Kampen om Sandheden
Artikler

De hedenske - de falske og Herrens sande profeter (del 2)

af Willy Griis

Vi møder tre slags profeter i Bibelen. Der er de hedenske profeter (se artikkel 1). En anden type vi møder er de falske profeter. De falske profeter taler altid i Herrens navn, men Herren har ikke sendt dem. Så har vi Herrens sande profeter. De taler Herrens ord og står for hans ansigt, uden personanseelse.

DE FALSKE PROFETER

5. Mos. 18:20-22 "Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har befalet ham at sige, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø! Måske tænker du: Hvor kan vi vide, at det, han taler, er noget, Herren ikke har sagt? Hvis en profet taler i Herrens navn og hans ord ikke indtræffer og går i opfyldelse, da er det et ord, som Herren ikke har talt. I formastelighed har profeten talt, fra ham behøver du ikke at frygte noget."

Mange tænker, at det her drejer sig jo om gamle testamente og hvad vedkommer det os i vor moderne tid? Jo, ser du, Jesus taler om, at mange falske kristus'er og falske profeter skal fremstå ved vor tidsalders afslutning, altså lige før tusindårsriget skal fremstå og Jesus komme tilbage til jorden og overtage sit kongedømme i Israel. Vi er meget nær denne situation i vor tid. Jesus siger:

Mat. 24:14 og 23-25: "Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden, som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme… Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! Eller: Her er han! Så tro det ikke, for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud."

Disse falske kristus'er og falske profeter har altid været også i menighedens tidsalder, Jesus præciserer, at det skal tage til ved slutningen af menighedens tidsalder, efter min forståelse netop i vor tid. Johannes siger:

1. Joh. Brev 4:1: "Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden."

2. Pet. 2:15-16: "Da de forlod den lige vej, fòr de vild og slog ind på samme vej som Bileam, Bosors søn, der kastede sin kærlighed på uretmæssig vinding, men måtte lade sig overbevise om sin egen overtrædelse: Et umælende trækdyr gav sig til at tale med menneskestemme og hindrede profeten i hans galskab."

Bileam en falsk profet fra gamle testamente står som et skoleeksempel for falske profeter både hos Peter og i Joh. Åbenbaring. En falsk profet drives af egne ambitioner, magtsyge, pengebegær og åndelig utugt , som er falsk lære i menigheden. Johannes skriver til menigheden i Pergamon:

Joh. Åb. 2:14: "Men lidt har jeg imod dig: Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israls børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt."

Hvem var denne Bileam? Han var en falsk profet der ville lade sig købe for penge til at forbande Israel, men blev tvunget af Gud til at velsigne Israel og senere blev skyldig i Israels forførelse ved sin falskhed og endte med at gå fortabt. Han blev slået ihjel af Israelitterne (Jos. 13:22).

5. Mos. 23:5a og 6: "Og det var dem der lejede Bileam, Beors søn fra Petor i Aram - Naharajim, til at forbande dig, men Herren din Gud ville ikke lytte til Bileam, så for din skyld forvandlede Herren din Gud forbandelsen til velsignelse, fordi han elskede dig."

Petor var profeten Bileams hjemby og den lå i Aram - Naharajim, ved Eufratfloden. Han var altså Aramæer. Aramæerne var betegnelsen for et lille folk af semitisk folkestamme og efterkommere af Abrahams broder Nakor. Det fortæller os hvorfor Bileam havde stor interesse for Israels folk. Vi kan se det af, at flere af hans spådomme er forvrængninger og gengivelser af forjættelserne til Israel.

Jakob havde en drøm, hvor Gud talte til ham. 1. Mos. 28:14: "Dine efterkommere skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes."

Det blev til hos Bileam: 4. Mos. 23:10: "Hvem kan tælle Jakobs støvkorn, hvem kan opregne Israels støvfnug?" Eller:

1. Mos. 49:9: "Juda er en løveunge, fra rov er du vendt hjem, min søn, som en løve har han lagt sig til hvile, som en hunløve, hvem tør vække ham." Det blev til hos Bileam:

4. Mos. 23:24: "Se, et folk, der står op som en hunløve og rejser sig som en løve! Det lægger sig ikke før det har ædt sit bytte."

Der kan ikke være tvivl om, at Bileam har studeret Israels forjættelser og han har erkendt at Jahve er den største Gud af alle guder. Han drages mod Jahve og søger ham, han bekender Herren som sin Gud, men hans hjerte er ikke med i hans overgivelse til Herren og det er netop her de falske profeter er faldet. De drages og lokkes af deres eget begær.

4. Mos. 22:19: "Bileam svarede Balaks mænd: Selv om Balak giver mig alt det sølv og guld , der kan være i hans hus, kan jeg ikke gøre noget som helst, der går imod Herren min Guds befaling. Men bliv I nu her i nat, jeg skal få at vide, hvad mere Herren har at sige til mig."

Bileam kalder Herren: Min Gud! Men han prøver for anden gang, at få tilladelse af Gud til at gå med Balaks mænd for at forbande Israel, så han kunne få denne spåmandsløn, som hans hjerte længdes efter.

Bileam overgav aldrig sit hjerte til Herren, han var altid en åndelig blandingsperson, som løgneånderne havde adgang til, sådan som der står i Åb. 2:14: "Du har nogle som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt."

Der er en anden ting, som hører de falske profeter til. De har en antisemitisk ånd i sig og en antikristlig ånd, som hader Guds folk, om så det hedder menigheden eller folket Israel. De prøver med deres falske profetier eller falske lærer, at forlede både Israel og menigheden til fald fra Guds planer. Balak havde fremført sit ønske overfor Bileam: Kom og forband mig dette folk. Bileam kendte udmærket Guds profeti overfor Israel: Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig. Men spåmandsånden i Bileam var fra mørkets magter og disse magter hader Guds Israel og Guds menighed, så der var en kamp i Bileams hjerte imellem to røster, nemlig spådomsånden og den Hellige Ånd. Spådomsånden som havde haft magten hele tiden i Bileam førte ham til at forlede Israel til fald og det blev til hans egen fortabelse. Han omvendte sig ikke, selvom den sande Gud tvang ham til at tale Guds velsignelse. Her ser vi, at de falske profeter godt kan sige noget rigtigt fra Herren, men deres eget hjerte er ikke med i det og de falske ånder i dem, vil altid give sig til kende i deres livsførelse og handlinger.

David siger i salme 62:5: "De planlægger kun svig, de bruger løgn for at lede på afveje, med munden velsigner de, men i deres indre forbander de."

1. Kong. 22:19-28: "Men Mika sagde: Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone, og hele himlens hær stod til højre og til venstre for ham. Herren spurgte: Hvem vil lokke Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? Nu råbte den ene ét, den anden noget andet. Men så trådte en ånd frem, stillede sig foran Herren og sagde: Jeg vil lokke ham! Da Herren spurgte ham hvordan, svarede han: Jeg vil gå ud og blive en løgneånd i munden på alle hans profeter. Herren sagde: Du er i stand til at lokke ham, gå ud og gør det! Altså er det en løgneånd, Herren har lagt i munden på alle dine profeter her, for Herren truer dig med ulykke. Men nu trådte Sidkija, Kenàanas søn frem, slog Mika på kinden og sagde: Skulle Herrens ånd have forladt mig for at tale gennem dig? Mika svarede: Det skal du få at se, den dag du går ind i det inderste rum for at skjule dig! Men Israels konge sagde: Grib Mika og bring ham til byens kommandant, Amon, og til kongesønnen Joash, og sig: Dette siger kongen: Kast denne mand i fængsel, og sæt ham på vand og brød, til jeg vender uskadt tilbage. Da sagde Mika: Hvis du virkelig vender uskadt tilbage, er det ikke Herren der har talt ved mig. Og han sagde: Hør alle folkeslag!"

Israels konge Akab ønskede sammen med Judas konge, at gå i krig mod aramæerne og Akabs profeter profeterede og talte kongen efter munden. Stemningen var høj hos hoffet og profeterne, de var sikre på sejr, de opirede hinanden og ve det menneske, som havde en anden mening om Guds almagt, som ville føre dem til sejr. Det er den samme ånds-stemning vi kan møde iblandt de kristne i vor tid, når der piskes en stemning op og profeteres om store vækkelser, som skal komme i vor tid, eller store kirkebygninger, som vil blive fyldte med folk. Ve den lille profet, som Mika, der taler imod denne opløftede lykkestemning og taler om frafaldets tid lige før Antikrist står frem og sammen med ham den falske profet, som er profetløgneren over alle løgnere. Bare her i Danmark prædikes der jo om vældig fremgang og sejre i de frikirkelige kredse, selvom der for nylig er dokumenteret, at der de sidste fem år har været en tilbagegang på 30.00 medlemmer. Der har lydt mange profetier om sejre og fremgang, men virkeligheden er tilbagegang. Det er det, som Guds ord kalder falsk profeti.

1. Kong. 22:10-12: "Israels konge og Judas konge Joshafat sad nu, iført deres kapper, på hver sin trone på tærskepladsen ved Samarias byport, og alle profeterne profeterede foran dem. Sidkija, Kenàanas søn, havde lavet sig horn af jern og sagde: Dette siger Herren: Med disse skal du stange aramæerne, til du har gjort det af med dem. Alle de andre profeter profeterede ligesådan: Drag op mod Ramot i Gilead, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd."

Denne Sidkija, hvis navn betyder: Jahve er min retfærdighed, ham som slog Mika på kinden. Han var den mest fremtrædende og yderliggående, de andre profeter så op til ham og fulgte ham. Han brugte symbolhandlinger sammen med sine profetier og ved disse handlinger søgte han, at give kongen og folket tro på sejr. Han havde lavet sig horn af jern. Hornet symboliserede i Israel Guds kraft. Det ville ikke undre mig om kong Akab havde dette horn med sig i krigen, som en magisk lykkeamulet. Men den hjalp ham ikke, selvom han gjorde sig ukendelig og tog kongedragten af for at ligne alle de menige soldater.

1. Kong. 22:34-37: "Men en mand skød sin bue af på lykke og fromme og ramte Israels konge mellem pladerne og brynjen. Kongen sagde da til sin vognstyrer: Vend om og bring mig ud af slagrækken, for jeg er såret. Selv om kampen blev voldsommere og voldsommere den dag, holdt kongen sig oprejst på sin vogn over for aramæerne. Men om aftenen døde han, og blodet fra såret flød ned i vognen. Ved solnedgang lød råbet gennem lejren: Hver mand til sin by! Hver mand til sit land! Kongen døde og blev bragt til Samaria."

Profeten Mika havde ret, han var Guds sande profet og flertallet med alle deres profeter havde uret, de var drevet af løgneånder. Det er ikke masserne og stemningen der fremviser sandheden, men det er ofte de få, der har fået fat på sandheden.

Den som har øre, han hører, hvad Ånden siger til menigheden!

Jeremias, som kaldes den grædende profet og som var meget ensom i sin tjeneste, profeterede om templet og byens ødelæggelse og blev meget upopulær iblandt præsterne og profeterne i Juda på sin samtid.

Herren sagde til Jeremias: Jer. 26:4-8 "Du skal sige til dem: Dette siger Herren: Hvis ikke I adlyder mig og følger den lov , jeg gav jer og hører mine tjenere, profeterne, som jeg igen og igen har sendt til jer, men som I ikke ville høre, så vil jeg gøre med dette tempel som med Shilo, og jeg vil gøre denne by til en forbandelse for alle jordens folk. Præsterne, profeterne og hele forsamlingen hørte Jeremias tale alt dette i Herrens tempel, og da han var færdig med at tale alt det, Herren havde befalet ham at tale til forsamlingen, greb præsterne, profeterne og hele forsamlingen ham og sagde: Du skal dø."

Herren sagde igennem Jeremias: Hvis i ikke hører mine tjenere profeterne, som jeg igen og igen har sendt til jer, men som I ikke ville høre!

Hvem talte Jeremias til? Han talte bl.a. til præsterne og profeterne i templet. Det var en tilsidesættelse af præsteskabet og profettjenesten i templet der ville noget. De var "lykkepræster" og "lykkeprofeter". De fortalte om al den lykke og sejr der stadig ville times folket og Jerusalem for Herren var med dem. Jeremias talte om frafald fra Herren og om omvendelse. Både præster og profeter var bedraget og bedrog folket, de ville ikke høre på de budbringere, profeter, som Herren sendte til dem. Folket vil altid helst høre det om gode, om alle de velsignelser der venter dem. Det vil de ansvarlige ledere af menighederne også og præsterne og profeterne vil gerne opmuntre og opfylde folkets ønsker, så de får mange tilhængere.

Gud ønsker også af hele sit hjerte, at velsigne, men han må ofte formane til omvendelse for, at velsignelsen kan forsætte og her kommer problemet. Folket ønskede ikke at omvende sig og præsterne og profeterne turde ikke skille sig ud fra folket og tage parti for Gud, de ville hellere, at den sande profet skulle dø og hans stemme udslukkes, så de kunne få fred, nemlig dødens fred.

Når det går skidt for Guds menighed, som Israel også kaldes eller vor menighed i dag, så er der altid præster og lykke profeter der kommer med positive, trosopløftende taler og budskaber og folket glæder sig og bliver tilhængere af sådanne mennesker. Der er få profeter der taler omvendelsens budskab og dem ønsker folket ikke at høre

Folket blev fordrevet til Babylon, som Jeremias profeterede. Men lykkeprofeterne forsatte deres arbejde iblandt Guds frafaldne folk. Jer. 29:15: "I siger jo: Herren har ladet profeter fremstå for os i Babylonien." De profeterede om en snarlig udfrielse fra Babels fangenskab og en lykkelig hjemkomst og deres tilhører glædede sig og følte sig opmuntret, men ingen omvendelses taler lød der.

Jer. 29:21-23: "Dette siger Hærskares Herre, Israels Gud, om Kolajas søn, Akab og om Màasejas søn Sidkija, som profeterer løgn for jer i mit navn: Jeg giver dem i Babylons konge Nebukadnesars magt, og han skal dræbe dem, mens I ser på det. Alle de bortførte fra Juda, som er i Babylonien, skal bruge deres navn til forbandelse og sige: Herren gøre dig som Sidkija og som Akab, som babylonerkongen ristede over ilden. For de begik den nedrighed i Israel at hore med deres landsmænds hustruer, og i mit navn talte de løgneord, som jeg ikke havde befalet dem. Jeg ved det og kan bevidne det, siger Herren."

Hvorfor lagde Herren yderligere straf på de landflygtige, havde de ikke lidt nok ved deres bortførelse og fangenskab, hvorfor skulle de være en forbandelse. Fordi de havde lyttet til falske profeter og taget imod deres ord, som var det modsatte budskab, som Jeremias kom med .Han talte nemlig om, at de i mange år skulle blive i Babylonien.

Jer. 29:28: "For han har sendt bud til os her i Babylonien og sagt: Det varer længe! Byg huse, og bo i dem, plant haver, og spis frugten fra dem."

Hvad kan vi så lærer af det, som vi har læst indtil nu? Vi kan lære, at både mennesker og den åndelige verden opfører sig ens til alle tider. De få profeterer om omvendelse og de mange er lykkeprofeter, som drager folket efter sig.

Es. 65:11-13: "Men I, som svigter Herren og glemmer mit hellige bjerg, dækker bord for lykkeguden, blander drikke for skæbneguden, jeg giver jer sværdet i vold, I skal alle knæle til slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit mishag, valgte, hvad ej var min vilje. Derfor, så siger den Herre Herren: Se, mine tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes."

