Kampen om Sandheden
Artikler

De forudberedte gerninger

af Jan Rydeng

"Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske." Fil . 2, 12-13

At arbejde på frelsen betyder IKKE, at vi skal gøre gode gerninger for at blive frelst - Gud har frelst os af bare nåde - det skyldes ikke os selv, men Ham alene - ALLIGEVEL formaner Paulus til lydighed overfor Gud, som er den, der virker at ville og virke - Han har af bare nåde gjort alt, men vi har med vor nye frie vilje også et ansvar - nemlig at vise lydighed overfor det nye liv, vi har fået i frelsen - vores ansvar er at arbejde det ud, som Gud har virket ind i os ved Ånden af bare nåde.

At være frelst medfører en total forandring af vore liv. Gud vil ikke, at vi blot bærer kristennavnet uden forandring i vore liv, men at vi vandrer som helt nye skabninger i frelsens nye liv - ikke som robotter, men med egen fri vilje.

Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt.

En vigtig grund til at arbejde på frelse er den kendsgerning, at vi alle skal fremstilles for Kristi domstol. Ved denne domstol er det ikke vor frelse, som er på spil - dette afgøres ved den Store Hvide trone, hvor alle ikke-troende vil blive dømt til evig fortabelse. De vil opstå fra dødsriget i slutningen af 1000-årsriget for at modtage deres endelige dom.

Kristi domstol er kun for de frelste, hvor Kristus vil udbetale løn efter vor lydighedsvandring i frelsen. I Ef. 2,10 står, at vi er "Hans værk, skabte i JK til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for at vi skulle vandre i dem". Gud har forud tilrettelagt nogle bestemte gerninger til hver af os - Han har i frelsen gjort os til nye åndelige skabninger, som ikke længere vandrer efter hvad kødet vil, men hvad ÅNDEN vil gøre igennem os - vi er kaldet til at gøre Åndens gerninger, ikke vore egne gerninger.

Lønnen ved Kristi domstol gives efter vor lydighed i forhold til de forud tilrettelagte gerninger - om vi har vandret i disse gerninger eller om har vi vandret i vore egne gerninger, som vi troede var gode gerninger. Det er ikke et spørgsmål om gode gerninger eller ej, men om vandring i netop de gerninger, som vi er kaldet til - det gælder altså ikke om at gøre en masse gerninger, men om at kende, hvad Gud har virket frem ved Ånden Og hvis man på den grundvold bygger med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, v13 så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er.

1. Kor 3, 10-17:

Gud ser ikke på HVOR MEGET vi arbejder, men på KVALITETEN af vort arbejde. Guld, sølv og ædelsten er de gerninger, som har den kvalitet, at de er gjort i lydighed til Helligånden, som driver os frem til at vandre i forudberedte gerninger.

Træ, hø og strå er de gerninger, som udspringer af kødet - altså gerninger, som ikke er drevet frem ved Helligånden. Disse gerninger har overfor Gud en ringe kvalitet - uanset om de forekommer gode og rigtige - de er drevet frem i egen kraft og kødelige motiver, som vil brænde op. Kristus kan ikke give løn efter disse gerninger - disse kristne vil ikke gå fortabt, men alle deres gerninger vil brænde op så der ikke vil blive nogen løn.

Kristus vil lede os ind i en korsvandring, hvor korset tilintetgør kødets gerninger på en måde, hvor vi sønderbrydes mere og mere. Paulus sagde, at han ikke ville vide af noget andet Kristus og det som korsfæstet - han ville ikke regne med kødets gerninger, men kun regne med det, som Helligånden virker frem ud fra korsfæstelsen af det gamle menneske.

Kun ved Kristi kors er det overhovedet muligt at gøre de gerninger, som Kristus på Dommens dag vil regne for guld, sølv eller ædelstene - disse gerninger er ikke vor egne, men Helligåndens og vil derfor ikke brænde op.

Paulus siger, at han har lagt grundvolden. Han har med sin apostoliske lære givet det rette grundlag for at bygge Guds tempel . Uden den rette lære fra Gud kan menigheden ikke opbygges efter Guds vilje - kun den rette lære åbenbarer korset, hvorved Gud selv ved Helligånden kan virke i os med Hans gerning . En forkert lære vil kun være menneskeværk og Guds tempel kan ikke opbygges ved menneskelig kraft og styrke. Men hvori består disse "guld-gerninger", som kan bestå på dommens dag?

"...for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme." Ef 4,12

Vi er alle kaldet til at opbygge Kristi Legeme, som er Guds tempel - vi er hver for sig ved frelsen gjort værdige til at være Hans lemmer. Tilsammen vil alle lemmerne åbenbare Kristi Legeme her på jorden. Dette legeme kan ikke opbygges af noget menneskeligt. Kristus åbenbarede i sit jordiske legeme Gud selv - på samme måde kan lemmerne tilsammen åbenbare Kristus - ikke ved noget menneskeværk, men alene ved Kristus, som bor i os ved Helligånden.

DET ER DERFOR SØRGELIGT, når menigheder op igennem historien og også i dag opbygger menigheden som en anden organisation efter menneskelige principper og ikke ud fra den grundvold, som Paulus lagde med sin apostoliske lære. Menigheden bliver da mere menneskeværk end et åndeligt legeme, hvor Kristus åbenbares igennem lemmerne.

Ved Kristi domstol får vi løn efter hvorvidt, vi har stillet os til rådighed for Helligånden til at opbygge Kristi legeme. Der er ingen løn ved opbyggelse af kirker som organisation med en masse medlemmer, som ikke fungerer som levende åndelige lemmer bevægelige efter Helligåndens vilje.

I Kristi legeme er vi kaldet til at være et lem med en ganske bestemt fylde af Kristus. Alle er kaldet til at være et lem, der udfylder en bestemt funktion, men ikke alle SER denne særlige kaldelse - og mange kristne vil ofte være noget helt andet, end hvad de er kaldet til - f.eks foden, der vil være hånd.

Mange arbejder og stræber efter at være og blive noget andet og al denne stræben vil være som hø og strå, fordi de ikke vandrer i de forudtilrettelagte gerninger. Mange SER SLET IKKE, at de overhovedet er kaldet til en tjeneste i legemet - de tror ikke, at Gud har kaldet dem til en tjeneste og en funktion i menigheden. De er som ham, der gravede sit talent ned i Matt. 25.

Talentet er et billede på det åndelige liv, vi har fået i Kristus. I frelsen har vi alle fået del i Hans åndelige liv, men ikke den samme fylde og funktion på Legemet. At grave sit talent ned betyder, at lemmet ikke tjener og er med i opbyggelsen af Legemet ud fra det liv, som det har fået i Kristus.

Et stort problem i menigheden i dag er de mange kristne, som graver deres ene talent ned, fordi de ikke virker i den funktion, de er kaldet til - Kristus kan derved ikke få lov til at opbygge Hans eget legeme som Han vil det.

I vor tjenestegerning at opbygge Kristi legeme er vi alle som lemmer kaldet til både at GIVE og MODTAGE. Vi giver ud af de talenter, vi har fået - ikke til egen gavn, men legemets. På samme måde er det enkelte lem kaldet til at modtage fra andre lemmer.

Som lemmer på legemet kan vi ikke undvære de andre lemmer, fordi Kristus-livet strømmer KUN i legemet. Vi kan kun bygges op i Kristus-livet i legemet og giver videre af det liv til andre lemmer - livet strømmer til og fra lemmerne. Lemmerne er i deres tjeneste i et gensidigt afhængighedsforhold til andre lemmer.

I dette åndelige fællesskab lever lemmerne ikke for sig selv, men til gavn for andre - de er ligesom bierne, som ikke arbejder alene, men TIL GAVN for de andre bier - vores talenter tilhører nemlig ikke os selv, men legemet - Gud vil, at vi stiller disse talenter til rådighed i legemet.

De forudberedte gerninger går altså ikke i retning af egen tilfredsstillelse ud fra selviske motiver - TVÆRTIMOD har Gud lagt gerninger til rette, hvor lemmerne er drevet frem af uselviske motiver - gerninger, hvor broderkærligheden er det grundlæggende motiv.

DETTE LIV i broderkærlighed er det KRISTUS-liv som kendetegner legemet: "Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed" (Joh 13,35). Dette liv tæller for Gud højere end nådegaverne, som er givet det enkelte lem til opbyggelsen af legemet. Mange fokuserer alene på nådegaverne, men kødets selviske gerninger kan stadig trives side om side med nådegaverne - ligesom det var tilfældet med Korinter-menigheden.

KRISTUS-livet med broderkærligheden åbenbaret kan derimod ikke trives og forenes med vandring i kødet. I 1.Kor 12,31 siger Paulus: "men stræb efter de nådegaver, der er de største! Og jeg vil vise jer en endnu yppeligere vej" - Paulus taler derefter om kærligheden og hvordan livet i den sande kærlighed kommer til udtryk.

I legemet er lemmerne kaldet til at vokse en åndelig vækst, hvor de vokser op til mands modenhed (Ef. 4, 12) - kun dér, hvor broderkærligheden åbenbares findes et åndeligt liv i modenhed. På kærligheden måles den åndelige modenhed - ikke på nådegaverne eller på kundskab.

UDEN KORSVANDRINGEN er denne modenhed ikke mulig. KRISTUS-livet i sin fylde kan aldrig åbenbares medmindre DØDEN over det gamle liv er virksomt ved korsets kraft.

DET ER UD FRA denne stilling at livet flyder til de andre lemmer i legemet - og det er ud fra denne stilling, at det enkelte lem udfylder sin særlige funktion og tjeneste og vokser en åndelig vækst, som vil gavne opbyggelsen af hele legemet.

UD FRA denne funktion kan livet strømme ud og ikke bare være til gavn for andre lemmer, men også til mennesker UDENFOR LEGEMET. Gud har forudtilrettelagt gerninger for os I LEGEMET, men også gerninger i vor færden blandt ikke-troende. Vi er kaldet til at være Hans vidner - at være lys for Ham i denne mørke verden - ikke i egen menneskelig kraft, men ved at leve i den fylde, som er givet os I LEGEMET.

DET ER UD AF DENNE FYLDE, at Gud har beredt gerninger, hvor Han kan række ud efter mennesker i denne verden, så de må komme til tro og på samme måde blive føjet ind som lemmer.

Gud længes efter at række ud til mennesker igennem Hans lemmer, men Han kan først gøre det fuldt ud efter Hans vilje, når Han har ført det enkelte lem ind på legemet, så det lever i den tjeneste, som det er kaldet til.

Gud ønsker at vi alle må komme til Ham med et ærligt hjerte som længes efter at kende Hans vilje med os - at vi må komme til Ham og spørge: "Hvilken funktion har du kaldet mig til? Hvilken plads skal jeg udfylde med det liv og de nådegaver, som du har givet mig?" Gud længes efter at åbenbare denne funktion, så Hans talenter kan blive brugt til gavn for legemet - Gud er den som virker at ville og virke - Han virker frem en ny vilje til at gøre Hans vilje.

Har du ladet Gud virket frem i dig denne længsel efter at ville vandre i forudtilrettelagte gerninger? Han vil da også selv gøre resten, så du kan virke for Ham og vandre i disse gerninger med salvelse og åndbekræftelse.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2006 Willy Griis