Kampen om Sandheden
Artikler

De hedenske - de falske og Herrens sande profeter (del 3)

af Willy Griis

Vi møder tre slags profeter i Bibelen. Der er de hedenske profeter (se artikel 1 i denne serie). En anden type vi møder er de falske profeter (se artikel 2). De falske profeter taler altid i Herrens navn, men Herren har ikke sendt dem. Så har vi Herrens sande profeter. De taler Herrens ord og står for hans ansigt, uden personsanseelse.



HERRENS SANDE PROFETER

Joh. 1:1-5, 14 og 18: "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. - Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra faderen, fuld af nåde og sandhed. Ingen har nogensinde set Gud, den Enbårne, som selv er Gud, og som er i faderens favn, han er blevet hans tolk."

Det Ord, som her er tale om er det profetiske ord, den Enbårne er faderens tolk, det profetiske ords opfyldelse i hele sin fylde. Ingen har set faderen, kun den enbårne, som selv er Gud. Ingen engle, ingen profeter, ingen skabning over jorden, på jorden eller under jorden har set Gud, heller ikke Lucifer, som blev til Djævelen, kun sønnen. Joh. 6:46: "Ikke at nogen har set faderen, undtagen den, der er fra Gud, han har set faderen."

Åb. 19:9-10: "Og englen sagde til mig: Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest. Og den sagde til mig: Det er Guds sande ord. Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede. FOR JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS ÅND."

Englen sagde, at den kun var en tjener på lige fod med Johannes og hans brødre, SOM HOLDER FAST VED JESU VIDNESBYRD, SOM ER PROFETIENS ÅND! Profetiens Ånd er Helligånden, som har været både over engle og profeter i gamle testamente og som Jesus sendte til Jorden, da han forlod os for at tage sæde hos faderen i himlen.

Joh. 16:12-15: "Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden, for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, OG HVAD DER KOMMER, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad faderen har, er mit, derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer."

Sandhedens ånd er Helligånden og han har været i virksomhed lige fra skabelsens begyndelse. Han åbenbarer Guds dybder og Guds profetiske vilje både for engle og mennesker. Derfor er engle sendt ud til hjælp for de som skal frelsen. Heb. 1:14: "Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen." Englene kan kun forkynde det, som Helligånden åbenbarer for dem. Både Helligånden alene og englene kan inspirerer til profetiske budskaber igennem mennesker. Derfor står der i 1. Kor. 14:32: "Profeters ånder underordner sig under profeter, for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud." Profeters ånder er engle, som inspirerer, men som ikke tvinger deres budskaber igennem. Profeten er det styrende led. 1. Kor. 14:29: "To eller tre kan tale profetisk, og de andre ( profeter, min kommentar.) skal bedømme, hvad de siger." Eller af en, som har bedømmelsens gave. Åb.12:10: "Én får den gave, at tale profetisk, en anden evnen til at BEDØMME ÅNDER." Enhver profeti skal bedømmes, om den er af Helligånden, der tager af det, som hører Jesus til. Derfor siger Paulus: (Gal. 1:8) "Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han."

Vi vil se på et profetisk englebudskab: Zak. 2:1: "Jeg løftede øjnene, og så fire horn. Jeg sagde til den engel, der talte med mig: Hvad betyder det?" Du kan selv læse videre. Vi forsætter med vers 7 til 14: "Den engel, der talte med mig, trådte frem, og en anden engel gik ham i møde og sagde til ham: Løb hen og sig til den unge mand dér (Zakarias, min kommentar): Jerusalem skal ligge som åbent land, så rig på mennesker og kvæg skal den være. Jeg selv, SIGER HERREN, vil være en mur af ild omkring den og vise min herlighed i den. - Kom, kom! Flygt fra Nordens land (Rusland, min kommentar), SIGER HERREN, for jeg spredte jer for himlens fire vinde, SIGER HERREN. Kom slip bort, Zion, du som bor hos Babylons datter. For dette SIGER HERSKARES HERRE, til herlighed har han sendt mig, til de folk der plyndrede jer: Den, der rører jer, rører ved mit øjenæble. Jeg svinger min hånd imod dem, så de bliver bytte for dem, der nu er deres trælle. Så vil i forstå, at Hærskares herre har sendt mig (englen, min kommentar). Du skal juble og glæde dig, Zions datter, for nu kommer jeg og tager bolig hos dig, SIGER HERREN."

Dette var et profetisk budskab igennem engle til Zakarias og han nedskrev det. Vi ser på en anden profetisk engel, som vi kender i Bibelen.

Daniel 8:15-17: "Mens jeg, Daniel, så synet og prøvede at forstå det, stod der pludselig foran mig en, der så ud som en mand, og jeg hørte en menneskestemme råbe over Ulaj (det er Jesus, Guds profetiske ord, som er manden, min kommentar): Gabriel, forklar ham synet! Da han kom hen, hvor jeg stod, blev jeg grebet af rædsel og kastede mig ned. Så sagde han til mig: Du skal forstå, menneske, at synet gælder endetiden."

Dan. 9:20-24: "Endnu mens jeg talte og bad og bekendte min egen og mit folk Israels synd og bønfaldt Herren min Gud og bad for hans hellige bjerg (Tempelbjerget, min kommentar), mens jeg altså endnu var i færd med bønnen, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i et syn, flyvende hen til mig ved aftenofferets tid. Han kom og talte til mig og sagde: Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse. Da du begyndte at bede, UDGIK DER ET ORD (et profetisk ord, min kommentar), og jeg er kommet for at give det videre til dig, fordi du er en højtelsket mand. Giv agt på ordet, så du forstår synet. Halvfjerds uger er fastsat for dit folk." Osv. Gabriel er en profetisk engel, som profeterer de ord, som udgår fra Herren, Fyrsten over perserriget stod dette profetiske ord imod, men da kom krigsenglen Mikael Gabriel til hjælp. Der er orden også iblandt Guds engle, som har hver deres hverv og gave fra Helligånden. Vi ser Gabriel i profetisk tjeneste også i ny testamente overfor Ypperstepræsten Zakarias, du kan selv læse fra Luk. 1:8-17. Vi læser fra vers 18-19: "Zakarias sagde til englen: Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene. Da svarede englen ham: JEG ER GABRIEL, SOM STÅR FOR GUDS ANSIGT, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab." Vers 26-28: "Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og engelen kom ind til hende og hilste hende med ordene: Herren er med dig, du benådede!"

Indtil nu har jeg ønsket, at vise dig, at også i engleverden, eller den åndelige verden, arbejder Helligånden, som den gør på jorden. Ingen engle har set faderen, men de står for GUDS ANSIGT. De er ledede af Helligånden, som har indsigt i hele Guds vilje, som er åbenbaret i sønnen Jesus Kristus.

På samme måde tjener profeten for Herrens ansigt. 1. Konge 17:1: "Tishbitten Elias fra Tishbe i Gilead, sagde til Akab: Så sandt Herren, Israels Gud, lever, som jeg er i tjeneste hos. Der skal i disse år hverken falde dug eller regn, før jeg befaler det."

King James siger sådan: Så sandt Herren Israels Gud lever, FOR HVIS ÅSYN JEG STÅR. Elias havde samme stilling, som englen Gabriel, han tjente og han stod for Herrens åsyn. Han var udvalgt af herren, som profet for sit folk. Denne udvælgelse skete ved Helligåndens salvelse, den Hellig Ånd, som er profetiens ånd. Da Elias tjeneste var ved at være forbi bad herren ham salve Elisa til profet. 1. Konge 19:16: "Elisa, Shafats søn, fra Abel-Mehola , skal du salve til profet efter dig."

1. Sam. 3:19-21: "Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden. Og hele Israel fra Dan til Bèersheba forstod, at det var BETROET SAMUEL at være profet for Herren. Herren blev ved med at vise sig i Shilo, for der åbenbarede Herren sig for Samuel GENNEM SIT ORD. Og Samuels ord nåede ud til hele Israel."

Herren bekræftede sit profetiske ord, som Samuel forkyndte, men han åbenbarede også sit skrevne profetiske ord for Samuel. En profet har den åndelige indsigt, at han kan udlægge og forstå det profetiske ord, fordi det ord er af Helligånden, som er den profetiske ånd. Her mener jeg det profetiske ord, som gælder samtiden, som de lever i og de taler og udlægger det.

1. Pet. 1:10-11: "Det var denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få, de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge."

Her drejer det sig om fremtidsprofetier, som profeterne grundede over, de betjente her ikke sig selv, men mennesker i en fjern fremtid. De var også profeter for deres egen tid og de tydede de profetord, som var nedskrevet af profeter før dem og som nu gjalt deres samtid. Sådan skal profeter af i dag også arbejde, de har ord fra Herren, samtidig med at de profetisk udlægger Guds skrevne profetiske ord.

Her må jeg citerer King James. 1. Krøn. 25:5: "Alle disse var sønner af Heman, SOM VAR KONGENS SEER I GUDS ORD." Heman var en Guds profet og var tilknyttet kongen. Han tydede de profetiske skrifter for kongen.

Elias tydede også Guds skrifter og kendte Helligåndens tilskyndelse til, hvornår de skulle bringes i anvendelse. 5. Mos. 11:16-17: "Men tag jer i agt, at i ikke lader jer lokke, så i kommer på afveje og dyrker andre Guder og tilbeder dem. For da vil Herrens vrede flamme op mod jer, HAN VIL LUKKE HIMLEN, SÅ DER IKKE KOMMER REGN, OG JORDEN IKKE GIVER SIN AFGRØDE, og så bliver i meget snart udryddet fra det herlige land, som Herren vil give jer." Elias har grundet over disse ord.

Dan. 9:1-3: "I Dareio's første regeringsår - han var af medisk herkomst, søn af Ahasverus, og var blevet konge over kaldæernes rige. I hans første regeringsår blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år. Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske." DETTE ER ET KENDETEGN PÅ EN PROFET, AT HAN KAN TYDE DE PROFETISKE SKRIFTER FOR SIN SAMTID.

Jer. 23:18-23: "Men hvem står i Herrens råd og ser og hører hans ord? Hvem lytter til mit ord og hører efter? Herrens storm bryder frem med vrede, en hvirvelstorm, der hvirvler over hovedet på de ugudelige. Herrens vrede lægger sig ikke, før han har iværksat og gennemført sit hjertes planer. Til sidst skal i forstå dem. - Jeg har ikke sendt profeterne, alligevel farer de frem, jeg har ikke talt til dem, alligevel profeterer de. HVIS DE STOD I MIT RÅD, VILLE DE FORKYNDE MINE ORD FOR MIT FOLK, og få dem til at vende om fra deres onde vej og fra deres onde gerninger. Er jeg kun Gud her på stedet? Siger Herren, er jeg ikke også Gud langt borte?

Jo, Herren er også Gud langt borte iblandt hedningenationer. Han ønsker også der at have nogle der står i hans råd og ser og hører hans ord, så de kan forkynde hans vrede over synden og hans nåde, når de omvender sig.

Mange tror, at et profetisk budskab igennem en profet, sådan pludselig kommer uden besvær og ved en let inspiration. Men de har ikke forstået den profetiske tjeneste, som ikke er det samme, som den profetiske nådegave, som er til opmuntring, formaning og trøst og ikke derudover.

Jer. 15:16-20: "Jeg fandt dine ord og slugte dem, dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde , for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskarers Gud. Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag, TVUNGET AF DIN HÅND MÅ JEG SIDDE ALENE, for du har fyldt mig med din vrede. Hvorfor er min smerte uden ende? Hvorfor kan mit sår ikke læges og ikke helbredes? Du er blevet mig en bæk uden vand, et upålideligt vandløb. Derfor siger herren: Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om, så du kan stå i min tjeneste. Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak, skal du være min mund. De vil vende sig til dig, men du må ikke vende dig til dem. Over for dette folk gør jeg dig til en stejl bronzemur, de skal angribe dig, men ikke besejre dig, for jeg er med dig."

Her har vi profetens lod, han er sat til side for Herren og får at føle Herrens sindelag. Han gransker herrens ord, som bliver ham til fryd og glæde, men når han så retter blikket ud mod Guds folk, så ser han kontrasten og kommer til at kende Guds nød og vrede. Han bliver som Guds mund.

Herrens profeter optræder enkeltvis eller i grupper, under lovsang og tilbedelse kommer de i profetisk henrykkelse. 1. Sam. 10:5-6: "Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor filistrenes guvernør bor. Når du går ind i byen, vil du støde på en flok profeter, der er på vej ned fra offerhøjen, i spidsen for dem går folk, der spiller på harpe, pauke, fløjte og citer, og selv er de i profetisk henrykkelse. Herrens ånd vil gribe dig, så du kommer i profetisk henrykkelse sammen med dem og bliver forvandlet til et andet menneske."

Mange menigheder i dag er bange for forløste møder og profetisk henrykkelse, der forvandler mennesker, så de bliver til et andet menneske. Derfor er den profetiske røst forstummet i mange menigheder. Lovsang løser lænker. Tilbedelse med løftede hænder sætter fri .Den Helligånd skal have bevægelsesfrihed i hjerterne. Saul kom i profetisk henrykkelse og blev til et andet menneske, men derved var han ikke profet. Han havde en anden kaldelse, nemlig som Israels konge. Han skulle hverken være profet eller præst, men konge. Guds Ånd sætter ind i tjeneste som han vil.

Jer. 1:5: "Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig, jeg gjorde dig til profet for folkene."

Efter reformprofeterne Elias, Amos, Hoseas, Mika og Esajas kommer der store og små profeter i tiden omkring Jerusalems ødelæggelse og eksilet i Babylon, nemlig Jeremias, Ezekiel mfl. Derefter begynder profetien og profeterne at forsvinde indtil Jesu fødsel. Skriftkloge og farisæere indtager deres plads, optaget af at studere " loven og profeterne " og konsolidere præsteskabet og tempeltjenesten.

Da efter ca. 400 år igen en profet dukker op nemlig Johannes Døberen, valfarter folk ud til ham i ørkenen for at lytte til hans bodsprædiken og modtage hans bodsdåb i troen på den forjættede Mesias. Johannes er en overgangsfigur, helt i gammeltestamentlig stil, en revser og fornyer. Men især en forkynder af Mesias Kongen og lammet, som bærer verdens synd. Fra Johannes Døbers far, Zakarias (Luk. 1:67-79) til Simeon og profetinden Anna i templet (Luk. 2:25-38) kredser profetierne nu om barnet Jesus indtil Jesus træder offentlig frem og har umiskendelige profetiske træk. Han tyder tidens tegn , forudsiger verdens ende, revser sin samtid for dens hykleri osv. Men Jesus taler ikke kun Guds ord ind i tiden, han er selv Guds ord. Han er profetiernes opfyldelse. Han siger ikke, som profeter før ham: Så siger Herren, derimod siger han: Men jeg siger jer.

Efter Jesu død og opstandelse, sender han Helligånden på pinsedag og da lyder der igen profetiske røster. Ap. 2:14-18: "Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord: disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel: Det skal ske i de sidste dage, siger Gud. Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme. Selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage, og de skal profetere."

Nu kom både den profetiske gave og den profetiske tjeneste i gang, ved Helligåndens udgydelse. Ap. 21 8 - 9 " Den næste dag rejste vi videre og kom til Cæsarea, hvor vi tog ind og boede hos evangelisten Filip, som var en af de syv. Han havde fire døtre, som var jomfruer, og som profeterede." Jeg er overbevist om, at her drejer det sig om den profetiske nådegave, som Paulus omtaler i 1. Kor. Kp. 12 - 10. King James skriver: De havde profetiens gave.

Men der var også profeter, som hører til de fem tjenester som omtales i Ef. 4:11-12. Ap. 11:27-30: "På den tid kom der nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia. En af dem, som hed Agabos, rejste sig og varslede ved Ånden, at der ville blive stor hungersnød i hele verden, og det blev der under Claudius. Disciplene besluttede da, at alle skulle sende, hvad de hver især havde råd til, som hjælp til brødrene i Judæa. Det gjorde de så, og de sendte Barnabas og Saulus til de ældste med gaven."

Denne varslede hungersnød ved Helligånden kom ifølge historikeren Josefus fra år 44 til år 48. Det vi ser her er, at der var mange profeter, allerede så kort tid efter Åndens udgydelse på Pinsedag. Vi ser også, at de rejste i flok ligesom i gamle testamente. De kom fra menigheden i Jerusalem. Agabos profeterede ikke til opbyggelse og formaning her, som også hører den profetiske nådegave til, men han profeterede om fremtiden, for at forvarsle menigheden om noget, som skulle ske, så menigheden kunne tage sine forholdsregler. Der er ingen tvivl om, at der var stor nød på Agabos hjerte for denne sag, han kom jo selv fra menigheden i Judæa.

Ap. 13:1: "I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Mannaen, der var plejebroder til landsfyrsten Herodes og Saulus."

Menigheden blev ledet af profeter og lærere i flertal. Hvad der ellers var af ældste osv. Ved vi ikke. Ap. 13:2-3: "Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til. Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted."

Helligånden sagde: Udtag mig Barnabas og Saulus! Når Helligånden taler her er det en profet der siger ordene. Det var en profetisk kaldelse. Det viser også at profetens tjeneste er, at være med til, at udkalde tjenere. Paulus opmuntre sin trofaste medtjener Timotheus ved at minde ham om profettjenestens ord til ham.

1. Tim. 1:18: "Dette påbud giver jeg dig, mit barn Timotheus, i tillid til de profetier, der engang lød over dig, for at du med støtte i dem skal stride den gode strid med tro." Og 1. Tim. 4:14: "Forsøm ikke den nådegave, som du fik i kraft af profetier og under håndspålæggelse af ældsterådet."

Her er jeg også overbevist om, at profettjenesten har spillet en rolle. Der var en profet til stede da Timotheus var blevet kaldet til tjeneste og senere da han fik en nådegave.

Ap. 21:10-14: "Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. Han kom hen til os og tog Paulus bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: Dette siger Helligånden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder. Da vi hørte dette, bad både vi og folk der på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. Men Paulus svarede: Hvorfor græder i og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld. Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: Herrens vilje ske."

Vi er i Filips hjem, evangelisten, der havde en stor vækkelse med frelse, dåb og tegn og undere i Samaria og ham, som havde fire døtre, som havde profetisk nådegave. Der kom en profet ved navn Agabos. Han brugte redskaber i sin profetiske tjeneste, nemlig Paulus bælte. Det var der også profeter i det gamle testamente der gjorde. Han fremtidsforudsagde ved Helligånden Paulus kommende skæbne, som var Guds vilje med Paulus. Dette siger Helligånden, sagde Agabos. Det var de samme ord, som blev brugt i Ap. Kp. 13:2, da Barnabas og Saulus blev kaldede: "Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden."

Vers 12: "Da vi hørte dette, bad både vi og folk der på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem." Alle der var til stede kendte ikke Guds vilje med Paulus, de modarbejdede Guds vilje. Evangelisten Filip, hans døtre med profetisk gave, ja selv Lukas, som var med på rejsen, frarådede Paulus at rejse. Her skiller profettjenesten sig ud fra den profetiske gave og udfra de, som er døbt med Helligånden. Profeten og Paulus er de eneste, som kender Guds vilje i denne sag. Det viser os hvor vigtigt, det er, at vi har profeter iblandt os.

Paulus samarbejdede tæt med Herrens profeter i sin tjeneste. På apostelmødet i Jerusalem, da der var opstået stridigheder imellem Jerusalemsmenigheden og hedningemissionen, som Paulus stod for, da talte Helligånden profetisk, så de i fællesskab kunne sige: Ap. 15:28: "For Helligånden og vi har besluttet." Derefter udarbejdede de et skrift og sendte to mænd med Paulus tilbage til menigheden i Antiokia.

Ap. 15:22: "Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene." vers 30 til 33: "Så blev de sendt af sted, og de kom til Antiokia, hvor de samlede hele menigheden og overrakte brevet. Da de havde læst det, blev der glæde over denne formaning. Judas og Silas, DER SELV VAR PROFETER, talte mange formanende ord til brødrene og styrkede dem." (Her tales ikke om profetiske ord, men opmuntrende ord fra to gode brødre.) Det var denne profet Silas der senere rejste sammen med Paulus og blev fængslet i Filippi, hvor de sang lovsange så murene brød sammen.

Helligånden og vi har bestemt. Jeg er overbevist om, at Helligånden her er et profetisk budskab afgivet af Judas og Silas. Derfor er det dem, som sendes med apostlen Paulus og apostlen Barnabas tilbage for at overbringe menigheden dette. Vi ser yderligere her at profeterne Judas og Silas var ledende brødre i menigheden i Jerusalem, altså lokalprofeter, med tjeneste udfra Jerusalem ligesom Agabos.

Vi har set, at profettjenesten indeholder: At sluge Guds ord, så det bliver til fryd og glæde. At blive sat til side i ensomhed. At stå for Guds åsyn. At stå i Herrens råd og høre hans ord. At kunne tyde det profetiske skrevne ord til sin samtid. At forudsige kommende begivenheder. At være i profetisk henrykkelse under musik og tilbedelse. At være med til, at udkalde tjenere. Være med til profetisk, at tildele nådegaver til tjenesten. At sidde i de åndelige råd, når der skal træffes beslutninger.

2. Pet. 1:20-21: "Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften, for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud."

En selvbestaltet er et menneske, som giver sig i kast med noget, som Gud aldrig har kaldt ham til, derfor kan en sådan ikke tyde noget i Guds profetiske ord. Derfor lad os ikke kalde os selv til nogen opgave i Guds rige, men lad os bede Helligånden sætte i menigheden. Lad os bede Gud sætte sine udvalgte tjenere, som han vil. Lad os bede om, at Gud virkelig sætter tjenere salvet af Helligånden ellers farer vi vild, og lad os bygge menighed efter Guds tegning, med apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærer, ældste og diakoner, indsat af Gud gennem Helligåndens ledelse og bekræftelse.

AMEN


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2005 Willy Griis