Det Gamle Evangelium

EN GANG FRELST ALTID FRELST?
ER DET MULIGT, AT FALDE UD AF NÅDEN?
af Willy Griis



1. Tim. 4:1: ”MEN ÅNDEN SIGER MED KLARE ORD, AT I DE SIDSTE TIDER SKAL NOGLE FALDE FRA TROEN, IDET DE LYTTER TIL FORFØRENDE ÅNDER OG DÆMONERS LÆRDOMME.”

Læren om, en gang frelst altid frelst er en sådan dæmonisk lærdom, som spreder sig i vor tid og forfører mange kristne. Men Paulus er klar her i sin undervisning om de sidste tider, når han påpeger, at nogle vil falde fra troen. Det kan ikke betvivles, at han mener den frelsende tro! De falder ud af nåden.

Dæmoners lærdom er altid, at tilføje noget til korset. De påstår, at vi ikke kan frelses alene ved troen på det, som Jesus gjorde på korset.

Heb. 10:14: ”THI MED ET ENESTE OFFER HAR HAN FOR BESTANDIG FØRT DEM, DER HELLIGES, TIL FULDENDELSE.”

Men det godtager de onde ånder ikke, de tilføjer nogle betingelser til frelsesværket på Golgata. De udsender deres egne løgnelærer med et budskab om forbud mod ægteskab, sådan som vi møder det i Den Katolske Kirke, hvor deres præster skal leve i cølibat. De lærer, at afhold fra forskellige spiser har betydning for frelsen, ligesom vi møder hos Syvende Dags Adventisterne, som også lærer, at vi skal holde sabbat, altså lørdagen hellig for at blive frelst.

Paulus skriver i Kol. 2:16: ”LAD DERFOR INGEN DØMME JER FOR MAD OG DRIKKE ELLER MED HENSYN TIL HØJTID, NYMÅNE ELLER SABBAT.”

De troende, som Paulus omtaler i 1. Tim. kap. 4 blev forledte af løgnelærerne til, at forlade korsets nåde til frelse, som eneste grundlag for evigt liv. De gik ind i gerningsretfærdigheden, som er korset og! De faldt fra troen, den frelsende tro. De var født på ny ved nåden, men kom i tvivl, om korset var nok til frelse. Forledt dertil af de onde ånders løgnelærer. Det viser os, at det er muligt, at falde ud af nåden og at engang frelst altid frelst er en løgn!

Paulus havde store problemer med galater-menigheden. Der var sneget sig nogle falske brødre ind med et falsk evangelium om omskærelse og overholdelse af loven, som betingelse for frelse. Altså loven og korset og ikke korset alene til frelse. De genfødte og sande troende Galatere lod sig bedrage af disse falske løgnelærer.

Paulus skriver: ”DET UNDRE MIG, AT I SÅ HURTIGT LADER JER DRAGE BORT FRA HAM, SOM KALDTE JER VED KRISTI NÅDE, HEN TIL ET ANDERLEDES EVANGELIUM, SOM IKKE ER ET EVANGELIUM, DET ER KUN NOGLE, DER FORVIRRER JER OG GERNE VIL FORVANSKE KRISTI EVANGELIUM. – MEN OM SÅ VI SELV ELLER EN ENGEL FRA HIMMELEN FORKYNDTE JER EVANGELIET I STRID MED DET, VI HAR FORKYNDT JER – FORBANDET VÆRE HAN!” (Gal.1:6-8).

Selvfølgelig var galaterne født på ny og døbt med Helligånden og havde oplevet Guds kraft iblandt sig ved troen.

Paulus skriver: ”DETTE ENE VIL JEG HAVE AT VIDE AF JER: VAR DET I KRAFT AF LOVGERNINGER, I MODTOG ÅNDEN, ELLER VED I TRO, AT HØRE? (Gal. 3:2 og 5).

Her taler Paulus om den genfødende Helligånd.

Galaterne var et forbund af keltiske stammer, som omkring 280 før Kr. forlod Gallien og slog sig ned i Lilleasien. Omkring år 25 f.Kr. blev Galatien romersk provins. De var altså hedninger og de havde aldrig lært om jødisk lov til frelse. Paulus havde forkyndt for dem frelse alene ved nåden i korset og ikke undervist dem om loven. Ved at høre om nåden var de blevet født på ny.

Paulus forsætter med at spørge i vers 5: ”MON HAN, SOM UDRUSTER JER MED ÅNDEN OG VIRKER UNDERGERNINGER IBLANDT JER, GØR DET I KRAFT AF LOVGERNINGER ELLER VED, AT I HØRER I TRO.”

Denne udrustelse med Ånden, viser hen til Åndens dåb med medfølgende undergerninger iblandt dem. Paulus forkynder ikke loven, men alene nåden ved korset til frelse og helbredelse igennem hørelsen, som skaber tro i hjerterne.

Rom. 10:17: ”SÅ KOMMER DA TROEN AF DET, SOM HØRES, OG DET, SOM HØRES, KOMMER I KRAFT AF KRISTI ORD.”

Det var Paulus enkelte budskab til frelse. Dette evangelium havde galaterne taget imod og var blevet født på ny og oplevet Åndens dåb og mirakler iblandt sig.

Men nu kom der nogle Judaister fra Jerusalem med et anderledes evangelium. De belærte galaterne om en anden frelsesvej. Indføring af omskærelse, overholdelse af den jødiske festkalender osv. Og Galatermenigheden tog imod denne falske lærer.

Derfor skriver Paulus i Gal. 3:1: ”I UFORSTANDIGE GALATERE! HVEM HAR FORHEKSET JER, I, HVEM JESUS KRISTUS BLEV MALET FOR ØJE SOM KORSFÆSTET.” Og videre i vers 3: ”ER I DA SÅ UFORSTANDIGE? I BEGYNDTE I ÅND, VIL I NU FULDENDE I KØD?”

Paulus skriver videre i kap. 5, vers 4: ”I ER KOMMET BORT FRA KRISTUS, NÅR I VIL RETFÆRDIGGØRES VED LOVEN. I ER FALDET UD AF NÅDEN.”

De er altså blevet bedraget af løgnelærer og faldet ud af nåden! Engang frelst altid frelst er her tilbagevist på det kraftigste.

De som er faldet ud af nåden er ikke frelste! Og de kan ikke falde ud af nåden, hvis de aldrig har været inde i den.

Ef. 2:8: ”THI AF NÅDEN ER I FRELST VED TRO, DET SKYLDES IKKE JER SELV, GUDS ER GAVEN.”

Gal. 4:19: ”MINE BØRN, SOM JEG ATTER FØDER MED SMERTE, INDTIL KRISTUS HAR VUNDET SKIKKELSE I JER.”

1. Kor. kap.10 omhandler Israels frafald fra Gud i deres vandring gennem ørkenen. Paulus skriver i vers 11:12: ”DETTE SKETE MED DEM, SÅ DE KAN VÆRE ADVARENDE EKSEMPLER, OG DET BLEV SKREVET TIL PÅMINDELSE FOR OS, TIL HVEM DE SIDSTE TIDER ER KOMMET! –DERFOR SKAL DEN, DER MENER AT STÅ, TAGE SIG I AKT, AT HAN IKKE FALDER!” Der er altså en mulighed for os kristne, at falde undervejs til det forjættede land, himlen.

Paulus nævner nogle frafaldne kristne ved navn – Hymenæus og Aleksander!

1. Tim. 1:18-20: ”DETTE PÅBUD OVERGRAGER JEG DIG, MIT BARN TIMOTEUS, I OVERENSSTEMMELSE MED DE PROFETORD, SOM TIDLIGERE BLEV UDTALT OVER DIG, FOR AT DU, VED HJÆLP AF DEM, SKAL STRIDE DEN GODE STRID – MED TRO OG EN GOD SAMVITTIGHED. – DEN HAR NOGLE KASTET OVER BORD, OG DERVED HAR DE LIDT SKIBBRUD PÅ TROEN, - BLANDT DEM ER HYMENÆUS OG ALEKSANDER, SOM JEG HAR OVERGIVET TIL SATAN, FOR AT DE SKAL TUGTES TIL IKKE AT SPOTTE GUD.”

Når Paulus skriver: Blandt dem er Hymenæus og Aleksander, så må der være flere, som Paulus har i tanke. Disse frafaldne havde den gode samvittighed sammen med den frelsende tro, men havde kastet det hele over bord.

Paulus skriver i 2. Tim. 4:9-10: ”SKYND DIG SNART AT KOMME TIL MIG, THI DEMAS FORLOD MIG AF KÆRLIGHED TIL DEN NUVÆRENDE VERDEN OG REJSTE TIL TESSALONIKA. – KRESKENS REJSTE TIL GALATIEN, TITUS TIL DALMATIEN.”

Thessaloniki var en betydelig handelsby, hvor der kunne tjenes store penge. Da Paulus skriver kolossenser-brevet omtaler han Demas.. Kol. 4:14: ”LÆGEN LUKAS, DEN ELSKEDE, HILSER JER OG DEMAS.” I brevet til Filemon kalder han Demas for sin medarbejder: ”MARKUS, ARISTARKUS, DEMAS OG LUKAS, MINE MEDARBEJDERE, SENDER HILSEN TIL DIG.”

Kærlighed til den nuværende verden er frafald fra Gud.

1. Joh. 2:15-17: ”ELSK IKKE VERDEN, EJ HELLER DET, DER ER I VERDEN! HVIS NOGEN ELSKER VERDEN, SÅ ER FADERENS KÆRLIGHED IKKE I HAM. – THI ALT DET, DER ER I VERDEN, KØDETS LYST OG ØJNENES LYST OG PRAL MED JORDISK GODS, ER IKKE AF FADEREN, MEN AF VERDEN. – OG VERDEN FORGÅR OG DENS LYST, MEN DEN, DER GØR GUDS VILJE, BLIVER TIL EVIG TID.”

Demas havde altså forladt tjenesten for Gud og tog imod kærlighed til verden og derved mistet Faderens kærlighed!

Vi ser også her, at der holder engang frelst altid frelst ikke! Paulus var meget optaget af, at advare de kristne imod frafald. Jeg vil slutte med nogle skriftsteder om dette.

2. Tim. 2:12: ”HOLDER VI UD, SKAL VI OGSÅ VÆRE KONGER MED HAM, FORNÆGTER VI HAM, VIL HAN OGSÅ FORNÆGTE OS.”

Paulus skriver VI og OS! Der er altså en mulighed for, at vi kan ende, som fornægtere af Kristus!

1. Tim. 6:9-10: ”MEN DE, SOM VIL VÆRE RIGE, FALDER I FRISTELSER OG SNARER OG MANGE UFORSTANDIGE OG SKADELIGE BEGÆRINGER, SOM STYRTER MENNESKER I UNDERGANG OG FORTABELSE – THI KÆRLIGHED TIL PENGE ER EN ROD TIL AL ONDT, DREVET AF DEN ER NOGLE FARET VILD FRA TROEN OG HAR VOLDT SIG SELV MEGEN BITTER SMERTE.”

På grund af kærlighed til penge er de faret vild fra troen. Måske tænkte han her på Demas? Men det beviser, at de har haft troen, den frelsende tro!

Hebræerbrevet omtaler også muligheden for frafald:

Heb. 3:12-13: ”SE TIL, BRØDRE! AT DER ALDRIG I NOGEN AF JER SKAL FINDES ET ONDT, VANTRO HJERTE, SÅ HAN FALDER FRA DEN LEVENDE GUD – MEN FORMAN HVERANDRE HVER DAG, SÅ LÆNGE DET HEDDER ” I DAG, ” FOR AT IKKE NOGEN AF JER SKAL FORHÆRDES VED SYNDENS BEDRAG.”

Forfatteren her kalder dem brødre! Så må de være frelste. Muligheden for at de skulle få et ondt og vantro hjerte ved syndens bedrag var altså til stede.

Peter taler også om en frafaldsmulighed: ”DA I NU, I ELSKEDE, HAR FÅET DET AT VIDE FORUD, SKAL I VÆRE PÅ VAGT, FOR AT I IKKE SKAL RIVES MED AF DE TØJLESLØSES VILDFARELSER OG MISTE JERES FODFÆSTE.” (2. Pet. 3:17).

Vi tager lige Heb. 3:14: ”THI VI HAR DEL I KRISTUS, SÅFREMT VI HOLDER DEN TILLID, VI HAVDE I BEGYNDELSEN, UROKKELIG FAST TIL DET SIDSTE.”

Muligheden er altså, at vi kan miste tilliden til Gud undervejs.

Dette skriftsted passer fint med afslutningen af Paulus liv her på jorden: 2. Tim. 4:6-7: ”THI MIT BLOD SKAL NU SNART UDGYDES SOM DRIKOFFER, OG TIDEN ER INDE, DA JEG SKAL BRYDE OP – DEN GODE STRID HAR JEG STRIDT, LØBET HAR JEG FULDFØRT, TROEN HAR JEG BEVARET.”

Når Paulus har bevaret troen, så må der være en mulighed for at miste den ellers ville han vel ikke omtale troen, De som går ind for engang frelst altid frelst kan jo ikke omtale det, at bevare troen, da de ikke kan miste troen og gå fortabt. Så går vi til slut til vers 8:

”SÅ VENTER MIG NU RETFÆRDIGHEDENS SEJRSKRANS, SOM HERREN, DEN RETFÆRDIGE DOMMER, VIL GIVE MIG PÅ HIN DAG OG IKKE BLOT MIG, MEN OGSÅ ALLE DEM, DER HAR GLÆDET SIG TIL HANS TILSYNEKOMST.”

1. Joh. 3:2-3: ”I ELSKEDE, NU ER VI GUDS BØRN, OG DET ER ENDNU IKKE ÅBENBARET, HVAD VI ENGANG SKAL BLIVE. MEN VI VED, AT NÅR HAN ÅBENBARES, SKAL VI BLIVE HAM LIGE, THI VI SKAL SE HAM, SOM HAN ER – OG ENHVER, DER HAR DETTE HÅB TIL HAM, RENSER SIG SELV, LIGESOM HAN ER REN.”

1. Joh. 1:7: ”MEN HVIS VI VANDRE I LYSET, LIGESOM HAN ER I LYSET, SÅ HAR VI FÆLLESSKAB MED HVERANDRE, OG JESU, HANS SØNS, BLOD RENSER OS FRA AL SYND.”

Dette er frelsens enkelthed. Hans korsblod er nok til frelse. Lad ikke nogle dæmoners løgnelærer lede dig til frafald fra Kristus og ende i fortabelsen.