Kampen om Sandheden
Artikler

Højt over Guds stjerner rejser jeg min trone, jeg tager sæde på bjerget

ER VI GUDER ELLER BENÅDEDE SYNDERE?

af Willy Griis

"Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden:Har Gud virkelig sagt ,at i ikke må spise af træerne i haven? Kvinden svarede slangen: 'Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.' Men slangen sagde til kvinden: 'Vist skal i ikke dø! Men Gud ved, at den dag i spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så i kan blive som Gud og kan kende godt og ondt.' Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet." 1. Mos.3:1-7

Slangen siger: Vist skal I ikke dø, men I bliver som Gud. Slangen opfordrer dem ikke til at spise. Dette ønske kommer fra dem selv. Det går op for dem, at Gud har forbeholdt noget for sig selv, som de ikke har indsigt i. Da Eva rækker hånden op imod æblet er det ikke for at få et æble, men for at blive Gud lig. Adam falder for den samme synd og spiser af æblet. Indtil de spiste af æblet var de under Guds autoritet. De var sat i Edens have, for at have autoritet over havets fisk, himlens fugle og dyrene og planterne på Jorden, men Gud var autoriteten over alle ting, derfor skulle Adam vandre med Gud i haven og stadig ledes af ham.

"Han(Jesus) er den usynlige Guds billede al skabnings førstefødte. I ham blev alting skabt i himlene og på Jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt." Kol. 1:15-16

Ved ham og til ham, det var og er Guds evige plan med al hans skabning også menneskene. Det var denne plan Adam og Eva gjorde oprør imod ved at spise af træet forledt dertil af slangen, Djævelen.

Gud havde sagt: "Men Gud Herren gav mennesket den befaling: Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø". 1. Mos. 2:16-17

Adam og Eva syndede imod Guds bud (kærlige vejledning), at synde betyder, at forfejle målet. Døden bestod i, at de blev udvist af haven, så de ikke kunne spise af livets træ og forblive i evigt liv. "Og Gud Herren sagde: Nu er mennesket blevet som en af os (den ene Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden) og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt". 1. Mos. 3:22

De måtte spise af alle træer i haven, dog ikke kunskabens træ, når der står alle træer undtagen træet til kundskab om godt og ondt, så er jeg overbevist om, at de også spiste af livets træ til evigt liv. Vi ser at situationen er den samme på den nye Jord iblandt folkeslagene. "Og englen viste mig floden med livets vand, klar som krystal, den vælder ud fra Gud og lammets trone. I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene." Åb. 22:1-2

Nu er for folkeslagene de "paradisiske" tilstande genoprettet. De spiser af livets træ. Døden for Adam og Eva bestod i bortvisningen fra livets træ, men ikke i at deres ånd var død. De havde til stadighed en længsel efter Gud, og førte samtaler med Gud, men havde mistet det evige liv.

"Engang bragte Kain en offergave af Jordens afgrøde til Herren. Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offergave, men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved. Herren sagde til Kain: Hvorfor er du vred og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begærer dig, men du skal herske over den." 1. Mos. 4:3-7

Vi ser her, at forbindelsen med Herren Gud ikke er definitiv slut, men at Herren stadig har omsorg for sin skabning ligesom vi ser at mennesket længdes efter samfund med Herren. Døden, nemlig det at blive afskåret fra at kunne spise af livets træ, var ikke en endelig dom. De var ikke forvist til Helvede, men fik lovning på en kommende frelse tilbage til det evige liv.

Gud sagde til Satan, slangen: "Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom (Antikrist) og hendes (Jesus) hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen". 1 Mos. 3:15
Her vises hen til en kommende frelse for mennesket. Her vises hen til fjendskabet imellem Antikrist og Jesus, men der vises også hen til korset, hvor Jesus knuste slangens hoved og slangen huggede Jesus i foden, ved det at Jesus smagte døden fra ham som havde dødens vælde. "Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen." Heb. 2:14

Jesus sejrede over synden og Djævelen på korset og viste sin sejr over døden ved opstandelsen. "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv ". Joh. 3:16
Her er den frelse, som Gud lovede Adamslægten i første Mosebog efter syndefaldet. "Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn, de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud." Joh. 1:12

Ved troen på Jesus er det brudte forhold til Gud fader genoprettet helt og fuldt. Det at tage imod Jesus er at tage imod ham, som den der har taget straffen for Adams og derved Adamslægtens oprør imod Gud i Edens have.

"For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved èn enestes lydighed." Rom. 5:19. Den eneste ene er Jesus, den enbårne søn, som er udvalgt til denne opgave før verdens grundvold blev lagt. " I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, i blev løskøbt fra det tomme liv, i havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde, dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud." 1. Pet. 1:18. Den enbårne søn, den eneste ene, uden plet og lyde, var udvalgt til korsfæstelse for synderes skyld. Han var uden plet og lyde, som betyder han var uden synd.

"For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd." Heb. 4:15
"Herren talte til Moses og sagde: Sig til Israelitterne: Når nogen uforsætlig synder mod noget som helst af Herrens bud, som ikke må overtrædes, og overtræder et af dem, gælder følgende: Hvis det er en salvet præst, der synder, så han påfører folket skyld, skal han på grund af den synd, han har begået, bringe Herren en lydefri tyrekalv som syndoffer. Han skal bringe tyren hen til indgangen til åbenbaringsteltet for Herrens ansigt, lægge sin hånd på tyrens hoved og slagte den for Herrens ansigt. Så skal den salvede præst tage noget af tyrens blod og bringe det ind i åbenbaringsteltet."
3. Mos. 4:1-6


Denne form for offer i Israel var et forbillede på Guds store offer af sin enbårne søn på Golgata. Gud krævede et lydefri offer, uden fejl og han krævede blod, som soning. "Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod." Heb. 9:22
"Og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han èn gang for alle ind i det allerhelligste og vandt evigt forløsning." Heb. 9:12

Efter Guds anordning og krav findes der ikke tilgivelse og forløsning sted uden at blod bliver udgydt. Når blodet er udgydt er synden sonet og glemt af Gud. "Så må Kristus, der i kraft af en evig ånd (Helligånden) frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud." Heb. 9:14
Det er altså blodet der renser fra al synd og sætter os i stand til at tjene den levende Gud. Vort forhold til Gud er nu genoprettet, så vi står i det gode forhold, som Adam stod i før syndefaldet. Dette gælder selvfølgelig kun dem, som har taget imod offeret ved troen på Jesus, som offerlammet for deres synd.

Når vi nu på en måde er kommet tilbage til "paradisiske" tilstande igen, med faderforholdet genoprettet ved Jesu blod og derved kommet i vandring med Gud, er der så ingen slange i "haven"? En slange som vil ødelægge vort fællesskab med Gud. Er fristelsen til at vælge frafald fra Guds klare nådesevangelium ikke tilstede efter at vi er født på ny? Jo, det er den, Gud har ikke fjernet muligheden for frafald fra det sande evangelium, som frelser os. Gud havde selv skabt muligheden for fald i Edens have. Han kunne have ladet være med at sætte kundskabens træ, som en mulig fristelse for menneskene. Ved at plante dette træ skabte Gud en valgmulighed, som ville afsløre mennesket som en lydig eller ulydig person i sit forhold til Gud. Efter at vi nu har fået genoprettet vort forhold til Gud er vi igen sat på prøve.

DEN SANDE LÆRER, ER VORT KUNSKABSTRÆ
Vi har også vort "kunskabens træ", som vi prøves på, nemlig den sande lære. "Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kunskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret." 2. Kor. 10:5
Efter at vi har modtaget Jesus som vor personlige frelser og derved er født på ny, ser Gud efter hvordan vi lever efter sandhedens ord. Har vi også en fristende slange, at forholde os til? Ja, Djævelen, som ikke iklæder sig en slanges skikkelse, men en menneskekrop, der fremtræder som falsk lære, som vil friste os bort fra sandhedens grundvold for vor frelse. Menneskeheden har fået en ny mulighed igennem Jesu kors, men falder vi denne gang i at gøre oprør imod Gud, da venter der os en evig fortabelse uden mulighed for nye muligheder. Djævelen har også sine hjælpere i at friste mennesker bort fra evangeliets sandhed, nemlig faldne engle, som kan fremstille sig i syner med falske budskaber og forvrænge Guds ords sandhed.

"Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, og som ikke holder sig til ham, der er hovedet, og ud fra hvem hele legemet, støttet og sammenholdt af sener og led, vokser Guds vækst". Kol. 2:18-19
"Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, i tog imod, forbandet være han." Gal. 1:8-9

Dette at nogen påstår, de har haft englesyner og har store visioner og derfor har en særlig ret til at vejlede de kristne i, hvad sandhed er, det er snare en fare end en sikkerhed, for evangeliets sandhed er åbenbaret i Guds ord en gang for alle. "Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden." Heb. 1:1-2

Paulus siger: Men om så vi selv forkyndte jer et andet evangelium end det vi har forkyndt jer, da er vi under forbandelse. Paulus evangelium er endegyldig og kan ikke laves om. Selv Paulus kunne ikke forkynde noget andet efter, at han havde forkyndt det første gang.

Fristeren, Djævelen arbejder på højtryk midt i menighederne i dag, for at give os et anderledes evangelium og mange tilslutter sig i oprør mod Guds frelsesplan. Da han fristede menneskene første gang lød det: I bliver som Gud. Hans strategi er den samme i dag. Paulus vidste at fristeren, slangen arbejdede på at føre de frelste bort fra troskaben imod Kristus.

"Men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i , at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at i får en anden ånd end den, i fik, og et andet evangelium end det, i tog imod." 2. Kor. 11:3-4

Hvis ikke de tog imod Paulus formaning nu, ville de få en falsk Jesus at tro på og en falsk ånd og et forkert evangelium og derved miste deres frelse og gå evigt fortabt. Forblev de i bedraget ville de stadig tro, at de tilbad den sande Jesus og havde den sande Ånd og det sande evangelium og Djævelen som lysets engel ville føre dem ind i tilbedelsen af ham selv og de onde ånder. Satan ønsker jo at være menneskenes Gud og er derfor imod frelsens evangelium. Han er ikke imod navnet Jesus, det vil han gerne selv hedde, derfor sender han snart antikrist, som udgiver sig for at være den sande Kristus og vil bedrage hele menneskeheden. Det han er imod er Jesus den korsfæstede, som bar al vor synd og frelste os ved sit blod. Prøv at tænke på, at Jesus ikke bar Satans synd, han fik ikke tilgivelse for sit oprør imod Gud, men kan kun forvente en evig fortabelse, sammen med dem som han kan forføre fra det sande evangelium. Jesus kalder Djævelen for denne verdens fyrste

"Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer, og mig kan han intet gøre". Joh. 14:30. Denne verdens fyrste, som også er fyrste over tidsånden og hvis ånd der stadig virker i ulydighedens børn (Ef. 2:1-2). Verdens tidsånd, som kommer fra Djævelen er det som i øjeblikket er sat i højsædet hos verdens mennesker. Torben Jørgensen, forskningsassistent på Dansk Center for Holocaust og folkedrabsstudier siger i Kristelig Dagblad den 6/7 2002 under overskriften Løgnehistorier fra tidernes morgen. På spørgsmålet om, hvilke løgnehistorier vi hopper på i vore dage, svarer han : Det ser ud, som om mange unge er i gang med at bekræfte hinanden i løgnehistorien om, at man er sin egen lykkes smed. Og at lykken har at gøre med et perfekt udseende, et perfekt job, en perfekt familie, et perfekt humør. Citat slut. Dette er tidsånden under ledelse af denne verdens fyrste og denne tidsånd leder Djævelen ind i menighederne og forvrænger evangeliet så det passer til tidsånden, og finder tjenere, som er af denne ånd, til at samle mennesker om et anderledes evangelium.

PENGE ER IKKE TEGN PÅ VELSIGNELSE
Under overskriften, "Penge er vejen til alt", i Kristelig Dagblad den 5/7 2002 fortælles der om, at præster fra trosbevægelsen i Danmark var samlet til en sommer konference i Hvidovre. Taleren var Jack Wallance, leder af en menighed på over 10.000 medlemmer i Detroit i USA. Hans undervisning gik ud på at menigheden skulle give deres præster penge , han lagde ikke skjul på at hans menighed giver ham rigeligt med penge. Han havde på en måned givet tre af sine kostbare Rolex-ure væk. Han fortalte yderligere at menigheden er får og at han er hyrden. Får kommer ikke til mit hus. Jo, der kommer får for at stryge mine skjorter, vande mine blomster og slå mit græs, for jeg har selv vigtigere ting at gøre.

"Til gengæld kan fårene ved at give præsten penge opleve, at de ad mirakuløse omveje selv bliver rigere og rigere." Citat slut. Her er tidsånden kommet ind for fuld udblæsning, det er et anderledes evangelium, som passer til tidsånden og ikke til det sande evangelium. Det er det man kalder Herlighedsteologi.

"Hvis nogen fører vranglærer og ikke holder sig til vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære, der fører til gudsfrygt , er han hovmodig og forstår ingenting. Han er bare syg efter diskussioner og ordkløverier, og det skaber misundelse, kiv, bagtalelse, mistænkeliggørelse, rivninger mellem mennesker, der har mistet deres dømmekraft og sat sandheden over styr, de mener, at gudsfrygt skal kunne lønne sig. Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv, for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den, har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt, drevet af den er nogen blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter." 1. Tim. 6:3-10

I min bog Korsvejen den smalle vej til himlen, som kan købes for 50 kr. plus porto henviser jeg til Lutherbogen af Svend Lerfeldt side 74: "I modsætning til en sådan tankegang, som Luther kalder herlighedsteologi, stiller han, den sande teologi eller korsteologien. I herlighedsteologien slutter man fra skaberværket til skaberens væsen, fra det synlige til det usynlige. Når man tillægger den slags slutninger nogen værdi, mener Luther, at det beror på en overvurdering af menneskets religiøse evner. Vi må nøjes med at se Gud bagfra, dvs. sådan som han træder frem for os skjult i Kristi uanseelige, ja, foragtede skikkelse, som byder vor trang til umiddelbar storhed og herlighed imod." Citat slut.

"Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste." 1. Mos. 3:6
Træet var en lyst for øjnene og godt at få forstand af og en fristelse for kødet. "Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er faderens kærlighed ikke i ham, for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af faderen, men af verden." 1. Joh. 2:15-16
Dette er Satans måde at fører de kødelige kristne væk fra det sande evangelium og lede dem ind på vejen til fortabelse. "I utro, ved i ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud." Jak. 4:4
Jeg må advare dig imod en sådan lære, som ophøjer gods og guld og fremviser det som et bevis på Guds velbehag over dit liv. Det er det samme, som at dyrke afguden Mammon. Du må gå ud af sådanne menighedssammenhænge om du vil frelse din sjæl.

VI ER IKKE GUDER
Er vi efter Bibelens lære guder eller er vi benådede syndere, som er tjenere under Guds ledelse? Der er i dag flere amerikanske prædikanter, som har stor indflydelse på den lære der florerer i mange af vore pinsemenigheder og som udgår fra Livets Ords menigheder. Eks. Copeland, som skriver i sin bog, Now we are in Christ Jesus, 1980 side 16 -17. Du er ikke en åndelig schizofren - halv Gud og halv Satan - du er bare Gud. (Min kommentar: du er en benådet synder!) Den Amerikanske bibellærer Hagin, som regnes for den åndelige fader til Livets Ords menighederne siger: "Mennesket - blev skabt for at være Gud lig og han kunne stå i Guds nærvær uden nogen følelse af mindreværdighed. Han gjorde os til væsener af samme klasse som ham selv." ("The god kind of life" side 35-36). Her kommer hovmodet frem, det samme hovmod som fik Djævelen til at miste sin høje stilling hos Gud, han ville være Gud lig.

Es. 14:13-15: " Du sagde ved dig selv, Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone, jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles, i det yderste nord. Jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den højeste." Ez.28:-17: "Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed, du fordærvede din visdom og strålende glans. Jeg kastede dig til Jorden, gav dig hen til konger, så de kunne fryde sig over dig."

Det var lidt af Djævelens historie, hvor vi ser hvad hovmodet førte til, da han ville være som Gud. Hagin skrev at mennesket kunne stå i Guds nærhed uden nogen følelse af mindreværd, fordi han gjorde os til væsener af samme klasse som ham selv. Copeland, skriver I bogen: Inner image of the covenant, side 2. Du har den samme kreative tro og evne indvendig, som Gud brugte da han skabte himmel og jord. Apostlen Johannes var ham som ved nadverbordet lå op af Jesu bryst, det var ham Jesus elskede på en særlig måde, det var også ham som mødte Jesus i sin herlighed efter opstandelsen.

Åb. 1:12-17: "Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldlysestager og midt mellem lysestagerne en, der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild, og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande. I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke. Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død."

Johannes mødte Jesus i den herlighed, som han havde før sin jomfru fødsel på jorden. Johannes kunne ikke stå op, som Hagin skrev, men han faldt til jorden, som død! Johannes var ikke en gud , men en benådet synder, der ikke kunne tåle at se Herrens herlighed. Slangegiften fra Edens have er i virksomhed i menighederne i dag og den lyder sådan: Du skal blive som Gud!

Es. 43-10: "I er mine vidner, siger herren, min tjener, som jeg har udvalgt, for at i må forstå og tro på mig og indse, at det er mig. Før mig blev der ikke dannet nogen gud, efter mig vil der ingen være ". Hvis mennesket ikke er en gud, hvad er mennesket så? Mennesket er en benådet synder, ved Guds frelsesværk på Golgata. Kol. 2:8-11: "Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er i blevet fyldt med den". Det Paulus siger, vi er blevet fyldt med, er visdommen fra Gud og ikke menneskelig filosofi og overleveringer. Dette er nemlig tomt bedrag, som fører til fortabelse.

Paulus sammenligner sig ikke med Gud, men er sig fuld bevidst, at han er en ringe tjener for Gud. Ef. 3:8: "Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om kristi uransalige rigdom for hedningerne." Den ringeste af alle, siger Paulus. Her møder du ikke nogen hovmodsånd, eller "kongeånd", men en ydmyg herrens tjener. Paulus havde ikke noget at fremvise ud fra sig selv, han viste sin egen ringhed og som en kontrast dertil fremviste han Guds storhed i evangeliet. Han påberåbte sig ikke at være en gud, men en synder frelst af nåde, der tjente Gud af bare nåde. Hvis du er under denne falske "gudsligheds" forkyndelse, så skynd dig at komme ud derfra, i er på vej mod fortabelsen, slangen har bedraget jer.

DER ER KUN FRELSE VED BLODET
Nu kommer vi til det værste af alt, nemlig fornægtelsen af blodets kraft til frelse for syndere. Det er en tankegang som hører Kenneth Hagin til, ham som er far til trosmenighederne. Vi så i indledningen af denne artikel, at det var offeret og blodet, som bragte frelse, og at Jesus var det store og endegyldige offer, som gik ind i den himmelske helligdom med sit blod til frelse for alle mennesker. Kenneth Hagins tro og lære kommer tydeligt frem i hans bog, "Navnet Jesus", som jeg har et eksemplar af. Bogen er anbefalet af bl.a. Oral Roberts - Kenneth Copeland - John Osten og Frederick k. C. Price. På side 25 i denne bog skriver Hagin: En fysisk død ville ikke fjerne vore synder, Han smagte døden for alle mennesker - en åndelig død.

Vi ser her at døden på korset havde ingen betydning for fjernelsen af syndeskylden og renselsen i hans blod. Denne lærer kaldes JDS læren (Jesus Died Spiritually, dvs. Jesus døde åndeligt). Det er slangens snedigste plan til dato, han ønsker at tage fokus væk fra korset, der hvor han tabte alt. Følger vi ham der, da mister vi alt. På side 26 i bogen står der: Åndelig død betyder adskillelse fra Gud og åndelig død betyder også at have Satans natur. Citat slut. Jesus blev altså en satan. Hvornår skete dette? Da han på korset råbte, min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig. Men det var ikke det sidste Jesus råbte, her gav han til udtryk, at synden adskiller fra Gud, han følte syndens tomhed, men Gud vågede over sin søn i frastand.

David siger i Sal. 139:7-8 "Hvor skulle jeg søge hen fra din Ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du der, lægger jeg mig i dødsriget, er du der." David fortæller os, at Gud er allesteds nærværende. Det Jesus oplevede tales der om i Sal. 116:3-4: "Dødens bånd omgav mig, dødsrigets trængsler ramte mig, jeg fandt kun nød og elendighed. Da påkaldte jeg Herrens navn: Ak, Herre, red mit liv." Her oplevede Jesus dette: Min gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig, men han oplevede også dette: Ak, herre, red mit liv, idet han som sine sidste ord sagde: Luk. 23:46: "Og Jesus råbte med høj røst: Fader, i dine hænder betror jeg min ånd. Da han havde sagt det, udåndede han."

Alt dette skete på korset og ikke i Helvede. At give sin ånd over til Gud er ikke det samme som at give den til Satan. Stefanus gjorde disse ord til sine, da de stenede ham til døde. Ap.7:59: "Så stenede de Stefanus, medens han bad: Herre Jesus tag imod min ånd!" Jeg er overbevist om at Jesus tog imod han ånd, ligesom jeg er overbevist om at Gud tog imod Jesu ånd. Jesus sagde mere på korset. Joh. 19:30 "Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: Det er fuldbragt. Og han bøjede hovedet og opgav ånden." Grundsproget for 'fuldbragt' er 'teleo' og betyder, at betale for en gældsbyrde. Kol. 2:14 "Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os, han fjernede det ved at nagle det til korset". Kan det siges tydeligere. Hele sejren blev vundet på korset, Jesus kom ikke i helvede.

Hagin skriver i bogen "Navnet Jesus" side 28: Du vil ikke være i stand til at fatte autoriteten i navnet Jesus før du forstår dette faktum. Nede i lidelsens fangehus - i selve helvede - opfyldte Jesus retfærdighedens krav. Copeland skriver i "The Price of it all" side 3 :De (dæmonerne ) torturerede ham mere end nogen nogensinde kan tænke sig. I tre dage led han alt det som kan lides. Sten Nilsson, Ulf Ekmans svigerfar, i bogen: "Befri mitt folk", side 10. Denne bog kunne købes i år 2000 fra Livets ord, Sverige. Han skriver: Jesu dybeste lidelser begyndte efter døden i dødsrigets pine. Det var der han betalte den virkelige pris for vor forløsning. Han gjorde for os det vi aldrig kunne klare selv. Han tog vor straf efter døden.

Her er en sammenblanding af Helvede og dødsriget, Hagin taler om helvede og Nilsson om dødsriget. Dødsriget har to afdelinger, vi kender det fra Jesu beretning om den rige mand og Lazarus, og Jesus må da vide hvad han taler om. Der var Abrahams skød og så der hvor den rige mand var i pine og der var en dyb kløft imellem, som var uoverstigelig. Nøglen til dødsriget har Jesus. Åb. 1:18 "Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget." (Se også: Luk. 15:19- 31). Der befandt Djævelen sig ikke han er i himmelrummet. Ef. 6:11-13: "Ifør jer Guds fulde rustning, så i kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet."

Jeg tror at Nilsson mener ligesom Hagin, nemlig helvede. Nu er det sådan at helvede på nuværende tid er tomt, det er nemlig det kommende straffested for Satan og de der følger ham. Helvede er ildsøen, og de første der bliver kastet derned er Dyret (antikrist ) og den falske profet, lige før tusindårsriget indføres. Åb.19:20: "Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i Ildsøen, der brænder med svovl." Derefter bindes Satan for tusinde år. Åb. 20:1-3: " Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år, og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid."

Djævelen, den gamle slange, blev ikke kaster i helvede her, men i afgrunden, Abbyssos, det er grunsprogsordet for afgrunden. Dette er hverken dødsriget eller Helvede. Det er et helt tredje sted, et midlertidig fangehul for ånderne. Da Jesus drev ånderne ud af den besatte mand i gravene og ånderne bekendte at deres navn var legion, bad de så mindelig om ikke at blive kastet i Abbysos afgrunden. Luk.8:31: "Og de bad Jesus om ikke at befale dem at fare ned i afgrunden." Djævelen er altså ikke i helvede og kan derfor ikke pine Jesus der, men han kommer i Helvede, ildsøen, efter at de tusind år er gået. Åb.20:7-10: "Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand. De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem. Og Djævelen som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder."

Her regerer Djævelen ikke, men straffes i al evighed, sammen med de døde, både store og små, som der videre står i kapitlet også døden og dødsriget, nemlig dem der opholder sig der, hvor den rige mand befinder sig, skal kastes deri. Det er det der kaldes den anden død og herfra er der ingen frelse mulig. Vi ser igen og igen, at Djævelen er en forfører og har mange falske tjenere, som hjælper ham. 2. Joh. v. 7-11: "For der er gået mange bedragere ud i verden, det er dem, der ikke bekender, at Jesus er kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist. Tag jer i agt, at i ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud, men den, der bliver i hans lære, har både faderen og sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen, for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger."

Kenyon siger: I sin identifikation var Jesus blevet så fuldstændig et med os, at han selv trængte til retfærdiggørelse, da han havde betalt menneskenes straf. - Han siger videre: Al lidelse og tortur som Helvede kunne producere blev lagt på Jesus. Da han havde lidt helvedes smerte i tre dage og nætter, råbte universets højesteret ud: Det er nok! Han havde betalt prisen og mødt retfærdighedens krav. Men dette er både en gal forståelse og samtidig fuldstændig ulogisk. Retfærdighedens pris er evig fortabelse, den anden død, dette at blive kastet i ildsøen. Herfra er der ingen udgang. Hvis Jesus skulle tage denne straf for os, så skulle han aldrig lukkes ud igen.

Kenyon siger, at Jesus selv trængte til retfærdiggørelse, fordi han tog vor synd ikke bare på sig, men i sig, blev et med den. Hvordan kunne den himmelske højesteret så frigive ham? Hvem døde for Jesus? Hvis den himmelske højesteret kunne lukke den syndige Jesus ud uden nogen retfærdig døde for ham, hvorfor så ikke også lukke menneskene ud uden offer? Vi ser at vi er langt ude i disse djævelske visdomstanker, som fører til fortabelse for dem der tror på dette.

Fil. 2:5-11: "I skal have det sind overfor hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for rov at være lig med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig, og da han var trådt frem som er menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er herre, til Gud faders ære."

Jesus blev lydig indtil døden ,ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham. Hans ophøjelse kom ikke af at han tog straffen i Helvede ,men på korset. De som forkynder noget andet, forkynder et falsk evangelium, som fører til fortabelse.

Heb. 10:28-30: "Den der bryder moses lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn, hvor meget hårdere straf mener i da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd." Og Heb. 6:4-7: "For det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som èn gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, dem som har fået Helligånden og smagt Guds gode ord, og den kommende verdens kræfter, og som så falder fra, for de korsfæster selv Guds søn igen og gør ham til spot."

Det er en meget, meget farlig sag, at følge falske lærer og Apostle og profeter, som træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, som flød på Golgata. Det fører ikke til fortabelse, man er fortabt, når grundvolden man står på ikke er den rigtige, for de korsfæster selv Guds søn igen og gør ham til spot overfor Djævelen og Satan. Det er det den snedige slange fra Paradiset her i de sidste tider er i gang med at gennemføre i de kristnes lejr, igennem trosbevægelsen.

Bogen "Navnet Jesus", som jeg har citeret til af Hagin kunne købes i år 2000 hos Åge Åleskjær, en af Norges "trosforkyndere" med stor indflydelse i Norske pinsekredse. Enevald Flåten, leder af en Norsk Trosmenighed på 2600 medlemmer og 128 ansatte, lægger ikke skjul på, at han tilhører "trosbevægelsen" ifølge avisen Udfordringen den 27/7 2002. Han har selv gået på Livets Ords bibelskole i Sverige og der fik han en vision om selv at starte en bibelskole, i dag Norges største bibelskole. Ifølge avisen Udfordringen 20/7 2002 vil han nu starte en bibelskole i Danmark. Frede Rasmussen, Århus Pinsekirke lagde lokaler til den stiftende generalforsamling. Lederparret er Inger og Asbjørn Kristiansen fra den nu lukkede bibelskole i Brande. I bestyrelsen er Paul Conrad, Mariager, Sten Nielsen, Fredericia, Per Svendsen, Silkeborg, Bergur Skovgaard, Svendborg og Carsten Høyer, Vejle - alle tilknyttet pinsebevægelsen.

Det skal være en menighedsplanterskole der skal tage elever fra hele Europa. For at vi skal vise i praksis, hvad vi ønsker, er det sandsynligt, at det også ender med en Levende Ord menighed i Århus, siger Enevald Flåten i Udfordringen den 27/7 2002. Jeg må på det kraftigste advare imod samarbejde med falske lærer, de som har et anderledes evangelium, som fører mennesker væk fra den sande grundvold, som er den fulde og hele frelse ved Jesu kors og renselse i blodet alene.

1. Joh. 1:5-7: "Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandre i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandre i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os fra al synd."

Jeg må på det kraftigeste advare enhver, som er under denne falske forkyndelse og opfordre alle til at forlade sådanne menigheder, for deres sjæls frelses skyld. Åndelig succes er ikke, at vi er guder med trosmagt eller at vi er rige, men at vi er benådede syndere under Åndens salvelse og ledelse på korsblodets grund. Rom. 8:26-27 "Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan skal vi bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje."

"Om du med høj stemme og med klar udlæggelse forkynder hele Guds råd, uden det område, som Satan i øjeblikket angriber, da forkynder du ikke Kristus, selv om du bruger hans navn." Martin Luther


Optimeret til
MS Internet Explorer 5.0+

© 2002 Willy Griis