Kampen om Sandheden
Artikler

Hvad siger Bibelen om Irak (Babylonien)?
af Willy Griis

Vi kender det fra Bibelen. Her lå Edens have, her blev Babelstårnet bygget og Gud spredte menneskene ud over hele Jorden, ved at forvirre deres tungemål, her boede Noa og oplevede syndfloden, herfra kommer Abraham og her var jøderne i fangenskab. Babylonierne kaldes også kaldæerne. De havde oprindelig boet omkring Ur i Kaldæa, derfra hvor Abraham kom. Lige siden kaldæeren Nabopalassar i året 625 f. Kr. besteg Babylons trone, havde han med stor styrke bekriget de assyriske herskere, og det rige, han opbyggede, blev kendt som Kaldæa eller det nybabyloniske rige.

Nabopalassar var en ældre mand, men han havde en dygtig søn, som bar navnet Nebukadnezar. Efter sin faders død overtog han tronen og dermed riget. Det var på det tidspunkt Jeremias var profet i Juda. Jeremias havde det budskab fra Gud, at Jøderne skulle underlægge sig Nebukadnezer og betale skat til ham, som straf for de synder de havde begået, da de dyrkede falske guder og forbrød sig mod loven. Gennem flere år betalte Juda rige sin årlige betaling til Babylon, men det kom til et oprør fra Juda side. Det førte til et angreb på Jerusalem. Nebukadnezer kom imod byen med sin hær og i året 587 f.Kr. måtte Jerusalem kapitulerer. Jerusalems mure jævnedes med jorden, templet blev brændt og indbyggerne blev ført bort i fangenskab. Kongeriget Juda var ophørt og den hellige stad Jerusalem var blevet en ruin, folket var nu trælle under et hedensk rige, alt sammen fordi de ikke adlød Guds røst igennem sine profeter.

Men ingen slipper ustraffet når de rører Guds udvalgte folk. Zak. 2:11-13: "Kom! Slip bort, Zion, du som bor hos Babylons datter. For dette siger Hærskares Herre - til herlighed har han sendt mig - til de folk der plyndrede jer: "Den, der rører jer, rører ved mit øjeæble. Jeg svinger min hånd imod dem, så de bliver bytte for dem, der nu er deres trælle." Gud våger over sit folk til alle tider og straffer dem, som løfter sin hånd imod dem. Men tag ikke fejl, Gud straffer også sit folk, når de ikke adlyder hans befalinger. Det gælder også i vor tid. Gud overstyrer sit folk og alle nationer til alle tider og har gang på gang givet det til kende i sine profetiske skrifter.

Ap. 17:25-26: "Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting, og af èt menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo."

Du som bor hos Babylons datter. Babylons datter kendetegner landet Babylonien, ligesom Zions datter kendetegner Jerusalem. Es.62:11-12. Zion var tempelbjerget og datteren Jerusalem. Den store by Babylon havde også en datter, nemlig landet Babylonien. Der, hos denne datter var Jøderne nu trælle, men der hvilede nu en forbandelse over denne datter eller dette land, fordi de havde rørt Guds øjeæble. Sal. 137 fortæller om Jødernes sorg over fangenskabet. "Ved Babylons floder sad vi og græd, når vi tænkte på Zion, i poplerne derovre hængte vi vore citere. For vore fangevogtere krævede, at vi skulle synge, vore plageånder krævede glædessang. "Syng for os af Zions sange!" Hvordan skulle vi kunne synge Herrens sange på fremmed jord?" Hvordan gik det så med Babylon? Jeremias profeterede også om dette. Da det gik i opfyldelse levede Jeremias ikke mere. Jer. 29:10-13: "Dette siger Herren: Først når der er gået halvfjerds år i Babylon, vil jeg drage omsorg for jer, og jeg vil opfylde det gode løfte, jeg gav jer, og bringe jer tilbage til dette sted. Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb (Messias og 1000 års riget, min kommentar.) Råber i til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg hører jer. Søger I mig, skal i finde mig. (Den korsfæstede Jesus, min kommentar.) Når i søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren."

De har ikke fundet ham endnu, som folk. Men Herren har opfyldt det om de halvfjerds år. Daniel var taget med til Babylon, som fange og tjente hos kongen, han studerede Jeremias skrifter. Nebukadnezer var død og der sad en anden konge på tronen, Dareios. Dan. 9:1-3: "I Dareios første regeringsår, han var af medisk herkomst, søn af Ahasverus, og var blevet konge over kalsæernes rige. I hans første regeringsår blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år. Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske." Gud har altid brug for nogen der vil søge ham for, at han vil opfylde sine profetier, Gud ønsker at samarbejde med mennesket. Am. 3:7: "Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne." Ved Daniels forbøn åbnede Gud vej for Jødernes udfrielse fra Babylon. Jeremias havde forudsagt hvordan det skulle gå til, så Daniel kendte Guds planer, som han læste sig til i bøgerne. Jer. 50:11-13: "I glæder jer , I jubler, I, der plyndrede min ejendom, I springer omkring som kvier på græs, I vrinsker som hingste. Men nu bliver jeres moder dybt beskæmmet, ( Her tales om moderen, byen Babylon med de hængende haver ) hun, der fødte jer (Landet), bliver til spot: Se, hun bliver det sidste blandt folkene, en tør og øde ørken. Fordi Herren er vred, skal ingen bo der, det hele bliver en ødemark. Alle, der kommer forbi, gyser over Babylon og pifter hånligt over alle dens sår."

Det var ikke kun byen der skulle gå til grunde, men også landet skulle blive øde. Jer. 51:43-45: "Byerne er lagt øde, et tørt og øde land, et land hvor ingen kan bo, intet menneske færdes. Jeg straffer Bel (deres afgud) i Babylon, det, han har slugt, river jeg ud af hans gab. Folkene skal ikke mere strømme til ham. Også Babylons mur er faldet! Mit folk, drag ud derfra, red jeres liv fra Herrens glødende vrede."

I år 539 f. Kr. drog Kyros, Persernes leder frem imod byen Babylon, som på den tid stadig var den betydeligste by i verden og Kyros måtte erobre denne hovedstad, før han kunne oprette sit verdensrige. Da Kyros begyndte at grave en dyb løbegrav omkring byen, lo Babylonerne. De tænkte, at han ville sulte dem ud, de vidste at det var umuligt, for de havde forråd inden for murene til 20 år. Inden for murene skete der det, at kong Belsazzar holdt fest, Babylons konge på det tidspunkt. Han frygtede ikke hærene der stod uden for byens mure. Pludselig viste der sig en hånd, der skrev med ildskrift på den kalkede væg, og kongen så selv hånden medens den skrev. Dan. 5:25: "Mene, mene, teqel, ufarsin." Kongen tilkaldte nu sine vismænd om nogen af dem kunne tyde ordene, men ingen kunne. Da blev Daniel tilkaldt og han sagde til kongen: Dan. 5:26-28: "Dette er ordenes betydning: Mene: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det. Teqel: Du er vejet på vægten og fundet for let. Peres: Dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne." Vi ser i vers 30, at samme nat blev kaldæerkongen Belshassar dræbt. Kyros afledte Eufrats vand gennem løbegraven de havde gravet, så de kunne af denne vej trænge ind i byen og åbne portene, og byen var forsvarsløs. Derefter faldt landets andre store byer hurtigt i hans besiddelse.

