Kampen om Sandheden
Artikler

Kan menigheden lykkes uden apostel- og profettjeneste?
(Del 3)


af Willy Griis

Apostelmyndighed

Vi har set apostlen Paulus som bygmester, manden der har fået betroet tegningen over Guds hus, som er hans Tempel. Vi har set apostlens firefoldige tjeneste i opbygningen af det åndelige tempel. Nu vil vi se lidt på apostelmyndigheden og det ansvar, som følger med denne tjeneste, både for apostlen selv, men også for dem, som er hans medarbejdere, og menigheden, som der arbejdes på.

Mat. 8:5-13: "Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt. Han sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham. Men officeren sagde: Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando, og har soldater under mig. Siger jeg til en: Gå! Så går han, og til en anden: Kom, så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! Så gør han det. Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: Sandelig siger jeg jer: SÅ STOR EN TRO HAR JEG IKKE FUNDET HOS NOGEN I ISRAEL. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren. Men til officeren sagde Jesus: Gå, det skal ske dig, som du troede! Og hans tjener blev helbredt i samme time."

Når vi læser denne beretning falder vi for fristelsen til at mene, at høvedsmandens tro grunder sig i, at han har tro for, at Jesus kan helbrede på afstand, uden at gå ind under hans tag. Men sådan er det ikke. Jesus undre sig over hans indsigt i den åndelige verden, som er opbygget i et hierarki. Ordet hierarki betyder ifølge fremmedordbogen: Kirkeligt styresystem ved gejstlige i en rangorden.

Høvedsmanden var Romersk officer med kommando over ca. 100 mand og fortæller Jesus, at han ved, at i den åndelige verden er der samme rangorden, som i den Romerske hær. Det er denne indsigt Jesus kalder STOR TRO!

Mat. 4:6: "Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle BEFALING, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten."

Selv Djævelen kender til rangordenen i den himmelske verden, for han er selv en falden engel. Han gjorde oprør imod denne rangorden i det himmelske, på samme måde, som Jøderne gjorde oprør imod Jesus Guds søns autoritet. Derfor er der mange der i stedet skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket.

Mark.1:23-28: "Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige! Men Jesus truede ad ånden og sagde: Ti stille, og far ud af ham! Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fòr ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: Hvad er dette? En ny lærer med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham! Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa."

Mat. 26:50-54: "Da kom de hen og lagde hånd på Jesus og greb ham. En af dem, der var sammen med Jesus, løftede hånden og trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Da sagde Jesus til ham: Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? ( Det var hvad høvedsmanden troede og det kaldte Jesus en stor tro, min kommentar). Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt."

Den himmelske åndelige verden er opbygget i et hierarki, også den sataniske åndsverden er således opbygget. Guds menighed Israel var opbygget på samme måde med ypperstepræster, præster og levitter og ældste, der betjente menigheden ved Templet og Synagogerne.

3. Mos. 21:10: "Den præst, DER STÅR OVER SINE BRØDRE, han, på hvis hoved salvningsolien er udgydt, og som er indsat i sit embede til at bære præstedragten." Vi ser her at i Israels menighed er der også en rangorden indsat af Gud.

2. Kr. 20:8-11: "Også i Jerusalem indsatte Joshafat nogle af levitterne og præsterne og overhovederne for Israels fædrenehuse til at fælde Herrens dom og afgøre retssager mellem Jerusalems indbyggere. Han gav dem denne befaling: Dette skal i gøre i frygt for Herren, TROFAST OG HELHJERTET: Hver gang en retssag forelægges jer af jeres brødre, som bor i deres byer, enten det drejer sig om drab, eller det er spørgsmål om love, befalinger, lovbud og retsregler, skal I advare dem, så de ikke pådrager sig skyld overfor Herren, og I og jeres brødre rammes af vrede. Sådan skal I gøre, ellers pådrager I jer skyld. I alle Herrens sager skal ypperstepræsten Amarja være jeres overodnede, i alle kongens sager skal det være Zebadja, Ismaels søn, fyrsten i Judas hus, og levitterne skal være til jeres rådighed som skrivere. Tag frimodigt fat! Herren være med den, der gør det gode."

I skal advare dem, blev der sagt til tjenerne, så de ikke pådrager sig skyld overfor Herren, og I og jeres brødre, det er præstestyret, rammes af vrede. Sådan skal i gøre, ellers pådrager i jer skyld. Tjenerne og menigheden er afhængige af hinanden, når Gud dømmer, de dømmes som en helhed.

En Herrens tjener havde en drøm. Herren kaldte ham til bedømmelse af hans tjeneste ind for Kristi domstol. Han sad i et venteværelse foran en stor dør, som førte ind til domstolen, han var helt alene. Pludselig lød en kaldende røst: Kom ind.

Døren gik op og han trådte ind. Med undren så han mange mennesker i lokalet, som han kendte. De var fra hans egen menighed, og adskillige var også fra andre menigheder, som han gennem livet havde betjent.

Hvad skal de her, spurgte han Gud? Gud svarede: Når dit liv og tjeneste skal bedømmes, så skal det ske sammen med de menigheder og mennesker du har betjent. Jeg må også høre hvad de siger om din tjeneste.

Pludselig fik han øje på nogle som havde kaldt sig tjenere, enkelte havde haft forsamlinger i samme by, som hans egen menighed. Andre var rejsende med evangeliet fra by til by. Hvad skal de her, spurgte han Gud? De har jo ikke noget med min tjeneste at gøre. Gud svarede: Jeg skal høre din forklaring på, hvorfor du udelukkede dem for at tjene i din menighed, for det var mig der havde sendt dem, til at være en velsignelse i din menighed. Ligesom jeg har sendt dig til at velsigne mine børn i andre menigheder.

Hvordan drømmen endte ved jeg ikke, men den taler stærkt om vores fælles ansvar i Guds riges arbejde.

Ap. 23:1-5: "Paulus så fast på rådet og sagde: Brødre, med den bedste samvittighed har jeg til den dag i dag levet mit liv for Gud. Ypperstepræsten Ananias befalede dem, der stod ved siden af ham, at slå Paulus på munden. Da sagde Paulus til ham: Gud skal slå dig, din kalkede væg! Du er sat her for at dømme mig efter loven, og så overtræder du loven ved at befale at slå mig. Men de, der stod ved siden af ham, sagde: Skælder du Guds ypperstepræst ud? Paulus svarede: Brødre, jeg vidste ikke, at det er ypperstepræsten. Der står jo skrevet: Du må ikke forbande dit folks øvrighed."

Paulus ydmygede sig overfor ypperstepræsten og Gud, selvom han var kaldet og indsat som apostel for hedningerne af Gud personligt ved Helligånden. Den som skal modtage respekt må selv yde respekt for de indsatte i tjenesten.

Djævelen blev nedstødt fra sin høje stilling i det himmelske, fordi han gjorde oprør imod Guds autoritet. Israels menighed og Templet med alle dets tjenere blev udslettet i år 70 fordi de ikke tog imod Guds søns autoritet, som var forudsagt i skrifterne.

Joh. 3:18: "Den, der tror på ham, dømmes ikke, den, der ikke tror, er allerede dømt , fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn."

Joh. 5:43: "Jeg er kommet i min faders navn, og i tager ikke imod mig."

Sådan sagde Jesus til den Jødiske menighed. Jesus var kommet i faderens navn, det vil sige, at det var i faderens autoritet han forkyndte ordet. Guds tjenere i menigheden er ikke sendt ud i deres eget navn, men i Jesu navn.

Ef. 4:11-12: "Og han (Jesus) har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærer, for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op."

Djævelen og de faldne engle blev nedstyrtet fordi de gjorde oprør imod Guds hierarki. Israels menighed blev udslettet fordi de ikke bøjede sig for Guds autoritet i Sønnen. Apostlen Paulus påkaldte sig den samme autoritet overfor Jøderne i adspredelsen.

Ap.18:5-6: "Da Silas og Timotheus kom oppe fra Makedonien, var Paulus fuldt optaget af forkyndelsen og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus. Men de stillede sig afvisende og spottede. Da rystede Paulus støvet af sin kappe og sagde: Jeres blod komme over jeres eget hoved. Jeg er uden skyld. Fra nu af går jeg til hedningerne."

Hermed forkastede Gud jøderne og arbejdede derefter med hedninge menigheden. Vil en jøde frelses må han tage imod Jesus som sin frelser i menigheden, og det gælder indtil menighedens bortrykkelse. Det jeg gerne ville vise her er, at Guds rige til alle tider både i det himmelske og her på Jorden er opbygget, som et hieraki og det gælder også menigheden og hvis vi ikke har æresfrygt og respekt for dette hieraki, vil vi blive forkastede, for Gud kalder det OPRØR.

Ap. 8:5-8 og 12: "Filip (evangelisten) tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. Og i folkeskarerne var alle som èn optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde, for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fòr de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. Og der blev stor glæde i den by.--- vers 12 " Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder."

Der var vækkelse i Samaria, evangelisten Filip var salvet af Helligånden og Guds kraft virkede med. Tegn og undere skete ved Filips håndspålæggelse, og han lod mange døbe. Vi kan godt spørge: Hvorfor oprettede han ikke menighed der? Hvorfor lod han ikke de frelste modtage Helligåndens dåb? Fordi han arbejdede under ansvar overfor apostlene i Jerusalem, det var dem, der skulle godkende og oprette menighed i Samaria. De havde tjenesten og myndigheden til, at oprette og opbygge en menighed.

Ap. 8:14-17: "Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden, for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden."

1. Kor. 12-13: "For vi er alle blevet døbt med èn ånd til at være èt legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået èn ånd at drikke."

Ef. 2:15-18: "Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe èt nyt menneske af de to og således stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i èt legeme, og dermed dræbte han fjendskabet. Og han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i èn ånd adgang til faderen."

De to der her er tale om er jøderne, dem der er nær og hedningerne, dem der er langt borte. Loven havde skabt fjendskab imellem de to, så de ikke kunne forenes. I en jødes øjne var en hedning uren. Men nu modtog de begge Helligåndens dåb og blev føjet sammen i èt legeme, nemlig menigheden, Guds åndelige tempel, opbygget på apostles og profeters grundvold.

Ap. 8:25: "Da apostlene nu havde vidnet og talt Herrens ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og undervejs forkyndte de evangeliet i mange samaritanske landsbyer."

I alle disse landsbyer var der mennesker, som havde taget imod Filips forkyndelse og havde modtaget vanddåben, de fik nu undervisning af apostlene om menighedsopbygningen og blev døbt med Ånden, og ældste blev indsat.

Evangelisten Filip drog nu videre ud på den øde vej til den etiopiske hofmand, som skulle frelses og døbes i vand.

Ap. 9:31-32: "Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria havde nu fred, den blev bygget op og levede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens formaning. Peter rejste rundt over alt og kom også ned til de hellige, der boede i Lydda."

Vi ser her, at der blev oprettet en menighed i Samaria ( Den blev senere et kristent bispedømme. Korsfarerne byggede en kirke i byen til minde om Johannes døberen, som ifølge kirkefaderen Hieronymus skulle være begravet der.) og at den, samt de andre nævnte menigheder var under apostlenes tilsyn, det var derfor apostlen Peter rejste rundt overalt for at tilse og besøge de hellige. Der står at menigheden BLEV BYGGET OP og voksede ved Helligåndens formaning. Det betyder at Helligånden inspirerede apostlene og profeterne, som betjente menigheden, sammen med de indsatte ældste.

At ordet menighed står i ental, skønt der er tale om mange menigheder, viser at det er en organisk enhed, bestående af lokale menigheder. Det er ingen menneskeskabt organisation, men en Gudskabt organisme. Citat fra Studie Biblen.

Ap. 11:27-30: "På den tid kom der nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia. En af dem, som hed Agabos, rejste sig og varslede ved Ånden, at der ville blive stor hungersnød i hele verden, og det blev der under Claudios. ( Historikeren Josefus skriver at det skete fra år 44 til 48, min kommentar.) Diciplene besluttede da, at alle skulle sende, hvad de hver især havde råd til, som hjælp til brødrene i Judæa. Det gjorde de så, og de sendte Barnabas og Saulus til DE ÆLDSTE med gaven."

Saulus, som kom til at hedde Paulus, var endnu ikke kaldet ud som apostel på dette tidspunkt, men tjente med i menigheden i Antiokia. Der kom flere profeter rejsende sammen, derudaf ser vi, at menigheden var velsignet med adskillige profeter i Jerusalem, som var med til sammen med apostlene at opbygge menighederne, i Judæa, Galilæa og Samaria og nu var de nået til Antiokia på deres rejse.

Der er et åndeligt system og hierarki i Guds forudbestemte plan med menigheden og vi må bygge efter tegningen, for at nå Guds mål for hans hus, det åndelige tempel, som også kaldes hans legeme. Tjenerne vil blive draget til ansvar for, hvordan de bygger.

(Fortsættelse følger)


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis