Kampen om Sandheden
Artikler

GUD FØLGER NØJE SIN FORUDTILRETTELAGTE TIDSPLAN
SOM HAN HAR ÅBENBARET FOR SINE TJENERE PROFETERNE

af Willy Griis

Amos 3:7: ”Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.”

2. Sam.7:23–24: ”Hvem er som dit folk Israel, det eneste folkeslag på jorden, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at skabe sig et navn og udføre store og frygtindgydende gerninger for dem? Sådan gjorde du, da du drev de andre folkeslag og deres guder bort foran dit folk, som du havde udfriet fra Egypten. Du har grundfæstet dit folk Israel, som dit eget folk til evig tid, og du, Herre, er blevet deres Gud.” Israel er iblandt verdens nationer et særligt udvalgt folk, ved hvem og hvorfra Gud overstyrer alle nationer. Mat. 25:31–34: ”Når menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone (i Israel, i Jerusalem, min kommentar). Og alle folkeslagene (nationerne, min kommentar), skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene, fårene (de nationer der var for Israel, min kommentar) skal han stille ved sin højre side og bukkene (de nationer der var imod Israel, min kommentar) ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, i som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt (1000-års-riget, hvor Jesus skal være konge over alle nationer på jorden, min kommentar).” Når vi læser videre ser vi udvælgelses kriteriet, nemlig: For jeg var sulten, og i gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og i gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og i tog imod mig osv. Her tales om jøderne som flygtninge i alle verdens nationer.

Jer. 50:17–20: ”Israel var spredt som får, der jages fra hinanden af løver. Først åd assyrkongen det, og nu har babylonerkongen Nebukadnesar gnavet benene. Derfor siger Hærskares Herre, Israels Gud: Jeg vil straffe Babylons konge og hans land, som jeg straffede Assyriens konge. Jeg bringer Israel tilbage til dets græsgang, de skal græsse på Karmel og i Bashan, i Efraims og Gileads bjergland skal de blive mætte. I de dage og til den tid siger Herren, skal man søge Israels skyld, men den er der ikke, og Judas synder, men de findes ikke, for jeg tilgiver dem, jeg lod tilbage.” I de dage og til den tid, hvornår er dette? Profeterne har fået det at vide, ved vi det ? Ved Israel det? Salme 74:9: ”Vore egne tegn ser vi ikke, der er ikke mere nogen profet, ingen blandt os ved, hvor længe det skal vare.”

Der skal profeter til for at fremtidssige Guds planer, men der skal også profetisk ånd til for at tyde, hvad Gud har fremtidssagt. Jøderne har i dag ingen profeter fra Herren, derfor kender de ikke tiden for Herrens komme, som konge for Jerusalem.

Zak.7:11–14: ”Men de ville ikke lytte, i trods vendte de ryggen til og gjorde deres øre tunge, så de ikke kunne høre. Deres hjerte gjorde de hårdt som diamant, så de ikke kunne høre den lov og de bud, som Hærskares Herre ved sin Ånd sendte gennem de tidligere profeter. Så kom der en stor vrede fra Hærskares Herre. Ligesom de ikke hørte, da jeg kaldte, skal de kalde, uden at jeg hører, sagde Hærskares Herre. Jeg hvirvler dem bort blandt alle folkeslagene, som de ikke kender, og landet skal ligge øde efter dem, så ingen færdes i det. De gjorde det dejlige land til en ødemark.” Det var ved sin Ånd at Herren talte til Israel gennem profeterne, men på grund af deres ulydighed spredte Herren dem ud blandt alle nationerne og trak sin Ånd tilbage og gav den på Pinsedag til menigheden. Præd.8:5b: ”Den vises hjerte erkender dommens tid.” King James siger sådan: Den vises hjerte forstår både tid og dom. Forstår vi i menigheden og vore tjenere både tid og dom?

Ez.4:4–6: ”Læg dig på din venstre side, og tag Israels skyld (King James bruger ordet ’misgerning’ i stedet for skyld) på dig. Det antal dage, du ligger på den side, skal du bære deres skyld (ell. misgerning). Lige så mange år, som de har syndet, lige så mange dage, 390 dage pålægger jeg dig at bære Israels skyld (misgerning). Når de dage er gået, skal du dernæst lægge dig på din højre side og bære Judas skyld i 40 dage, en dag for hvert år pålægger jeg dig.”

Gud taler her profetisk om Israels straf for deres ulydighed imod ham og straffen udmåles i år. Israel, de 10 stammer får 390 år og Juda får 40 år. Det giver 430 år. Hvornår begynder straffen? Jer. 25:11: ”Hele dette land skal blive til ruiner og ødemark, og folkene skal være trælle for Babylons konge i halvfjerds år.” Her tales ikke blot om folkenes straf, men også landet skal straffes. Vi ser at det er Babylons konge, som skal påbegynde straffedommen.

Jer. 9:11: ”Hvem er den vise, der forstår dette? Til hvem har Herren talt, så han kan forkynde det? Hvorfor er landet gået til grunde?” Gud havde pålagt Israel at landet ikke måtte dyrkes hver syvende år, da skulle landet holde sabbat. 3. Mos. 25:4: ”Men i det syvende år skal landet holde fuldstændig hvile, en sabbat for Herren, da må du ikke tilså din mark eller beskære din vingård.” Dette overholdt Israel ikke og Guds vrede optændtes imod dem. Gud er meget nøjeregnende med, hvad han har sagt, og vil de ikke høre og adlyde, så gennemfører Gud selv sit lands sabbater.

3. Mos. 26:33–35: ”Jer selv vil jeg sprede blandt folkene, og med draget sværd vil jeg forfølge jer, jeres land skal blive til ørken og jeres byer lægges i ruiner. Da skal landet få erstatning for sine sabbater al den tid, det ligger øde hen, mens i er i jeres fjenders land. Landet skal hvile og få erstatning for sine sabbater. Al den tid, det ligger øde hen, skal det hvile, fordi det ikke kunne hvile under jeres sabbater, da i boede i det.”

År 606 f. Kr. gik kong Nebukadnezer til angreb på Israel. 2. Krøn. 36:17–21: ”Han lod kaldæerkongen drage op mod dem, og han dræbte deres unge mænd med sværd i deres hellige tempel. Han skånede hverken ung mand og pige eller gammel og olding, alle gav han i hans magt. Alle karrene fra Guds hus, både store og små, og skattene i Herrens hus og kongens og hans stormænds skatte, alt bragte han til Babylon. Så stak de ild på Guds hus og rev Jerusalems mur ned, og alle dens borgere brændte de ned, så alle dens kostbare skatte blev ødelagt. Dem, der var undsluppet sværdet, førte han i eksil til Babylon. De blev trælle for ham og hans sønner, og det var de, lige til perserkongen fik magten. Det skete, for at Herrens ord ved Jeremias kunne gå i opfyldelse, indtil landet havde fået erstatning for sine sabbater. Al den tid det lå øde hen, hvilede det, til der var gået halvfjerds år.”

Jeremias var sendt som profet til Judas hus for at kalde dem til omvendelse og for at sige at de skulle overgive sig frivilligt til Babels konge (Jer. Kp.21), men de adlød ikke Guds profet, og det findes der en stor traf for.

3. Mos. 26:27–28: ”Hvis i alligevel ikke hører på mig, men stadig trodser mig, vil også jeg vise jer trods i vrede og tugte jer syvdobbelt for jeres synder.” Her tales der ikke om landet, men om folket alene. Israel fik som straf 390 år og Juda 40 år, det giver 430 år, men da landet ikke skal straffes 7 gange, så trækker vi 70 år fra og det giver 360 år, dem ganger vi med 7 og det giver 2520 år, dertil lægger vi 70 år og det giver 2.590 år.

Dette er misgerningsårene som Gud taler om, som Israels og Judas samlede straf. Ez.38:8: ”Når lang tid er gået, skal du mønstres (Gog). Når årene (misgerningsårene) er omme, skal du rykke frem imod det land, som er genrejst efter sværdet, og hvis indbyggere er blevet samlet fra mange folkeslag på Israels bjerge, som længe havde ligget øde hen.” Her tales om Gog krigen, som snart kommer over det gensamlede Israel, der blev erklæret for stat i 1948. Men det er ikke noget vi skal behandle her, kun for at vise at de 2.590 jødiske år snart er gået og Israel er genopstået iblandt nationerne.

For 2000 år siden sagde Jesus om Jøderne. Luk.21:24: ”De skal falde for skarpe sværd og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.” Hedningernes tider er samme længde som misgerningsårene, for da Israel blev straffet ved Babylons konge Nebukadnezer, da begyndte hedningernes tider. Siden da har Israel altid været underlagt verdensrigerne, på Jesu tid, det Romerske verdensrige. Derfor skal vi regne i hedningeår og ikke i jøde år, når vi vil have misgerningsårenes nøjagtige antal. Jødernes år var på 360 dage. Hedningernes var på 365,2422 dage. Det gør vi sådan: 2590 Jødeår ganges med 360 dage og divideres med 365,2422 dage og det giver 2.552,82 år, eller for at gøre det lettere 2.552 år. Her har vi Israels misgernings år omregnet til hedninge år.

Gud følger nøje sin profetiske tidsplan, men for at forstå den nøjagtig må vi forstå, at hvis vi skal regne fra f.kr. til ef.kr. da må vi trække et år fra, da der ikke findes et år 0. Samtidig ser vi at misgerningsårene afsluttes i etaper. På samme måde som Israel mistede sit land til Nebukadnezer, på samme måde fik de landet tilbage.

Landet overgav sig til Nebukadnezer og indgik en aftale om at betale skat år 606 f.kr. og Daniel bortførtes. 606 f.kr. minus et år plus 1948 da Israel blev en nation, det giver misgerningsårene 2.552.

Israels konge gjorde oprør, han ville ikke betale skat til Babylon og Nebukadnezer sendte sin hær mod Israel og tog fanger. Ezekiel bortførtes og Jerusalem belejres. Året var da 598 f.kr. minus et år plus 1956, som var Zues krigen, det giver 2.552 år.

Jerusalem angribes og erobres og templet ødelægges år 587 f. Kr. minus et år plus 1967, da fik Israel Jerusalem tilbage, det giver 2.552 år.

Hele landet bliver indtaget og ødelagt af Nebukadnezer år 582 f. Kr. minus et år plus 1972, det giver 2.552 år og det fører os frem til Yom – Kippur krigen, som kom i 1973. 1. maj 1972 holdt Saddat, Egyptens hersker en tale til nationen, hvor han sagde, at han ville sætte en mil. mand ind mod Israel. Når ikke det sidste årstal helt nøjagtig passer må vi huske på at vi arbejder med 2.552,82 hedninge år.

Kong Nebukanedzer måtte senere sande, at Israels Gud var den eneste og sande Gud og at Nebukanedzer kun var et redskab i Guds hånd, ligesom alle verdensmagter til enhver tid har været det og er det. Men at Israel er Guds sande folk, som engang med Jesus som konge på Jerusalems trone skal blive den verdensmagt, som alene kan bringe fred og velsignelse til verden. Nebukanedzer fik en drøm. Ingen kunne tyde den, da tilkaldte de Daniel og han tydede den, som værende kommende verdensmagter. Dan. 2:46–47: ”Da kastede Nebukanedzer sig til jorden og hyldede Daniel, han befalede, at man skulle bringe ham offergave og røgelse. Kongen sagde til Daniel: Jeres Gud er i sandhed guders Gud, kongers Herre og den, der åbenbarer hemmeligheder, siden du har været i stand til at åbenbare denne hemmelighed.”

Rom.11:25–27: ”Brødre, for at i ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at i skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind, så skal hele Israel frelses – som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob. Dette er min pagt med dem, når jeg tager deres synder bort.” Når hedningerne fuldtalligt kommer ind. Gud har tal på de hedninger, som skal frelses og hedningernes tider er snart til ende og Israel går igen ind i deres fulde udvælgelse. Jeg må spørge dig, kære læser, er din sag i orden med Jesus? Han kommer snart og henter sin menighed i skyen og en ny tid begynder her på jorden. Men bukkenationerne går fortabt sammen med dem, som ikke ville vide af troen på Jesus og tjene ham.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis