Kampen om Sandheden
Artikler

Kraftig vækst i antallet af kristne?

af Simon Griis

”Det 1700 år gamle mareridt er forbi. Et megaskifte af åndelig kraft til almindelige mennesker vil inden længe overvælde verden og forvandle den til et meget bedre sted. Forbered dig på at tage del i denne totale forandring af planeten jorden.”

”Du skal snart opleve en ny verden, hvor:
• Over en mia. ikke-kristne kan gå hen og blive meget aktive kristne inden for de næste 12 år
• En helt ny form for kristendom lover at bringe en langt større gennemslagskraft end den protestantiske reformation.”
(Skrevet om bogen ”Megashift” af James Rutz).

Kristendommen stormer frem på verdensplan. Hver eneste dag bliver der 175.000 flere mennesker, der bekender sig til den kristne tro. Væksten er størst i Asien, specielt i Kina og Indien.

Aldrig tidligere i verdenshistorien er kristendommen blevet udbredt i så stærkt et tempo som i dag. Det oplyser Ritzau den 31.01.06, og oplysningen nåede også til de danske medier, bl.a. TV2 og Dagbladet Information. Nyheden er fremkommet på basis af den britiske forfatter James Rutz, der i sin seneste bog ”Megashift” har samlet statistikker over befolkningernes religiøse tilhørsforhold fra hele verden.

James Rutz når frem til, at der i dag er 64 millioner flere kristne end for blot et år siden. I Indien blev der i 2005 dannet 50.000 nye husmenigheder, og i Kina vurderes det, at antallet af kristne er oppe på omkring 120 millioner. Også i muslimske lande er der en kraftig vækst, mens Europa halter langt bagefter med kun godt og vel 4 % aktive kristne. Den del af kristenheden, som stormer frem i eksplosiv vækst er de såkaldte ”født-på-ny-kristne” bestående af hovedsageligt traditionelle pinsekristne, karismatikere og evangeliske. Dette faktum er ikke nyt, men James Rutz sætter tal på, idet han siger, at disse grupper udgør omkring 707 millioner verden over og vokser med 8 % om året.

Det er jo dejligt at høre i en tid, hvor den fremherskende melding ellers er, at det er Islam, der er den hurtigst voksende religion i verden – Og sandt må det jo være, når nyheden til og med når frem til den sekulære danske presse.

Da jeg startede på denne nyhedsartikel, var det da også blot for at viderebringe den gode nyhed. Men jeg tænkte, at jeg lige ville dobbelttjekke oplysningerne. Og endnu engang viste det sig, at det altid er en god idé at have så mange antenner ude som muligt. Det er ikke godt at være afhængig af bare én eller to medier, når man skal følge med i, hvad der sker ude i verden.

”Megashift” er i virkeligheden blot gammel vin, der for længst er gået ud af dato, og puttet i nye dunkle plasticflasker. Selvom nogle af tallene kan bekræftes af andre kilder, er der en helt anderledes dagsorden bag statistikkerne, som fremkommer i bogen.

”Megashift” kan vel frit oversættes til Megaskifte, og henviser ikke først og fremmest til en forvandling af tro og overbevisning hos det enkelte menneske, men snarere til en overvældende overførsel af ansvar og magt fra nogle befolkningsgrupper til andre. James Rutz’ egentlige budskab er, at der er et stort skifte på vej i verden. At verden i disse år går ind i en total transformation, en absolut omformning, hvor udgangen bliver, at kristne overtager verdensherredømmet. Han kalder det også en ny orden, en helt ny dispensation (tidshusholdning). I dette megaskifte overgives et hidtil uset stort ansvar og en næsten ufattelig kraft til den enkelte troende kristne, der derved bliver drivkraften i denne næsten ufattelige verdensomvæltning.

Ifølge Rutz vil 1 mia. mennesker allerede indenfor de næste 11 til 12 år overgå til den kristne tro, og inden for overskuelig fremtid vil kristenheden fylde stort set hele kloden… Tja, rent faktisk vil der være flere kristne end mennesker på jorden i år 2032, hvis man ukritisk bruger Rutz’ tal, som man har gjort i bl.a. danske medier.

Rutz’ virkelige dagsorden har haft mange navne og betegnelser gennem tiderne, og i hans bog har den blot fået en ny indpakning. Vi står med andre ord igen over for det, der bl.a. er blevet kaldt Dominionteologi, Kingdom Now, rekonstruktionisme, ”Guds manifesterede Sønner”, ”New Breed” og ”Joels Hær”. En teologi, der i forskellige udformninger og forskellige forklædninger, uden dog de store forskelle i indhold, undsiger sig forventningen om Jesu genkomst og menighedens bortrykkelse, og i stedet proklamerer en verdensomvæltning, som den kristne kirke skal stå for.

En af de påstande, som Dominionteologien hviler på er, at menigheden, som vi kender den i dag, har fejlet. Den har fejlet fordi den ikke har forstået Jesu ord om at gå ud i verden og være Jesu vidner. Kirken har opfattet det sådan, at det betyder, at vi som kristne må bringe evangeliet til menneskers omvendelse, genfødelse og udfrielse. I virkeligheden betyder Jesu ord ifølge disse mennesker, at menigheden skal demonstrere Jesu kongedømme på jord ved at indtage verden, tage herredømme over jorden og underlægge den Kristi autoritet. I samme åndedrag hedder det, at al verdens rigdomme er Guds, hvorfor de også tilhører Guds menighed. Menighedens fremgang kommer i den forbindelse så også til at omfatte en fremgang i rigdom og verdslig magt.

James Rutz følger samme mønster, og proklamerer, at fordi menigheden, som den fremstår i dag, er en fiasko, er der brug for en helt ny begyndelse. En begyndelse, der kører efter de tegninger, der er lagt i hans bog specifikt og i Dominionteologien generelt.

Vor tids menigheder er ikke gearet til den totale verdensomvæltning, vi har i vente. Mange ting må laves om eller helt skrottes i den nye kristenhed. Vi kan ikke tænke menighed, som vi har gjort det i århundreder. Bl.a. er bænkevarmere passé. Det er ikke længere rigtigt at holde gudstjeneste om søndagen, og sætte sig på en kirkebænk for at deltage i den form for fællesskab om Kristus. Kristendommen skal uden for kirkerne og uden for de formelle bånd, som ellers holder sammen på folket. Den gammeldags bøn er på vej ud af menighederne, fordi så få egentlig bryder sig om den. Den er fremmed og unaturlig for det almindelige menneske.

Hvor langt James Rutz er villig til at gå for at få succes og fremgang viser sig i hans udtalelse om, at ved evangeliseringen af Indien, handler det om noget helt andet, end vi normalt vil tænke os. Det handler om, at den kristne menighed er villig til at producere menighedsmodeller, der er kulturelt acceptable for hinduer. Hvis vi kunne det, anslår Hutz, at mellem 7 og 100 millioner hemmelige kristne indere ville springe ud i offentlig bekendelse og kristen livsførelse.

Der er mange ting at sige om en sådan tankegang. Her blot to: For det første; Hvis vi skulle producere menighedsmodeller, der er kulturelt acceptable for hinduer, måtte vi være villige til at skære og hugge langt mere end blot en bibelsk hæl og tå. Hvis det er sådanne tankegange, der ligger til grund for Rutz’ ”megaskifte”, vil det kræve et ”megakompromis” af en dimesion, der ville være aldeles uacceptabel for enhver kristen, der ønsker bare et minimum af bibelsk grundlag for liv, praksis og gudstjeneste. For det andet må det undre enhver læser, at Rutz kender til op imod 100 millioner hemmelige kristne indere, og ved, at de ville stå offentligt frem, hvis vi handlede, som han foreskriver. Hvor kender han dem fra, hvis de er kristne i al hemmelighed? Og optræder de i hans statistikker? I så fald; hvor mange millioner hemmelige kristne verden over opererer han med i sine tal?

James Rutz finder beviser for sine påstande i Bibelen, men må fordreje Ordet, for at få det til at passe ind i hans verdensbillede. F.eks. dedikerer han sin bog til:

”…de millioner af talsmænd og menighedsplantere, der er i færd med at forvandle verden til et tempel og fylder jorden med Guds herlighed, som vandet dækker havets bund”.

Rutz laver her en let omskrivning af Habakkuk 2.14, og giver derved indtryk af, at dette skriftsted går i opfyldelse for vore øjne, og at millioner af kristne i dag er i færd med at indføre Kristi kongerige på jord og tage dominion over verden. Vi ser med andre ord den eskatologiske verdensgenfødelse for vore egne øjne. I Habbakuk står:

Jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund. Hab 2.14

I virkeligheden handler dette ikke om menighedens tidsalder, men om Riget for Israel, hvor Kristus selv skal vende tilbage til jorden som konge og indføre sit fredsrige. Det er let at dobbelttjekke sådanne udtalelser som James Rutz kommer med i Bibelen. Habakkuk taler som nævnt om Kristi fredsrige, og han bakkes op af Esajas, der i kapitel 6.6-11 taler om den samme begivenhed. Esajas nævner også den tid, hvor ” landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund”, men han giver os flere detaljer om tiden. Og ud fra disse detaljer ser vi klart, at Rutz tager fejl, når han siger, at profetien opfyldes for vore øjne. Den dag kundskaben om Herren skal dække jorden som vandet dækker havets bund, er samme dag, som:

• Ulven skal bo sammen med lammet
• Panteren ligge sammen med kiddet
• Kalv og ungløve græsser sammen
• Koen og bjørnen bliver venner
• Løven æder strå som oksen
• Spædbarnet leger ved slangens hule
• Ingen volder ondt eller ødelæggelse

Ulven bor ikke sammen med lammet i dag, og panteren skal ikke ligge sammen med kiddet før i 1000 årsriget, ligesom den dag, da der skal være absolut intet ondt og ingen ødelæggelse først fremstår med Kristi tilsynekomst. Ja, om vi læser videre i Esajas, vil vi finde at denne dag faktisk er den dag, da Herren henter den sidste rest af Israel hjem til landet og med udgangspunkt i dette opretter sit, hvor han vil sætte sin trone i Jerusalem. Så langt fra skriftens virkelighed er Rutz’ ord altså, når han allerede i dedikationen mistolker og misciterer Bibelens Ord.

Man kunne selvfølgelig blive ved, men pladsen forbyder det. Kun vil jeg sige dette til sidst:

Man kan undre sig over, at en så ”megaskelsættende” begivenhed, der vil ændre 1 mia. menneskers liv inden for det næste årti og allerede nu er i en ”megarivende” udvikling, når det gælder overflytning af magt mellem befolkninger, fuldstændig er gået verdenspressens, FNs, kirkernes, regeringernes, Islams og hinduernes næse forbi. Hvorfor har ingen – Udover James Rutz og hans tilhængere – opdaget denne radikale verdensomvæltning?

James Rutz kommer ikke med noget nyt. Han fortsætter, hvor Peter Wagner startede i firserne og lover inden for det næste årti, hvad Arild Edvardsen (næsten) hævdede ville ske inden udgangen af halvfemserne. Men Rutz gør mere end det. Han gør sig til talsmand for Dominionteologien, og spreder de samme løgne, som allerede Bob Jones og hans medprofeter fra Kansas City gjorde. Han taler om den samme ”sidste generation” af kristne, der skal få overmåde store kræfter og vælte verden på hovedet. Allerede i 1989 fortalte den falske profet Bob Jones om et syn han havde, hvor 1 mia. omvendte i den sidste generation skulle ledes af 300.000 ledere, der var som 300.000 nye ”gideoner”, med en vældig salvelse, som ikke var set før i kirkehistorien. Selv de gamle apostle skal en dag bøje sig for denne sidste generation af ”power-kristne”.

Tja, så meget for TV2s og Dagbladet Informations nyhed. Man skal åbenbart ikke tro på alt, hvad man hører og ser i medierne, og næste gang du åbner for TV2 nyhederne eller læser en avis om f.eks. Muhammed-tegninger, Israelboycut eller kristne, så eftertjek lige oplysningerne ved andre kilder. Det betaler sig. Man skal heller ikke tro på alt, hvad man hører fra selvudråbte bibellærere. Det er godt at eftertjekke i Bibelen.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2006 Willy Griis