Men hvordan gik det med profetierne om, at alt skulle blive til ørken, så ingen kunne bo der? Kong Kyros anrettede ingen blodbad på byens indbyggere og slæbte ikke store skarer bort i fangenskab. Selv Babylons afguder blev ladt i fred. Kyros var tolerant både i politik og i religiøs henseende. Han forestillede sig et folkesamfund af selvstyrende riger under hans ledelse. Han gav derfor i 538 f.Kr. tilladelse til Templets genopbyggelse i Israel og at Templets guld og sølv kar som var i Babel skulle leveres tilbage. Jøderne måtte frit drage hjem til Israel og bygge Templet og bosætte sig.

Byen Babylon bestod stadig da Alexander den store havde erobret hele den nære orient og han ønskede sig Babylon til sin hovedstad, fordi den var utrolig smuk. Alexander nåede ikke det, da han døde 323 f.Kr. og ved hans død blev det græske rige delt mellem tre græske stammer. Seleukiderne fik de østlige egne og lod Babylon forfalde. De plyndrede paladset og templerne, søjler og udsmykninger førtes op af floden, hvor de byggede deres ny hovedstad Bagdad. Babylons kanaler sandede til, byen forsvandt under ørkensandet og blev glemt. Efterhånden vidste ingen hvad ørkenen gemte. GUDS PROFETI OM BYEN VAR GÅET I OPFYLDELSE. Jer. 51:37: "Babylon skal blive til stendynger, bolig for sjakaler, en ødemark, man pifter hånligt ad, et sted, hvor ingen kan bo." Stedet blev gennem flere hundrede år kaldet dæmonernes hjem.

Jer. 50:10: "Kaldæa bliver til bytte, alle, der plyndre dem, bliver mætte, siger Herren." Ordet alle, viser at landet ofte skal blive plyndret . Uafbrudt i 200 år efter Alexanders død plyndrede Partherne landet og derefter kom Romerne og plyndrede. Araberne erobrede landet fra Perserne i 637 ef. Kr. Men i år 645 ef .Kr. fik Babylon navnet Irak af araberne. Bagdad er stadig hovedstaden. I år 1000 ef. Kr. boede der 40.000 Jøder i byen.

Hvornår skal profetierne om landet opfyldes? Profetierne om Byen Babel er opfyldt! Mongolerne erobrede landet fra Araberne i 1258 ef. Kr. og forvandlede landet til en ørken. NU OPFYLTES GUDS PROFETI OM LANDET CA. 1800 ÅR EFTER PROFETIEN. Jer. 51:43: "Byerne er lagt øde, et tørt og øde land, et land hvor ingen kan bo, intet menneske færdes."

GUDS UR TÆLLER LANGSOMT, MEN SIKKERT. På grund af , set med menneskelige øjne, Guds langsommelighed, fristes Guds menighed til vantro. Peter skriver i 2. Pet. 3:1-9: "Mine kære, det er nu det andet brev, jeg skriver til jer, og i dem begge prøver jeg at vække jeres retfærdige sind ved at minde jer om, at i skal huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som i har fået gennem jeres apostle. For først og fremmest skal i vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, og som hånligt siger: Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse. Men de, der påstår dette, overser, at fra gammel tid var der himle til og en jord, som på Guds ord var opstået af vand og gennem vand, og derfor gik den daværende verden da også til grunde ved at blive oversvømmet af vand. Men de nuværende himle og den nuværende jord er i kraft af det samme ord blevet opretholdt og gemt til ilden på dommens dag, når de ugudelige mennesker skal gå fortabt. Dette ene må i ikke glemme, mine kære, at for Herren er èn dag som tusind år, og tusind år som èn dag. Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse."

Skal det ske i vor tid, at profetien i Es. 13:19 skal opfyldes? "Babelonien, det herligste kongerige, kaldæernes stolteste pryd, skal det gå, som da Gud ødelagde Sodoma og Gomorra." Det var med ild fra himlen at Sodoma og Gomorra blev ødelagt. Det mangler vi endnu at se før profetien er fuldbyrdet. Tyrkerne overtog landet i 1534 e. Kr. uden sværdslag, der var ikke nogen der havde interesse i dette ørkenområde.

Nu går vi frem til vor tid. Kongeriget Irak blev oprettet i 1920 under Britisk folkeforbunds mandat, som ophørte 1932, hvor Irak blev selvstændig. Landet vågnede op efter de første store oliefund i 1927. I dag er Saddam Hussein landets leder og hans store drøm er at blive en ny Nebukadneser, hvis rige bliver et nyt stor Babylon med afgørende politisk magt i området. Saddam Hussein er nu gået i gang med at opbygge den gamle Babylonske by Babel, som ligger 90 km. Syd for Bagdad. Han er i gang med at opbygge Nebukadnersers paladser, mange af de teglsten der bliver brugt bærer Saddam Husseins navn og en inskription proklamerer at her bygger Iraks præsident Saddam Hussein. Han vil at fremtidige generationer ikke skal glemme ham, han placerer sig i traditionen tilbage til Nebukadneser. Omkostningerne til genopbygningen er ikke offentliggjort. Det fortælles at i 1986 underskrev han en blanco check til projektet. Skal Saddam Hussein blive en ny storhersker i området? Es. 13:19-20: "Babylonien, det herligste kongerige, kaldæernes stolteste pryd, skal det gå, som da Gud ødelagde Sodoma og Gomorra. Aldrig mere skal nogen bo der, og i al evighed skal ingen leve der, araberen rejser ikke sit telt, hyrderne holder ikke hvil." Her tales der om total udslettelse ved ild, noget som endnu ikke er opfyldt. Ødelæggelsen skal være så gennemgribende, at ingen kan bo der. Er det et kommende atomangreb, der gør at forureningen er sådan, at ingen kan bo i området? Er det Amerika der skal gennemføre dette? Eller er det Israel der skal rette et atom angreb mod Irak? Er det giftlagrene der sprænges i luften? Gud ved det og fremtiden vil vise det.

Jer. 51:27-29: "Rejs banner ud over hele jorden, (min kommentar: er det FN?) stød i hornet blandt folkene! Indvi folkene til krig mod byen, kald kongerigerne sammen imod den, Ararat, Minni og Ashkenaz. Udtag befalingsmænd mod den, lad hestene rykke ud, som lodne græshopper! Indvi folkene til krig imod byen, Mediens konger, statholdere og alle fyrsterne, ja, hele hans rige. Jorden skælver og bæver, for nu sker det, Herren har udtænkt mod Babylon, at Babylons land lægges øde, så ingen kan bo der." Er hestene, de lodne græshopper, et flyangreb på landet? Vi ved det ikke, men Gud ved det og fremtiden vil vise det.

Men èt ved vi, at det skal ske i de sidste tider, når Israel igen er blevet en stat. Es. 14:1-2: "Herren viser barmhjertighed mod Jakob og udvælger Israel på ny, han lader dem bo i deres land. Fremmede skal slutte sig til dem og høre til Jakobs hus. Folkene skal føre dem hjem, og Israels hus skal tage folkene i eje som trælle og trælkvinder i Herrens land. Deres fangevogtere skal de holde som fanger, og de skal herske over deres tyranner." I 1948 oprettedes staten Israel. Deres fangevogtere er alle nationer, som har holdt Israel fanget i 2000 år. Her tales der om 1000 års riget, hvor Israel er blevet den ledende nation, som hoved for alle verdens nationer. Et verdensrige med fred og hvor Jesus er konge på Jorden. Det sker snart. KOM HERRE JESUS, KOM SNART! Es. 14:3-4: "Den dag Herren giver dig fred for din møje og pine og for det hårde arbejde, som blev pålagt dig, skal du synge denne spottesang om Babylons konge: Tænk, at det er ude med tyrannen, det er slut med hans vilde hærgen." Israel er som før også i dag det centrale midtpunkt i midtøst krisen. Efter 2500 år er situationen den samme. Saddam Hussein siger i dag, at den amerikanske krigstrussel er Zionist inspireret.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis