Kampen om Sandheden
Artikler

Israel og Landet er udvalgt af Gud fra Verdens skabelse af

af Willy Griis


Mat. 25:31-34: "Når menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene, fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt."

Allerede ved Adams skabelse havde Gud forudbestemt 1000-års riget, nemlig ved verdens grundlæggelse af. Gud havde også forudbestemt fra hvilket landområde på jorden han ville regere verden fra, der hvor hans trone skulle stå. Gud havde også forudbestemt, hvilket folk der skulle bo der, omkring hans trone.

Mat. 19:27-28: "Da tog Peter ordet og sagde til ham: Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi? Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når menneskesønnen tager sæde på sin herlighedstrone, skal også i, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer." (Her tænkes ikke på fordømmelse, men på at de skal være styrende i de israelske byråd, Luk.19:16-18.)

Gud Herren udvalgte Abraham, ét menneske blandt mennesker for at gøre ham til én nation blandt nationer, og give ham landet Israel, Kaanans land, der flyder med mælk og honning (1. Mos. 15:7-12). "Han sagde til ham: Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje. Men han (Abraham) sagde, Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje? Herren svarede: Hent en treårig kvie, en treårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge. Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene overfor hinanden. Fuglene skar han dog ikke over. Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abraham jog dem væk. Da solen var ved at gå ned, faldt Abraham i en tung søvn, og et stort rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham."

Hvad sker der her? Herren ønskede, at indgå en pagt med Abraham og det kommende israelitiske folk, som Abraham skulle blive til, en pagt om tildeling af land. Rovfuglene slog ned på pagtsofrene og det var Abraham, som måtte jage dem væk. Rovfuglene er et billede på de onde ånder, som ville forhindre pagtens oprettelse. Disse onde ånder er Satans sendebude, som skal hindre, at Guds pagt bliver gennemført, derfor har der altid været krig om landet og som dengang da Abraham selv måtte jage fuglene væk, sådan må Israel også i dag selv forsvare pagtens gennemførelse, og derved vise, at de ønsker denne pagt med Gud. Dette mørke af rædsel, som sænkede sig over Abraham tror jeg betyder, at han fik at se, alt hvad hans slægt skulle igennem inden forjættelsen var opfyldt og 1000 års riget oprettet, som er Guds endelige mål for Israelitterne, ja, for hele verdens lykke, et fredsrige, som skal strække sig over og igennem alle nationer. Et verdensrige, hvor Jesus Messias skal være konge og regere igennem sit folk Israel.

1. Mos. 15:17-18: "Da solen var gået ned, og det var blevet bælgmørkt, kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevægede sig frem mellem de overskårne dyr. Den dag sluttede Herren pagt med Abraham. Han sagde: Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden." Landet skal altså strække sig fra Nilen og til Eufrat, som er i Irak. Det var Gud der viste sig som den rygende ovn og den flammende fakkel. Han gik selv igennem offerhalvdelene uden Abraham, som Gud havde ladet en dyb søvn komme over. Det normale ved indgåelsen af en pagt var, at de som indgik pagten sammen gik igennem offerstykkerne. Men her indgik Abraham ikke en pagt med Gud. Det var derimod Gud der indgik en pagt med Abraham og hans kommende slægt. Abraham fik landet af nåde, uden betingelser og krav fra Guds side. Hvordan kunne Gud give ham dette land, hvor andre boede på det tidspunkt? Fordi landet altid havde været Guds ejendom.

3. Mos. 25:23: "Der må ikke sælges land uigenkaldeligt, for landet er mit, I er fremmede og tilflyttere hos mig. I hele det land, I ejer, skal I sørge for, at jorden kan indløses." Af nåde indgik Gud en pagt om ejendomsfællesskab.

Heb.11:8-10: "I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen. I tro slog han sig ned i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte, for han ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud." Abraham fik altså et syn om slægtens fremtid helt frem til byen med de faste grundvolde, som er det himmelske Jerusalem der skal hvile over det jordiske Jerusalem i 1000 års riget. I det himmelske Jerusalem skal de sejrende i kirken bo under 1000 års riget (Åb.3:12-13). Det er nemlig ikke alle der bærer kristennavnet der når frem dertil.

Abraham boede som fremmed i Guds land sammen med medarvingerne Isak og Jakob, der blev stamfader til Israels tolv stammer. Så vi kan godt glemme alt om den nye ide, som bl.a. Arild Edvardsen fra Norge fremkommer med, at landet også er givet til Abrahams andre sønner med trælkvinden Hagar, som blev mor til Ismael, der også blev et tolvstammefolk, som udgør Araberne og senere Ketura, som fik mange sønner med Abraham, efter Saras død.

Joh.14:30-31: "Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer, og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig." Satan blev denne verdens fyrste da Adam og Eva solgte deres sjæl til ham ved faldet i Edens have, siden har Satan og de onde ånder bekriget Guds planer på jorden. Satan er fyrste over alle jordens nationer og deres landområder, kun beholdt Gud det landområde, som han har givet til Abraham, men selv det område vil Satan have, derfor har der altid været krig omkring rettigheden dertil. Jesus Messias er udvalgt til konge over Israels landområde og derfra vil han erobre verden tilbage fra Satan, som har stjålet den fra Gud med Adams hjælp. Satan har altid ønsket at udslette det jødiske folk for derved at hindre Jesus i at komme tilbage til jorden. Hvis folket bliver udslettet har Jesus ikke noget folk, at regere igennem og Guds frelsesplaner med planeten jorden har lidt skibsbrud.

Ef. 2:1-2: "Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder (tidsånd) og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn."

Satan er den åndsmagt, som også i dag virker igennem ulydighedens børn, nemlig dem som lader sig bruge af ham til at modvirke Guds planer. Satan arbejder i dag på to fronter, nemlig igennem nationerne og deres ledere og midt i Guds menighed ved dem, som bringer splittelse og ikke vil underlægge sig Guds hierarki i menigheden. Satan ønsker at udslette begge folk, nemlig Israel, som skal overtage verdensherredømmet og menigheden, som skal være konger og præster i himlen.

Ef. 6:11-12: "Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod (mennesker og familie, vi kender til krige og familie fejder gennem hele historien også i gl. testamente) men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet."

Det er fra himmelrummet at krigen føres, der bor ondskabens åndemagter og de fører krigen ved og igennem verdensherskerne i dette mørke, de politiske systemer, som ikke vil bøje sig for Guds planer. De vil heller ikke komme til at bøje sig før Jesus Messias er konge i Israel, så det hjælper ikke, at denne lære er ved at vinde indpas iblant menighedens ledere, at vi skal opfordre menighedens lemmer til at lade sig vælge ind i byråd og folketing for at påvirke udviklingen, den kan kun påvirkes igennem en vækkelse, som har til formål at vinde sjæle for himlen og ikke en forandring af verdenssituationen. Vi har derimod fået denne opgave, at bede for Jerusalems fred (Sal. 122-6).

Der kommer ingen fred på jorden før kongen kommer. Zak. 9:9-10: "Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. Da Jesus kom sådan til Israel tilbød han dem fredsriget, 1000 års riget, men de ville ikke tage imod ham, havde de gjort det ville Jorden i dag være et godt sted at bo med Jesus som konge (Mat. 21:1-11); de ville ikke vedkende sig, at deres konge først måtte dø på et kors for verdens synd og derefter indtage tronen (Joh. 19:15-16), derfor er der nu gået 2000 år imellem disse vers. "Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender." Men Gud opgiver ikke sine planer, han prøver igen med Israel for fædrenes skyld.

Rom. 11:25-28: "Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind, så skal hele Israel frelses - som der står skrevet: Befrieren kommer fra Zion, han fjerner ugudeligheden fra Jakob. Dette er min pagt med dem, når jeg tager deres synder bort. I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld, men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld."

1. Krøn. 21:1: "Satan trådte op mod Israel, og han lokkede David til at holde folketælling i Israel." Satan er Guds fjende og han vil til enhver tid prøve at standse Guds planer med Israel og dermed også hele verdens fremtid. Der er bestandig kamp imellem Gud og Satan, han som er denne verdens fyrste og bruger denne verdens nationer og ledere til at stoppe Israel i at udfylde sin plads i sin forudbestemmelse.

Dan. 11:40-43: "I endetiden tørner Sydens konge (Egypten) sammen med ham (Antikrist) - men Nordens konge (Syrien) stormer løs på ham med vogne, ryttere og mange skibe. Han (Antikrist) trænger ind i landene som en stormflod. Så når han til det herlige land (Israel), og titusinder falder. Men Edom (Saudiarabien), Moab og de ypperste af ammonitterne (Jordan) undslipper hans magt. Derimod slipper Egypten ikke, når han rækker sin hånd ud mod landene. Han (Antikrist) kommer til at råde over skattene af guld, sølv og alle slags kostbarheder i Egypten, libyere og nubiere (Ætiopien) må følge ham."

Denne krig vi her hører om er en fremtidig krig, hvor Satans trumfkort Antikrist endeligt skal knuse Israel og overtage verdensmagten, som representant for Satan. Men han vil lide nederlag ved Harmagedon. På denne måde har Satan gang på gang i historien brugt nationerne til at forhindre Guds planer og kampen har vældet frem og tilbage, og gør det stadig. Men vi der tror skal ikke leve i uvidenhed om Guds planer i denne kamp. Am.3:7: "Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne."

Habbakkuk var en sådan profet, som Herren betroede sig til. Gud har fortroligt samfund med de oprigtige (Ordspr. 3:32).

Hab. 2:1-5: "Jeg vil stå på min post, jeg vil stille mig på vagt og spejde for at se, hvad han vil sige til mig, hvad jeg får som svar på min klage. Herren svarede mig: Skriv synet tydeligt på tavler, så det er let at læse. For synet gælder først den fastsatte tid, det vidner om enden, og det bedrager ikke. Hvis det trækker ud, så vent, for det kommer, det udebliver ikke. Se, den overmodige er uden retskaffenhed, men den retfærdige skal leve i tro. Tyrannen (Antikrist), den troløse, den hovne skal ikke nå sit mål! Han åbner sit svælg som dødsriget, han er umættelig som døden. Han samler alle folkene under sig, river alle folkeslagene til sig. Åb.13:8: "Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede Lams bog. Har nogen øre, skal han høre!

Habakkuk spejdede efter hvordan det ville gå hans folk, bogen er skrevet ca. 605 f. Kr. og han fik at se helt frem til Antikrists tid, altså en tid, som ikke er kommet endnu, men jeg tror vi snart skal se det ske, som Habakkuk fik at se. Gud sagde til ham, at synet vidnede om enden. Han fik at se mere end Antikrist, han så også Kongen Messias.

Hab. 3:3-4: "Gud kommer fra Teman, den Hellige fra Parans bjerge. Hans herlighed dækker himlen, jorden er fuld af hans pris, glansen er som lyset, stråler udgår fra hans hånd, der er hans styrke skjult." Gud viste dette syn til Habakkuk fordi han i sin nød ikke kunne se udvej for sit folk Israel, som stod foran et angreb fra denne tids verdensmagt Babylons konge Nedbukadnezer. Han angreb landet i fire bølger og lagde landet øde.

Men dette havde Gud åbenbaret for en tidligere profet, nemlig Jeremias, som blev født år 640 f. Kr. og profeterede fra ca. 627 til 585 f. Kr. - Jer. 25:11-12: "Hele dette land skal blive til ruiner og ødemark, og folkene skal være trælle for Babylons konge i halvfjerds år. Men når der er gået halvfjerds år, vil jeg straffe Babylons konge og folket der for deres synd, siger Herren." Deres synd bestod i, at de lod sig bruge, som redskaber til at straffe Israel, for deres synd, for Israel er hans øjesten.

Zak. 2:12-13: "Den, der rører jer, rører ved mit øjeæble (øjesten), jeg svinger min hånd imod dem, så de bliver bytte for dem, der nu er deres trælle." Hvad kan vi lære af dette? Vi lærer, at det var bedre Nedbukadnezer havde sagt: Jeg vil ikke røre Guds folk, så ville han have fået Guds velsignelse i stedet for straf. Babylon blev udslettet som verdensmagt af perserne. Persiens kong Kyros tillod Jøderne at flytte hjem og genopbygge Jerusalem i år 539 f. Kr.

Nu springer vi til et andet verdensrige nemlig det romerske rige, som havde verdensmagten på Jesu tid. Jøderne gjorde klart, at de ikke ville modtage deres konge Jesus Messias, men forlangte ham væk fra jordens flade. De forlangte ham korsfæstet selvom Pilatus ikke fandt nogen skyld hos ham. (Mat. 27:22-26). De råbte: Lad hans blod komme over os og vore børn. Denne bøn blev opfyldt i år 70 e. Kr. Vi må ikke glemme, at bag verdensrigernes kamp imod Israel og jødernes ulydighed og afgudsdyrkelse, står Satan. Gud kan kun få sine planer igennem med et lydigt folk. Derfor frister Satan dem konstant til fald, så Gud må straffe dem og de derigennem må omvende sig. Hvis ikke Gud straffede dem, ville de ikke kunne erkende deres synd og ville derfor i deres uvidenhed leve videre i deres ulydighed, så Guds planer mislykkedes.

I år 70 blev det romerske rige brugt som redskab til at straffe jøderne. General Titus omringede Jerusalem og nedbrændte Templet og ødelagde byen. Der blev dræbt over 1 mil. jøder ca. en tredjedel af datidens jøder. Nu var der delvis fred i resten af landet indtil år 130, hvor romerne udslettede hele det jødiske rige og de blev spredt til alle nationer. Men også dette havde Gud betroet sine profeter.

Jer. 9:10-15: "Jeg gør Jerusalem til stendynger, bolig for sjakaler, Judas byer gør jeg til ødemarker, og ingen bor der. Hvem er den vise, der forstår dette? Til hvem har Herren talt, så han kan forkynde det? Hvorfor er landet gået til grunde? Hvorfor er det afsvedet som ørkenen, hvor ingen færdes? Herren siger: Fordi de svigtede den lov, jeg lagde frem for dem. De adlød mig ikke og fulgte ikke loven, men vandrede i deres hjertes forstokkethed, de fulgte baalerne , som deres fædre havde lært dem. Derfor siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg giver dette folk malurt at spise og gift at drikke. Jeg spreder dem blandt folk, som hverken de eller deres fædre har kendt, og jeg forfølger dem med sværdet, indtil jeg har tilintetgjort dem."

Jeremias profeterede om, at Babylon skulle angribe jøderne og føre dem i fangenskab, men her tager profetien en drejning, da det lyder sådan: Jeg spreder dem blandt folk, som hverken de eller deres fædre har kendt. Jøderne kendte udmærket det Babylonske verdensrige på deres samtid, så det kan ikke være det, som profeten taler om. Vi ved i dag, at jøderne blev spredt blandt, for dem ukendte folk, ved romernes udslettelse af det jødiske folk i år 130, her tales altså om spredningen ved det romerske rige, som strakte sig fra Skotland til Egypten og fra Atlanten til det Kaspiske hav og den Persiske havbugt. Her levede briter, gallere (Frankrig), grækere, egyptere, germanske stammer og semitter (arabere og jøder).

Den romerske kejser hed Hadrian omkring år 130, det var ham som udslettede det jødiske samfund og sendte dem i eksil blandt folkene. Han byggede et Jupiter tempel på tempelpladsen og kaldte provinsen Judæa for Palaestina, det navn som området bliver benævnt med i dag. Jerusalem kaldte han for Capitolina, som betyder indviet til Jupiter og han forbød enhver jøde under dødsstraf at nærme sig byen. Hermed mente han at have løst det jødiske problem en gang for alle, nu var der ikke nogen jødisk nation på jorden og Satan frydede sig, endelig havde han vundet kampen. Jøderne bosatte sig i Indien, Kina, Den arabiske halvø, Egypten, Nordafrika, Rusland, Mellemeuropa. De levede som fremmede og forfulgte blandt nationerne i 2000 år. Det romerske rige blev opløst i det fjerde århundrede idet flere kejsere sloges om magten. I år 638 kom Islam og det Osmaniske rige (tyrkerne), de underlagde sig hele området fra Persien til Nordafrika og til Atlanterhavet i vest og tilmed Spanien. Romerrigets endelige dom er gemt til Antikrists tid ved Harmagedon.

Nu var jøderne jo ikke nogen nation længere og skulle derfor ikke være til fare for nogen og slet ikke for djævelen, for uden at folket boede i landet kunne Gud ikke få sine planer igennem. Men Djævelen anede uråd og var bange for, hvad Gud havde i tankerne. Han gransker også skrifterne og studerer profetierne. Han og ånderne er ofte bedre vidende end mange kristne. Mat.8:28-29: "Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham, de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad denne vej. De råbte og sagde: Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden." De kendte til skrifternes forudsigelse om tiden for deres dom og vidste, at den ikke var nu.

Men så fremkom Hitler, han kom til magten i Tyskland i 1933. Han var spiritistisk inspireret og hadede jøderne. Åndemagterne var klar over, at tiden for Guds planer angående Israels tilbagevenden muligvis var nært forestående. (Se min artikkel på hjemmesiden: Gud følger nøje sin forud tilrettelagte tidsplan). Derfor bestemte Satan ved Tysklands leder, Hitler, at udrydde jøderne totalt. Satan tog ikke fejl, Gud havde noget i tankerne angående hans folk.

Jer. 16:14-18: "Men der skal komme dage, siger Herren, da man ikke mere siger: Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Egypten, men siger: Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Nordens land (Rusland) og fra alle de lande, han fordrev dem til. Jeg vil føre dem tilbage til den jord jeg gav deres fædre. - Jeg sender bud efter mange fiskere, siger Herren, de skal fange dem. Derefter sender jeg bud efter mange jægere, de skal jage dem på hvert bjerg og hver høj og klippespalterne, for mine øjne er rettet mod deres færd, den kan ikke skjules for mig, og deres skyld kan ikke gemmes for mig. Først giver jeg dem dobbelt igen for deres skyld og synd, for de har vanhelliget mit land, de har fyldt min arvelod med deres ækle og afskyelige ådselsguder."

Fiskerne som er omtalt her er Zionistbevægelsen. 1882 holdes den første Zionist kongres i Basel, deres mål var et jødisk hjemland. De arbejdede ved at opfordre jøderne, til at vende tilbage til Palæstina. 1904 rejste mange jøder hjem fra Rusland og Polen. Alle der siden har tjent med at få jøderne hjem igennem mission på fredelig vis er fiskere, som Gud har sendt. 1917 indtog den engelske general Allenby Jerusalem. Han befriede landet fra Tyrkerne og England lovede i 1920 hele palæstina til jøderne. Men 1922 gav Englænderne 78 % af landet til Araberne og gav det navnet Transjordanien (Jordan) Abdullah Hussein blev konge. Men langt de fleste jøder ønskede ikke at rejse hjem til Israel, de befandt sig vel der, hvor de boede.

Så sendte Gud jægerne og især det Tyske folk under nazismen med deres leder Hitler blev brugt af Gud som jægere. De udslettede 6 mill. Jøder ca. en tredjedel af alle jøder, som levede den gang. Det satte skub i jødernes lyst til at rejse hjem. Guds straf ramte Tyskland i 1945, da landet kapitulerede og landet blev delt med berlinmuren. Men der venter en endelig dom, når de går sammen med Rusland i Gog krigen, men det skal vi ikke berøre her.

Da Tyskland brød sammen overtog nationerne ansvaret for det jødiske folk, for at alle nationer skal dømmes efter, hvordan de har behandlet jøderne. Den 24. okt. 1945 oprettedes FN med 51 lande (der er nu 191 lande). I nov. 1947 delte FN igen den del som jøderne havde fået i en arabisk og en jødisk del. Jøderne fik kun 22% af det dem lovede land. Israel råder i dag over 20.770 kvadratkilometer, medens araberstaterne der bor omkring Israel har 15.439.383 kvadratkilometer.

Gud vil straffe nationerne for at de deler hans land imellem sig. Joel 4:2 (i den gl. overs.: Joel 3:7): "Jeg samler alle folkeslagene i Joshafats dal, der vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min ejendom, Israel, som de spredte blandt folkene. De delte mit land imellem sig."

Hab. 3:16-19: "Da jeg hørte det, skælvede mit indre, ved lyden klaprede mine tænder, der gik edder i mine knogler, mine fødder vaklede under mig. Jeg venter på, at trængslens dag skal ramme det folk, der vil overfalde os. For figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt, olivenhøsten slår fejl, marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen. - Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud. Gud Herren er min styrke, han gør min fod let som hindens og lader mig løbe over højderne."

Hvordan kan Habakkuk juble, når han ser al elendigheden, som skal komme over hans slægt og land? Jo, fordi han så slutresultatet, nemlig, at kongen kom.

Mat. 24:32-34: "Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær. Sådan skal I også vide, når i ser alt dette, at han står lige for døren. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker." Vi har i vor tid set figentræet springe ud, nemlig Israels genoprettelse. Efter 2000 års landflygtighed er folket vendt hjem for at tjene i Guds planer til velsignelse for alle nationer.

Es. 60:2: "For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene."Ser du i dag med de profetiske briller, hvad der sker og fryder dig, ligesom Habakkuk ? Både Israel og verden skal igennem store trængsler endnu inden Herren kommer, men han kommer snart, først for at hente sin menighed, som skal undgå den store trængsel for derefter at dømme nationerne og så oprette sit rige, som vil være et fredsrige, for Satan bliver bundet i 1000 år.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis