Kampen om Sandheden
Artikler

Mere end sejrvinder
af Jessie Penn-Lewis

Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. (Rom. 8.37)

Budskabet fra Golgata indebærer ikke kun, at Kristus bar dine synder på sit legeme op på korsets træ, men at han også bar dig, synderen, der op - ja, bar dig selv derop. Når du kommer dertil, at du indser, at Gud ikke går ind på bare at "forbedre" dit gamle liv, men kræver af dig, at du betragter det som "korsfæstet" og af ham modtager et nyt liv. Da skal du finde ud af, at dette nye liv i sig selv ejer alle de samme kendetegn. Livet i gamle Adam havde sine udmærkede kendetegn, livet i den nye Adam har sine. Det er nødvendigt igen og igen at gentage denne side af korsets budskab, for kun stykkevis tilegner vi os sandheden, til den sluttelig griber os helt og virker kraftigt i os som tro. Men det er ikke nok med, at Kristus, som stedfortræderen, bar synderen op på Golgata kors, men igennem sin død på dette kors har han fuldstændigt besejret og afvæbnet åndeverdenens fyrster og myndigheder, Kolossenserne 2:15. Derfor findes der for en kristen ikke den ringeste anledning til at frygte Satan. Han er en absolut besejret fjende for hver og en sjæl, som kender

SEJREN PÅ GOLGATA

"Frygt medfører pine." Det fuldkomne værk på Golgata tager rædslen bort, tager frygten for døden bort, ja, frygten for den, "der har dødens vælde, nemlig djævelen." Hebræerne 2:14-15.

På korset bar Kristus al synd. Der kan du få dine synder vasket bort ved hans blod, så fuldkomment, at ikke engang alle Satans onde ånder kunne genskabe dem og kaste dem tilbage på dig. Gud selv har taget dem bort, han har selv sagt: "Thi jeg vil nådig tilgive deres uret og aldrig mere komme deres synder i hu." Hebræerne 8:12. Dette er både frelse fra syndens skyld og straf. Men det er uendelig vigtigt, at du kommer til indsigt om denne sandhed, at Gud kun fjerner synd på den betingelse, at synderen afstår fra synden. Gud kan ikke tage den synd bort, som du ikke vil afstå fra.

Når du ved, at dine synder er fjernet, og du virkelig er født af Gud, idet han giver dig nyt liv, som kendetegnes af sejr gennem korset, da er der tre sider i dette liv, som du må komme til forståelse af.


1. SEJR OVER SYNDEN

Synderen, frelst gennem Kristi død, står retsligt ikke længere i gæld til synden. Han har ret til at bryde med den. Hver en synder, som står på grundvolden i Romerne 6:6, kan i Jesu sejrende navn sige sit: "Synden har ikke mere magt over mig." Har du været slave under f.eks. tobak, så kan du på denne grund stå op og sige: "Tobakken har ikke mere magt over mig. I hans navn, som døde for mig, nægter jeg absolut at være træl under denne vane." Som genløst har du ret til på denne måde at hævde din frihed, thi gennem det, der skete på korset, blev du frikøbt, og du må tilregne dig alt det, som Kristus erhvervede til dig, alt må du tage til dig. Romerne 6:13. Æren bliver ikke din, når du på denne måde besejrer synden. Sejren er vundet, ikke gennem din menneskelige viljekraft, men gennem Jesu fuldbyrdede værk på korset. Han erhvervede syndernes forladelse, og han er også den, som erhvervede sejr over synden og døden til dig.

Betragt nu dette kors, "rejst udenfor lejren!" Se lammet, som hænger der! Moody plejede at sige: "Gud besejrede helvedes løve med et slagtet lam", og således er det. Åh, om Kristi forsamling ville stå op i Jesu Kristi navn, og blive genløst, og i hans navn gøre brug af deres frihed ved at vægre sig ved at stå til tjeneste for synden eller Satan! Gør det, du Herrens forsamling, og forkynd højt og frit i Jesu navn, at djævelens værk kan tilintetgøres, thi netop "derfor åbenbaredes Guds Søn, at han skulle tilintetgøre djævelens gerninger." 1.Johannes brev 3:8. Lad os gribe og fastholde disse to fakta: Sejren på Golgata er en virkelighed, og Satan er en besejret fjende. Kristus har overvundet ham på Golgata. Når du står på grundvolden i Romerne 6, og tror at dit gamle menneske er korsfæstet med Kristus, da bliver du én ånd med Kristus. - "Men den, der holder sig til Herren, er én ånd med ham." 1.Korinter 6:17. Det er ikke meningen, at du skal gå imod en mægtig og frygtelig åndsfjende alene. Når din ånd er forenet med Herren, er du "én ånd med ham." Kristus er sejrherren, og du er forenet i én ånd med ham, sejrherren.

Det er ikke således, at det er dig selv Herren giver sejr. Det er dig, forenet i én ånd med sejrherren, som får den. Skulle vi så frygte og bæve for fjenden, når vi er et med sejrherren, forenede med ham i én ånd? Nej, "fordi han, der er i jer, er større end han, der er i verden." 1.Johannes brev 4:4.

Men du kender ikke denne fulde forening med sejrherren, førend du er kommet til Golgata, og urokkelig fastholder den sandhed, at det gamle liv i Adam er korsfæstet med Kristus. Det gamle liv i Adam står i vejen for dig og fører en form for strid i egen kraft, som ikke gavner, men alene spiller fjenden sejren i hænderne, idet den giver ham anledning til at få magt over dig. Så må da det gamle liv i Adam betragtes som korsfæstet, for ellers bliver det et område for fjenden til at virke i. Hvert eneste øjeblik må kødet fastholdes i døden med Kristus, for ellers bliver det et materiale, hvori Satans glødende skud og pile får fodfæste. Satan har hel og fuld råderet over hele den gamle, faldne natur. Han kender den del af dit gamle liv, som ikke er udleveret til korsfæstelse med Kristus, og det er netop på det (de) punkt(er), han sender sine glødende pile, hvis pilespidser flammer af helvedes ild. Når de rammer dig, brænder de, og idet de flammer op i luer, sætter de endog dig i brand, for at få dig til at "blusse op". Når som helst du ser en kristen "blusse op", så ved du, hvor ilden kommer fra. Den kommer fra det gamle, selviske liv, som er blevet

"ANTÆNDT AF HELVEDE"
Jakobs Brev 3:6.

Du, Guds barn, plejer du at "blive ophedet", og derved sige ting, som du ikke burde sige? Blusser du op og bryder ud i usædvanlige ord og handlinger, som gløder af helvedes ild? Det er ikke den kamp, der fører til sejr, men som hver gang ufejlbarligt ender med nederlag. Forstår du nu vægten af Romerne 6? Antag at vi uden denne faste grund under vore fødder, beredte os til at storme Satan! Hvor skulle han ikke falde over os! Han ville genkende sit eget og sige: "Hos den der er der endnu adskilligt tilbage af det, som tilhører mig, adskilligt af mit "affald og liv". Du kan ikke binde "den stærke" (Lukas 11:21-22), så længe du ikke har udleveret det, som hører ham til, både i dit indre og ydre liv. Derfor må du "stå vagt" ved Golgata og hele tiden fastholde, at dit gamle liv er korsfæstet med Kristus. Da vil helvedes ild ikke kunne formå at antænde dig, ikke kunne "sætte tilværelsens hjul i brand", som ellers så let antændes, som det er blevet af slangens gift siden faldets dag i Eden.

Striden med helvedes løve må føres i lammets sindelag - løve-lammets sindelag - i Jesu egen Ånd. Når de glødende pile kommer, må de i dig finde lammets sindelag. Hvor dårligt end mennesker behandler dig, hvor meget de end tramper på dig, misbruger din godhed og ser ned på dig, så må du aldrig "blusse op", for derefter at kalde den ild i dig for "retfærdig harme", "retmæssig indignation" eller noget lignende. Vi behøver i sandhed den frigørelse som fås på Golgata, og den ånd, det sindelag, som boede i lammet, som slagtedes der.


2. SEJR I LIDELSEN

Den anden side af det sejrende liv finder vi skildret i Romerne 8:35-39. "Vi er regnet som slagtefår", siger Paulus men tilføjer straks: "Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os." "Mere end sejrer vi ved ham", når du bliver dårligt behandlet, foragtet og forladt og, i lighed med Kristus, så ringeagtet som det lam, som ledes til slagtning.

"For din skyld dræbes vi dagen lang." Det er ikke behageligt for os at blive ligestillet med et slagtefår. Der er ingen ære i det. Det efterlader intet rum for stolthed. Der var heller ikke megen ære eller jordisk værdighed i vor Herres død på korset på Golgata. Da han førtes ad vejen med en tornekrone på hovedet, med blodet dryppende ned over sit ansigt, udmattet af nattens vandring - mere end en mil lang - fra den ene domstol til den anden, da var han uden "skønhed og pragt til at drage vort blik, uden ydre, så vi syntes om ham". Vor Herre fik ikke en ærefuld død. Han blev udleveret til forsmædelse.

Dog er der knapt noget, som Guds børn er er mere ømtåleligt bange for, end deres ære. Men at skamme sig ind for Gud betyder mindre for dem, men at lide skam over for mennesker, det er svært. Hvor dog blufærdighedens rødme farver ansigtet på alt, som på nogen måde ydmyges!

Men dette behov, for ens egen ære, dør, når den troende føler, at han virkelig

LIDER MED KRISTUS

Det hedder ikke "dødet for din egen skyld", men det hedder for "Kristi skyld". Det hedder ikke "hug og slag" fordi du gjorde uret, men "hug og slag" for en god gernings skyld. "Thi da er man under nåden, om man, bunden til Gud i sin samvittighed, finder sig i genvordigheder, selv om man lider med urette. Thi hvad ros fortjener det, om I tålmodigt finder jer i at blive slået, når I forsynder jer? Men finder I jer i at lide, skønt I gør det gode, da er I under Guds nåde." 1. Peters brev 2:19-20. Tålmodigt at lide uforskyldt, det er at være "mere end en overvinder", det er at lide med Kristus. Men hvis du gør det, der er uret, og må bære følgerne for det, så kald det ikke at lide for Kristi skyld! "For din skyld dræbes vi dagen lang." "I alt dette mere end sejrer vi!"! Det er lammets sindelags triumf at lide for Kristi skyld, det er sejr over verden.


3. SEJREN OVER SATAN

Denne sejr vindes på en helt anden måde end begge de foregående. At kunne udholde bedrøvelser og uforskyldt lidelse med et tålmodigt, elskende sind imod dem, som er den synlige og umiddelbare årsag dertil, det er en Jesu efterfølger værdigt og en sand frugt af Åndens liv. Det er også den rette indstilling til vore medmennesker, men det er slet ikke den rette indstilling overfor djævelen. Du må ikke være "et lam" overfor ham. Vær et lam overfor dine omgivelser og dine medmennesker: Elsk dem, hav tålmodighed med dem, overvind dem gennem i alt at have lammets sindelag. Men djævelen besejrer du ikke på den måde. Ham må du "stå imod". "Stå djævelen imod, så skal han fly fra jer," hedder det i Jakobs brev 4:7. Se også 1.Peters brev 5:8-9.

Derfor taler vi om tre forskellige sider i et sejrende liv. Den første fremstiller forholdet til synden: "døde fra synden", Romerne 6; den anden forholdet til mennesker: "mere end sejrende" når vi regner os for "dødede", Romerne 8:36-37; den tredje side vedrører forholdet til Satan: "stå djævelen imod", Jakobs brev 4:7, i vor Herres, Jesu Kristi navn. I Efeserbrevets sjette kapitel skildres denne sidste side af sejrslivet, modstanden mod fjenden. Når vor Herre Jesus var som Lammet mod mennesker, så var han som løven mod djævelen. "Vi ved, at han har afvæbnet åndeverdenens magter og myndigheder, og stillede dem åbenlyst til skue, da han førte dem i sejrstog ved Kristus." Kolossenserne 2:15. Det, som i menneskenes øjne, var et nederlag, det var i Guds øjne en sejr. Det som i menneskenes øjne var ydmygelse, det var ære ind for Gud. Kristus var en løve imod Satan og hele hans onde hær - "løven af Juda."

I Efeserne 6 får vi et indblik i denne åndelige krigsførelse, løve-livets kamp mod mørkets magter. Her får vi et indblik i den kæmpende med det rette sindelag. Hør kampråbet: "Mine brødre vær stærke" eller: "eller bliv stadig stærkere i Herren!" Som menneske blev Kristus "korsfæstet i svaghed", men i selve det fuldbyrdede værk var han "stærk" - stærkere end "den stærke". Fjendens navn er "den stærke". I Lukas 11:22 hedder det: "Men når en, der er stærkere end han, angriber og overvinder ham, så tager han hans fulde rustning, som han satte sin lid til, og uddeler byttet." Altså kaldes Kristus "stærkere end han", "den stærke". For det menneske, som er i Kristus og står klar til kamp mod Satan, lyder Herrens budskab: "vær stærk"! Nu må der ikke tales om svaghed. Som menneske er du visselig svag i dig selv, men du må være

"STÆRK I HERREN."

En af djævelens listige planer går ud på, at få et Guds barn til at betragte svagheden som noget helt foreneligt med det nye liv, og det, fordi der gives en "korsets svaghed". Se 2. Korinter 13:3-4! Men denne "svaghed" gælder vort forhold til mennesker. På den anden kampplads lyder feltråbet: "Vær stærke!" Den jordiske side af sagen udtrykker Paulus således: "I spørgsmålet om mig selv, så vil jeg ikke rose mig selv, kun af min svaghed," men vendt mod de åndelige fjender siger han: "Vær mandige, vær stærke!" Efeserne 6:10; 1.Korinter 16:13. Det hedder ikke : "Forsøg nu at være stærk!" Nej, det hedder: "Vær stærk." Og når Herren siger sit "vær" og "bliv", så giver han også den kraft, der behøves. Hans Ord er et Skaber-Ord. Han sagde: "Bliv lys", og der blev lys. Når som helst Gud siger således til dig: "vær" eller "bliv" det ene eller det andet, så svar: "Amen, ja." Gud taler, du tager ham på ordet, og når du så handler i overensstemmelse med hans Ord, så bliver dette ord et faktum i din erfaring. Og det er Gud, der gør det. Det er ham, som siger: "Må den, som er svag sige: Jeg er stærk!" Men hvorfor må vi udtrykke det i ord? Fordi ordene skaber i åndernes rige. Kristus siger: "Ham skal det ske, alt det han siger." Markus 11:23 ældre svensk oversættelse. Dansk oversættelse af 1931 siger: …"Den, der siger…….. han skal få det opfyldt." På det åndelige område gives der egentlig ingen "tomme ord;" det, du siger, kommer til at ske. Det er derfor nødvendigt at agte på sine ord. Når du bevæger dig på jordisk grund og kun vandrer som et "sjæleligt menneske", så er dine ord kun af liden virkning, men befinder du dig på det åndelige område, da må du agte på, hvad du siger, så at din tro ikke modsiges af dine ord.

Om du siger: Gud tilsiger mig at være stærk, og derfor

ER JEG STÆRK

ved hans kraft, da kommer du også til at erfare Herrens kraft, da bliver du stærk. Djævelen som kender lovene i åndens verden, hvisker til dig: "I dag føler du dig rigtig elendig", og straks er du ved at sige: "Jeg er elendig". Men Herren råber til dig: "Vær stærk", og nu kan du svare: "Ved troen på dig, o Gud, er jeg stærk". Satan hvisker til dig: "Nu er du ved at gå ned". Svaghedens ånd får magt over dig, og du siger: "Jeg tror, jeg går ned", og samtidig føler du, at du virkelig begynder at synke. Sådan er loven i åndens verden, men få af os forstår ordets magt og betydning i denne verden. "Må den, som er svag, sige: Jeg er stærk."

"Vær stærk!" I dig selv? Nej, "i Herren". Det er en stilling, der holder. Ikke på afstand af Herren, men kun "i Herren". Stå fast i Herren! Tag dig i agt for, at du aldrig står på nogen anden grund! Hold i tro stadig fast i den sandhed:

JEG ER I KRISTUS

Og Kristus er i mig. Jeg møder ikke omstændighederne ensomt - personlig er jeg svag - men jeg er i Kristus, og han er stærk. Jeg er magtesløs, men Kristus har al magt; i ham er jeg stærk, jeg har hans styrke, hans magt. Jeg er sat i Herren. Mange Guds børn er så svage, mens de glemmer, at deres plads er "i Kristus" og "med Kristus i Gud". Derfor sker det, at hvis du sætter dem på en for fjenden blotlagt plads i striden, så flygter de. Du vover knapt nok at betro dem de vanskeligheder, du selv må overvinde gennem bøn, for de bliver så skræmte og modløse. Det er forfærdeligt, at Gud har så svag en forsamling, svag i kampen mod synd og Satan, svag i sin stilling til verden, og alt dette, imens den aldrig har lært sig korsets inderste budskab. "Hans kraft". Lad os møde helvedes løve med dette vers: "Bliv stadig stærkere i Herren og i hans vældige kraft!" Dette skal fjerne hvert spor af frygt. Det er kraft, "overvældende styrkes kraft", der er tale om her. Det er de samme ord, som Paulus anvender i Efeserne 1:19-20, når han taler om, den overvældende styrke, hvor med han (Gud) virkede i Kristus, da han opvakte ham fra de døde". Lad os derfor gå frem med Gud til "herlig sejr", sejrende hver stund, til Herren kommer for at hente os hjem til sig!

GRUNDVOLDEN FOR ET SEJRENDE LIV

Romerbrevets det sjette kapitel udtrykker ikke et vist syn på sandheden, men det udgør selve grundvolden for sandheden. Enhver anden sandhed udspringer af Romerne 6. Det er den grundliggende væsentligste sandhed, i hvilken du må stå absolut rodfæstet, hvis du skal lære noget som helst om sejr. Det er ikke kun selve kernepunktet i spørgsmålet om Golgata, det er selve kernepunktet i spørgsmålet om opstandelsen.

Korset indebærer den troendes liv med Kristus gennem en lignende død og opstandelse. Det liv, som den troende nu lever, er en vandring i Ånden, et liv i Jesu opstandelses kraft. "Fordi vi ved, at Kristus er opvakt fra de døde og dør ikke mere. Døden er ikke mere herre over ham. Thi den død, han døde, døde han én gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever, lever han for Gud. Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus." Romerne 6:9-11. På den side af korset, som er vendt mod opstandelsen, har døden ingen magt. Du må ikke blive stående på korsets negative side, dødens side, men du må komme over på den positive side, opstandelsessiden. Du er blevet opvakt med Kristus ikke kun gennem en lignende død, men gennem en lignende opstandelse. Døden må betragtes som en fuldbyrdet kendsgerning, på hvis grund du hele tiden må stå urokkeligt fast. "Fordi vi ved, at Kristus er opvakt fra de døde og dør ikke mere." Han lever, og du er nu forenet med ham på korsets livgivende side, hvor du lever af hans liv.

Du må under alle forhold fastholde, at du er død, (ikke at du skal dø), og at du nu lever i Kristus på korsets livgivende side, men, husk på, "lever for Gud". Hvis du igen og igen beder Gud om, at han skal døde en bestemt syndens rod i dig, så kommer du aldrig ind i opstandelseslivets kraft, korsets positive side! På grundvolden i Romerne 6 "således skal også I regne jer døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus." Og lever du for Gud, så vil du helt vist komme i strid med ondskabens åndemagter, men står du fast på sandhedens grundvold, Romerne 6, da skal du gå frem til sejr.

NB! Hele det gamle menneske (selvlivet) må dø, ikke en enkelt synd!

I Kristus fri - hans sejr er din!
Den sandhed, er for evigt ny,
Forkynd den med trosfriskt sind,
Og mørkets hære må fly.

Forenet med Jesus i hans død,
Og med ham du opvakt er;
Og liv og kraft i overflod
Han af sit liv dig giver nu.

Med Kristus et - hvilken salighed!
Vist bærer du fornedrelsens dragt,
Men snart skal du i herlighed
Med ham krones som hans brud.


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis