Kampen om Sandheden
Artikler

LEV DIT LIV SAMMEN MED HELLIGÅNDEN


af Willy Griis

Åb. 3:20: "Se, jeg står ved døren og banker på, hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig."

Med tanken på bøn og meditation må man sige, at Jesus står uden for døren i mange kristnes liv og hjerter. Ordet meditation betyder: Dyb eftertanke eller betragtning. Ordet er i familie med ordet Medius, som betyder i midten eller mellemled. Det er det samme ord, som leder frem til medium. Inden for spiritismen er et medium en person, som er mellemled mellem onde ånder og mennesker.

Vi ved jo at Satan kan fremstille sig som lysets engel (2. Kor. 11:14).Vi ved også, at han ikke selv kan skabe noget nyt, men stjæler fra Gud og misbruger det i sin egen tjeneste, som går ud på, at bedrage mennesker til fortabelse. Men det må ikke få os til at blive bange for den sande bøn og meditation.

Inderlig bøn til Herren kan føre ind i sådan dybde og hengivelse, at der bliver tale om en form for meditation og dyb betragtning, uden at den kristne egentlig ved, hvad han foretager sig.

Mat. 6:5-13: "Og når i beder, må i ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Når i beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må i ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal i bede således: Vor fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden, giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.

Jesus sagde: Når i beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør. Vi skal ikke bruge mange ord, for ligesom at overtale Gud. Vi skal heller ikke fremsige remser. Bønnen Fader vor, må aldrig blive en remse vi afsiger for at gøre vores religiøse pligt overfor Gud og mennesker. Vi skal gå i enrum og så bede eller mediterer over eks.: Helliget blive dit navn. Vi betragter denne sætning i vort indre menneske sammen med Helligånden. Helliget blive dit navn, lad det blive hellig for mig, kære Gud. Lad det blive hellig for min familie, lad det blive hellig for min by, mit land osv. Den som beder sådan, mediterer, grunder på denne måde, han får bønnesvar fra faderen.

Når de uigenfødte søger ind for at få kontakt med den overnaturlige verden, som vi ser det igen og igen i Åndernes magt, som sendes på alle mulige måder i vort lands fjernsyn, hvor vi møder disse medier, som er mellemled imellem ånderne og de søgende mennesker, så føre disse medier de søgende mennesker frem til selv at blive medier, nemlig mellemled mellem ånderne og mennesker, ved det at de bringer deres tro på den overnaturlige verden videre. På denne måde bringer de onde ånder vækkelse her i landet for øjeblikket. Mennesker bliver sendebud for de onde ånder, og mange kristne, som ikke er rodfæstet i bøn og Guds ord, rives med og tager disse tanker til sig, om måden som den okulte verden åbenbarer sig på, de kan ikke skelne imellem de onde ånders måde at gøre det på og Den Helligånds måde at gøre det på.

Ef. 6:12: "Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet."

Ef. 2:1-2: "Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelse og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder (tidsånd) og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn."

Når de uigenfødte søger den overnaturlige verden, når de i deres søgen ikke længere end til himmelrummet, luftens rige, hvor Satan regere og hvor de onde ånder bor, og får svar derfra. Medens de genfødte ved Guds Ånd og ord har et helt andet udgangspunkt. Vi er blevet gjort levende og sat med Kristus i det himmelske.

Ef. 2:6: "Og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus." Hvor højt er det oppe? Ef.1:20-21: "Med den magt virkede han i Kristus da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken, den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle."

Vi er altså sat med ham over luftens rige, hvor de onde ånder hersker, ja over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn , som nævnes kan. Når vi søger ind i bøn og meditation, så er vort udgangspunkt himlen, der hvor Gud fader og Jesus og Helligånden bor sammen med deres engle, de er sendebud til hjælp for dem, som skal frelses (Heb.1:14). De onde ånder er sendebud fra himmelrummet, der hvor Satan bor, for at forlede menneskene til fortabelse, men englene er sendebud fra himlen, der hvor Gud bor, for at lede mennesker til frelse. Vi der er født på ny skal aldrig være bange for englebesøg, de kommer for at hjælpe os.

Vi er sat med Kristus i det himmelske, det kan også udtrykkes på en anden måde. Luk.17-21 "Guds rige er inden i jer." Eller: 1. Kor.3:16: "Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?" Vi skal søge samfund med Ånden, som bor i os. Vi skal grunde sammen med Helligånden over Guds hemmeligheder i Guds ord. Da bliver vi et "medium" - en mellemmand imellem Den hellige Ånd og mennesker. Vi bliver sendt ud til mennesker med både budskab og kraft til frelse og udfrielse, men betingelsen er at vi søger ind i bøn og meditation, så Helligånden overtager os helt og fuldt.

Sef. 1: 4-6: "Jeg løfter min hånd mod Juda og mod alle Jerusalems indbyggere. Fra dette sted udrydder jeg Baàl til sidste rest og afgudspræsternes navne tillige med præsterne og dem, SOM PÅ TAGENE tilbeder himlens hær, dem som sværger ved Herren, men også sværger ved deres konge, dem som vender Herren ryggen, som ikke søger Herren og ikke spørger ham om råd."

Gudsfolket Juda var frafalden, de drev på med blandingsreligion, de søgte både Herren og de onde ånder. De tilbad himlens hær (de onde ånder) samtidig med at de sværgede ved Herren, altså påkaldte Herrens navn. De spurgte de onde ånder om råd og ikke Herren. De gik op på tagene for at bede og mediterer, der var den stilhed, hvor de kunne komme i kontakt med det overnaturlige. De søgte ikke Gud i deres bøn, men var bedraget af de onde ånder, som kom til dem med svar der kildrede deres ører.

Nu skal vi høre om en der søgte Herren, nemlig apostlen Peter. Ap. G. 10:9-16 (og vers 28, se nedenfor): "Den næste dag, da de var undervejs og nærmede sig byen, gik Peter ved den sjette time OP PÅ TAGET for at bede. Da blev han sulten og ville have noget at spise. Medens man tilberedte det, faldt han i henrykkelse, og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og himlens fugle. Og en røst lød til ham: Rejs dig, Peter, slagt og spis. Men Peter svarede: Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent. Så lød røsten igen til ham, for anden gang: Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt. Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget op til himlen."

Peter levede meditativt, han var ligesom Paulus altid i bøn i sit indre menneske, måske var han også her i faste, det kan fremgå af dette at han blev sulten. Denne sult fremkommer ved fastens afslutning. Denne sansernes sult brugte Gud til at fremme sit budskab til Peter. Mange er bange for følelser, som også er de menneskelige sanser, når de søger Gud i bøn, men Gud bruger hele mennesket, når han henvender sig til os. Peter havde ikke søgt Gud for hedningernes frelse, de var for ham urene og sådanne omgikkes Jøder ikke. Peter elskede bare at være sammen med Gud i Ånden og var derfor ofte i bøn og meditation. Det var i denne indre stilhed og samfund, at Gud kunne komme til Peter med sit budskab, noget som lå Gud på hjerte, at Peter skulle udfører. Det vidste de første apostle udmærket, at om ikke man søger Gud i stilheden kan vi kun høre vore egne røster og tanker og gør ofte dem til Guds røst. Vi ser klart at Peter ikke havde bedt om dette budskab fra Gud, for med væmmelse vendte han sig bort fra denne veldækkede dug.

Nu kommer vi til vers 28: "Han sagde til dem: I ved, at det ikke er tilladt for en Jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent."

Det var budskabet som Gud ville have igennem til Peter, nemlig hedningers frelse. På grund af Peters indre stilhed og samfund med Gud kunne Herren sætte Peter ind i Guds arbejde. Et arbejde der kom helt bag på Peter og som han ikke i sin vildeste fantasi kunne tænke sig frem til.

Mange spilder deres liv ved hele tiden at gøre noget for Gud. De arbejder stærkt for at udbringe evangeliet. De er med i organisationer, bestyrelser, grupper, går til møder ja også bedemøder uden at have denne meditationsstilhed inden i sig, så de kan høre Guds røst. De arbejder FOR Gud, men de kender ikke til, at Gud gør noget IGENNEM dem.

Klagesangen 3:26: "Det er godt at vente i tavshed på Herrens frelse." Es. 30:15: "Thi således sagde den Herre Herren, Israels hellige: Ved omvendelse og stilhed skal i frelses, i ro og tillid er eders styrke. - Men i ville ikke."

Pastoren sagde til Gud: Hvorfor hører jeg aldrig fra dig? Jeg arbejder hele min tid for at bringe dit budskab og betjene din menighed, men føler mig ofte helt alene og tom. Herren svarede: Du er jo aldrig hjemme, du er altid ude for at tjene mig i egen kraft.

Når Herren taler om hjemme, da mener han hjemme i sit indre sammen med Helligånden, hjemme i templet. Dette kan også siges om mange kristne, de har ikke tid til at vente på Herren. At vente på Herren er ikke det samme som at bede til Herren, for mange beder til Herren om at velsigne deres egne hænders værk, især hvis det ikke rigtig lykkes for dem. De har meget travlt med at gøre "Guds gerninger" og sætter andre i arbejde, så de heller ikke får tid til at søge Herren, sikke et ansvar disse mennesker har, når de rangerer rundt med andre menneskers liv. Jesus gik op i bjergene for at bede hele natten, før han udkaldte de tolv apostle og derefter lærte han dem at bede. Luk. 6:12-14.

"Se jeg står for døren og banker." Vi må lukke op og dele nadver med Jesus i vort indre tempel. Nadver er et måltid. Guds ord er den genfødtes mad. Vi må sammen med Helligånden dele Guds ord, som er Jesus. Derudfra ledes vi af Ånden til de opgaver han vil vi skal udføre. Vi skal leve meditativt. 1. Tes. 5:16-18: "Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold, for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus."


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis