Kampen om Sandheden
Artikler

"Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?"

af dr. John Rice


På dette enkle, korte spørgsmål må hvert eneste menneske lære det rette svar, eller blive nødt til at tilbringe evigheden i fortabelsen - borte fra Gud.

Takket være Gud, dette spørgsmål både stilles og besvares i vor Bibel på så enkel en måde, at hver eneste sjæl kan forstå det. Der er andre spørgsmål i Guds ord, som angår vort evige vel, og på mange steder i Biblen er frelsens vej vist klart og tydeligt; men kun ét sted er dette spørgsmål stillet med netop disse ord, - og på samme sted finder vi også svaret. Paulus og Silas var i fængsel i Filippi, og ved midnatstid bad de og sang lovsange til Gud, indtil Han sendte et jordskælv, som rystede fængslet, og dørene sprang op. Den stakkels fangevogter blev skrækslagen og overbevist om synd, og derefter fremkom han med dette spørgsmål, som han rettede til de to fanger: "Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?" (Ap. Gern. 16, 29-31), og svaret lød: "Tro på den Herre Jesus, så skal du blive frelst!" Dette er Guds enkle frelsesplan, som gælder hvert eneste menneske på den hele jord.

"Hvad skal jeg gøre?"
Der er noget, du må gøre for at blive frelst! Der var håb for fangevogteren, fordi han så sig selv som en fortabt synder og kom skælvende og stillede dette spørgsmål. Kære ufrelste læser, du er en synder. Guds ord taler om denne kendsgerning fra begyndelsen til enden. "Vi fo'r alle vild som får, vi vendte os hver sin vej" (Es. 53, 6). Vi har alle vendt os fra Gud. Gud vil ikke, at mennesker skal leve i den tro, at de er gode. I Rom. 3 læser vi, hvad Guds ord mener om os. "Der er ingen retfærdig, end ikke én, alle er afveget, til hobe er de blevet uduelige, der er ingen, som øver godhed, der er end ikke én" (v. 9-12). I vers 22-23 er det samme gjort klart: "Alle har syndet og fattes Guds ære! " Dette er grunden til, at Jesus sagde til Nikodemus: "Undrer dig ikke over, at jeg siger: I må fødes på ny (Joh. 3, 7). Og lidt længere henne i samme kap. siges der, at den, der ikke tror på Jesus, er allerede dømt (vers 18).

Sikkert må disse ord gøre det klart for hvert menneske, der regner Guds ord for pålideligt, at han er en synder og under fordømmelse, indtil han tror på Jesus Kristus og således er blevet frelst. Derfor, hvis du ønsker at blive frelst, må du erkende i dit hjerte: "Jeg er en synder, jeg er en fortabt synder og behøver frelse."

Kristus døde far syndere, ikke for gode mennesker!
Å, jeg beder dig, indrøm i dag, at du er en fortabt synder, skyldig til Guds dom. Du har forhærdet dit hjerte, du har modstået Guds kald, du har foragtet Jesus Kristus og Hans frelse. Hvor god du end kan synes i andre menneskers øjne, så er du dog en synder og må tilbringe evigheden i fortabelsen. Erkend det, og bekend det! Gør du det, er du rede til at få svar på dit spørgsmål: "Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?"

"Tro på den Herre Jesus Kristus!"
Her er Guds enkle svar på spørgsmålet. Du er en synder, du kan ikke frelse dig selv og er allerede under fordømmelse. Hvad du skal gøre er simpelthen dette, at du skal forlade dig på den Herre Jesus, så har du Guds løfte om, at du skal blive frelst. Jeg mener ikke, at du blot skal tro, der er en Gud og en Frelser. Dette tror selv Djævelen - og skælver (Jak. 2, 19). Du kan tro, at en bestemt mand er en dygtig læge, uden at du henvender dig til ham for at få hjælp. Du kan tro, at en bestemt sagfører er en dygtig sagfører, uden at du beder ham føre din sag. Det drejer sig ikke blot om, at du tror sandheden om Jesus, du må tro på Ham, d. v. s. stole på Ham, forlade dig på Ham, sætte din lid til Ham for din frelse. Gør du det, er du frelst!

Ikke frelst ved gode gerninger!
Naturligvis fortjener du ikke frelsen. Der er intet menneske, der gør det, og der er intet, du kan gøre, som vil gøre dig værdig til den. Mange skriftsteder i Biblen siger, at der er ikke frelse ved gode gerninger, f. eks. Rom. 3, 20: "Intet kød vil blive retfærdiggjort for Ham af lovens gerninger." Og Titus 3, 5: "Gud frelste os, ikke for de retfærdigheds gerningers skyld, som vi har gjort, men efter sin barmhjertighed."

Nej, frelsen er ufortjent, ellers kunne en synder aldrig opnå den. Det koster blod, når synden skal betales; thi skriften siger:

"Uden blodsudgydelse, - ingen forladelse" (Hebr. 9, 22)
I 1. Pet. 1, 18-19 fortæller Peter os, at "det var ikke med forkrænkelige ting, sølv eller guld, at I blev løskøbt fra eders tomme vandel, som var overleveret eder fra fædrene, - men med Kristi dyrebare blod som et lydeløst og uplettet lams." Hvert eneste dyr, der blev ofret på altret i Gl. Testamentes tid, er et billede på, at mennesket er en skyldig synder og må have uskyldigt blod til at betale for sin synd. Jesus døde for vor synd, og takket være Gud! - er frelsen betalt for hvert eneste menneske i hele verden, hvis han vil modtage den som en fri gave fra Gud. Kære ufrelste ven, husk, at det ikke kan frelse dig at tilhøre en menighed. Om du er døbt, er det ikke nok til at frelse dig. Et moralsk liv eller, at du er en god borger i din by, kan ikke frelse dig. Forlad dig ikke på, hvad du har gjort, men på, hvad Jesus Kristus har gjort og lover at ville gøre for dig.

Hvad med anger og omvendelse?
Taler Biblen ikke om omvendelse? Jo, Biblen siger i Ap. Gern. 17, 30: "Efter at Gud har båret over med disse vankundighedens tider, byder Han nu menneskene, at de alle og alle vegne skal omvende sig". Johannes Døberen, Jesus Kristus, Peter og Paulus prædikede omvendelse, og omvendelse er med i Guds frelsesplan. Vanskeligheden ligger blot i, at mennesker ofte misforstår ordet omvendelse. De tror, det er gråd og sorg over synden; men gråd og sorg kan ikke frelse. Misforstå mig ikke. Gud længes efter, at du skal have et angrende, sønderknust hjerte. Du er gået bort fra Gud, du har trådt Jesu Kristi blod under fod, spildt år af dit liv, som du aldrig kan leve om igen. Du har tjent Djævelen. Der er grund nok til at græde over dig selv, og jeg undrer mig ikke over, om du føler, at du har behandlet din Frelser på en forfærdelig måde, - Han, som døde for dig! Jeg undrer mig ikke over, om du ikke kan holde dine tårer tilbage; men hvor megen sorg og anger du end føler i dit hjerte, kan det dog ikke frelse dig.

Du bør være bedrøvet og skamfuld over din synd; men den rette slags sorg leder til bekendelse og omvendelse. At omvende sig vil sige, at dit sind forandres. Du vender dig bort fra synden og til Gud, alvorligt og af hele dit hjerte, og forlader dig på Jesus Kristus. Det menneske der tror på Jesus Kristus, omvender sig, og det menneske, der omvender sig, tror på Jesus! Fangevogteren omvendte sig, da han vendte sig bort fra sin synd og troede på Jesus.

Øjeblikkelig frelse!
Fangevogteren gennemgik ikke en lang periode i anger og sorg først. Det blev sagt til ham, at han skulle tro på den Herre Jesus. Han gjorde det og blev frelst, og hele hans hus blev frelst på akkurat samme måde. Hvor du end læser i det Ny Testamente, vil du se, at folk blev frelst med det samme - uden at skulle igennem en lang periode af sorg. Zakæus, der sad i morbærtræet, troede Jesus, skyndte sig ned og tog imod Ham med glæde (Luk. 19, 6-9). Og Jesus sagde: "I dag er der blevet dette hus frelse til del." Da Peter talte til Kornelius og hans husfæller og sagde, at de skulle blive frelst ved at tro, skete det, medens han endnu talte, at Helligånden faldt på dem, og de blev frelst (Ap. Gern. 10, 44-48). Røveren på korset, den onde synder, blev frelst øjeblikkelig, da han vendte sig til Jesus (Luk. 23, 42-45). Der er ingen beretning i Biblen om nogen, til hvem det blev sagt, at de skulle vente eller græde, før de kunne blive frelst. En, der tror på Jesus, er omvendt. Omvendelse og tro er egentlig det samme - sagt med forskellige ord, og det kræver ikke en lang tids forudgående sorg. Det, som holder dig fra at blive frelst, er dit onde hjerte, der ikke vil slippe synden, din egen vilje, der ikke vil give dig lov til at ile til Jesus for at blive frelst. Vend dig i dette øjeblik bort fra din synd, forlad dig på Jesus og bliv frelst!

Kan man blive frelst uden at bede?
I Biblen omtales der mange tilfælde, hvor syndere beder på lignende måde som røveren på korset og tolderen i templet. I Rom. 10, 13 siges der: "Den, som påkalder Herrens navn, skal frelses." Nogle tror, at en synder ikke kan blive frelst uden en lang forudgående periode i bøn. Imidlertid lærer Biblen ikke dette. At påkalde Herrens navn er i virkeligheden en troshandling, og det er troen, der afgør sagen. Herren opmuntrer synderen til at tro og bede, og Han hører og besvarer synderens bøn, når han forlader sig på Jesus for frelse. Han hørte røverens bøn, tolderens bøn, den blinde Bartimæus' bøn. Men skriften siger: "Hvorledes skulle de påkalde den, som de ikke har troet på? " Visselig, den, som vil frelses, må tro. Bøn er en følge af troen. Det er lige meget, hvor længe man beder, - hvis man ikke tror, kan man ikke blive frelst; men hvis vi tror - uden at forme vore ord i bøn, så er vi allerede frelst. Der er kun én måde at blive frelst på, kun ét skridt, en synder skal tage for at opnå frelsen, det er at tro på den Herre Jesus.

På en eller anden måde har vi prædikanter givet den stakkels verden det indtryk, at Gud er en meget hårdhjertet Gud, og at det koster mange tårer og en lang periode i sorg, førend Han vil høre og frelse en synder. Vi har givet mennesker det indtryk, at vi på en eller anden måde må "røre" Guds hjerte, før Han bliver villig til at tilgive os. Hvilken skamplet at sætte på Guds karakter! Han, som elskede verden så højt, at Han gav sin enbårne søn, for at hver den, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv! Der er betalt for menneskers synder. Guds vrede er bortvendt fra hver eneste, som ønsker at blive frelst. Både Faderen og Sønnen er millioner af gange mere ivrige efter, at syndere skal frelses, end de selv er. Takket være Gud, jeg behøver ikke at tigge Gud om at tilgive mig. Han vil gøre det i samme minut, jeg er villig til at tro Ham og forlade mig på Jesus.

Hvorledes forandres mit hjerte?
Denne enkle måde at blive frelst på synes så let, og den er det! En eller anden ufrelst siger måske: "Men jeg troede, jeg skulle have et andet hjerte?" Ja, det må du have, kære ven, men det er Guds del af sagen. Da Jesus talte med Nikodemus, sagde Han: "Du må fødes på ny." Og Han fortæller Nikodemus om den ny fødsel i Joh. 3, 16. Forandringen af dit hjerte er Guds del af sagen, og du kan være vis på, Han vil udføre den. Din del er ganske enkelt at tro Ham. Hvad din evige frelse angår, indestår Gud for den, når du forlader dig på Ham. Hvad med mine følelser?

Nogle tror, at hjertets forandring er et spørgsmål om følelser. De vover ikke at regne med Kristus som deres Frelser, førend de har fået de mystiske følelser, de venter. Men lad ikke Djævelen bedrage dig på dette punkt! Jeg tror på en "hjertereligion" og takker Gud for den glæde og fred, Han giver mig dag efter dag; men Biblen omtaler ingen steder, hvorledes man "føler" det, før man er blevet frelst, eller hvorledes man "føler" det, efter at man er blevet det. I virkeligheden føler folk højst forskelligt. Nogle græder, når de bliver frelst, andre jubler, nogle priser Gud med høj røst; men den ene er ikke mere frelst end den anden!

Hvad du behøver, kære ufrelste ven, er frelse, og du bør være tilfreds med hvilken som helst følelse, der behager Gud. Du kan ikke føle, at alt er rigtigt, for det er det, og glæden kommer ikke, før du forlader dig på Herren. Man føler ikke virkningen af medicinen, før man har taget den. Israels børn i ørkenen, der blev bidt af slanger, blev ikke helbredt og følte sig ikke helbredt, førend de så op til kobberslangen (4. Mos. 21, 9).

Folk frelses ikke ved følelser, men ved at forlade sig på Gud. Den fortabte søn, langt borte fra sit hjem, bestemte sig til at stå op og gå til sin Fader, men følte sig ikke vel til mode - uden sko, i pjaltede klæder, uden ring på fingeren, døende af sult; men han stod op og gik til sin Fader - ikke ved følelser; men fordi han havde tillid til ham. Og Faderen tog imod ham, ligesom Gud vil modtage enhver synder, der kommer til Ham. Og da den fortabte søn sad ved Faderens bord, iført den bedste klædning, da har han nok "følt" sig lykkelig. Følelser kommer efter frelsen. Overlad følelsen til Herren og kom til Frelseren ved tro nu i dag! Efter at du er blevet frelst, vil du få al den glæde og fred, du længes efter, når du vil følge Herren.

Hvad med hensyn til bekendelse?
Enhver, der bliver frelst, bør åbent bekende frelsen. Matt. 10, 32 og Rom. 10, 9 lærer ganske enkelt, at Gud vil vedkende sig dem, der bekender Ham.

Nu, kære ven, er frelsens vej vanskelig for dig? Der er kun ét enkelt skridt mellem Jesus og dig. Når du forlader dig på Ham, er alt i orden, og du har gjort alt, hvad der er nødvendigt, for at blive frelst. Tag imod budskabet fra Ap. Gern. 16, 31: "Tro på den Herre Jesus, så skal du blive frelst!" Regn med, at det gælder dig! I Biblen loves der i utallige skriftsteder frelse til dem, som tror. Læs efterfølgende ord omhyggeligt igennem:

Joh. 1, 12: "Så mange, som tog imod Ham, dem gav Han magt til at blive Guds børn, - dem, som tror på Hans navn."

Joh. 3, 14-16: "Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, således bør menneskesønnen ophøjes, for at hver den, som tror, skal have evigt liv i Ham. Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin søn, den enbårne, for at hver den, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv."

Joh. 3, 36: "Den, som tror på Sønnen, har et evigt liv, men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se livet; men Guds vrede bliver over ham."

Joh. 3, 18: "Den, som tror få Ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn."

Ap. Gern. 10, 43: "Ham giver alle profeterne det vidnesbyrd, at enhver, som tror få Ham, skal få syndernes forladelse ved Hans navn."

Ap. Gern. 13, 39: "Og fra alt, hvorfra I ikke kan retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved Ham, enhver som tror."

Hvis du var syg eller døende, og du hørte om en god og dygtig læge, der muligvis kunne hjælpe dig, ville du så ikke lade ham gøre det? Ville du ikke overlade dig i hans hænder og stole på ham? Bær dig sådan ad over for Jesus! Han er bedre end nogen jordisk læge; thi Han har altid magt og vilje til at frelse. Vend dig til Ham i dag og forlad dig på Ham! Han vil frelse dig i det øjeblik, du tror Ham og beder Ham derom."

Hvis du havde begået en eller anden kriminel handling, for hvilken du skulle lide straf, ville du så ikke gerne have en god og dygtig sagfører til at forsvare dig? I Guds øjne er du en synder og er allerede dømt og under Guds vrede; men du har en sagfører, en, der fører din sag, hvis du vil betro den til Ham. "Dersom nogen synder, da har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige" (1. Joh. 2, 1-2). Ja, Jesus er ikke alene din forsvarer; men Han har allerede betalt for din skyld, og du kan forlade dig på Ham og være vis på, når du gør det, da er du frikendt, kendt retfærdig for Gud!

Vejen er klar, og du kan blive frelst i dette øjeblik, hvis du vil. Og er vejen vist os til frelse, da er det vor egen skyld, om vi fortabes. Vil du vedblive i din synd? Vil du fortsætte ad fortabelsens vej? Du kan blive frelst i dette minut! Få sagen afgjort nu! Vend dig af hele dit hjerte bort fra din synd og tro på Jesus. Vælg himlen i stedet for fortabelsen! Lad ikke Satan bedrage dig længere. Hvis du tøver, kan det ende med, at du forhærder dit hjerte og forspilder dit liv. Jesus beder dig om at tro på Ham - netop nu. Vil du gøre det? Sig til Ham: Jeg vil! Opsæt det ikke! "Ros dig ikke af dagen i morgen, du ved jo ikke, hvad dag kan bringe" (Ordspr. 27, 1).

"Se, nu er det en velbehagelig tid, nu er frelsens dag" (2. Kor. 6, 2).

"I dag, når I hører Hans røst, så forhærd ikke eders hjerter" (Hebr. 3, 7-8).


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2005 Willy Griis