Kampen om Sandheden
Artikler

DØDEN FORANDRER INGENS SINDELAG

Du er den samme efter døden, som før døden!
Hvis ikke du er i Kristus.

af Willy Griis

LUK. 16:19 – 31 (læs dette).

v/19 ” Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i lyst og pragt.”
Purpur: Rødviolet farvestof, som i oldtiden fremstilledes af slimafsondringer fra forskellige havsnegle.
Det dyreste af det dyreste!
For disse mange penge kunne der blive megen fattighjælp til folk i nød. Men den rige mand havde kun øje for sig selv og sin pralende pragt!

Måske var det samme mand Jesus tænkte på i LUK. 12:16-21:

”OG HAN FORTALTE DEM EN LIGNELSE: DER VAR EN RIG MAND, HANS MARK HAVDE BÅRET GODT. HAN TÆNKTE VED SIG SELV: HVAD SKAL JEG GØRE? JEG HAR JO IKKE PLADS TIL MIN HØST. OG SÅ SAGDE HAN: SÅDAN VIL JEG GØRE: JEG VIL RIVE MINE LADER NED OG BYGGE DEM STØRRE, OG DER VIL JEG SAMLE ALT MIT KORN OG MIT GODS, OG JEG VIL SIGE TIL MIN SJÆL: SJÆL! DU HAR MEGET GODS LIGGENDE, NOK FOR MANGE ÅR, SLÅ DIG TIL RO, SPIS, DRIK OG VÆR GLAD! MEN GUD SAGDE TIL HAM: DU DÅRE! I DENNE NAT KRÆVES DIN SJÆL AF DIG, HVEM SKAL SÅ HAVE DET DU HAR SAMLET DIG? – SÅLEDES GÅR DET DEN, SOM SAMLER SIG SKATTE, MEN IKKE ER RIG HOS GUD.”

Denne rige mand havde ikke et sind, som havde nød for de fattige, de syge, de elendige. Han havde hverken penge eller tid til at tage sig af dem. Han havde prioriteret sit liv anderledes. v. 20: ”MEN EN FATTIG MAND, DER HED LAZARUS , LÅ VED HANS PORT, FULD AF SÅR. OG HAN ØNSKEDE BLOT AT SPISE SIG MÆT I DET, DER FALDT AF FRA DEN RIGES BORD, JA, ENDOG HUNDENE KOM OG SLIKKEDE HANS SÅR.”

Lazarus fik ikke noget af den rige mand. Lazarus lå udenfor porten og spiste af den rige mands skraldespand. Selv hundene slikkede hans sår til helbredelse. SÅ KUNNE DET IKKE BLIVE RINGERE OG MERE URENT OG ULÆKKERT. Navnet Lazarus betyder: Lazaron, en vagabond, dårligt klædt, en lurvet person ifølge Gyldendals ordbog.! Sådan så den rige mand på ham! Den rige mand følte sig overbevist om at lazaronen selv var skyld i sin egen situation, så hvorfor hjælpe ham.

v. 22: ”SÅ SKETE DET, AT DEN FATTIGE DØDE OG BLEV BÅRET AF ENGLENE HEN I ABRAHAMS SKØD. OGSÅ DEN RIGE DØDE OG BLEV BEGRAVET.”

Efter døden viste der sig en forskel på de to mænd. Lazarus, lazaronen, den lurvede havde Abrahams tro! Ligesom den krumbøjede kvinde, en Abrahams datter! De var udskud blandt mennesker, derfor havde de brug for Guds hjælp! MEN DE RIGE KAN SELV! – Lazarus blev kongelig modtaget i dødsriget, han blev båret af engle hen i Abrahams skød.— Den rige mand døde bare og blev begravet.

v. 23: ”DA HAN SLOG ØJNENE OP I DØDSRIGET, HVOR HAN VAR I PINE, SER HAN ABRAHAM LANGT BORTE OG LAZARUS I HANS SKØD.”

Den rige mand ser LAZARONEN i Abrahams skød. Ved døden skete der ingen sindsforvandling! For den rige mand var Lazarus stadig den lazaron, den lurvede person, han havde kendt på jorden! Måske troede den rige mand: ved døden går man ind i intetheden og alt er glemt. Ingen regnskab for livet overfor nogen Gud. Sådan tror mange mennesker.

Men han tog forkert. ” Da han slog øjnene op i dødsriget,, SER HAN!” De er ved selvbevidsthed i dødsriget, og der var ingen sindsforandring! De husker udmærket hvem og hvad de var på jorden.

Mange tror også, at døden fører dem til Paradis, hvor alt er godt og forandret til det bedste. De tror de bliver lykkelige, for Gud er god! Men dette er et satanisk bedrag, som de onde ånder forkynder igennem falske lærer og præster for at føre menneskene i evig fortabelse.

v. 24: ”DA RÅBTE HAN: FADER ABRAHAM! FORBARM DIG OVER MIG, OG SEND LAZARUS, SÅ HAN KAN DYPPE SPIDSEN AF SIN FINGER I VAND OG LÆSKE MIN TUNGE, FOR JEG PINES HER I DENNE LUE.”

Fader Abraham, send LAZARONEN! – Den rige mand var stadig ” højt på strå”! Han mente, at Abraham havde samme forståelse om Lazarus, som han selv, en lazaron, en lurvet person, som kunne være ”bydreng” for dem begge! Intet var forandret i den rige mands sind og tankegang, det hele var som da han levede på jorden. Han kaldte Abraham for fader! Det gjorde han også da han levede på jorden, hans religiøsitet var flyttet med i dødsriget.

JOH. 8:39 OG 44: ”DE SVAREDE OG SAGDE TIL HAM: VOR FADER ER ABRAHAM. JESUS SAGDE TIL DEM: HVIS I ER ABRAHAMS BØRN, GØR SÅ ABRAHAMS GERNINGER.” – ”
I HAR DJÆVELEN TIL FAR, OG I ER VILLIGE TIL AT GØRE, HVAD DER LYSTER JERES FADER. HAN HAR VÆRET EN MORDER FRA FØRSTE FÆRD, OG HAN STÅR IKKE I SANDHEDEN, THI DER ER IKKE SANDHED I HAM. NÅR HAN TALER LØGN, TALER HAN AF SIT EGET, THI HAN ER EN LØGNER, JA, LØGNENS FADER.”

Jeg kunne udmærket tænke mig, at den rige mand stod der iblandt jøderne og påstod, at han havde Abraham til fader. Denne religiøse forståelse havde han ikke forladt i dødsriget, han var stadig religiøs!

” Han pintes i denne lue” – Bibellæren Skat Rørdam skriver: Pinen var den nødvendige følge af, at han kun havde levet for den jordiske nydelse, som han nu havde mistet for altid, medens hans sjæls begær ( tørst ) efter den var den samme, som før, men endnu mere brændende, fordi han aldrig mere kunne få den tilfredsstillet.

DØDSRIGET VAR FOR HAM ET ” HELVEDE” AF LÆNGSEL OG UTILFREDSSTILLET LYST EFTER DET JORDISKE.

Sådan vil alle, der ikke har modtaget Jesus, som deres frelser og er blevet født på ny opleve livet efter døden i dødsriget! Kære læser, du kender mange, som er i disse lidelser nu, i dette øjeblik. De tog ikke imod evangeliets budskab om frelse, da muligheden var der.

v. 25: ”MEN ABRAHAM SAGDE: MIT BARN, HUSK PÅ, AT DU HAR FÅET DIT GODE, MENS DU LEVEDE, OG LAZERUS LIGESÅ DET ONDE, NU TRØSTES HAN HER, MEN DU PINES.”

MAT. 6:2: ”DERFOR, NÅR DU GIVER ALMISSE, MÅ DU IKKE LADE BLÆSE I BASUN FORAN DIG, SOM HYKLERNE GØR I SYNAGOGER OG PÅ GADER FOR AT ÆRES AF MENNESKER, SANDELIG SIGER JEG EDER: DE HAR ALLEREDE FÅET DERES LØN UDBETALT.” –

Sådan havde den rige mand levet! Han gav sin rigdom til det, som var anerkendt iblandt mennesker og sørgede for, at de fik det at vide. Han lod blæse i basun foran sig, så alle så hans gode gerninger. Men de ringeagtede og fattige fik ikke noget, det gav jo ingen bonus iblandt mennesker.

Lazarus oplevede TRØSTEN, han var sig bevidst, at han trængte til trøst og at han fik den. Han var stadig påvirket af det hårde liv på Jorden! Der skete en Guddommelig genopbyggelse i Abrahams skød! HAN FANDT HVILE!

HEB. 4:10: ”THI DEN, SOM ER GÅET IND TIL HANS HVILE, HAR OPNÅET AT HVILE FRA SINE GERNINGER, LIGESOM GUD FRA SINE.” -

Havde Lazarus da gerninger? Ja, han var jo en Abrahams søn! Han vidnede om sin tro og sit håb på Messias overfor mennesker, selvom de lo og gjorde nar af ham: Du er jo under forbandelse, sagde de. Se på din fattigdom og usselhed, Gud er jo ikke med dig. MEN SE PÅ DEN RIGE MAND, HAN ER VELSIGNET AF GUD!

v. 26: ”TILMED ER DER LAGT EN DYB AFGRUND MELLEM OS OG JER, SÅ AT DE, SOM VIL GÅ HERFRA OVER TIL JER, IKKE KAN DET, OG HELLER IKKE KAN DE KOMME DERFRA OVER TIL OS.”

Døden er en evig adskillelse imellem mennesker. Både far, mor, søskende og ægtefæller og børn skal skilles for evigt, Jesus er navnet som skiller.

AP. G. 4:12: ”OG DER ER IKKE FRELSE I NOGEN ANDEN, THI DER ER IKKE UNDER HIMMELEN GIVET MENNESKER NOGET ANDET NAVN, HVORVED VI KAN FRELSES.”

JOH. 1:12: ”MEN ALLE DEM, SOM TOG IMOD HAM, GAV HAN MAGT TIL AT BLIVE GUDS BØRN, DEM, SOM TROR PÅ HANS NAVN.”

JOH. 3:18: ”DEN, SOM TROR PÅ HAM, DØMMES IKKE, DEN, SOM IKKE TROR, ER ALLEREDE DØMT, FORDI HAN IKKE HAR TROET PÅ GUDS ENBÅRNE SØNS NAVN.”

MAT. 7:13-14: ”GÅ IND AD DEN SNÆVRE PORT, THI VID ER DEN PORT OG BRED DEN VEJ, SOM FØRER TIL FORTABELSEN, OG MANGE ER DE, DER GÅR IND AD DEN. – OG SNÆVER DEN PORT OG TRANG DEN VEJ, SOM FØRER TIL LIVET, OG FÅ ER DE, DER FINDER DEN.”

Den brede vej byder sig til her i livet, der loves guld og grønne skove og tilmed Gud tilbydes på denne brede vej. Der prædikes alt, som kildrer ørene.

MEN DEN SMALLE VEJ SKAL SØGES!—

Kol. 3:2: ”Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til.”!

Hvordan kan man søge efter det, som er oventil, hvis man ikke spørger efter det hos dem, som ved noget? Hvordan kan man søge efter det, som er oventil, hvis man ikke læser om det? Hvordan kan man søge efter det, som er oventil, hvis man aldrig går i Kirke og hører Guds ord?

Den rige mand søgte aldrig efter sandheden, da han levede på jorden, han var tilfreds med sin egen religiøsitet. Han kom jo i Templet og i Synagogerne til gudstjeneste og så gjorde han gode gerninger. Hvis nogen havde fortjent himlen så var det da ham.

v. 27–28: ”DA SAGDE HAN: SÅ BEDER JEG DIG, FADER! AT DU VIL SENDE HAM TIL MIN FADERS HUS – THI JEG HAR FEM BRØDRE – FOR AT HAN KAN VIDNE FOR DEM, SÅ IKKE OGSÅ DE SKAL KOMME I DETTE PINESTED.”

De døde husker deres fortid og deres familie!

De bekymrer sig for dem, men kan ikke se dem: Dødsriget er fyldt med bekymring på den rige mands side. De ønsker frelse for deres familie. Men da de ikke har smagt Guds gode Ord, så ønsker de, de dødes medvirken. – Altså det okkultes medvirken.

Her viser det sig, at den rige mand ikke kendte Guds Ord! Man kan være aldrig så meget en kirkegænger, ja endog være med i arbejdet uden, at kende Guds Ord. Man hører kun det man selv vil.

ES. 8:19-20: ”OG SIGER DE TIL EDER: SØG GENFÆRDENE OG ÅNDERNE, SOM HVISKER OG MUMLER! – SKAL ET FOLK IKKE SØGE SIN GUD, SKAL MAN SØGE DE DØDE FOR DE LEVENDE? --- NEJ, TIL LÆREN OG VIDNESBYRDET!”

Den rige mand kendte, hverken Gud eller hans ord, for så ville han aldrig have spurgt sådan!

V. 29: ”MEN ABRAHAM SVAREDE: DE HAR MOSES OG PROFETERNE, DEM KAN DE HØRE.”

Til læren og vidnesbyrdet!! Prædikens dårskab!

ROM. 10:17: ”SÅ KOMMER DA TROEN AF DET, SOM HØRES, OG DET, SOM HØRES, KOMMER I KRAFT AF KRISTI ORD.”

Sådan har Gud bestemt, at frelse mennesker fra fortabelsen og ikke på anden måde!

v. 30: ”HAN SAGDE: - NEJ, - FADER ABRAHAM! MEN KOM DER EN TIL DEM FRA DE DØDE, SÅ VILLE DE OMVENDE SIG.”

Den rige mand og hans brødre har aldrig ønsket at høre på Guds Ord, de havde sagt NEJ til Guds Ord hele deres liv! DET ER DEN SIKRESTE VEJ TIL FORTABELSEN.

Heller ikke i dødsriget havde den rige mand et sind der kunne tage mod Guds Ords tilrettevisning. Han havde ikke forandret sig efter døden!

v. 31: ”DA SAGDE HAN TIL HAM: HØRER DE IKKE MOSES OG PROFETERNE, SÅ VIL DE HELLER IKKE LADE SIG OVERBEVISE, SELV OM EN OPSTOD FRA DE DØDE.”

Der skete noget med dødsriget, da Jesus stod op fra de døde! – Han sagde til røveren på korset: I DAG, SIGER JEG DIG, SKAL DU VÆRE MED MIG I PARADISET. – Ikke i dødsriget!

MAT. 27:50 – 53: ”DA RÅBTE JESUS IGEN MED HØJ RØST OG OPGAV ÅNDEN – OG SE, FORHÆNGET I TEMPLET FLÆNGEDES I TO STYKKER, FRA ØVERST TIL NEDERST, OG JORDEN SKJALV, OG KLIPPERNE REVNEDE – OG GRAVENE ÅBNEDE SIG, OG MANGE AF DE HENSOVEDE HELLIGES LEGEMER OPSTOD, OG DE GIK UD AF GRAVENE OG KOM EFTER HANS OPSTANDELSE IND I DEN HELLIGE STAD OG VISTE SIG FOR MANGE.”

Den rige mand fik sin bøn opfyldt, Gud kommer aldrig til at skylde nogen noget! Men Jerusalem omvendte sig ikke! De søgte ikke Guds Ord og fandt ikke deres Messias deri! Abraham fik ret, de døde hjælper ikke nogen til tro på Jesus!

ÅB. 1:18: ”FRYGT IKKE! JEG ER DEN FØRSTE OG DEN SIDSTE OG DEN, SOM LEVER, OG JEG VAR DØD, MEN SE, JEG LEVER I EVIGHEDERNES EVIGHEDER, OG JEG HAR DØDENS OG DØDSRIGETS NØGLER.”

EF. 4:8: ”DERFOR HEDDET DET: HAN STEG OP TIL DET HØJE, BORTFØRTE FANGER OG GAV MENNESKENE GAVER.”

De fanger Jesus bortførte, var dem som var i Abrahams skød. Det var dem, som stod op af deres grave og gik ind i Jerusalem og vidnede om, at dødsriget var blevet åbnet af Jesus, som havde dødsrigets nøgler. Ap. G. 7:55-56, 59 OG 8-1: Stefanus stenes!
” MEN FULD AF HELLIGÅNDEN STIREDE HAN OP IMOD HIMLEN OG SÅ GUDS HERLIGHED OG JESUS STÅENDE VED GUDS HØJRE HÅND. – OG HAN SAGDE: SE, JEG SKUER HIMLENE ÅBNE OG MENNESKESØNNEN STÅENDE VED GUDS HØJRE HÅND-” – ” SÅ STENEDE DE STEFANUS, MEDENS HAN BAD OG SAGDE: HERRE JESUS, TAG IMOD MIN ÅND.” –” OG SAULUS BIFALDT, AT HAN BLEV MYRDET.”

Stefanus skulle ikke i dødsriget, men i Paradiset, der hvor også røveren var! Der hvor også Paulus senere blev bortrykket hen. Der hvor nu Abraham og alle de hellige fra gamle testamente var kommet efter Jesu opstandelse.

2. KOR. 12:2-4: ”JEG VED OM ET MENNESKE, SOM ER I KRISTUS, AT HAN FOR FJORTEN ÅR SIDEN BLEV BORTRYKKET INDTIL DEN TREDJE HIMMEL ( OM HAN VAR I LEGEMET ELLER UDEN FOR LEGEMET, VED JEG IKKE, GUD VED DET) OG JEG VED OM DETTE MENNESKE ( OM HAN VAR I LEGEMET ELLER UDENFOR LEGEMET, VED JEG IKKE, GUD VED DET) AT HAN BLEV BORTRYKKET IND I PARADISET OG HØRTE UUDSIGELIGE ORD, SOM DET IKKE ER ET MENNESKE TILLADT AT UDTALE.”

Paulus blev ikke henrykket til dødsriget, men til Paradiset. Måske mødte han Stefanus, hvem han var med til, at stene til døde. De fik talt ud om denne situation og han mødte måske troens fader, Abraham og mange flere! Paulus længtes efter dette herlige sted resten af sit liv!

FIL. 1:21-24: ”THI FOR MIG ER DET AT LEVE KRISTUS OG DET AT DØ EN VINDING- MEN HVIS DET AT LEVE I DETTE LEGEME FOR MIG BETYDER ARBEJDE, SOM BÆRER FRUGT, HVAD SKAL JEG SÅ VÆLGE? – JEG VED DET IKKE, MEN DRAGES TIL BEGGE SIDER: JEG HAR LYST TIL AT BRYDE OP OG VÆRE SAMMEN MED KRISTUS, THI DET VAR LANGT, LANGT BEDRE, - MEN FOR JERES SKYLD ER DET MERE NØDVENDIGT, AT JEG BLIVER I LEGEMET.”

Paulus havde en længsel efter den død, som kunne føre ham til Paradiset og til fællesskabet med Kristus for evigt. Det var langt, langt bedre, siger han. Han ved, hvad han taler om, for han har jo været der før! Men Paulus ønskede, at frelse mennesker fra, at komme i den afdeling i dødsriget, som den rige mand var i og som stadig eksisterer. Paulus ønskede, at arbejde for menighedens vækst, så den var godt forberedt til at møde Jesus i de himmelske sale.

Hvor ønsker du at være i evigheden?

Kun ved Guds Ord og prædikens dårskab kan du komme i Paradiset. Og kun i menighedens fællesskab, kan du vokse op til frelse.

Du må nå frem til Paulus bekendelse: FOR MIG ER DET AT LEVE, KRISTUS!! Gud velsigne dig, kære læser i navnet Jesus Kristus.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002-08 Willy Griis