Kampen om Sandheden
Artikler

BIBELENS MATEMATISKE SYVTALSMØNSTER


v/ Johny Noer

Den russiske matematiker, dr. Ivan Panin, omvendte sig, da han så tallet 7 på hvert eneste af Skriftens blade

Verden blev skabt på 7 dage. Af hver art af rene dyr og fugle blev der taget 7 ind i arken for "at holde sæd på al jorden i live." Der blev givet Noa 7 dages varsel. Ved Mosebøgernes offerlove og højtider forekommer 7 lamper, 7 usyrede brød, som skulle nydes i 7 dage, 7 årlige højtider, 7 uger, 7 år, 7 gange 7 år og 7 dages adskillelse på grund af urenhed.

Blodet blev stænket 7 gange, og der var 7 altre og 7 lam. Dette fortsætter helt frem til Johannes' Åbenbaring med de 7 breve til de 7 menigheder, de 7 ånder, de 7 guldlysestager, de 7 stjerner, de 7 engle - bogen med de 7 segl, dyret med de 7 horn. De 7 øjne, de 7 basuner, de 7 tordener, de 7000 personer, der blev slået ihjel, dragen med de 7 hoveder og de 7 kroner, de 7 plager, de 7 skåle, de 7 bjerge og de 7 konger.

Bibelen har noget med tallet 7 at gøre. Forskere verden over regner det for at være tallet på FULDKOMMENHED. Men Guds fuldkomne bog er mere forbundet med dette tal, end de fleste regner med.

I 1911 udkom på Island et lille uanseligt skrift af missionær Arthur Gook: "Kan man stole på sin Bibel?" Det blev udgivet på forfatterens eget forlag og er et forsvar for Guds ords troværdighed midt i en bibelkritisk tid. Det sidste kapitel hedder 'Bibelens matematik". Heri omtales den tidligere religiøse fritænker, russeren dr. Ivan Panin, Grafton, Amerika.

Dr. Ivan Panin var matematiker, og han gav sig en dag til at studere Bibelen af litterær interesse. Da han beherskede både græsk og hebraisk, besluttede han sig til at læse den på grundsproget, og dermed var faktisk hans store opdagelse gjort. Bogstaverne i hebraisk og græsk har nemlig også talværdi - ligesom på latin, hvor man f. eks.. kan skrive 1959 således: MCMLIX. I det græske alfabet betyder bogstavet "alfa" også 1, og bogstavet "beta" betyder 2, "gamma" 3 o.s.v.

Som den matematiske videnskabsmand nu langsomt forsøgte at læse sig igennem grundteksterne i Bibelen, for bedst muligt at forstå deres indhold, og for som fritænker at danne sig en mening om det kristne budskab, så opererede tallene hele tiden i hans hoved. Ustandseligt trådte ved bogstavernes talværdi nye systemer frem for hans indre øje, og han blev mere og mere klar over, at denne besynderlige bog, som han sad med, havde matematisk sammenhæng. Han kunne endnu ikke afgøre, om der var en Gud til eller ej, og han vidste endnu ikke om denne Bibel, som de kristne troede på, var Guds ord, men han var klar over, at denne bog ikke kun var forfattet og nedskrevet af almindelige mennesker. En mægtig matematiker stod bag.

Den matematiske sammenhæng
En sær gudsfrygt kom over ham, da han lidt efter lidt begyndte at se, at der ikke kun var en besynderlig matematisk sammenhæng i de hellige skrifter, men at tallet 7 hele tiden dominerede.

Han læste Bibelens første sætning: "I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden", og hans matematiske hjerne registrerede, at denne sætning på hebraisk består af 7 ord. I alt 28 bogstaver (4 X 7). Pludselig var det, som om han - ikke så ordenes mening, men kun deres talværdi, og ordene "Gud", "himmelen" og "jorden" trådte frem for hans blik som på et regnebræt. De havde alle en talværdi af 14 (2X7).

Han prøvede at sætte den hebraiske artikel til, men tallet kunne ikke slås i stykker. Det forblev deleligt med 7. Han lagde det til sætningens verbum og fik talværdien 203 (29 X 7). Så samlede han i blinde det første og sidste bogstav i ordet og fik tallet 133 (19 X7). Så tog han - for at prøve noget tilfældigt - talværdien af de første, mellemste og sidste bogstaver i alle sætningens 7 ord og kom til tallet 1393 (199 X7). Derefter gav han sig til at tælle bogstaver. Bogstaverne i det fjerde og femte ord gav 7. Han fortsatte med det sjette og syvende ord, det gav også 7.

Den matematiske fritænker Ivan Panin var ved at blive slået "på sit eget felt". Han vidste, at dette ikke kunne være tilfældigt. Ifølge matematikkens regler kunne sådan en tilfældighed kun forekomme een ud af 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange. Det vil sige een mod 823.543 gange.

Panin læste videre. Det samme gentog sig i vers 2: "Og jorden var øde og tom" og videre i det tredie vers - ja, hele kapitlet ud. Han så, at Bibelen iberegnet alle dens slægtsregistre var sammenvævet i et kæmpemæssigt syvtals-mønster.

Var dette menneskeværk? Var det i det hele taget muligt? Dr. Ivan Panin kaldte to venner til sig, som var kyndige i det hebraiske og græske sprog, og i 13 uger arbejdede de møjsommeligt sammen for ved hjælp af leksika og udregninger bare at opbygge een eneste sætning på de to sprog efter syvtalsprincippet.

En offentlig udfordring
Dette førte til den matematiske videnskabsmands omvendelse. Han vidste nemlig, at Bibelen ikke er fremkommet ved lærde menneskers kendskab til græsk, hebraisk og matematik - men at den er skrevet af hellige mænd fra forskellige samfundslag, fra konger til bønder, hyrder og fiskere. Den er ikke blevet til ved et skrivebord ved hjælp af leksika og udregninger, men er skrevet over 1600 år af ulærde folk af forskellig nationalitet. Disse mennesker kendte ikke hinanden, de levede ofte langt fra hverandre og havde kun eet tilfælles - de var Guds mænd, drevet af Helligånden.

Dr. Ivan Panin offentliggjorde sin opdagelse i bladet New York Sun, og han fremlagde sine beviser fra det første kapitel i Ny Testamente.

Dette var så meget mere bemærkelsesværdigt som det kapitel begynder med en stamtavle med en lang opremsning af navne, nemlig Jesu Kristi stamtavle, der fra vers 1-11. går fra Abraham, det jødiske folks stamfader, til udlændigheden, da de ophørte med at være et selvstændigt folk, og så fra vers 12-17, der fører fra udlændigheden til Kristus. Var det muligt for "den store matematiker", som stod bag denne navneliste at fastholde syvmønstret ved opremsning af familier og fødsler gennem generationer?

I bladet New York Sun lagde dr. Panin sit materiale frem for læserne: "Den første del af stamtavlen," skrev han "indeholder 49 ord (7 X7). Disse består af 266 bogstaver (38 X 7) ". Der findes 42 substantiver (6 X 7). Af disse er 35 egennavne (5 X 7) og de resterende 7 almindelige substantiver. Af de 35 egennavne er 28 mandlige (4 X 7). De 7 øvrige er kvindelige. Men dr. Panin lod det ikke være ved dette. Han gik videre end til kapitlets indledende starttavle, og tog også beretningen om Jesu fødsel med, som står nedskrevet i versene 18-25.

Disse vers indeholder 161 ord (23 X 7). Hele ordforrådet tæller 77 ord (11 X7), som forekommer i 105 former (15 X7). Idet englen taler til Josef, benyttes 28 ord (4 X 7). Af de 105 former anvender englen 35 (5X7). Summen af ordenes talværdi er delelig med 7.

"Prøv at konstruere en sådan beretning på 160 ord i Deres eget sprog efter samme matematiske skema," udfordrede Panin. Han vidste, det var umuligt.

"Og tænk så," skriver han videre, "at det samme gør sig gældende i de øvrige kapitler helt frem til Mattæus'sidste kapitel, hvor evangelisten slutter med at bruge 7 ord, som han ikke har brugt før.

Fænomenet gentager sig hos Markus, Lukas og Johannes. Dr. Ivan Panin var grebet af Gud. Han så de hellige skrifter gennemtrængt af klarhed og en styrende ånd, som hvilede over al inspiration. I flyveskrifter og artikler blev han nu fortaler og forsvarer for Guds ords sandheder. En gang udfordrede han offentligt ni kendte rationalister i teologi, tre præster fra forskellige kirkesamfund og en redaktør til at tilbagevise hans "facts". Det er vist nok fra denne fejde, at hans opstilling fra Jesu ypperstepræstelige bøn i Joh. 17 findes. Efter hans optegnelser indeholder dette kapitel i den græske grundtekst følgende:

490 ord, 70 X 7
49 sætninger, 7 X 7
1162 vokaler, 166 X7
917 konsonanter, 131 X7
98 verbum, 14 X 7
77 navneord, 11 X 7
70 konjunktioner, 10 X 7
49 præpositioner, 7 X 7
126 pronominer, 18 X 7
70 adverbier og artikler, 10 X 7
49 pronominer, som refererer til Kristus, 7 X 7
91, som viser hen til personer i Guddommen, 13 X7
7, som refererer til Gud Fader 7, som viser hen til verden

Ingen af Panins modstandere kunne tilbagevise hans matematiske grundighed. De indrømmede, at der var 7 bønner i Fadervor, at Jesus talte 7 ord på korset, at han gjorde 35 undergerninger og talte 35 lignelser. De bøjede sig for, at Bibelens bøger ikke efter grundteksten er 66, men 63 (9X 7), fordi Samuels-, Konge- og Krønikebøgerne ikke regnes for to i den hebraiske Bibel.

"Og glem ikke," lød Panins sidste ord, "at 7 personer er blevet oprejst fra de døde. 2 i Gamle og 5 i Ny Testamente. "

Der vil uden tvivl være mennesker, som læser dette, der vil finde det interessant. Men derved er intet vundet. At nogen finder Bibelen interessant, hjælper ikke deres sjæl til frelse. Men i det øjeblik et menneske fatter tillid til Guds ord, så er grundlaget givet for varig hjælp. Der er noget i dette univers, der er sandt. Guds ord er sande. Bibelen er troværdig. Aldrig er nogen blevet skuffet ved at sætte lid til dette stærke ord, som taler om de evige ting, og som er inspireret af Gud selv. Det er et fuldkomment ord, som kan frelse fuldkomment. Som solstråler er sammensat af 7 farver, sådan bringer dette ord sollys i fortabte og håbløse hjerter og sind, og som al musik er baseret på det indbyrdes forhold mellem 7 toner, sådan giver dette ord en ny lovsang til alle dem, som troede, at sangens tid var ophørt -- at der ikke var noget at synge for mere - og som havde opgivet og tabt modet.

"Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt" (Salme 119, 130).


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2006 Willy Griis