Kampen om Sandheden
Artikler

På vandring fra Egypten til Kanaan

af Willy Griis

1. Kor. 10:1-6: "Det skal i vide brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus - og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem."

Israel var på vandring fra Egypten, som for os kristne er et billede på Verden og til det forjættede land Kanaan, som er et billede på Paradis og det himmelske Jerusalem. Israels vandring er nedskrevet for vores skyld, skriver Paulus, til et advarende eksempel, for at vi ikke skal begå samme fejltagelse, at blive afgudsdyrker, som kan være at blive mammon dyrker, eller blande os med mange af de nyreligiøse bevægelser, som er kommet til vort land. Vi må heller ikke leve i utugt, som nogle af dem gjorde. Vi må heller ikke udæske Kristus, som der står, det betyder: Vi må ikke stille krav på en sådan måde, at vi stiller betingelser for at prøve Kristus. Vi må heller ikke have en oprørsånd imod Gud og hans forordninger i menigheden, som da de gjorde oprør imod Guds tjener Moses. Denne måde at leve på bringer os ind under Guds vrede og vi vil falde i ørkenen og ikke nå målet.

Rom.12:2: "Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne."

Her tales ikke om en lovmæssig moralsk forbedring udfra devisen du skal og du må ikke, men om en sindsfornyelse ved den nye fødsel. De som ikke har oplevet den nye fødsel ved ikke, hvad vi her taler om. De er åndelige blinde ligesom farisæerne der var blinde vejledere for blinde. Nikodemus var en sådan blind farisæer og lovlærer i Israel. Han hørte ind under begrebet Verden, eller for at blive i Paulus sprog, han er ikke kommet ud af Egypten. Han var endnu ikke begyndt på vandringen imod Paradis og det himmelske Jerusalem.

Joh. 3:3: "Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige."

Det er den samme Johannes der skriver i 1. Joh. 5:1-5: "Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud. Og enhver, som elsker den, der har født ham, elsker også den, der er født af ham og deraf ved vi, at vi elsker Guds børn: at vi elsker Gud og handler efter hans bud. For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud, og hans bud er ikke tunge. For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn."

Verdenslivet, livet i Egypten, som er et trælleliv under denne verdens magter og for denne verdens fyrste er brudt i Kristus. Vi er kommet på en åndelig vandring med klippen Kristus fra hvem det levende vand flyder til os og igennem os. Nu kan kun ulydigheden hindre os i at nå målet.

1. Pet. 4:17-19: "For nu er det tiden, da dommen tager sin begyndelse, og den begynder med Guds hus, men når den begynder med os, hvilken ende vil det så ikke tage med dem, der er ulydige mod Guds evangelium? Hvis den retfærdige med nød og næppe frelses, hvordan vil den ugudelige og synderen da være stedt?"

Den ugudelige er de som lever i verden og ikke vil vide af Gud, de dømmes sammen med verden, som er under Guds vrede. Synderen er den genfødte, som ikke er lydig imod Guds evangelium, de falder i ørkenen. 2. Tim. 4:10: "Skynd dig, kom snart, for Demas har forladt mig af kærlighed til denne verden og er rejst til Thessalonika." Israel længtes i ørkenen efter Egyptens kødgryder, men Demas forlod Paulus og tog tilbage til Egypten, som jo er et billede på verden. Han faldt i ørkenen, og er et advarende eksempel for os, som stadig er på vandring. 1. Kor.10:12: "Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder."

2. Krøn. 30:17-20: "Der var mange i forsamlingen, der ikke havde helliget sig, derfor slagtede levitterne påskelammet for alle, der ikke var rene, så de kunne helliges Herren. For størstedelen af folket, særlig mange fra Efraim, Manasse, Issakar, og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste påskemåltid på en anden måde end foreskrevet. Men Hizkija gik i forbøn for dem og bad: Herren er god, måtte han tilgive alle, der bestræber sig på at søge Gud Herren, deres fædres Gud, selvom de ikke opfylder helligdommens renhedskrav. Herren bønhørte Hizkija og skånede folket."

1. Kor. 5:7: "Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus."

Men mange i forsamlingen havde ikke helliget sig, de spiste påskelammet anderledes end foreskrevet, men fandt tilgivelse. For det de spiste var kun en skygge af det, som skulle komme, nemlig Kristus. Hvad mener Paulus så med at vi er en ny dej? At den gamle surdej er renset bort?

1. Kor. 5:9-11: "I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en."

Den spise der her er tale om er nadverbordet og de afskyelige ting der her er tale om er surdejen, som skal renses ud, så vi er hellige og rene og ikke spiser påskelammet anderledes end det er foreskrevet.

1. Kor. 11:23-32: "For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: Dette er mit legeme, som gives for jer, gør dette til ihukommelse af mig. Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig. For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til. Derfor er der mange syge og svage hos jer, og ikke så få sover hen. Hvis vi agtede på os selv, ville vi ikke blive dømt. Men når vi dømmes af Herren, opdrages vi, for at vi ikke skal blive fordømt sammen med verden."

Sygdom, svaghed og død iblandt Guds menighed er en følge af at vi ikke renser den gamle surdej ud inden vi deler nadveren sammen og vi rammes for at vi skal opdrages til at sky ugudelighed og synd. Vi skal prøve os selv, at vi ikke selv er fyldt af gammel surdej og derved spiser påskelammet anderledes end foreskrevet.

Vi er født på ny og er kommet i vandring med Gud på hans anvisninger og betingelser. Vi skal rette vores liv ind efter Guds ords anvisninger for at nå målet. Det er Guds nåde, at vi er kaldet ud fra verden (Egypten). Det er Guds nåde at vort påskelam er slagtet og vi nu vandre under blodet.

Israel nåede det røde hav i deres vandring under blodet. De blev døbt til Moses i det røde hav. Moses er et forbillede på Kristus.

Rom. 6:3-4: "Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv."

Efter at Israel blev døbt i det røde hav begyndte ørkenvandringen, sådan er vores liv her i verden en ørkenvandring indtil vi når vort mål Paradiset med det himmelske Jerusalem. Vi begynder vandringen efter at vi er født på ny og begravet i vand. Vandringen er under blodet og uden fordømmelse. Rom.8-1 efter King James: " Derfor er der da ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus, de som ikke vandre efter kødet, men efter Ånden."

Beviset på at vi endnu er i ørkenen er at kødet følger med, når vi når målet for vor sjæls frelse er vi befriet fra kødets begær. Rom. 8:3-4: "Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndig køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden."

På vores ørkenvandring har vi fået Helligånden, som vores hjælper og vejleder i stedet for Ildstøtten og Røgskyen, som ledte Israel. Helligånden skal vejlede os til hele sandheden, vi der vandre efter Ånden.

4. Mos. 14:1-4: "Da brød hele menigheden ud i høje råb, og folket græd hele natten. Alle Israelitterne gav ondt af sig mod Moses og Aron, og hele menigheden sagde til dem: Gid vi var døde i Egypten! Eller gid vi var døde i ørkenen her! Hvorfor fører Herren os til dette land, hvor vi skal falde for sværdet og vores kvinder og børn blive taget som bytte? Var det ikke bedre, om vi vendte tilbage til Egypten."

Kødet vil altid stride imod Gud og hans tjenere. Kødet er fuld af vantro og vil ikke bøje sig for hans vilje. Menigheden i ørkenen lod sig lede af kødet og faldt i ørkenen og nåede ikke landet. Der var også mange tjenere der fulgte kødet og gjorde oprør imod Moses og Aron. De ville vælge nogle ledere, som ville føre dem tilbage til Egypten (4. Mos. 14:4) på samme måde, som også kristne i dag hellere vil følge de ledere der gør vejen lettere for kødet. Vi står også på valg i vores ørkenvandring, om vi vil lade os lede af Ånden eller kødet, husk at Israels vandring er en advarende røst til os, som Paulus siger. Men vi vil ikke leve efter kødet og miste livet i ørkenen.

Rom. 8:12-14: "Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal i leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn."

5. Mos.1:19-20: "Så brød vi op fra Horeb og vandrede igennem hele denne store og frygtelige ørken, som I selv har set, ad vejen til Amoritternes bjergland, sådan som Herren vor Gud havde befalet. Da vi nu kom til Kadesh - Barnea, sagde jeg til jer: Nu er I kommet til amoritternes bjergland, som Herren vor Gud vil give os. Se, Herren din Gud har lagt landet åbent foran dig. Drag nu op og tag det i besiddelse, sådan som Herren, dine fædres Gud, har befalet dig. Vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme."

Amoritterne boede i Kaanan og besad de mest frugtbare steder i landet og ville hindre Israel i at trænge ind i landet og tage det i besiddelse. Da Israel kom til landet var amoritterne nedsunket i stor synd og de største laster. Deres afgudsdyrkelse var forenet med menneskeofringer og vild usædelighed. Da de ikke kunne besejre Israel forsøgte de at føre Israel ud i afgudsdyrkelse. Amoritterne er at sammenligne med de onde ånder, som vil hindre menigheden i at erobre landet, at nå Paradiset og den himmelske stad.

Ef. 6:12: "Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet."

Kampen er ikke mod kød og blod, som betyder mod mennesker ( kød ) og blod, som betyder slægtninge. Vi kæmper ikke på samme måde som muslimer, der vil oprette et verdens rige ved magt, det er der også kristne der er forført til at tro er Guds vilje. De vil forbedre verden og indføre et fredsrige ved evangelisation. De vil være fredskonger, men det er ikke sådan kampen skal kæmpes. Satan og de onde ånder har deres fæstninger i himmelrummet og det er de fæstninger vi skal indtage.

1. Mos.1:28-30: "Hvor er det vi skal drage hen? Vore brødre tog modet fra os, da de fortalte om et folk, der er større og talrigere end vi, om store himmelhøjt befæstede byer og om anakitterne, som de havde set der. Men jeg sagde til jer: Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem! Herren jeres Gud, som går foran jer, vil selv føre krig for jer, ganske som han gjorde for øjnene af jer i Egypten."

Israel turde ikke tage landet i besiddelse, selvom Herren selv ville kæmpe for dem. De var fulde af vantro og blev derfor ført tilbage til ørkenen for at dø. Jeg håber ikke vi er fulde af vantro når vi skal indtage de onde ånders områder. Jesus har selv kæmpet og vundet over Djævelen og de onde ånder. Mat.10-1 " Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse.

Det blev en ny slægt, som gik ind i landet under Josvas ledelse, han som er et billede på Jesus. Jos. 10:24-25: "Da de havde ført kongerne ud til Josva, kaldte han alle Isrelitterne sammen og sagde til anførerne for krigerne, som havde været med ham: Kom herhen, og sæt foden på disse kongers nakke. De kom hen og satte foden på deres nakke, og Josva sagde til dem:Vær ikke bange og lad jer ikke skræmme. Vær modige og stærke, for sådan vil Herren gøre med alle de fjender I kommer i krig med."

Vor kamp er ikke politisk eller organisatorisk, men åndelig. Vi har fået magt i den åndelige verden og skal indtage det åndelige land. Kampen står mod magterne i himmelrummet, som har besat menneskeslægten for at føre den imod fortabelsen under svære sygdomme og lidelser og onde ånders besættelse. 1. Kor.15:57: "Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus."

1. Tes. 4:15-18: "For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord."

Hvor skal vi mødes med Herren? Der stod i luften, som også er himmelrummet, hvor de onde ånder har magten. Vi indtager det åndelige land i himmelrummet og kampen er i fuld gang om dette land. Åb. 3:12: "Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn."

Der stod i 1. Tes.: 'For Herren selv vil stige ned fra himlen og mødes med os i luften.' Der stod i Åb.: 'Det ny Jerusalem der kommer ned fra himlen.' Både Jesus og den store konges by Jerusalem kommer ned fra himlen for at være i himmelrummet og dertil skal vi bortrykkes når den fulde sejr er gennemført og det åndelige land indtaget. Satan og de onde ånder besejret. Vi er på en åndelig vandring fra Egypten til Kanaan og kampen mod amoritterne er i fuld gang. De vil kæmpe imod os og kan de ikke vinde vil de gå i pagt med os for at vi skal leve sammen i landet medens vi tilbeder deres afguder. Men nej, vi vil være det rene usyrede brød, som Paulus omtaler.

Må Gud velsigne dig i Kristus på vandringen.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis