Kampen om Sandheden
Artikler

Hvor fredeligt er fredstegnet?

fra UP-LOOK

Et af de bedst kendte symboler i hele verden i vor tid er det såkaldte "freds-tegn", et omvendt brudt kors anbragt i en cirkel.

Mange moderne mennesker bærer det i form af metalsmykker, halskæder, ringe og armbånd. Symbolet bliver også broderet på beklædningsstykker og indgraveret på biler og andre af de unges ejendele. Endog kristne gør dette uden at være klar over symbolets mørke betydning. En præst i Davenport, USA, Iowa, bar et stort tegn, malet med strålende farver, på forsiden af sin messedragt, medens han forrettede en ,,folkemesse". Mange af dem, der bærer tegnet, har ingen forklaring på tegnets betydning, og der bliver givet mange forskellige svar, når man spørger.

Undersøger man tegnets historie, ser vi, at tegnet slet ikke er nyt, og det bliver afsløret, at det er meget langt fra at være et fredstegn, og at det helt fra middelalderen har været betragtet som et af Satans symboler.

Selv i vor tid er fredsbetegnelsen tvivlsom. Tegnet har været brugt af Marxistiske revolutionære, som vanhelligede Amerikas flag ved at fjerne stjernerne fra det blå felt og i stedet sætte det brudte kors.

Forneden af den kommunistiske knyttede næve har tegnet ligeledes været benyttet til at publicere de Rødes efterårsoffensiv den 15. november 1968, og en knyttet næve ud fra centret af et fredssymbol var Sorte Panters samlingsmærke i New York 1970.

Jerry Rubin, radikal anarkist, som til stadighed bar et "freds-symbol", og som i 1970 holdt en tale ved Kent Universitet, bliver citeret for følgende: "Dræb dine forældre, og jeg mener dette ganske alvorligt, fordi indtil du er parat til at dræbe dine forældre er du ikke virkelig parat til at ændre dit land. Vore forældre er vore første undertrykkere."

Berøring med kommunismen
Det paradoksale ved, at et såkaldt fredsemblem bliver brugt af kendte militante grupper, som er talsmænd for vold, er ikke uoverensstemmende med kommunistisk kommunikationsteknik.

I bogen "Language as a Communist Weapon" (oversat: sproget benyttet som et kommunistisk våben), skriver Stefan Passony, at man i Moskva passede særligt på ikke at bruge "sekterisk sprog", idet hensigten var at skabe et sprog for revolutionære, som ikke-kommunister ville synes om, samtidig med at det meddelte revolutionære befalinger til kommunisterne. Han skriver: "Enhver kommunistisk kommunikation må bibringe en ortodoks, d.v.s et revolutionært aktiviserende budskab til partiet og dets tilhængere. Det samme budskab må bibringe et andet, d.v.s et beroligende, pacificerende og lammende budskab til kommunismens modstandere."

Den moderne tids fredssymbol menes at være udtænkt af Lord Bertrand Russell, en ateist, der længe var tilknyttet kommunistorganisationer, og det blev for første gang brugt på påske-freds-marchen i Aldermaston i England. Gerald Halton gjorde også krav på at være den, der havde udtænkt emblemet, og sagde, at det repræsenterede "N" og "D", som står for ,Nuclear Disarmament" (atomnedrustning). Imidlertid ændrede han forklaring og sagde, at det var ment som en erstatning for korset, eftersom det første gang blev brugt til påske.

Et symbol brugt af Nazister
Men tegnet er endnu ældre, det blev brugt af både kommunister og nazister så tidligt som 1936.

Før kristendommen brugte germanske stammer symbolet og tillagde det mærkelige og mystiske egenskaber. Det siges at have været brugt af udøvere af "sort magi" i hedenske besværgelser og forbandelser. Den oprejste figur siges at stå for mennesket, den omvendte figur for døden. Det blev brugt af Hitlers national-socialister på dødscertifikater og som en del af den officielle inskription på gravstene rejst over naziofficerer fra SS.

I året 711, da Saracenerne invaderede Spanien, dekorerede de deres skjolde med symbolet, og ligeledes i 1099, da de kæmpede mod korsfarerne. I oldtidens Østrig og Italien antydede det oprejste tegn frugtbarhed, det nedadvendte kors ondskab og død.

Dette er i overensstemmelse med den kendsgerning, at tegnet i århundreder har været et af Satanisternes yndlingstegn. Michael Wurmbrand, tidligere rumænier, siger: ,,Det kommunistiske fredstegn er et meget velkendt symbol. I middelalderen blev det kaldt en heksefod, og det var et almindeligt symbol for Djævelen, et omvendt, brudt kors."

Neros kors
Tegnet er også kendt som Neros kors og har med den kendsgerning at gøre, at da Peter blev korsfæstet, bad han om at blive korsfæstet med hovedet nedad, da han ikke var værdig at dø som hans mester. Det siges, at Nero opfyldte hans ønske ved at konstruere et kors, hvor armene var brækket, hvorpå Peter blev korsfæstet med hovedet nedad og derefter brændt.

Siden den tid har tegnet været kendt som "den brudte jødes tegn" eller "Antikrists tegn". I år 70 blev Antikristtegnet båret af de romere, som plyndrede Jerusalem. Nero-korset blev adopteret af Satanister som et passende tegn, og hvor som helst ondskab bliver praktiseret som en kult, ses tegnet.

Fredssymbol? Kun hvis man definerer fred som Lenin gjorde det for mere end 40 år siden, da han skrev: "Som et endemål betyder "fred" ganske enkelt et kommunistisk verdensherredømme."

Tænk på dette næste gang du er fristet til at købe eller gå med et "fredssymbol".


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis