau giftede sig med en datter til Ismael, Abrahams vantros søn, (1. Mos.28:8-9) som blev stamfar til araberne. Her havde også Satan en finger med i spillet.

Denne kong Herodes fra 37 f. Kr. til 4 e. Kr. stræbte Jesus efter livet Matt.1:18-25 og Matt. 2:1-6 og vers 13-15. Han henrettede sin hustru og hendes to sønner og lige før sin død dræbte han også sin søn Antipater, som var opkaldt efter hans egen far.

Barnemordet i Betlehem var hans måde at udrydde Jesus på, men det lykkedes ikke for ham. Når vi siger: Fra Herodes til Pilatus, så er det en søn af Herodes den store, som da var konge, så denne idumærslægt forsatte med at være et Satans redskab til udryddelse af Jesus, men det lykkedes ikke, han opstod fra de døde.

Så måtte Satan selv på banen.

Da Jesus var blevet døbt af Johannes døber og Helligånden var kommet over Jesus, da drev Ånden Jesus ud i ørkenen, hvor han mødte Satan i egen høje person. Satan fristede Jesus tre gange, men vi skal bare se på den ene fristelse.

Mat. 4:8-9: ”Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.”

Satan tilbød Jesus, at blive hans antikrist. Satan var desperat og gjorde et sidste forsøg på at gennemføre sin plan om verdensriget, men Jesus afslog og kampen forsatte. Satan forsøgte flere gange undervejs, at dræbe Jesus. Men Jesus forsatte ufortrødent mod korset, som skulle blive hans sejrssted over Djævelen. Jøderne tog ikke imod ham som deres konge, de råbte: Lad hans blod komme over os og vore børn, Pilatus vaskede sine hænder og påberåbte sin uskyld i Jesu død. År 37 begik Pilatus selvmord.

Gud kunne ikke lade jøderne forblive i landet, da de havde forkastet hans søn og de blev nedkæmpet af den romerske hær i år 70 og helt drevet ud af landet i år ca. 135 og indtil år 1948 har de levet i landflygtighed. Satan tænkte, nu bliver Guds søn aldrig verdenskonge gennem folket Israel og han overtog landet gennem muslimerne og fik bygget en Moske på tempelpladsen, som står der den dag i dag.

Jesus opstod fra de døde på den tredje dag og sidder nu ved faderens højre hånd og skal komme tilbage som konge når Israel er klar til modtagelse.

Israel var nu udslettet, som nation, men nu kom Gud med en hemmelig plan, som havde været skjult gennem alle tider i ham selv. Ingen havde kendskab til den. Det var hans mesterplan.


MENIGHEDEN

Rom.16:25-26: ”Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyldet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed.”

Denne mesterplan var menigheden. En udkaldelse af et folk af alle nationer, som skulle regere med Kristus i den åndelige verden i al evighed, og ikke kun som Israel på denne jord med deres konge Jesus Messias i tusindårsriget.

Ef. 1:4: ”For FØR verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed”

Ef. 2:6: ”Og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for I DE KOMMENDE TIDSALDRE, at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus.”

Hemmeligheden er, at menigheden skal sidde sammen med Jesus på troner i himlen, i det himmelske Jerusalem, nemlig i Guds råd, der hvor gudesønnerne har siddet. Denne hemmelighed havde Gud skjult for både Satan og englene indtil han åbenbarede den for Paulus, derfor kan Paulus kalde evangeliet om denne hemmelighed for mit evangelium. Det blev betroet ham, at være bygmester for Guds mesterplan. Paulus siger: Ved I ikke, at vi skal dømme verden og ved I ikke, at vi skal dømme engle?

2. Tim. 2:12: ”Holder vi ud skal vi også være konger med ham.”

Matt. 22:44: ”Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder.” - Rom. 16:20: ”Men fredens Gud vil snart lægge Satan knust under jeres fødder.”

Ef. 1:19-23: ”Og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke. Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, HØJT OVER AL MYNDIGHED, MAGT, KRAFT, HERSKERMAGT OG HVERT NAVN, SOM NÆVNES KAN, IKKE BLOT I DENNE TIDSALDER, (Menighedens, min kommentar) MEN OGSÅ I DEN KOMMENDE (Tusindårsriget, min kommentar), alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til Kirken, den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle.”

Menigheden er hans legeme, FYLDEN AF HAM! Engang i evigheden skal Gud være alt i alle, omskrevet, menigheden Kristi og Guds fylde skal være alt i alle, men det er en kommende hemmelighed, som vi ikke skal berøre her. 1. Kor. 15:25-28.

Da menigheden er Kristi legeme er den også hans fødder, som skal træde Satan under fode. Det er Guds tanke, at fjenderne, Satan og hans faldne engle og dæmonerne skal knuses ved Kristi sejr i og ved menigheden. Det som ikke lykkedes for Israel.

Ikke så snart er menigheden udvalgt og på plads før Satan går til kamp imod den for at føre det antikristlige okkulte sataniske budskab frem, budskabet som han har brugt siden Babylons dage til at forføre Guds folk Israel og hele verden.

Ap.19:23-27: ”På den tid opstod der ikke ringe uro på grund af Vejen. En sølvsmed, der hed Demetrios, lavede Artemistempler i sølv og skaffede håndværkerne ikke så få indtægter. Han sammenkaldte disse håndværkere og de arbejdere, der var beskæftiget med lignende ting, og sagde: I ved jo, folk, at vores velstand skyldes disse indtægter. Nu kan I både se og høre, at denne Paulus ikke blot i Efesos, men næsten i hele provinsen Asien har overtalt og vildledt mange mennesker, når han siger, at ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder. Der er ikke alene fare for, at vores fag får et dårligt ry, men også for, at den store gudinde Artemis' tempel skal miste sin anseelse. Der er fare for, at hun, som hele provinsen Asien, ja, hele verden ærer, bliver berøvet sin storhed. Da de hørte det, blev de rasende og begyndte at råbe: stor er efesernes Artemis!”

Satans religion, den som skal bane vej for hans kommende Antikrist var udbredt over hele verden i mange former og det var den som Israel ikke kunne knuse, men bøjede under for på en sådan måde, at Gud måtte sige:

Es. 47:13: ”Du har udmattet dig med dine mange rådgivere, lad nu dem træde frem, lad dem, som gransker himlen, frelse dig, dem som tyder stjernerne, dem som måned for måned meddeler dig, hvad der skal komme over dig.”

Gud sendte sine profeter til sit folk for at advare sit folk om Satans snedighed, men de ville ikke lytte til disse profeter. De svarede Jeremias sådan:

Jer. 44:16-18: ”Det ord, du taler til os i Herrens navn, vil vi ikke høre på. Nej, vi vil gøre alt det, vi har lovet: Tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende, sådan som vi og vore fædre, vores konger og stormænd gjorde i Judas byer og i Jerusalems gader. Dengang kunne vi spise os mætte, det gik os godt, og vi kendte ikke til ulykke. Men fra dengang vi holdt op med at tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende, har vi manglet alt, og vi omkommer ved sværd og sult.”

Satan er klar med sin ”velsignelse” når vi søger ham i det okkulte, medens Gud er som en far der tugter den han elsker for at vi skal få evigt liv. Mange ønsker jordiske velsignelser og søger til Satans religion og her er også en fristelse for menigheden.

2. Kor. 11:3-4: ”Men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.”

Menigheden har jo også fået sin Himmeldronning, men det kommer vi ind på senere i artiklen.

Meget tidlig i kirkens historie, satte Satan ind med verdsliggørelse og afgudsdyrkelse i menigheden. Han er jo denne verdens fyrste.

Kirkefaderen Tertullian levede fra 160 til 225. Han tordnede imod verdsliggørelse af kirken i nordafrika. Kristne lavede afguder og solgte dem til hedningerne. Kvinderne tænkte kun på smykker, parfume, ringe og at krøller hår med varme jern.

Ambrosius, død år 350 sagde: De kristne kommer kun sammen til gudstjenester for at fornøje sig og gøre forretninger med hinanden. Derefter går de til hedenske fester. (Ikke afgudsfester, men fest og fornøjelse sammen med hedningerne, min kommentar).

På et afrikansk kirkemøde i år 401 kom det frem at kristne deltager i hedenske fester og optog og helligholdt torsdagen for Jupiter og brugte trylleformularer.

Hvor langt er menigheden fra dette i dag? Hører vi Guds tjenere tordne imod dette? Hvem vinder denne kamp imellem Satan, denne verdens fyrste og Guds rige?

Titlen PONTIFEX MAXIMUS, som betyder: Brobygger, og tilhørte ypperstepræsten i det hedenske Rom. Ypperstepræstens rolle og titel var et kald for hele livet. Han styrede de hedenske ceremonier i gudsdyrkelsen og var overhoved for den romerske religion. Han var en meget magtfuld person.

Stillingen blev så magtfuld, at kejser Augustus Cæsar 27 f. Kr. til 14 e.Kr. selv tog titlen, og på den måde blev han både præst og konge. Kejseren var indsat af solguden Apollos og var hans stedfortræder på jorden og skulle også selv tilbedes som en gud.

Efter Augustus Cæsar blev embedet overtaget af kejserne fra 12 f. Kr. til 382 ef. Kr. --- Tanken om en præstekonge er guddommelig og er tiltænkt Jesus Kristus og ingen anden. Satan ønsker, at hans antikrist skal have denne titel, derfor når Antikrist bliver verdenshersker vil han sætte sig i Templet i Israel, som da er genopbygget. (Det næste tempel i Israel er det antikristlige tempel og ikke Jesus Messias tempel, ham har Israel på dette tidspunkt ikke taget imod, som deres konge. Israel skal selv bygge dette tempel og indgå pagt med Antikrist. Mange kristne i Amerika samler ind til dette tempel i dag, de er bedraget af Satan.)

2. Tes. 2:3-4: ”Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.”

Her ser vi Satans højeste ønske for vor jord, derfor indsatte han kejser Augustus Cæsar i denne stilling.

Det store frafald er Israels pagt med Antikrist, som Gud kalder en pagt med dødsriget.

Es. 28:18: ”Jeres pagt med døden skal ophæves, jeres forbund med dødsriget skal ikke bestå.”

Nemlig når Jesus sætter sin fod på Oliebjerget og knuser Antikrist med sit åndepust.

Men også menigheden skal opleve et stort frafald.

Åb.3:14-17: ”Og skriv til englen for menigheden i Laodikea: Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.”

Der må et frafald til og det er det Satan arbejder på for, at han kan få sin verdenskonge frem. Derfor angreb han menigheden med sit Babylonske afgudssystem. Gud havde ved sin Ånd åbenbaret det for sin tjener Peter lang tid før det skete.

1. Pet. 5:13: ”Jeres udvalgte søster i BABYLON og min søn Markus hilser jer. Hils hinanden med kærligt kys. Fred være med jer alle, som er i Kristus.”

Peter er i Rom og giver byen navnet Babylon. Denne forståelse er en ældgammel overlevering, som også findes hos Papias, der var biskop i Frygien, discipel af apostlen Johannes og ven med Polykarp. Han siger at Markus var tolk for Peter i Rom. Han beretter, at Babylon her er brugt, som betegnelse for Rom og at brevet er skrevet herfra. Papias blev martyr i år 150.

Man må sige at byen Rom har levet op til sit navn Babylon både verdsligt og religiøst. Johannes omtaler det i Åb. 17:4-6 som skøgekirken og Åb. 18:4-7 om byen.

Kejserne beholdt altså titlen Pontifex Maximus indtil kejser Gratian år 378 frasagde sig titlen, fordi han blev kristen.

Men ikke så snart havde verdenskejseren frasagt sig titlen før Satan fristede biskoppen af den kristne kirke i Rom til at tage den som sin. En vældig sejr for Satan, nu havde han virkelig foden inden for Guds kirke, kirken var nu på vej til sand afgudsdyrkelse og tilbedelse af ham, lige som sin ” lillesøster” Israel havde gjort det.

Paverne har haft denne titel indtil i dag.

Når en pave indsættes krones han med den såkaldte tredobbelte krone. Han krones som tegn på sit verdslige herredømme. (Han havde jo magt over jordiske konger). Han krones som Kristi stedfortræder på jord. (Ligesom kejseren var Jupiters stedfortræder). Han krones som lærer, lovgiver og dommer.

Denne ceremoni foretages også i dag ved pavelige indsættelser.

Den engelske historiker Gibbon 1737 til 1794 skriver: Snart efter at pave Damasus var blevet Pontifex Maximus, kom de babylonske ceremonier i forgrunden i den kristne kirke.

I året 378 frasagde kejseren sig titlen og paven overtog den og i året 381 begyndte man at tilbede jomfru Maria, Himlens dronning med barnet på armen.

Ved slutningen af det fjerde århundrede havde denne tilbedelsesform fortrængt tilbedelsen af Jesus!

Omkring år 300 havde kirken indført forbøn for døde og tilbedelse af engle og helgener. Skærsilden blev indført i år 593. - Rosenkransen blev indført i år 1090. - Bibelen blev forbudt at læse for lægfolk i år 1229. - I 1854 slog Den Katolske Kirke fast, at Maria i sin undfangelse, ligesom sin søn, var ubesmittet og uden synd. - Pavens ufejlbarlighed blev fastslået i år 1870. - I 1950 blev et andet dogme slået fast, nemlig Marias himmelfart, ligesom sønnen.

Bandbulle i 1854 om Marias syndfrihed:

Om nogen derfor, hvad Gud forbyde, anmasser sig til at tænke anderledes end af os bestemt, så skal han klart vide, at han er domfældt ved sin egen dom, at han har lidt skibbrud på sin tro og er faldet ud af kirkens enhed, og desuden, at han uden videre pådrager sig de retslige fastsatte straffe, såfremt han i ord eller skrift eller på anden måde vover at give udtryk for sin opfattelse.

Den Katolske Kirke i 1922 om Maria:

Hun bevarer os fra det onde, og hun bevarer os fra sin søn, ligesom en moder i en familie går imellem, når det mandlige vanvid bryder ud.

Om nadveren:

Den Katolske Kirke bekender, at brødet og vinen i bogstaveligste forstand forvandles til at være Jesu sande legeme og blod, det kaldes transsubstantiation.

Tridentinerkonciliet vedtog: Den, der fornægter, at den hele Kristus er til stede i alterets ærværdige sakramente under hver enkelt skikkelse og under hver enkelt del af de to skikkelser, når de er adskilt, han er forbandet.

Luther siger til dette:

Konklusionen må være, at alle præster, munke, biskopper og alle foresatte i dag er afgudsdyrkere.

Ved Den Katolske Kirke kom kirken i babylonsk fangenskab ved slangens snedighed, som Paulus advarede imod. Ja, helt op til vor tid. Budskabet var: Ingen frelse udenfor Den Katolske Kirke. Det er også deres forståelse i dag!

Mange kristne har gjort oprør igennem tiden imod denne falske babylonske kirke og endt som martyrer.

Vatikanet ligger i kejser Neros gamle slotsgård, hvor de kristne martyrer blev sat levende på en stage og indsmurt i beg og sat ild til, så de kunne lyse som fakler når kejser Nero med følge gik igennem gården.

"Om kirkens babylonske fangenskab." Det var titlen på en bog skrevet af Luther i 1520.

Her skrev Luther: Jeg er blevet fuld og fast overbevist om, at pavedømmet er Babylons rige, underlagt den vældige jæger Nimrod. Derfor beder jeg også indtrængende mine boghandlere og læsere om at brænde, hvad jeg har ladet udgive om dette spørgsmål og holde fast ved denne sætning: Pavedømmet er den romerske biskops vældige jagt. - ( På sjæle, min kommentar).

Åb. 17:3-8: ”Der så jeg en kvinde sidde på et skarlagen rødt dyr, fuld af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. Kvinden var klædt i purpur og i skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler, i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. På panden var skrevet et navn, en hemmelighed: Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder. Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende. Men englen sagde til mig: Hvorfor undre du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn. Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde.”

Kvinden er den kommende verdenskirke med udgangspunkt i Den Katolske Kirke under navnet Det Store Babylon og dyret er Antikrist , som fremtræder med de ti konger, som er det kommende antikristlige rige, det gamle romerrige genopstået.

Jeg skal ikke uddybe det mere her, men du kan læse mine andre artikler under profetisk lys på hjemmesiden her.

Da Romtraktaten blev underskrevet i 1957 kimede alle kirkeklokker i Vatikanet og paven velsignede traktaten. Da pave Joh. Paul den anden holdt sin tale i Europaparlamentet sagde han: Må Europa genindtræde i rollen, som civilisationens fakkel.

Den Katolske Kirke ønsker i dag, at samle de protestantiske kirkeorganisationer og den ortodokse kirke sammen med frikirkeorganisionerne under sine modervinger. Hun er jo moder til alle jordens skøger. De som går i samarbejde med denne babylonske kirke har derved afgjort for sin del, at være en skøgekirke. De er hendes døtre!

Den store trussel for vi kristne i dag er manglen på forkyndere med lys over denne fare for frafald tilbage til skøgekirken, som vi gik ud fra.

2. Tes. 2:15: ”Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os.”

Paven havde magten i byen Rom til 1870, da invaderede italienerne byen og tog magten og lukkede pave Pio den niende inde i Vatikanet. Derefter mistede paven indflydelse i verden.

Rom blev nu en selvstændig by befriet fra pavedømmet, klar til at blive i overensstemmelse med åbenbaringsbogen, som taler om byen Rom og skøgekirken, som to enheder.

Men i 1929 den 11 Februar skete der noget. Der blev indgået en traktat imellem kongedømmet Italien og Paven. Vatikanstaten blev oprettet som selvstændig stat og er i dag international anerkendt. Nyhederne meddelte efter pave Joh. Paul den andens død under overskriften: Paven der genrejste pavedømmet.

Ingen anden pave har rejst så meget og talt til så mange. - Den Katolske Kirke har i dag over en milliard mennesker under sine vinger. - Hvorfor sker det i vor tid?

Jøderne begyndte, at rejse hjem til Palæstina i begyndelsen af 1800 tallet og Palæstina blev frigjort fra Tyrkerne i 1917 og Israel oprettet som nation i 1948. Ja, hvorfor sker det i vor tid?

Luk. 21:29-33: ”Og han fortalte dem en lignelse: Se på figentræet (Israel, min kommentar) og alle de andre træer (de nye nationer, der er fremstået i 1900 tallet; min globus duer ikke mere, min kommentar) så snart i ser dem springe ud, ved i af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal i også vide, når i ser dette ske, at Guds rige (tusindårsriget, min kommentar) er nær. Sandelig siger jeg eder: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.”

Kampen foregår stadig imellem Satan og hans afkom Antikrist, og kvindens afkom Kristus, hvor menigheden hans legeme er inddraget. Bibelen fortæller os, at Israel tabte denne kamp, men en rest skal frelses. Bibelen fortæller også at menigheden skal opleve et stort frafald, men en flok skal bortrykkes i et møde med Jesus i skyen.

Åb. 3:11:13: ”Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans. Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menigheden.”

Her ser vi også, at kampen er imellem to byer, nemlig Babylon og det himmelske Jerusalem, men Jerusalem den store konges by vil sejre.

Satan den listige slange, har fået mange ting af sin gudsdyrkelse, ind i menighederne, verdslighed og okkultisme, som lykkereligion m.m.

Jeg fik oplyst, at Pinsemenighedens sommerlejr i Mariager for børn og unge i år, havde dette tema:

Mester Maximus og de mystiske sten. – De mystiske sten er kristuskransen, som er en ”kristen” udgave af Rosenkransen, som pavekirken indførte i 1090.

Vi havde en pige i vores menighed, som tilmeldte sig som ungdomsleder og fik en skrivelse tilsendt, hvori der stod:

Vi går i mester Max fodspor – Til vores gudstjenester og i grupperne, vil vi fokusere på de mystiske sten, som i kender som Kristuskransen. – Hver dag i ugen vil vi tage et tema op omkring denne krans og i grupperne vil ungerne lave deres egen krans. – Gudstjenesterne vil vi på Kilifi gøre lidt mere klosteragtige og derfor kunne det være en god ide, hvis du har mulighed for at besøge et kloster før Kilifi eller måske bare en katolsk eller ortodoks kirke.

Pigens far rådede sin datter til at holde sig fra disse møder og hun skrev nogle spørgsmål til børnene og ungdomslederen og fik dette svar:

Vi kommer til at tale en del om, hvad vi mon kan finde af skatte i hele kirkens tradition, som vi har glemt (gennem reformationen) og som er vigtige for os at genfinde. – Jeg tror faktisk, at det, netop for dig, ville være en rigtig god ide at tage med på lejren og (måske) få en lille øjenåbner i forhold til andre kirkeretninger. – Jeg syntes det kunne være spændene at høre, hvad du har imod katolicismen?

Men pigen holdt på sit og meldte sig ud og fik endnu et brev fra lederen:

"Jeg kan se det dilemma, du er sat i, og kan forstå din beslutning ud fra din menighedstilknytning. Må indrømme, at jeg mener, at jeres ”åbenbaring” er noget afsporet, og tolkningen af Apokalypsen urimelig. Der er store strømninger indenfor frikirkerne, folkekirken og katolikkerne, der arbejder for større økumeni. Det gør vi også på GAF. Så at komme på GAF med en holdning, at andre kristne kirker er Satans værk, er nok ikke en god ide. Følg din overbevisning, men vær åben for en ny ”åbenbaring”, som jeg beder til, at dig og din menighed får."

Så langt korrespondancen imellem de to.

Jeg er lige hjemkommet fra Norge, hvor jeg har været med i en teltkampagne på ti dage i en fri pinsemenighed. Jeg var bestilt til at undervise i seks bibeltimer over det ovenfor beskrevne emne, som du nu har gennemlæst. De var glade for undervisningen, derudover havde jeg tre evangeliske møder. De blev noget bestyrtet da jeg fortalte dem om denne korrespondance fra en stor pinseafdeling i Danmark og glædede sig over, at den slags ikke foregik i Norge.

Men jeg havde en telefonforbindelse til Danmark under møderækken og fik der fortalt, at De Frie Forsamlinger i Norge på deres sommerlejr skulle have Thomas-gudstjenester, som er stillemøder med levende lys og meditation. Ja, slangen arbejder og han er snedig.

Lige til slut noget fra dagens avis under overskriften: Forskere tager spådomme seriøst.

Numerologi, astrologi, feng-shui, håndlæsning og en traditionel bøn til Gud. – Alt dette kaldes under en fælles videnskabelig betegnelse divination, og det er noget, som bliver mere og mere populært i den vestlige verden. – Tidligere har få forskere taget emnet seriøst, men nu er interessen for området så stor, at en række forskere vil tage emnet op på en stor konference under titlen: Unveiling the Hidden, som betyder, afsløring af det skjulte.

Kære Guds tjener, kæmper du som en nævekæmper der ikke slår huller i luften? Kender du Guds ord, som et sværd til angreb og forsvar i denne sidste afgørende tid for Guds menighed?

Der siges, at den som ikke kender fortiden, heller ikke kender sin fremtid.

Es. 46:8-10: ”Husk dette, lyt opmærksomt, læg jer det på sinde, I syndere! Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg. Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg.”

Amen. Det står fast!

Hvis du vil gå videre med undervisningen i denne artikel, henviser vi til undervisningsserien om "Evighedernes kamp" af Simon Griis.

Yderligere information, klik her: Det Gamle Evangeliums Internet-butik


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2005 Willy Griis