Kampen om Sandheden
Artikler

Sejrende bøn

Apostolisk Tro

Ingen tid til bøn! Når du siger sådan, bedrager du Gud; bedrageri gælder ikke alene penge, men også tid, bøn, tjeneste. Den, der ikke beder, har ikke det, hvormed han kan tjene Herren. Gud vil, at Hans folk skal være et bedende folk, som skal »gribe om alterets horn,« og ikke slippe, før de har bedt igennem til sejr.

Da Jakob havde sendt sin familie og sit gods over bækken, »var der en, som brødes med ham til morgengry.« 1. Mos. 32,24. Hans bøn gik op til herrens trone, og svaret kom! Englen ville forlade Jakob, men denne sagde: »jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig!« Og englen sagde: «Dit navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret!» 1. Mos. 32:26,28.

Har du nogensinde kæmpet i bøn en hel nat? De, der sejrer i bøn, er dem, over hvem Herren udgyder at sin Ånd og kraft. Og efter at have kæmpet og sejret, slipper de ikke, før de har modtaget velsignelsen. Gud ærer bøn og ærer den, der beder, så hvis du holder ud til daggry. åbner himlen sig, og du modtager velsignelsen.

Når du går ind i dit kammer for at bede, vil fjenden bilde dig ind, at der er noget andet, du først burde foretage dig, men hvis du, som Jakob, vil have »magt med Gud og mennesker,« må du stå fast i denne fristelse. Ånden vil da falde som dug på din sjæl; din tro forøges, og Guds kraft mærkes i hvert ord, du siger. Din bøn når Herrens trone, og du bliver »Hans medarbejder« på sjæles frelse.

Daniel var en bønnens mand, og ved tro stoppede han løvers mund. Hebr. 11:33. Kongen råbte med klagende røst ned i løvekulen: »Daniel, du den levende Guds tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunne redde dig fra løverne?« Da råbte Daniel tilbage: »Min Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab.» Dan. 6:20-23. Han vidste, at Gud ville udfri ham, ligesom han også vil udfri dig, hvis du tror din Gud.

Er dine troskanaler tilstoppede, når du beder? Hvis det er tilfældet, kan det muligvis komme af, at du har noget imod din broder eller ikke har været, som du burde i dit hjem. Vort hjerte må være rent og åbent for Gud og mennesker. Hvis du kan fremstille dig for Herren i bevidsthed om, at alt i dig er krystalklart, er der intet, der kan hindre din bøn, og i dit vidnesbyrd er der den klang, der overbeviser syndere, fordi du står bag vidnesbyrdet med dit eget liv.

Gud venter, at Hans folk beder, til de får svar. Elias gik op på bjerget for at bede og sendte sin tjener hen for at spejde ud over havet efter en regnsky. Han kom tilbage og sagde: »Der er intet.« Syv gange sagde Elias: »Gå derop igen«, og syv gange vendte tjeneren tilbage. Tabte profeten modet? Nej, han fortsatte at bede med større og større tro, indtil tjeneren kom og sagde: »Nu stiger der en lille sky op af havet, så stor som en mands hånd « Det var nok for Elias! Han sendte tjeneren til kong Akab for at meddele, at regnen var på vej. Et øjeblik efter var himmelen sort af stormskyer, og der faldt en voldsom regn. Ligeså vil det gå dig; hvis du fortsætter med at kæmpe, falder kraften.

Herren vil, at vi skal være brændende i ånden, Rom. 12:11, brændende med den himmelske ild, der gennemtrænger hele vort væsen med byrde for sjæle, så vi drives tid for at vinde dem. Vi må føle denne byrde, før vi kan bede for dem.

Søg først Herren for din egen sjæls skyld, thi Jesus siger: »Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader, som er i det skjulte, og din Fader, som ser i det skjulte, skal betale dig.« Matt. 6:6. Derefter kan du begynde at bede for andre.

Vi må bede for Guds børn, såvel som for ufrelste! Millioner er på vej til fortabelsen og ligger døende på hospitaler, i fængsler, ja over alt, tiden håb og uden Gud.

De, der svigter i bøn, far ikke Guds kraft. Jesus gik ud i bjergene og bad hele natten og gav os hermed et eksempel på bøn.

Du kan ikke affærdige Herren din Gud med to minutters bøn; du undskylder dig med at sige, at »forretning eller hus skal dog passes«, men stå op en time før hellere end at sætte Gud til side for dit arbejdes skyld. Jesu Kristi evangelium er større og kræver hele vort liv. Herren har ikke forandret sig, men er stadig rede til at besvare bøn. »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op.« Matt. 7:7, og »En retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft.« Jak. 5:16.

Før Pinsedagen var der 10 dages bøn og lovprisning, og omtrent tre tusind sjæle blev omvendt på denne ene dag. De holdt fast ved Apostlenes lære… og bønnerne. Ap.g. 2:42, og senere hører vi, at tallet på mændene nåede op på 5000. Ap.G. 4:4.

Kritik af Bibelen breder sig som en pest og nedbryder den grundlæggende sandhed om korset. Vi er ved at glide ind i denne tidsperiodes sidste dage, hvor mørket spreder sig, fordi hellighedskravet ikke forkyndes og ikke efterleves. Det store frafald er begyndt, og kristenheden er ved at komme ind under Antikrists ånd.

Ethvert Guds barn ved, at tiden for Jesu komme er nær, og da verden synker dybere og dybere i synd, trænges der som aldrig før til bøn. Den sejrende bøn er menighedens kraft og hemmeligheden ved vækkelse, som er nedbedt, ikke oparbejdet ved menneskekraft, idet alene Guds Ånd er i stand til at overbevise et menneske om dets syndighed — ikke mindst nu, hvor hjerterne er så hårde og mangler kærlighed til sandheden.

Mange påvirkes, når bønnen lyder fra Herrens folk om, at denne Åndens glød må brede sig, og at syndere må råbe til Gud om nåde, mens nåde endnu findes.

Kun vækkelse kan opildne de slumrende menigheder, så de bereder sig til Herrens komme. Hvis du er tro i bønnen, kan også du få del i andres frelse og blive en nyttig arbejder ved nådens trone. Bed om, at arbejdet på gaden, i fængsler og hospitaler må lykkes. Bed om, at blade og traktater må nå frem til søgende sjæle, som er hindrede i at høre Ordet forkyndt enten på grund af sygdom eller andre forhold. Da vil du selv få den belønning, som venter, når Jesus uddeler lønnen på den store dag.

Apostolisk Tros virksomhed, der begyndte i 1906, er udelukkende opbygget og opretholdt ved bøn.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2005 Willy Griis