Kampen om Sandheden
Artikler
Et helligt folk
af Michael Dalsti


"Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys, I som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed."

1. Peter 2:9-10


Det vi skal se på er et helligt folk. Peter skriver om dette i 1. Peter 2:9-10. Det er et vidunderligt skriftsted. Det slår ligesom tonen an for noget af det vi skal se på i det følgende. Vi skal nemlig se på en af de mest spændende tider i kirkehistorien - nemlig vores tid. Og vi skal desuden se på det normale kristenliv og det normale kristne menighedsliv.

Hvis vi starter med det helt store perspektiv, så ved vi at der er to meget centrale steder i det profetiske Ord, som det er vigtigt for dig og mig at have lys over. Det ene det er Daniel kap. 9 og det andet det er Åbenbaringen kap. 2-3. Og hvis du har lys over disse to passager, så er det en nøgle til forståelse af hvad Gud gør med hhv. Israel og Menigheden. Skema 1 viser et overblik over de to passager.

Skema 1 - To centrale steder i det Profetiske Ord

Temaer Daniel 9:24ff Åb. 1:20-3
Gælder Israel (dit folk; 9:24) Menigheden
Budskab 70 årsuger - Golgata og Jakobs Trængsel osv. forudsagt Kirkehistorien profetisk via 7 breve fra Jesus personligt, der supplerer Pauli breve perfekt
Giver os forståelse af (helt/delvist): Bortrykkelsen før trængslen, Guds plan for Israel, kirkehistorie som profetisk parentes, Daniels personlige forhold til Jesus (bøn og englebesøg osv.) Budskab der er profetisk, menighedsopbyggende og PERSONLIGT. Om bortrykkelsen.
Iøvrigt Åbenbaring fået ved møde mellem profeten Daniel og ærkeenglen Gabriel. Pga. Daniels vidunderlige åbenmundethed har vi her fået en guideline til de profetiske ord. Åbenbaring fra Faderen til Sønnen, videregivet til den tro tjener Johannes der levede ved Jesu bryst. Revolution for vores forståelse af hvad Herren gør med menigheden, Israel og nationerne.
Daniel kaldes den højt elskede (Gamle Testamentes svar på Johannes) Åbenbaringsbogen lover en særlig velsignelse for dem der læser den (1:3)
Hvis vi kortfattet skal gennemgå Daniel 9, så gælder denne passage Israel, for der bliver i vers 24 sagt: "dit folk" - altså Daniels folk. Og budskabet det er de 70 årsuger, herunder dette at Messias skal rives bort ved dødsdom (Golgata). Her bliver Jakobs Trængsel også forudsagt (v. 26-27), og ud af Daniel 9 kan vi også se menigheden som profetisk parentes - i forhold til Israel; vi kommer nemlig ind mellem den 69. og 70. årsuge.

Men passagen fortæller os også om Daniels liv. Hans bønsliv (v. 1ff), hans møde med englen Gabriel - hvordan han får en åbenbaring direkte fra Gabriel. Og pga. Daniels vidunderlige "åbenmundethed" har vi fået en god "vejviser" til Guds profetiske plan for Israel. Vi ser også at Daniel kaldes den højt elskede - og han ligner i øvrigt apostlen Johannes, som på en særlig måde levede indefra og levede i det profetiske ord.

Og det som netop Johannes får ved åbenbaring, er budskabet til de 7 menigheder, som vi læser om i kap. 2 og 3. Det der står her siger bl.a. en del om vores tid. Det vi også skal lægge mærke til er, at det er én åbenbaring fra Faderen til Sønnen (så navnet Johannes Åbenbaring er egentlig misvisende!). Og det er en åbenbaring om hvad der skal ske pludseligt! (og ikke SNART som det oftest bliver forstået - det ville jo heller ikke passe så godt med, at budskabet lød omkring år 95 - og endnu ikke er gået i opfyldelse).

Her i Åbenbaringen kap. 2-3 skriver Jesus til 7 forskellige menigheder. Paulus skriver også til syv menigheder. Han skriver i alt 13 breve, men deriblandt er 2 til korintierne og nogle er personlige - tilbage er der 7 breve, til 7 menigheder. Er der ligheder imellem Paulus' 7 breve og Jesu 7 breve? Ja, det er der, som vi kan se ud af skema 2. Som udgangspunkt kan man sige, at de begge skriver til menigheden i Efesus - men der er også andre lighedspunkter:

Skema 2 - Jesu 7 breve til menighederne (sammenlignet med Pauli breve til 7 menigheder)

JESUS PAULUS
Første brev til Efesus Efeserbrevet
Smyrna-brevet handler om glæde midt i lidelsen …det gør Filipperbrevet også
Pergamum handler om den verdslige menighed …som Korintierbrevene
Tyatira er et kald til omvendelse fra religiøsitet …som Galaterbrevet
Sardes repræsenterer i kirkehistorien Reformationen, hvor retfærdiggørelse ved tro m.v. blev levende igen … det står beskrevet i Romerbrevet
Filadelfia-brevet forjætter bortrykkelsen Også temaet i tessaloniker-brevene
Til sidst er der Laodikea - i Kolosenserbrevet bliver de opfordret til at udveksle breve med menigheden i Laodikea (så det er en del af den forkyndelse Laodikea har været under)
Vi ser igen - der er ingen tilfældigheder i Guds Ord overhovedet, men en Guds Orden som iøvrigt går igen gennem hele Bibelen.

Men vi vil altså koncentrere os om vor tid, og derfor vil vi koncentrere os om Filadelfia, Laodikea og til dels Sardes. Det er nemlig sådan, at budskaberne til de 7 menigheder ikke blot passer på de lokale menigheder på den tid hvor Johannes profeterer (det har arkæologen Ramsey slået fast, at de faktisk gør), men budskaberne passer også på kirkehistorien, således at brevet til Efesus passer på den første generation efter apostlene, mens Filadelfia og Laodikea passer på hvor tid. Dette ville IKKE have været tilfældet hvis disse 7 breve var kommet i nogen anden rækkefølge, end den vi ser i Åb. 2-3.

Om Sardes-menigheden (Åb. 3: 1ff), kan vi kort sige, at det passer på Reformationen, og egentlig også vedrører vores tid, eftersom Reformationens kirkesamfund findes den dag i dag - selvom vækkelsens ild for længst har forladt dem. Men vi vil altså særligt se på brevene til Filadelfia og Laodikea.


Brevene til Laodikea og Filadelfia

De fleste kristne, der bare kender lidt til Åbenbaringsbogen, slår frimodigt fast, at "vi er Filadelfia-menigheden!" Og hvor ville det være skønt hvis det var sådan - vi har det jo som Moses, der siger "gid alt Guds folk var profeter." Men det som er værd at lægge mærke til, er at i Åb. Kap. 2-3 er alle menighederne overraskede over Herrens budskab til dem! Og dette er virkelig tankevækkende. Det er altså muligt at leve et ydmygt kristenliv, og længes efter mere af Ham, og ikke føle sig rig. På den anden side er det også muligt, at føle sig åndeligt rig, men være ynkværdig og fattig.

Om Laodikea ved vi, at det var datidens "whiskey-bælte" - det var vitterligt de rige, som de også selv benævner sig i Åb. 3:17. Og faktisk er alle de ting Jesus siger om deres åndelige liv, illustreret af faktuelle ting fra deres timelig liv! (Igen: ingen tilfældigheder).

Hovedprodukter i Laodikea var sort uld og deres lægeskoles øjensalve. Noget andet som kendetegnede Laodikea var det lunkne vand!!! ("Derfor, fordi du er lunken…)

Akvadukten mellem Hierapolis og Kollosæ transporterede vand fra Hierapolis' varme kilder, men vandet var lunkent når det nåede til Laodikea.

Alle disse ting bruger Jesus altså som billeder i sit brev til menigheden i byen.

Åb. 3:16 misforstås nok lidt, eftersom det har været brugt som grundlag for begrebet "lunkne kristne."

Men strengt taget bruger Jesus billedet for, at illustrere at de er frafaldne - de har ikke en levende åbenbaring af det at være i Kristus, de lever i Kødet, og Jesus står udenfor og banker på - en helt unaturlig situation i forhold til en menighed. Han står iblandt lysestagerne i kap. 1, men ikke her i passagen om Laodikea.

Lunkent vand er noget man brækker sig af, hvis man får nok - og er et billede på det at Jesus har i sinde at udspy dem af sin mund. Deres frafald er ved at være totalt.

Det er også værd at lægge mærke til, at overfor Laodikea-menigheden præsenterer Herren sig ved rang: Universets skaber, den absolutte ("…som er Amen" - amen betyder "sådan er det") osv. - ikke den personlige tilgangsvinkel som i forhold til Filadelfia.

Vi kan godt se Laodikea som profetisk for den frafaldne menighed i vor tid, eftersom beskrivelsen passer godt på vor tids forkyndelse af "jeg er rig." Det vil sige forkyndelse vedrørende materiel rigdom, åndelig selvtilstrækkelighed osv. JDS-forkyndelsen, som i 1990'erne (vor tid!) var fremherskende i trosbevægelsen, fornægter korset, og Copeland går endda så vidt som til at sige, at han selv kunne være trådt i Jesus sted på korset. Golgatas fuldbragte værk bliver trådt under fode. Disse forkyndere er også hurtige til at sige, at hvis du er syg mangler du bare tro (det er din ege skyld), hvis du er fattig mangler du også bare tro. Et fordømmende evangelium.

Laodikenserne er selvsikre og skråsikre, og nødes til at købe lutret guld (den prøvede tro); hvide klæder (i stedet for de sorte de var kendt for, og hvid som symboliserer renhed i Jesu blod); øjensalve så de kan se osv. Billederne bliver brugt til at pege hen på noget åndeligt - i stedet for den rigdom de havde. Laodikea er ingen vækkelsesbevægelse (der er intet liv), men de kan let have haft en populær menighed - præget af denne falske positive tro. De er sjælisk stærke, men totalt fremmede for Guds Ånd, men de er oprindelig kristne, der har vandret med Herren.

Filadelfias menighed er helt modsat. De er lerkarskristne.

Det som kendetegner troshelte som Paulus og Job kendetegner også dem - de er prøvede, men er forblevet trofaste overfor Herren, fordi han har haft råderum i deres hjerter! Korset fører mennesker til bankerot - så Herren kan komme til!

Filadelfia betyder menigheden hvor folk lever i et venligt og positivt fællesskab. Normalt oversat med "broderkærlighed," men det er upræcist. Det er menigheden der er præget af sand positiv tro - der ikke regner efter Kødet, men efter Kristus. Ser hvad mennesker kan blive i Kristus, og hviler i Herren.

Når Jesus henvender sig til Filadelfia siger Han - jeg er den Hellige; det er sådan Filadelfia kender ham, de ved hvad hellighed ved tro er (ikke som en teologisk tanke).

Han præsenterer sig også som den sanddru - det er nemlig også sådan de kender ham, og derfor er de selv trofaste overfor Herren (nøgleord her, se 3:10)

Vi kan se i v. 10 at de ikke kommer igennem Jakobs Trængsel, men bliver bortrykket før trængslen.

Åb. 3:11 siger noget meget vigtigt om dem. De ser hen til Jesus genkomst og har fået sejrskransen (d.e. de lever i stillingen Kristi sejr). "Hold fast ved det, du har…"

Alle vækkelseskristne gennem tiderne har haft disse åbenbringer og en forventning til Herren: bortrykkelsen, hellighed ved tro, stillingen i Kristus osv.

Filadelfia er også sammen med martyrkirken Smyrna de eneste som ikke bliver sat i rette af Jesus, de er også forfulgte som alle levende kristne er. Denne forfølgelse kan være en "usynlig", ligesom Paulus taler om at han havde været "gennemstunget" i mindst 14 år, pga. den Satans engel som slog ham i hovedet.

Filadelfia-folket er dem som 1. Peter 2:9-10 taler om (vores indledningsord). De skal se det ny Jerusalem (Himlen), de er nemlig et "kongeligt præsteskab." Dette ses deraf, at konger bliver vi først i Himlen! og præster er vi nu.

I Gamle Testamente ser vi i øvrigt en skarp opdeling mellem præstestammen Levi og den kongelige stamme Juda - kun Jesus og Melkisedek, der er et billede på Jesus, er både konger og præster. Men dette gælder altså også menigheden! De er hellige - de er lerkarskristne, der er svage som Paulus, men har fået sejrskransen, fordi de lever i den sejr, som Kristus har vundet ("hold fast" står der i v. 10 - bliv i Guds godhed).


Filadelfia-folket lever Kristuslivet

Se 1. Peter 2:9-10 igen. Vi vil nu prøve at komme endnu tættere på det liv som Filadelfia-menigheden kender - udfra de ledetråde vi har set på ovenfor. Helt centralt står dette med styrke i svaghed.

De er svage som Paulus. "Vel er din kraft kun liden…" Dette skal ikke forstås som at de var åndeligt kraftesløse og ukendt med Åndens nådegaver. Men de har fundet ind til dette - "min nåde er dig nok, for i magtesløshed udfolder min kraft sig helt." (2. Kor. 12:9).

Som vi tidligere var lidt inde på har de oplevet en bankerot via Korset, som gør at de er ledt ind i Korsfællesskabet - vandringen i Lammets spor.

Filadelfia oplevede et indre kors - selvom deres martyrium måske ikke er så synligt som Smyrnas - selvom, hvis vi skal fastholde billedet af hhv. Martyrkirken for over 1500 år siden og Filadelfia-flokken i dag, så er der faktisk mange der lider martyr-døden for deres tro rundt omkring i verden idag.

Men overordnet har Filadelfia-menigheden det samme liv og lys som Paulus, og derfor er hans bøn blevet hørt: "Gid i måtte få det som mig, på disse lænker nær."

Paulus ville kun vide af Kristus og det som korsfæstet. Zinzendorf kunne kun beundre det slagtede lam - han var selv død for verden! Hvor dette råder, er der sandt hyrdesind - for man har ikke travlt med sit eget og er heller ikke hævet over "staklerne" omkring en. Man ser kun Kristus - i alle.

Noget andet der kendetegner Filadelfia, er deres trosindstilling ("har fået").

Så snart vi ser hvordan Gud er, kaster vi os i hans favn - vi ser at vi har fået alt i Kristus (tilgivelse, hellighed osv.) Vi ved at intet mishager ham og intet kan skille os fra ham - om denne fuldvisse tro står den vældige kamp i åndens verden. Vi står på Rom 7 og 8 og Gal. 2 osv. Paulus siger - så stå dog fast - i tro. Bliv i den stilling du er sat i. Mediter over det himmelske syn. Lad Ham grundfæste dig.

Det er en ny forståelse - Kristus er alt, og jeg kan ikke ved selvforbedring eller noget andet gøre noget godt - der er kun nådens og troslydighedens vej! Men alt har jeg fået i Ham - jeg har det hele indeni!

Mange bliver modløse af at se på sig selv og siger - nej jeg er syndig endnu. Så kommer tvivlen og kampen under loven. Herren har sin egen måde at forløse os på - en måde menneskesindet ikke forstår - der er intet håb for DIG. Men udgangspunktet er - ikke længere jeg, men Kristus.

Filadelfia-menigheden er altså kendetegnet ved frihed fra loven.

Hudson Taylor kæmpede med dette med frihed fra loven, men blev bare mere og mere hidsig overfor andre mennesker. Til sidst kom han i anfægtelser af, at se så meget på sig selv. Han mente Herren ikke ville give ham hellighed. Men han fandt ud af, at troen udfra åbenbaringen i Guds Ord, var den eneste forudsætning, og hans største synd var vantro. Han så vintræet i Johannes 15 - at Jesus er alt og at han selv er et lem på legemet, som grenen - og Jesus er stamme, men også sol og jord osv. Han vil aldrig forlade mig - han kan ikke fornægte sig selv (2. Tim. 2:13).

DET KAN VÆRE DU FORSTANDSMÆSSIGT TAGER AFSTAND FRA LOVEN SOM FRELSESVEJ, MEN DU VIL GERNE LAVES OM, LEVE OP TIL DET ANDRE FORVENTER, VÆRE ET FORBILLEDE, UROLIGT TÆNKER DU PÅ AT VÆRE KLAR TIL NÅR HERREN KOMMER - SÅ ER DU STADIG I LOVENS FORBANDELSE. Så stoler du ikke på personen Jesus Kristus alene! Det er Jesus som sådan en TOTAL-FRELSER, Luther taler om. Du må opleve det Taylor fik at se.

Som vi har set er Filadelfia en menighed som kommer ud for mange prøvelser. Bliv ikke modløs, hvis du kommer ud for mange prøvelser!

Oswald Chambers siger i relation til Job, prøvelsernes mand 2 ting:

1) Guds formål er, at bringe mange sønner til herlighed. Gennem alt det tumult der kan opstå og på trods af hvad Satan kan gøre, viser Jobs Bog, at du kan komme igennem til Gud altid.

2) Citat fra Bacon: i GT kommer Guds velsignelse i form af fremgang, i NT kommer det i form af modgang (tænk på Salomo og Paulus).

Og så så de jo uafladeligt hen til Bortrykkelsen i skyen. Ligesom Paulus, der ikke kunne lade være med at opmuntre med ordene Maranata - Herren kommer! I moderne dansk vækkelseshistorie, siges det om Anna Bjørner, at hun ikke kunne forkynde ordet, uden at hun komme til at tale om at Jesus kommer igen, for at hente sin menighed.

Hvis du fortvivler over dette budskab, som berører vores alvorlige tid og den kristnes personlige liv med Jesus, så fortvivl ikke pga. din svaghed. Korset leder os til bankerot - og kun den svage overgiver sig helt til Herren - og dermed overflodslivet (Gal. 2:20). Det er for den arrogante og ubrudte det her er svært.

Til afrunding vil jeg ikke sige "vælg livet" som der bliver sagt i Loven. Altså ikke vælg Filadelfia-menigheden frem for Laodikea. Ikke fordi budskabet i de 7 breve fra Jesus til menighederne ikke har personlige konsekvenser for den enkelte. Det har de. Det er personlige budskaber til alle menighederne - " den der har ører, han høre, hvad Ånden siger til menighederne" altså til menighederne i flertal. Så i alle syv breve taler Jesus et budskab til inspiration for den enkelte kristne.

Men svaret på alt dette med vækkelse og frafald er ikke din kamp for selvforbedring, jf. ovenfor, men ganske enkelt lad Herren være Herre i dit liv (mao. det liv du gik ind til da du blev frelst, og bekendte, at Jesus Kristus er Herre), så han kan gøre dig til en åndelig kristen - som dem i Filadelfia; fuld af nåde og hyrdesind og indsigt.

AMEN!


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2006 Willy Griis