Vi vil nu se på det nye testamente, som også advarer imod falske profeter.

Mat. 7:21-23: "Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! Til mig, skal komme ind i himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud."

Der var også på ny testamentes tid, på apostlenes tid falske profeter iblandt jøderne. Paulus traf en sådan falsk profet på sin missionsrejse. Ap.13:6 -7: "De drog rundt på hele øen lige til Pafos hvor de traf en jøde ved navn Barjesus, som var troldmand og falsk profet. Han holdt til hos statholderen Sergius Paulus, som var en forstandig mand."

Barjesus, en jøde, hans navn betyder: søn af jesus, han havde også tilnavnet Elymas. Han var en falsk profet, som rådgav med sine profetiske spådomsevner statholderen Sergius Paulus. Da apostlen Paulus ville omvende statholderen mødte han modstand fra den falske profet, som ville hindre det. Men Paulus slog den falske profet med blindhed, så var han før blind åndelig, så blev han det nu også fysisk.

I menighedens tidsalder vil der være falske apostle og falske profeter og falske lærer. Paulus advarer Korinther menigheden imod sådanne, som allerede var trængt ind i menigheden og var blevet anerkendt af denne.

2. Kor. 11:4-6 + 12-15: "I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod. Jeg mener nemlig ikke at stå tilbage for disse overapostle, men skønt jeg ikke er nogen stor taler, har jeg dog kundskab og har i èt og alt og på alle måder lagt den frem for jer… "Hvad jeg gør, vil jeg stadig gøre for ikke at give dem, der søger det, anledning til at være stolte af, at de er som vi. De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste."

Kan du kære læser kende ånden fra Mika og Jeremias, den er ført videre her igennem Paulus, for det er Guds Ånd, som kæmper imod falske profeter, og apostle og lærer.

Vi læser, at Korinther menigheden, om hvem der siges, at de ikke manglede nogen nådegave, havde ladet sig forføre af falske apostle, som var direkte sendebude af Satan personligt. Når de så let kunne lade sig forføre, hvad så med os i dag? Er der i dag falske apostle, profeter og lærer, som har fået embeder i menigheden?

Paulus skriver: 1. Tim. 4:1-3: "Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogen falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed. De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden."

Den katolske kirke forbyder deres præster og munke, at gifte sig. Syvendedags- adventisterne forbyder deres medlemmer at spise svinekød og drikke kaffe osv. Det er ikke så vanskeligt, at afsløre, hvis vi vil være tro imod sandheden. Frelsen afhænger ikke af overholdelse af sådanne ting. Men det bliver straks vanskeligere, når det drejer sig om menighedens bortrykkelse, eller skal menigheden indføre tusindårsriget før Jesus kommer igen eller døde Jesus åndeligt og kom under Djævelens herredømme i Helvede før opstandelsen, det som kaldes JDS læren, osv. Her kan menigheden ikke bare lade som ingenting og høre og godtage alt.

2. Tim. 2:16-18: "Hold dig fra den ugudelige tomme snak, for de vil komme længere og længere ud i ugudelighed, og deres lære vil brede sig som kræft. Til dem hører Hymenæus og Filetus, som begge er kommet bort fra sandheden ved at påstå, at opstandelsen allerede har fundet sted, og de nedbryder troen hos mange."

Hymenæus og Filetus var blevet grebet af en falsk lære og arbejdede nu på at udbrede den indenfor menighederne. Det var en erkendelseslære, som gav ny kundskab, som endnu ikke var åbenbaret af Paulus og apostlene. Grundsprogsordet for denne kundskab er Gnosis. De opnåede denne erkendelse igennem en ekstatisk tilstand og var derigennem nået frem til, at opstandelsen havde fundet sted. Ifølge T. Skat Rørdam, en anerkendt bibellærer var deres forståelse, at når de var født på ny i Kristus, så var ånden opstået og derved fornægtede de kødets opstandelse.

Denne gnosticisme, som var en religiøs, filosofisk strømning i oldtidens religioner blev en bevægelse, der blandede sig ind i kristendommen på apostlenes tid også apostlen Johannes kæmpede imod den.

1. Joh. 4:1-3: "Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud, men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden."

Enhver ånd som bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kød (født som menneske). Gnostikerne påstod, at Jesus var søn af Josef og ikke af Helligånden. Da Jesus blev døbt af Johannes døber besatte Guds ånd ham og arbejdede igennem ham indtil korset, på korset forlod Guds ånd ham igen, da Gud ikke kunne dø og tilbage hang Jesus, Josefs søn og det var ham der døde. De skilte altså Jesus og Kristus ad. Kristus betyder jo den salvede og salvelsen forlod Jesus på korset. Derfor er det vigtigt for Johannes at holde fast ved, at Jesus er Kristus født som menneske.

2. Tim. 4:14-15: "Smeden Alexander har voldt mig meget ondt. Herren vil gengælde ham efter hans gerninger. Ham skal også du vogte dig for, for han er trådt hårdt op imod vores forkyndelse."

Sandsynligvis den samme Alexander i 1. Tim. 1:20, en tidligere kristen, men nu Gudsbespotter, og af Paulus over-givet til Satan.

Johannes skriver i Åb. 2:18-21: "Og skriv til englen for menigheden i Thyatira: Dette siger Guds søn, der har øjne som luende ild og fødder som skinnende malm: Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed, og dine sidste gerninger overgår de første. Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød."

Om de nogensinde fik gjort op med den falske profetinde og hendes falske lære ved jeg ikke, men år 250 var menigheden fuldstændig opslugt af en falsk sekterisk bevægelse, som hed Montaisterne opkaldt efter en falsk lærer ved navn Montana.

Kampen stod imellem falsk og sand lære i menighederne og apostlene holdt sig ikke for gode til at afslører de falske lære med navns nævnelse.

Vi ser i det vi har gennemgået, at de sande profeter i gl. testamente kæmpede imod de falske profeter, præster og konger. Men vi ser også, at kampen mellem lys og mørke forsætter ind i menighedens tidsalder. De sande Herrens tjenere kæmper imod de falske apostle, profeter og lærer. Er kampen da ophørt i vor tid? Skal menigheden af i dag slet ikke tage stilling til noget? Er alt ligegodt? Vi hører ofte, at vi skal elske hinanden, men er det på trods af sandheden? Vi hører ofte, at vi ikke skal lade lærer spørgsmål adskille os, men var det sådan, at de gammel-testamentlige profeter så på det, var det sådan Paulus så på det? Nej, vel. Hvis det er sådan i dag er det så ikke tegn på forførelse? At tage stilling for sandheden er at tage stilling for Jesus og den sunde lærer.

Gal. 2:11-15: "Men da Kefas (Peter, min kommentar) kom til Antiokia, trådte jeg op mod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. Før der kom nogle fra Jakob (Jerusalemsmenigheden, som gik ind for omskærelse, min kommentar), spiste han nemlig sammen med hedningerne (holdt nadver, min kommentar), men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder?"

Ef. 4:15: "Men sandheden tro i kærlighed skal vi i èt og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus."

Hvordan er det så i vor tid? Er der slet ingen falske profeter og falsk lærer i dagens menigheder? Vil Djævelen ikke gennem sine tjenere overtage menighederne ved at forvanske Guds ord? Tør vi ikke kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade?

Jeg hørte i 1980'erne, at der skulle komme en stor ungdomsvækkelse, det blev proklameret i skrift og gennem lokalradioer og de kristne blev vildt begejstret og fulde af forventning. Jeg talte imod det, som falsk forventning, da Gud ikke begrænser en vækkelse til de unge i landet. Ville en sådan vækkelse komme, ville den gribe hele familien. Et sådant falsk håb kommer jo ikke ud af ingenting, der står altid mennesker bag og det gjorde det også her, en præst fra Herning var drivkraften. Vækkelsen kom aldrig og præsten var stadig lige populær. Men de som løftede røsten imod denne tanke huskes stadig, som lyseslukkere.

Jeg husker også, at en fik et syn om et kors som strakte sig fra Nordjylland til Sydjylland med korsstængerne over til sjælland, det blev blæst op over hele landet, at nu kom vækkelsen og den begyndte i Nordjylland. Den kom aldrig.

Her i Randers startede vi vores menighed i 1970 og vi oplevede at mange sluttede sig til menigheden og begejstringen var stor hos os. Vi fik også besøg af flere prædikanter fra ind og udland, når de oplevede begejstringen hos os, så profeterede de stor fremgang og vækkelse. Vi havde besøg af en dansk anerkendt profet, som profeterede, at herfra og til langt ud over landets grænser skulle vækkelsen gå. Nu er der gået 35 år siden, det er endnu ikke sket. Så er der dem der vil undskylde den slags profetier med, at det er de, som der profeteres om, der ikke var modtagelige for Guds vilje. Men er Guds forudsigelser da afhængig af mennesker. Kender Gud ikke mennesker på forhånd og gør han det vil han så profeterer om ting han ved ikke sker fordi mennesker ikke kan modtage det. Nej, det tror jeg ikke. Det er snarer os der ikke vil tage stilling til falske profeter og profetier. Vi ønsker at holde os til "lykkeprofeterne" ligesom Israel i gamle testamente, der er ikke stor forskel på den menneskelige natur.

Vi har også falske profeter, falske lære og falske apostle (ledere) i dag. Men der er efterhånden ikke mange der kæmper imod dem med Åndens sværd i hånden, som er Guds ord. Jeg er bange for, at vi ender som Thyatira menigheden, vi bliver opslugt af vor tids Gnostikere uden at opdage det. (Se artiklen om herlighedsteologien på min hjemmeside). JDS læren er aldrig blevet tilbagekaldt offentlig fra trosbevægelsens menigheder. JDS læren går ud på, at Jesus døde åndelig og forlod korset for at komme under Satans herredømme i Helvede i 3 dage. Det var igennem denne lidelse, at Jesus vandt sejren og ikke på korset. Denne lære kommer fra E. W. Kenyon, som inspirerede Kenneth Hagin, der er trosbevægelsens far. Trosbevægelsen sælger stadig hans falske bøger og udbreder hans lærer. Her et par udtalelser af Kenyon: Han (Jesus) blev gjort til et med Satan, da han blev gjort til synd. - - Vi tror at Jesu fysiske død på korset ikke berørte syndespørgsmålet i det hele taget. Og her et par udtalelser af Kenneth Hagin: Kristi fysiske død på korset var ikke nok til at frelse os. - Jesus blev gjort til synd. Hans ånd blev adskilt fra Gud. Og han gik ned i Helvede i vort sted.

Nu er det sådan, at Helvede står tom og det er ikke Satans regeringssted, men hans straffested. De første der kastes deri er Antikrist og den falske profet. Åb. 19:20-21. Satan kastes deri efter tusindårsriget (Åb. 20:7-10). Og derefter bliver døden og dødsriget, sammen med de fortabte mennesker efter den store dom kastet deri. Åb. 20:11-15. Men Jesus gik sejrende fra korset ned og prædikede sit sejrsbudskab for ånderne, der var i forvaring.

1. Pet. 3:18-21: "For også Kristus led èn gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem, det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget, i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand."

2. Kor. 4:1-3: "Derfor bliver vi ikke modløse i den tjeneste, som vi har fået af barmhjertighed.. Vi har sagt nej til det skjulte og skændige og går ikke frem med snedighed og forfalsker heller ikke Guds ord, men bringer sandheden for dagen og anbefaler således os selv til ethvert menneskes samvittighed, for Guds øjne."


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2005 Willy Griis